Baggrund
Læsetid: 7 min.

Efterkommere vælger erhvervsuddannelserne fra til fordel for gymnasiet

Mange unge efterkommerdrenge meldes ikkeuddannelsesparate efter folkeskolen, men vælger alligevel gymnasiet frem for erhvervsskolen. Sammenlignet med andre unge falder de oftere fra igen. »Det er et massivt problem«, at efterkommerdrenge lander på den forkerte hylde, mener Danmarks Videnscenter for Integration, mens eksperter peger på det positive i, at langt størstedelen klarer sig gennem gymnasiet
Høje forventninger samt opbakning og hjælp fra familien kan have betydning for, at anden etniske drenge klarer gymnasiet trods dårlige karakterer i folkeskolen.

Høje forventninger samt opbakning og hjælp fra familien kan have betydning for, at anden etniske drenge klarer gymnasiet trods dårlige karakterer i folkeskolen.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Indland
11. oktober 2021

Et lavt gennemsnit og en vurdering som ikkeuddannelsesparat hindrer ikke nødvendigvis børn af ikkevestlige indvandrere og flygtninge i at søge ind på de gymnasiale uddannelser. For mange minoritetsfamilier er drevet af en uddannelsesoptimisme og høje forventninger til deres børns uddannelse, som ifølge eksperter kan gøre, at de klarer sig på trods af dårlige odds. 

Men de høje uddannelsesambitioner fører også til mere frafald i gymnasiet – især blandt efterkommerdrengene, og det er problematisk, mener Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration.

»Det er et massivt problem, at efterkommerdrenge lander på den forkerte hylde og falder fra i gymnasiet, fordi vi også kan se, at mange af dem havner i gruppen uden uddannelse,« siger Rasmus Brygger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det burde ikke slutte med Folkeskolen.

Er den unge skoletræt så skal der altså være åbne muligheder, og det er der slet ikke nu, hvor det nærmest starter fra vuggestuen hvordan børn bliver bedømt.

Karakterkravet til erhvervsuddannelserne har i sig selv bremset optaget.

Men ligeledes betyder virksomhedernes dovenskab og fokusering på udenlandsk arbejdskraft, at de er pisseligeglade med at oplære lærlinge.

Og kære minister, der er ikke praktikpladser nok.

Ole Frank, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Viggo Okholm, Kim Houmøller, Gert Romme, Jette Steensen, Dorte Sørensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Skældud modvirker integration.

Gert Romme, Dorte Sørensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den Baggrund.

Bare en bemærkning udover, at der bør stilles krav til arbejdsgiverne om at stille lærerpladser til rådighed og også til unge med et indvandre baggrund..

" Ideen med parathedsvurderingen er nemlig, at de ikkeuddannelsesparate skal have mere hjælp i udskolingen, så de kan blive uddannelsesparate................... I stedet burde lærere og vejledere være mere klare og konkrete og sige ’Hvis du skal i gymnasiet, så kræver det, at du læser mere eller bruger mere tid på dine opgaver’,« siger Gro Hellesdatter Jacobsen." - Mon ikke det vil hjælpe flere end de omtalte ikke-vestlige indvandredrenge.

Men det er også forkert at tro, at fordi de ikke egner sig til gymnasiet, bliver gode tømre. De skal i højere grad lære noget de kan blive gode til i folkeskolen. Så har de også lettere ved at vælge...

Lars Bækgaard

Efterkommerdrenge?

Ebbe Overbye, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Kirsten Sydendal, Jens Underbjerg, Dragan Jovanovic, Ervin Lazar, Margit Hansen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Mon ikke alle der vil på gymnasiet og ikke ligefrem glimrer ved en indsats i folkeskolen har fået at vide at nu skal man altså give den en skalle, hvis man vil klare sig på gymnasiet? Hvis det var så nemt at løse problemet så havde det nok hjulpet for længe siden.

Mon ikke det også drejer sig om trends generelt i denne befolkning, for alt for længe har gymnasiet stået som det eneste rigtige i begæret om status.
Håndens arbejde er nedvurderet hvilket i sig selv er en katastrofe og ja hvorfor skulle vore nye medborgere tænke anderledes?

Jørgen Munksgaard, Kent Bajer og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jens Østerby Hansen

Meningen er sikkert god nok, men hvor er det dog et dårligt sprog.
F.eks.: "Efterkommere ..... ", som bruges rigtig mange gange. Er vi ikke alle efterkommere? Jeg mener da bestemt at være efterkommer efter bl.a. min far, som også hed Hansen.
"efterkommerdrenge" og "anden etniske drenge" er der vist ikke noget der hedder.

Marianne Jespersen, Lars Bækgaard, Sasja Frahm Olesen, Ebbe Overbye, erik pedersen, Jan Bisp Zarghami og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Fra rapporten, 6% af drenge med ikke vestlig baggrund med under 4 i snit begynder på STX 0,6 % af de pæredanske. Over 30 % stopper inden et år. Dansk eller ikke. Man må gå ud fra at eleverne i folkeskolen har fået stort set samme vejledning, men 93% af efterkommernes forældre har en forventning om at deres børn tager en gymnasial uddannelse, mens det blot er 73 % af de pæredanske. Kunne det ikke tænkes at det kunne være en årsag til det store frafald ? Erhvervsuddannelserne er altså yderst lavt vurderet i visse kredse og sønnike skal absolut være student.