Interview
Læsetid: 7 min.

Allerede for 20 år siden advarede amerikansk professor om, at arbejdet fylder for meget i vores liv

I det moderne arbejdsliv har jobbets betydning for vores liv og identitet fået lov at tage overhånd, mener den amerikanske professor og arbejdsforsker Joanne B. Ciulla. Derfor har hun sympati for ideen om, at det ikke nødvendigvis behøver være lystbetonet at gå på arbejde
USA er bygget op om en arbejdskultur, »der ikke ses nogen andre steder i verden«, mener Joanne B. Ciulla. Det er dybt indlejret i den amerikanske drøm, at alle ved tilstrækkelig flid og arbejdsomhed kan opnå velstand og kravle op ad den sociale rangstige.

USA er bygget op om en arbejdskultur, »der ikke ses nogen andre steder i verden«, mener Joanne B. Ciulla. Det er dybt indlejret i den amerikanske drøm, at alle ved tilstrækkelig flid og arbejdsomhed kan opnå velstand og kravle op ad den sociale rangstige.

Victor Llorente/New York Times/Ritzau Scanpix

Indland
20. oktober 2021

Hvis man skal forstå den grundlæggende forskel på forskellige samfundstyper i især den vestlige verden, fra Danmark over Sydeuropa til USA, er arbejdets rolle i samfundet et godt sted at starte.

Hvor det sociale sikkerhedsnet i et universelt velfærdssamfund som Danmark er udspændt under alle, arbejdsløse som direktører, og hospitalsvæsenet er frit og offentligt, er både ydelser og sygesikring mange andre steder tæt forbundet med tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det gælder både i lande som Tyskland, der har en såkaldt socialsikringsmodel, og i USA, hvor sundhedsforsikringer typisk tegnes via arbejdspladsen.

»Det kan bogstaveligt talt koste dig livet her i USA, hvis du mister dit job,« som Joanne B. Ciulla bombastisk udtrykker det over en zoomforbindelse fra sit hjem i New York. Hun er professor i filosofi og har siden 1970’erne beskæftiget sig med arbejdets formål og betydning i vores liv.

»Og det påvirker selvfølgelig, hvordan amerikanerne ser på deres job. Der går en frihed tabt, man kan jo blive slavegjort af sit arbejde, hvis ens helbred fundamentalt afhænger af det.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Kan MF "udtalelse om myten om det lystbetonede arbejde " ikke med større ret vendes om? Mon ikke der er flere der går på arbejde for at få penge til livets ophold. Så hvis arbejdet gav en livsglæde så var det fantastisk.

De unge kommer da ind i de fagligeorganisationer på en god måde ved, at de indbetaler et lavere kontingent og herved sikkerhed efter endt uddannelse, hvis der ikke er ansættelse med det første. Når MF gør dette sikkerhedsnet ringere ved at skære i dagpengene for denne gruppe så vil færre få lyst til at blive medlem af deres fagforening. Er det MFs mål eller mener hun, at disse unge skal tage arbejdspladserne fra de mennesker der hænger yders på kanten og som arbejdsgiverne ikke giver en chance.
Hotellerne o.a. kunne give deres ansatte bedre arbejdsforhold mon så ikke der var flere der ønskede at arbejde der og ikke mindst flere på kanten kunne blive inviteret inden for. Stil i stedet krav til arbejdergiverne om, at de SKAL opslå deres stillinger hos A-kasserne og i Jobcentrene samt være i aktiv kontakt.

Hvorfor ikke hellere afliv myten om at det er samfundet/skatteyderne, der betaler dagpengene , når folk er ledige og derfor skal der stilles krav om dit og dat til de ledige.

Men Dagpengene er en forsikringsordning, som nogle betaler til hele live uden at modtage en krone og nogle får dækning hvis de mister deres arbejde - Hvis de selv siger op så er der en karensperiode - før de kan modtage dagpenge.

Ja Staten kom med i Dagpengesystemet og betaler en andel, når samfundet har stor ledighed tilgengæld så få de penge hvis ledigheden er lav.

Dennis Tomsen, Katrine Damm, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Vibeke Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvad med Lafargue, hvad med Russel og Klub Krises manifest imod arbejdet?

"Allerede for 20 år siden…"

Steen K Petersen, Torben Skov, Steen Obel, Hanne Utoft og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

jeg har det lidt sådanne, når jeg høre akademikere snakke om at arbejde.

At det er lidt som høre den katolke pave snakke og rådgive om sexlivet.
Mens det er meget mere enkelt i mit univers, man arbejder for at leve, og ikke omvendt. men det behøver ikke og være en straf hele ideen om at kariære livet er den eneste vej til et lykkeligt liv ligger meget fjernt for mig som faglært håndværker,

Tro mig jeg har ikke hørt EN faglært snakke om sin "Kariære", og kariære muligheder Mens man da gerne snakker om at arbejde. Men jeg forstår så godt den anden akademiske sides problem når opgaverne bliver så desfuse, og u forstående, ja så må det være svært og finde motivationen. mens det er ret enkelt i et praktisk arbejde, opgaven er der den er konkret og skal løses.

faktisk så forstår jeg ikke denne akademiske snik snak om arbejde med mening. og mener ærligt, at det er et udtryk for precist hvor meget psudoarbejde med bullshit jobs som der er kommet i denne verden, samtidigt hober opgaverne sig op ude i den virkelige verden hvor vi fordi vi ganske enkelt har fået for få børn i 50 år, snart mangler rigtigt mange hænder til at løse ja konkrete faktiske definerde og opgaver der bare SKAL løses. vi er ganske enkelt blevet for mange høvdige og høvdringe asistenter og alt for få indianere der løser de kokrente og faktuelle opgaver. og har lagt alt for meget værdi i at være en af dem der snakkede akademisk om opgaverne, frem for faktisk og løse dem.

Som indianer kan jeg så faktisk være ligeglad. mens lønnen for indianer arbejde hvor vi arbejder for at leve så langsomt men sikkert, bliver mere og mere værd.

ja skulle jeg beskrive den situation vi er på vej imod, så er der ikke noget som denne schesh med monty phyton. som der beskriver det bedre. cykelmenaikeren i en verden flydt med supermænd.

https://www.dailymotion.com/video/x2howud

om meget få år mangler vi mellem 100.000-300.000 faglærte, 30.000-50.000 sosu hjælpere og asisitenter og sygepleesker.

ja helt almindelige faktisk ufaglærte med hænderne skruet rigtigt på bliver også em mangelvare mens vi kommer til at ha alt alt alt alt alt alt alt alt alt alt alt for mange akademikere der kun evner og snakke teoretisk om faktiske opgaver der skal løses.

jeg ved så godt at hele informations maxistiske kult af arbejderklasse wannabees akademikere nu er gået i selvsving. i vrede over mit indlæg. pas nu på skærmen den holder virkelig ikke til at det kaffe. :-)....

det er virkelig meget enkelt, vi kommer til at ha et gigantisk behov for almindelige arbejdere og nej østeuropa kommer IKKE til at rede jer denne her gang fra at lave faktisk arbejde jer kære akademikere der er for mange i systemet. for der er også født for få her.

naturligvis er der behov for akademiske opgaver i samfundet. men er det ikke lidt som med befolknings pyamidens skævhed i toppen. som med marslovs behovs pyamide. fokusere vi kun på de øverste trin her, og lader bunden forfalde ja så er der en pæn skævhed i fundamentet i hele systemet. hvad nytter det og filosofere om nordisk filosofi og andre gode ting hvis det er umuligt og få en kloarkmester. hvis en elektriker har tre måners ventetid. og gamle ikke kan få den hjælp og omsorg de faktisk fortjener fordi vi ganske enekelt har fyldt kontorene. med koldehænder og tømt systemet for varme. vi har skabt et samfund uden respekt for indianerens faktiske opgaver og fokuseret alt for meget på at skulle leve i et kreativt fatamorgana projekt

hvor mange akademikere kræver det for at skifte en pære
https://twitter.com/dr3tv/status/965595099685097474?lang=da

Carsten Bjerre, Kim Houmøller, Erik Tvedt, Flemming Berger, Jan Nielsen, Ib Christensen, Danny Hedegaard, Anne-Marie Esmann, Mogens Kjær, Kurt Nielsen, Jeppe Bundgaard, Jan Fritsbøger, Alvin Jensen, Emil Davidsen, Egon Stich, Jens Jensen, Søren Kristensen og Henrik Ilskov-Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Hvis der var politisk vilje bag at uddelegere flere kultur- omsorgs- og socialopgaver til lokalsamfundene, så kunne alle i perioder, hvor de ikke er i arbejde, være til nytte i løsningen af disse opgaver. Det kan organiseres hensigtsmæssigt, og der er flere steder i verden, hvor det fungerer.
Det kunne give en civilsamfundsidentitet i stedet for en arbejdsidentitet og kunne potentielt udvikle borgernære fællesskaber - grundlaget for et velfungerende demokrati.

Martin Sørensen

jens christian jacobsen

Om omkring et par år mangler Danmark ca 5000 kloakmestere... Og allerede nu er der er gigantisk behov for alle faglærte,. Og inden for pleje sektoren snakker man. Åbent om et snarligt sammenbrud som følge af ja direkte manglende arbejdskraft.

Vi har behov for at se på de nederste trin af marslovs behovspyramide, og vedligeholde dem. For at bevare det nivuet vores civilisation har nået.. der er alt for meget fokus på de øverste trin i marslovs behovspyramide. Mens man nu lader bunden forfalde..

Den grønne omstilling kræver flere faglærte ikke akademikere...

Vi har alt for mange der vil være høvdinge og høvdinge assistenter, og for få der bare vil leve et almindeligt liv som indianer. Hvor man arbejder for at leve og ikke lever for at arbejde...

Jeg gentager jeg har ikke mødt en faglært der snakker om sin karriere.. for opgaverne er ganske enkelt så konkrete at det ikke er nødvendigt at snakke om...

Dit indlæg fortæller hvor langt fra virkeligheden at den akademiske verdens opfattelse er

Vi har behov for at se på de nesees

Kim Houmøller, Erik Tvedt, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Egon Stich og Henrik Ilskov-Jensen anbefalede denne kommentar

Information ligner mere og mere Aktuelts efterfølger. En socialdemokratisk partiavis.

jens christian jacobsen

@Martin Sørensen
Du tror åbenbart kun, at det er akademikere, der har kortidsansættelser? Det gælder hele arbejdsmarkedet. Mekanikere, elektrikere, rørsmede, sygeplejersker. - og akademikere. Også selvom der pt er efterspørgsel efter faglærte håndværkere. Det var forresten ikke det, mit indlæg drejede sig om.
'..Vi har alt for mange der vil være høvdinge og høvdinge assistenter, og for få der bare vil leve et almindeligt liv som indianer. Hvor man arbejder for at leve og ikke lever for at arbejde...'
Her skilles vores veje. Et demokrati har brug for alle. Ikke for høvdinge og ikke for indianere. Men for alle.

Kim Houmøller, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej, arbejde behøver ikke være lystbetonet eller karriere-relevant.
Nogle opgaver skal bare udføres, om man har lyst eller ej. Det er sjældent lystbetonet at hænge vasketøj op eller rydde op, rense afløb, sortere affald, gøre rent ved hønsene eller luge ukrudt. Det er bare noget, der skal gøres.

Men derfra og så at trække en linie til lønarbejde,
med opgaver som ikke nødvendigvis giver den store mening trukket ud af sammenhængen, med bureaukratiske og formelle praksisser og langvarige møder og diskussioner og lederlede - den holder ikke.
Lønarbejde er ikke en nødvendighed udenfor kapitalisme og vækstsamund og bør ikke være det. Reklamebranchen, f.eks, er hverken nødvendig eller giver mening. En hel del bureaukrati og dokumentation ville heller ikke være nødvendig, hvis man kunne stille embedsfolk, myndigheder og firmaer til ansvar for menneskeskadelig eller naturnedbrydende virksomhed.

Der er vi ikke endnu, det ved jeg godt, men det kunne jo komme, at mennesker antog identitet efter den person, de gerne vil være, og ikke efter det (tilfældige) lønarbejde, de nu måtte blive ansat til.

Katrine Damm, Carsten Bjerre, Flemming Berger, Jan Nielsen, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er for meget stilstand i kravene til udviklingen af det jævne, aktive, muntre liv på jord, som vi ellers traditionelt har haft som mål for det gode liv i dette land.
Der er simpelthen for meget ’plejer’. Martin Sørensen eksemplificerer det nok meget godt, for det må jo handle om det modsatte: at kunne være stolt af sin faglighed og det, man præsterer med den.
Vi er endt i et iso-samfund, hvor genkendelig- og middelmådelighed er det højeste, man kan nå, fremfor at erstatte vækst med fremskridt og stadig forbedring, hvilket er et kvalitets-, fremfor et kvantitetsmål.
Mennesket forløses ved sin kunnen, på alle planer, og den anerkendelse, der følger med. Det er aldrig tydeligere, end når arbejdsgiverne påberåber sig deres store uselviske gerning med ’at skabe arbejdspladser’. Mere prosaisk kan man sige, at vores samfund giver private mennesker adgang til at udnytte borgernes arbejdskraft til egen berigelse, for hvilket de burde taknemligt og generøst belønne såvel den samfundsmodel, de skylder alt, og de ansatte, der tager sliddet for dem.

Katrine Damm, Erik Tvedt, Jan Nielsen, Inger Pedersen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Martin Sørensen, Vibeke Olsen, Lise Lotte Rahbek og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

når en besidder roser sig af at skabe arbejdspladser, er det jo for at dække over at han skaffer sig selv flere forsørgere, fordi han er drevet af grådighed, hvilket jo ikke lyder helt så pænt,
og så skal hans forsørgere da være taknemmelige over at han giver dem mulighed for at forsørge også dem selv, godt nok så usselt som han kan komme af sted med "af hensyn til hans evne til at konkurrere" med de andre grådige besiddere om at få flest forsørgere, virksomheder SKAL jo vækste for at blive "store nok" til at overleve ????

Katrine Damm, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Vibeke Olsen, Lise Lotte Rahbek og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

det er efterårsferie for mange og i kan sådan set godt nå det endnu,

jeg vil anbefale jer at tage et roadtrip igennem danmark. fra skagen i nord til tønder i syd, og i vil når i holder jer til vest enden se et danmark i faktisk ikke troede og vidste der eksisterede mit produktions danmark kør ind i de små provinsbyers industri kvatere, og i vil se et danmark fyldt med vitalitet, og ja produktion, produktion og atter produktion. problemet er bare og for at forstå det må i så åbne en computer og se på huspriserne i samme område, der meget godt afspejler fraværet af intresse for at bo og leve i produktions danmark. ja en lille million giver dig et ret fedt hus. og jobbet i industikvateret giver dig faktisk en ret god løn provinsbyen eller den større eller mindre landsby giver dig en buket af et foreningsliv, med mening i livet,

Det er mit danmark, ca 440 km til hullet københavn der fra mit standpunkt ikke tilbyder andet end ja psudoarbejde og dyre boliger. og stress, som en del af kariære pakken.

er meningen med livet virkelig at ha en job titel, man skal bruge ti minutter for at forklare sin mor om hvad der betyder jeg fristet til at smide et George McGovern citat ... "The longer the title, the less important the job "

og med en opdatering til denne vandvidets tidsalder vi lever i her siden år 2000,

jo tættere på storbyen jo mere stress og psudoarbejde, er der som indhold i dette "job".

Vi har et problem produktions danmark driver dansk økonomi, ja eksport tallet lyver ikke, vare eksporten udgør omkring 65% og tjenesteydelser er nu ca 35% mens der dæleme sælges mange, service pakker sammen med vindmøller og pumper mm i de tjeneste ydelser mens resten er ja. stort set, shipping.

indenrigsminister kaare dybvads to bøger, udkantsmyten og de lærtes tyrani forklare det meget godt. hele ideen om at det er storby danmark der er essentielt for dansk økonomi er faktisk en direkte myte. uden hold i den faktuelle virkelighed der kan ses hver dag langs hovedvej 13 og E45, med ladstbiler fyldt med vare og råstoffer til det danske produktons bælte,

jeg er ked af at være træls, og sige det direkte men i bor alt for mange i storbyen som der laver ja alt for defuse ting der i den fremtid vi går i møde, reelt er overflødigt, mens vi mangler mendesker i produktions danmark der kan møde til tiden og udføre et reelt faktuelt job med en kort job titel med meget faktuelt indhold, her bor vi alt for få. og har for mange opgaver til at vi faktisk kan klare dem selv.

vores tro på at der kom et hav af robotter og at alt ville blive sendt til Kina er ja en ilusion, jeg er mejerist og har arbejdet med robotter og automatik i hele mit liv, og nej vi er stadig nok små 100-200 år væk fra autonome robotter der kan løse de opgaver som automatiseringen har efterladt til os. og det er nok ovenikøbet optimistisk da det viser sig langt mere konplext og udføre opgaver som der skulle syntes enkle, men er faktisk konplexe og umulige og automatisere. ja de robotter vi har fået har faktisk skabt mere behov for arbejdskraft og nej den produktion der vender hjem fra eksembelvis kina den kommer nok næppe til at ligge i københavn men nærmere kosør kollding, eller karup. dette er FAKTUM, mens automatisering med AI og webhandel fjerner jobs i storbyerne.....

så enten vælger vi og kulsejle hele produktions danmark fordi ingen gider og bo i provinsen. og det vil ende i et pænt finanserings problem for velfærdsstaten eller også så begynder man og forstå at vi ikke alle kan og skal bo i storbyen, vi kan ikke alle arbejde med lange fine titler som ens mor ikke fatter hvad indeholder selv efter ti minutters intens forklaring,

sumpen københavn er down town psudoarbejde. og forsætter vi med at gøre den mere aktratriv end det faktuelle arbejde der er i provinsen ja så visner provinsen fordi vi ikke har nok hænder.

det er nærmest hele produktions danmark der udvider produktionen... så de nye jobs der opstår opstår ikke i københavn men langt vest for hovedstaden, og i områder der ligger milevid væk fra de lange job med så lange tilter så ens mor ikke forstår hvad man laver. ja mens byggekraner bygger nye boliger i københavn, sætter byggekraner elementer op til fabrikker i provinsen, undskyld men er jeg den eneste der kan se at der er et mindre misforehold mellem dette,

så mens vi øger marslovs behovspyamide i toppen forfalder bunden der forudsætter toppen

som årgang 1969 er jeg en af de sidste store årgange. vi blev omkring 60.000 født i danmark i 1969 i 1983 blev der født ca det halve antal og siden har vi balanceret omkring. 40.000-45,000 fødsler om året flyttede omkring en lille halv million fra storbyerne til provinsen i løbet af de næste 20-30 år, så ville balancen genopstå .

Det er nok umuligt, og få gjort noget alvorligt ved vores lave fertilitet men vi kan gøre det mindre attraktivt og bo i storbyerne og mere attraktivt og bo i provinsen.
og det vil faktisk også være et af de første vigtige skridt mod at få lidt flere børn igen, da provinsen tilbyder et langt mere indholdsrigt liv for børn end storbyen gør. det

der er ikke en pæn måde, og rette en sådan ubalance op der er skabt igennem så mange år, jeg tror den eneste måde er at hæve grundskylden alvorligt mens vi sænker skatten på arbejde,

Vi har ganske enkelt ikke råd til at forsætte illusionen med den kreative økonomi. illusionen om at det er en kreativ klasse i storbyerne der kommer til at tjene alle pengene i samfundet. mens den illusion til dato har kostet samfundet flere penge end den har tjent hjem til samfundet. ( henviser til nøgletallet i dansk eksport).

Den know how, som den indiske premiere minister mudi ønsker, er især lokaliseret i produktonsedanmark da vores viden om at sætte produktion sammen med udviling, har gjort dansk industri verdens førende på green tech undskyld.... danfoss ligger altså stadig i Nordborg. og grundfoss. i bjeringbro og simens vindmølle fabrik i vestjylland, sammen med vestas. i produktions danmark.....

skal vi ikke kvæle vores egen succes så skal vi begrænse københavn,.... da byen sluger alt for mange resurser fra det producerende danmark

københavn er stor nok.

Jens Christian Jacobsen

Jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen med at uddelegere kultur- omsorgs- og socialopgaver til lokalsamfundene. Skulle det være som forpligtigelse for at modtage kontanthjælp eller dagpenge og hermed så godt som gratis for aftagerne af arbejdskraft? Hvis det er tilfældet, så kolliderer det noget med tanken om, at de egentlige jobtilbuds - og hvad det nu ellers hedder - skulle give en lettere indgang til arbejdsmarkedet.

Hvis det bare drejer sig om at uddelegere sådanne områder til lokalsamfundene, så mangler du at fortælle os om, hvad du mener med ”lokalsamfundene” for at vi kan vurdere, om de kan og vil være villige til at løse sådanne opgaver.

Generelt er det erfaringen, at lokalsamfundene er gode til at varetage lettere kulturelle opgaver, men tungere omsorgs- og socialopgaver er der ingen frivillige, der i noget større omfang er interesseret i. Er tanken, at det skal mennesker på dagpenge/kontanthjælp, der skal løse opgaverne, så tror jeg, at modtagerne i almindelighed vil betakke sig for at have så mange forskellige mennesker involveret, som det i realiteten ville blive.

Poul Simonsen

Kunne du monstro overtales til at kvalificere din holdning lidt.

jens christian jacobsen

@Mogen Kjær
Ja det kræver naturligvis uddybende bemærkninger. Det er der skrevet bøger om, så bare et kort rids, der ikke kan være fyldestgørende.
I stedet for fluktuerende fællesskaber, der understøtter og indrettes efter lønarbejdet, kunne man af flere grunde vælge en anden vej. Eller en 3. vej som Giddens kalder den. Nogle kalder det for øko-lokalisering. Andre hæfter sig ved organisationsformen og kalder det for lokalråds-aktivisme. Hensigten er at slå flere fluer med et smæk: Leve ressourcebevidst, arbejde mere meningsgfuldt og genoplive lokale fællesskaber mv. Det vil gøre en grøn omstilling mere effektiv, men overflødiggør ikke nationale initiativer. Tværtimod. En bevidst øko-lokalisering vil aktivere befolkningen. Demokratisk og miljøbevidst.
Øko-lokalisering er først og fremmest en proces, der satset på en mindre afhængighed af globaliseringen. Ressourcer skal fremskaffes og bruges tættere på brugsstedet. Opgaver i lokalsamfundet varetages af professionelle og af folk der lønarbejder på deltid. Staten har omregningsfaktorer, så lokalsamfundene betaler mindre lønskat og får flere økonomiske ressourcer til opgavevaretagelsen.
Sådanne lokaliserede, sammenhængende systemer vil gøre en grøn omstilling mere effektiv, og delokaliserede valg er mere overskuelige. Man ser tydeligere effekten af fælles beslutninger og handlinger. Samtidig trænes alle i genbrug og reparation.
Det er ikke en gentagelse af 70ernes decentrale, privatiserede og selvvalgte fællesskaber ('kollektiver'). Hvor store enhederne skal være kan diskuteres men som udgangspunkt kommunerne som før kommunesammenlægningen. Så der skal skabes landspolitisk basis for rammesætning af en national øko-lokalisering. Omstillingen skal ske etapevis, men udfra en klar national plan, hvor lokalområderne varetager dele af omsorgs- og socialarbejde: Børnepasning, folkeskole og ældrepleje, genoptræning og samvær. Eller hvis kompetencerne findes produktionsopgaver. Deltagelse er ikke en frivillig ting. Alle der kan deltage, skal deltage.
Det skal gøres lettere at se forbindelserne fra Individuelle, økologiske og sociale valg til det overordnede økonomiske system. Vi har brug for, som nogle kalder det, øko-læsefærdigheder; folk skal lære at dekonstruere de myter, der ligger til grund for globale vækstøkonomier og blotlægge globaliseringhegemoniet.
Det betyder ikke globaliseringsmodstand, men globaliseringsskepsis. For de nationale økonomier betyder det en nedgang i resourceforbrug, men vækst i omtanke og fællesskaber.
Det kan lade sig gøre.

Børge Jacobsen

I 2004 arvede jeg 500.000 kr.. For dem købte jeg aktier i Google. 7 år senere, i 2011, solgte jeg dem for 12.500.000 kr. :-) De var steget 25 gange i værdi. For de penge købte jeg i 2011 så bitcoin til 240 dollar pr. stk.. Dem solgte jeg så i efteråret 2021 til 48.000 dollar pr. stk.. Samlet 2.500.000.000 kr.. Stort set uden at rører en finger andet end et par tastetryk - Så hvem gider da lige at arbejde.

Da jeg læste økonomi, var en USA-baseret undersøgelse meget omtalt.

Den dokumenterede, at hvis man fjernede al aktivitet, der egentlig var unødig for en given produktion eller beskæftigelse, kunne alla jorden rundt opnå samme velstand ved blot 2 daglige timers arbejde.

Det vil sige, dem i udviklingslandene opnåede deres normale indtjening, og dem i de veludviklede lande, opnåede deres normale indtjening.

Det unødige, der skulle bort var, marketing, kontroller, konsulentbistand og meget andet, der i øvrigt hørte til det mest vellønnede - præcis som i dag.

Og jeg tror, at dette fortsat rummer en væsentlig sandhed.

Carsten Bjerre, Kim Houmøller, Ib Christensen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Børge Jacobsen, Susanne Kaspersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Gert Romme, det tror jeg du grundlæggende har fuldstændig ret i. Og desvære får de mennesker, som arbejder hårdt hver dag for at skabe de egentlige sande værdier mindre og mindre for det. Udelukkende for at kunne finansiere de velhavendes luksuriøse meningsløse overforbrugstilværelse.

I den "moderne" verden kan du dele befolkningen op i tre hovedgrupper:

1. De 25%, som ejer langt den største økonomiske værdi i samfundet. De lever et liv skabt af andres arbejde. Selv behøver de ikke arbejde i egentlig forstand. Det er her milliardærene og den øverste middelklasse befinder sig.

2. Omkring 26%, som tjener en løn de kan leve godt for, befinder sig her. De søger for at samfundet fungere og at der er en hvis orden i det. De lever det gode liv med et behageligt arbejde med gode løn- og arbejdsforhold, samt gode pensionsordninger. Her finder du funktionærer, lærere, sygeplejerske, politibetjente og lignende. Deres hoved opgave er at får dem i gruppe 3 til at knokle for at dem i gruppe 1 har et sorgløst og fornøjeligt overforbrugsliv. Mange af de mennesker, som befinder sig her, har økonomisk råderum til selv at spare op til en tidlig pension som f.eks. 50 årig eller 60 årig.

3. Her befinder sig så resten. De 49%. Det er ufaglærte, lavt uddannede og faglærte. Det er dem som skal lave alt arbejde. Og det for den mindst mulige løn. Deres pensionsalder vil i det "moderne" Danmark være 73 år. Indtil til da skal de knokle. Mange hård slet ikke i "mål" som pensionister - De går bort før tid. De opsparede "solidariske" pensionsmidler gennem arbejdsmarkedspensioner og folkepensioner tilfalder så dem i gruppe 1 og 2, der lever op mod 13 år længere end dem i gruppe 3.
Det er i denne her gruppe man skal konkurerer med billig motiveret arbejdskraft fra de øst europæiske lande som f.eks. Polen og Rumænien.

Ovenstående er måske lidt stereotypt beskrevet. Men er grundlæggende rigtig. Det er essensen i det Lars Løkke Rasmussen og Venstre beskriver som det "frie" og "Moderne" Danmark - Hvis man her ikke evner, at skabe sig en tilværelse i gruppe 1 eller 2. Ja, så må man jo - Knokle hele livet tilhørende gruppe 3.

Dennis Tomsen, Ebbe Overbye, Jan Fritsbøger, Carsten Bjerre, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Inger Pedersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Og for at det skal være "rigtig" sjovt og "moderne" i gruppe 3, mangler der lige, at indfører en dansk variant af det tyske HARTZ IV. Ødelæggelse af velfærdsstaten og sikkerhedsnettet for dem i gruppe 3 for at gøre dem rigtig velmotiveret for at knokle til en eksistensminimumsløn - Noget som de borgerlige partier har arbejdet hård og målrettet for i snart 20 år. Med parlamentarisk opbagning fra Dansk Folkeparti og deres udlændinge politik som brækjern.

Dennis Tomsen, Ebbe Overbye, Jan Fritsbøger, Katrine Damm, Kim Houmøller, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Gert Romme anbefalede denne kommentar

jens christian jacobsen

Tak for gennemgangen af forskellige former for lokale aktiviteter. Det var nu mest opgaver inden kultur- omsorgs- og socialsektoren, jeg interesserede mig for. Men det hænger selvfølgelig fint sammen, hvis det integreres med øvrige sektorer.

Der er ganske rigtigt skrevet bøger om det, men er der skrevet noget om , hvordan det fungerer på langt sigt - dvs. ud over pionerfasen. Som forsker har jeg "haft fingre" i en del lokalsamfundsprojekter, men det er altså ca. 30 år siden, så nyere erfaringer ville være velkomne. Særlig hvis de involverer det økonomiske område, som man ikke gjorde meget ud af før i tiden.

jens christian jacobsen

@ Mogenw Kjær
Et centralt værk er DuRand, C. (2016) Moving beyond Capitalism Routledge Critical Development Stds

Det er en bred indføring i det, der i bogen kaldes for New Co-operativism. Den undersøge en række institutioner og praksisser, der er ved at blive opbygget rundt om i verden, som peger ud over kapitalismen mod et mere ligeværdigt, deltagende og demokratisk samfund ud fra udviklinger i institutioner som kooperativer, offentlige banker, eventbaserede initiativer, økonomisk demokrati og - revitalisering af lokalsamfund.

jens christian jacobsen

Tak for henvisningen. Den ser interessant ud og bogen er forholdsvis ny. Den kan sikkert give en god oversigt over de bestræbeler der er i gang for at finde et alternativ til kapitalismen.

Jan Fritsbøger

Børge min anbefaling sker med en enkelt mindre korrektion, for man arbejder jo også i gruppe 2 så gruppe 3 laver ikke alt arbejde, men det er gruppe 3 som skaber al værdi i samfundet, gruppe 2 sikrer at samfundet fungerer ved at servicere alle grupper, dog får gruppe 1 og 2 langt den bedste service, og gruppe 3 får kun nødtørftig service som nogen gange decideret svigter, de er jo ikke vigtige og kan erstattes,
og det er tydeligt at man i gruppe 1 ikke mener det er nødvendigt at dem i gruppe 3 har et rimeligt liv.