Baggrund
Læsetid: 6 min.

Beboerne mod bestyrelsen: Tre familiers fremtid i Blågården er endnu ikke afgjort

Bestyrelsen i FSB trodsede for nylig beboerdemokratiet i FSB, da den valgte at stå fast på, at tre familier skal smides ud af deres lejligheder i Blågården i København, fordi de alle har familiemedlemmer, som er dømt for kriminalitet. Men sagen er langtfra afgjort endnu. Information giver her et overblik
Paradoksalt nok mener mange af de udsmidte familiers naboer i Blågården – altså dem, som bestyrelsen siger, den vil skabe tryghed for – ikke, at det skaber utryghed at have familierne som naboer.

Paradoksalt nok mener mange af de udsmidte familiers naboer i Blågården – altså dem, som bestyrelsen siger, den vil skabe tryghed for – ikke, at det skaber utryghed at have familierne som naboer.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
11. oktober 2021

Sagen om tre familier, der skal smides ud af deres lejligheder i det almene boligselskab FSB’s afdeling Blågården på Nørrebro i København fortsætter, efter organisationens bestyrelse har besluttet at holde fast i udsmidningerne.

Udsmidningerne går imod en beslutning taget af repræsentantskabet, der er organisationens højeste myndighed – og dermed har bestyrelsen trodset beboerdemokratiet. Det har bestyrelsen gjort med baggrund i en ekstern advokatrapport, som administrationen i FSB har fået udarbejdet i forbindelse med sagen.

I kampen om de opsagte familier står to fløje overfor hinanden; beboerne i Blågården på den ene side, og på den anden side organisationsbestyrelsen og administrationen.

Familierne, et massivt antal naboer og kritikere af den såkaldte ’ghettolov’ mener på den ene side, at det er en kollektiv straf, når hele familier smides fra hus og hjem og må bøde for kriminalitet, som ét af familiens medlemmer har begået. Det, mener de ikke, er fair over for de børnefamilier, som står til at blive smidt ud.

På den anden side står FSB’s administration og et flertal af organisationsbestyrelsen, der forsvarer og legitimerer ophævelserne med, at FSB som udlejer skal sikre tryghed for de øvrige beboere.

Paradoksalt nok mener mange af familiernes naboer – altså dem, som bestyrelsen siger, den vil skabe tryghed for – ikke, at det skaber utryghed at have familierne som naboer.

Kampen om de opsagte familier er derfor også historien om et beboerdemokrati, der kæmper for sin egen overlevelse mod de administrative medarbejdere og den bestyrelse, som ikke er i personlig berøring med det, der rent faktisk sker i FSB Blågården.

For spørgsmålet er, hvem der egentlig har ret til at træffe beslutningen om at smide familier ud, og hvem har kompetence til at trække en sådan beslutning tilbage? Og er det overhovedet i orden at smide hele familier ud af deres bolig for noget, som ét familiemedlem har gjort, når naboerne ellers har været glade for dem?

Information har fået adgang til advokatrapporten samt flere andre interne dokumenter, der fredag i sidste uge blev tilgængelige for FSB’s beboere. Her er, hvad der er op og ned i sagen, som ikke er slut endnu.

Hvem kan beslutte hvad?

En af konfliktens hovedpunkter er spørgsmålet om, hvem der overhovedet kan træffe hvilke beslutninger. For selv om både et afdelingsmøde i Blågården og repræsentantskabet tidligere har besluttet at trække opsigelserne tilbage, er det endnu ikke sket, fordi organisationsbestyrelsen har sat sig imod.

Derfor besluttede FSB at bede et eksternt advokatfirma, NT Advokater, om at udarbejde en juridisk vurdering af spørgsmålet om, hvem der kan træffe beslutningen i FSB.

Den vurdering blev lavet af advokat Knud-Erik Kofoed, der knap to uger senere afleverede et 12 siders langt notat, hvor han gennemgår sagens kerne.

Efter at have gennemgået juridiske regler og teori vurderede Knud-Erik Kofoed, »at repræsentantskabet næppe har hjemmel til at træffe beslutning om tilbagekaldelse af de meddelte ophævelser, da kompetencen hertil ligger hos organisationsbestyrelsen med delegation til administrationen«.

Knud-Erik Kofoed understregede dog, at hans vurdering er »behæftet med en vis usikkerhed«, da der ham bekendt »ikke foreligger praksis herom«. Han anbefalede, at man indbringer kompetencespørgsmålet for beboerklagenævnet.

Administrationen er enig i, at repræsentantskabet næppe har kompetence til at træffe beslutningen, men erkender usikkerheden og har valgt at indbringe sagen for beboerklagenævnet, fremgår det af referatet fra mødet for nogle uger siden.

Men den tolkning er Hans Henrik Edlund, der er professor i formueret ved Aarhus Universitet, ikke enig i. Han har tidligere i Information sagt, at repræsentantskabet som øverste myndighed godt kan tage beslutningen, selv om det er usædvanligt, at repræsentantskabet går ind i konkrete, administrative beslutninger.

»Beboerne er repræsenteret i repræsentantskabet, der vælger en organisationsbestyrelse til at være ansvarlig for den daglige drift. Så hvis repræsentantskabet vedtager en beslutning om, at de tre familier skal blive boende, kan de pålægge organisationsbestyrelsen at pålægge administrationen at trække opsigelserne tilbage. Også selv om administrationen i FSB har truffet en gyldig beslutning, da de ophævede lejemålene,« sagde han i Information.

Både Knud-Erik Kofoed og Hans Henrik Edlund er altså enige i, at organisationsbestyrelsen godt kan tage beslutningen, men der er uenighed om, hvorvidt repræsentantskabet kan tage beslutningen.

Dermed står beboerdemokratiet i FSB fortsat i dødvande. Flertallet i bestyrelsen holder fast i, at repræsentantskabet ikke kan eller skal tage beslutningen, da beslutningen ikke skal baseres på »lægmands vurdering«, men alene skal være »administrationens fagprofessionelle opgave«.

På den anden side mener mindretallet, at det vil skade beboerdemokratiet, hvis bestyrelsen sætter sig imod organisationens øverste myndighed i en sag, hvor »mange beboere er meget engagerede«, som det lyder i mindretallets – forretningsudvalgets – indstilling til sagen.

Kan FSB trække ophævelserne tilbage?

FSB har tidligere oplyst over for Information, at boligselskabet har opsagt de fire familier af hensyn til trygheden i ejendommene og det omkringliggende område samt henvist til, at det er boligselskabets pligt som udlejer at sikre god ro og orden. Det er de samme hensyn, som administrationen henviser til, når den vurderer, at ophævelserne ikke bør trækkes tilbage.

Det er dog Knud-Erik Kofoeds opfattelse, at udlejers pligt til at sikre god ro og orden ikke gælder i ophælvelsessager som disse, hvor ophævelsen sker på baggrund af kriminalitet begået inden for en kilometers afstand fra ejendommen, fremgår det af advokatrapporten.

Han vurderer, at FSB vil kunne tilbagekalde de meddelte ophævelser uden at handle i strid med loven og udlejers forpligtelse til at opretholde god ro og orden – uanset om man kommer frem til, at repræsentantskabet eller organisationsbestyrelsen har beslutningskompetencen.

Men uagtet Knud-Erik Kofoeds vurdering, mener administrationen, at en eventuel tilbagekaldelse af ophævelserne bør vurderes i lyset af trygheden i området. Administrationen mener, at den endelige afgørelse om grænsen for udlejers pligt til at sikre god orden i områderne ligger ved domstolene. Og når en enig landsret i den første ankesag har fundet ophævelserne berettigede, er det administrationens vurdering, at ophævelsessagerne ikke bør trækkes tilbage, fremgår det af referatet fra organisationsbestyrelsesmødet mandag i sidste uge.

Men beboerne i området er ikke enige i, at en opsigelse af de tre familier vil føre til større tryghed – tværtimod. På det afdelingsmøde, hvor beboerne i august stemte for at trække opsigelserne tilbage, forklarede Mohamed Rashwan, at de opsagte familier i en lang årrække ubetinget har bidraget til områdets positive udvikling og skabt tryghed for alle som del af afdelingsbestyrelsen og som aktive i lokalmiljøet. Derfor er det nærmere FSB og organisationens beslutning om at smide familierne ud, der skaber utryghed, lød det fra ham ifølge referatet fra afdelingsmødet.

Mohamed Rashwan var blandt initiativtagerne til afdelingsmødet og sidder også i både organisationsbestyrelsen og forretningsudvalget, hvor han er en del af mindretallet.

Hvad sker der nu?

Der er flere skridt fremadrettet i processen.

Organisationsbestyrelsen har indkaldt til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i uge 46 eller umiddelbart derefter. Mødet har ét emne: at behandle udsmidningssagerne.

Derudover er én af de tre sager planlagt til at skulle for landsretten den 19. november.

En anden sag har været for landsretten og afventer nu tilladelse til at komme for Højesteret.

Den tredje sag afventer fortsat at skulle behandles i boligretten.

De tre opsagte familier bor altså stadig i Blågården, indtil der er afsagt endelig dom. Når der er faldet endelig dom i sagerne, vil FSB kunne igangsætte en fogedsag mod beboerne, hvis de ikke flytter frivilligt. Dog vil FSB’s advokater vente med at bruge fogedsager, indtil beboerklagenævnet har truffet afgørelse om, hvorvidt repræsentantskabets beslutning om at trække ophævelserne tilbage skal følges.

Det er endnu uvist, hvornår beboerklagenævnets afgørelse er klar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for at følge sagen.

De giver mig kuldegysninger, at lejre kan smides ud fordi et ungt menneske i deres familie taber besindelsen ved en moddemonstration til Paludans provokationer.

En anden ting jeg ikke forstår - er at bestyrelsen og administrationen siger, at familierne skal smides ud for at skabe tryghed for beboerne , når beboerne fortæller, at de ikke er utrygge ved de 3 familier, men føler sig utrygge ved at bestyrelsen og administrationen vil smide dem ud. Tag dog beboerdemokratiet alvorligt.

Marianne Jespersen, Ebbe Overbye, Per Klüver, Hans Jørgen G. Ravn, Viggo Okholm, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Esmann anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Det er helt vanvittigt. Det var da bedre at hindre denne Paludan i at genere mennesker. Gør Paludan sig ikke skyldig i kriminalitet, når han på sine vanvittige møder udskammer folk med anden etnisk baggrund. Tænk at vi har politifolk til at passe på den tosse.

Hvad sker der dog i dette land. Hvor langt ud vil vi før vi indser hvilke racistiske love vi giver os af med. Jeg får også kuldegysninger blot ved at bo her. Jeg savner virkelig ord efterhånden¡!!!!!!!!!!!!!!!!!

ingemaje lange, Dagmar Holdensen, Hans Jørgen G. Ravn, Viggo Okholm, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Beboerdemokrati eller chefer, der bestemmer ?

Sådan er virkeligheden blevet i de almennyttige boliger, hvor beboerne er blevet begrænsede af love og regler, især af den såkaldte 'ghettolov', der giver vide rammer for diskrimination.

Siden hvornår overgik ansvaret for regler i beboelser til de chefer, der tjener penge på at rive boliger ned?

"Direktørerne i de almene boligselskaber skovler penge ind, uden beboerne har indflydelse på, hvem de er

Direktørerne i de almene boligselskaber tjener styrtende på deres job, mens boligselskaberne skovler penge ind på at ’løse ghettoproblemer’ og indkræve ventelistegebyrer. Det er tid til et grundlæggende eftersyn af alt fra beboerdemokrati til ventelister, skriver John Steen Johansen i dette debatindlæg."

https://www.information.dk/debat/2021/10/direktoererne-almene-boligselsk...

Marianne Jespersen, ingemaje lange, Per Klüver, Hans Jørgen G. Ravn, Carsten Munk, Dorte Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Stockmarr, Torben Skov og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Eva
Enig i målet og jeg kender jo som repræsentantskabsmedlem m.v. dele af problematikken.
Jeg er ikke sikker på du har helt ret omkring det at skovle penge ind og tjene på nedrivning m.v. uanset der er nogle "ben" Men derudover er jeg enig i at den sag her lugter langt væk og vi kan kun håbe at et indkaldt repræsentantskabsmøde giver den fornødne pondus til at opsigelserne trækkes tilbage. Men jeg undrer mig over at det "kun" er Paludan sagen der ligger til grund, der må stikke andet under, for ellers er det helt sygt.

Marianne Jespersen, ingemaje lange og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Eva
Enig i målet og jeg kender jo som repræsentantskabsmedlem m.v. dele af problematikken.
Jeg er ikke sikker på du har helt ret omkring det at skovle penge ind og tjene på nedrivning m.v. uanset der er nogle "ben" Men derudover er jeg enig i at den sag her lugter langt væk og vi kan kun håbe at et indkaldt repræsentantskabsmøde giver den fornødne pondus til at opsigelserne trækkes tilbage. Men jeg undrer mig over at det "kun" er Paludan sagen der ligger til grund, der må stikke andet under, for ellers er det helt sygt.