Ejendomsmægler pløjede gennem fredet oldtidskirkegård for at opføre udlejningsejendom

Der er kun et sted i Danmark, hvor større oldtidskirkegårde har fået lov at ligge urørt gennem århundrederne. Det er på Bornholm. Sådanne større gravfelter på Sjælland, Fyn og i Jylland er ifølge arkæologer næsten altid overpløjet.

Desværre er der i dag en oldtidskirkegård mindre på klippeøen. For et år siden modtog Slots- og Kulturstyrelsen nemlig en anmeldelse fra Bornholms Museum om, at der var sket skader på et beskyttet fortidsminde med gravrøser, bautasten og jordfæstegrave. Arealet ligger ud til kysten i Allinge og blev fredet allerede i 1895, hvor der blev opsat fredningssten.

Skaderne er opstået, efter en ejendomsmægler fra Rønne i 2020 søgte Bornholms Regionskommune om tilladelse til at opføre et sommerhus til udlejning. Selv om ejendomsmægleren var bekendt med fortidsmindet, fjernede han gravrøser, som er gravhøje af sten, lige som han nedlagde et drænrør og udjævnede terrænet med byggeaffald. Desuden plantede han en række træer, inden kommunen havde behandlet hans byggeansøgning.

»Vi har før set beskadigelse af enkeltstående fortidsminder, men her er der tale om et samlet fortidsmindeområde, hvilket er meget usædvanligt,« siger arkæolog Lars Bjarke Christensen fra Slots- og Kulturstyrelsen, der i flere omgange besøgte det beskadigede fortidsminde.

Styrelsen blev orienteret om skaderne fra Bornholms Museum i Rønne. En af de første arkæologer på stedet var Finn Ole Nielsen, der har været ansat på museet siden januar 1998. Han blev meget overrasket over at se skadernes omfang og erindrer ikke tidligere at have set noget lignende.

»Ligesom med klitten i Skagen, der blev fjernet, har ejendomsmægleren her på Bornholm sat sig ud over fællesskabets regler for at opnå egen vinding. Det handler om en total egoisme i forhold til fællesskabet, og for mig er det grænseoverskridende og komplet uforståeligt, at man kan gebærde sig, som han har gjort,« siger Finn Ole Nielsen.

Skader på fortidsminder er med til at gøre Danmarks kulturarv fattigere, og det er heldigvis ikke hverdagskost, at arkæologerne støder på så massive skader. Information har fået aktindsigt i den særprægede og omfattende sag, der foreløbig er endt med, at Slots- og Kulturstyrelsen på ejendomsmæglerens regning har reetableret fortidsmindet. Området ser altså i dag tilnærmelsesværdigt ud som dengang, det blev fredet. Men – ligesom guldhornene – kun som kopi.

Sagens hovedperson vil ikke udtale sig

»Vi klarer det hele,« står der at læse på Rønnes Ejendomshandels hjemmeside. Her arbejder Ole Rømer, og han er hovedpersonen i denne historie. Han afviser at udtale sig til Information, fordi avisen ifølge ham kun er interesseret i sensationer.

Men selv om det ifølge firmaets hjemmeside er »naturligt« for Ole Rømer og hans kolleger at sætte sig »grundigt ind i alle forhold, skaffe dokumentation, tingbogsoplysninger, bilag og relevante oplysninger for at kunne yde den bedste service«‚ så er det ikke de ord, man først ville vælge, når man skal beskrive hans gerninger i forhold til et jordstykke i Allinge.

I september 2020 ansøgte han Bornholms Regionskommune om tilladelse til at opføre et sommerhus på 128 kvadratmeter samt et anneks på 35 kvadratmeter og en carport på 40 kvadratmeter på Poppelvej 6B. Ifølge sagens dokumenter skulle sommerhuset opføres i træ beklædt med sort naturskifer, og alle tre bygninger skulle have tag med græs på. Sommerhuset skulle blandt andet bruges til udlejning.

I ansøgningen skrev Ole Rømer, at han var bekendt med, at Bornholms Museum skal inddrages, »da der er et fortidsminde« på grunden.

»Men jeg vil gerne i gang så hurtigt som muligt,« understregede han og tilføjede, at han ikke havde dispensation fra museumsloven. Han var også klar over, at der kunne gå nogen tid, før han fik svar.

Det har ikke været svært for Ole Rømmer at få kendskab til fredningen og fortidsmindet. Fredningen blev således ifølge Slots- og Kulturstyrelsen tinglyst på ejendommen i 1895:

»En gravplads fra oldtiden bestående af en stenhøj 15 meter i tværmål og 2 1/2 meter høj. Ovenpå denne gravhøj ligger en omfalden bautasten (…) Omkring denne høj er der mange grave bestående af stenlægninger (…) Pladsen, på hvilken disse oldtidsminder ligger, er cirka 70 meter lang og ligeså bred. Hele denne plads fredlyses herved uden vederlag for Nationalmuseet«.

Desuden kan enhver på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside se eksisterende fredninger på alle matrikelnumre i landet.

En ejendomsmægler burde vide bedre

Inden kommunen nåede at behandle ansøgningen fra Ole Rømer, var der allerede foretaget omfattende jordarbejder på grunden. Da kommunen blev opmærksom på det, udstedte den en såkaldt standsningsmeddelelse den 5. oktober, hvorefter »alle anlægsarbejder« øjeblikkelig skulle stoppes. Hvis dette ikke skete, ville sagen blive overdraget til politiet.

I meddelelsen henviste kommunen til, at Bornholms Museum havde oplyst, at Ole Rømer tidligere havde fået at vide, at der ikke måtte påbegyndes anlægsarbejder, før museet havde undersøgt stedet. »Du har trods dette alligevel påbegyndt omfattende terrænregulering mm.«

Skaderne var så alvorlige, at kommunen videregav sagen til Slots- og Kulturstyrelsen, der et par uger senere kom på inspektionsbesøg.

I en mail til styrelsen skrev Ole Rømer, at han og hans hustru var »meget kede og flove« over situationen, og at de naturligvis ikke ville arbejde på grunden, før der forelå en afklaring. Angiveligt har Ole Rømer ifølge sagens dokumenter selv stået for jordarbejdet sammen med en kammerat.

Under inspektionen blev skaderne gennemgået. På de fotografier, som styrelsen tog af området, kan man se en række nyplantede træer ved siden af en fredningssten, adskillige dybe hjulspor over jordstykket efter et tungt køretøj, spor af påfyldning af jord samt en lang gravet grøft, hvor der var nedlagt et drænrør af plastic. En af gravhøjene var halveret af den gravede grøft.

I november skrev Ole Rømer til kommunen for at høre, hvornår der forelå en afgørelse. Han var »meget langt nede« og kunne ikke sove om natten.

»Det har ikke på nogen måde været tilsigtet, at jeg ville ødelægge noget,« fortsatte han og forklarede, at han troede, at hvis han bare holdt sig i en afstand på 15 meter fra bautastenen, så ville alt være i orden.

»Jeg er ejendomsmægler til daglig og burde vel vide bedre, kan man sige,« skrev han.

Skaderne mere omfattende end forudset

Efter inspektionen gik det op for Lars Bjarke Christensen, at skaderne var mere omfattende end først antaget.

»Det er et stort fortidsminde. Det er ikke en lille gravhøj eller milesten, men et betydeligt areal med en oldtidskirkegård. Der er både fællesgrave og enkeltgrave, og på grund af skaderne er det et af de mest komplicerede, jeg har arbejdet med.«

For at få oversigt over skadernes omfang herunder den tilførte jord med byggeaffald har han i samarbejde med Bornholms Museum indhentet oplysninger fra blandt andet gamle registreringer, luftfotos og digitale højdekurvekort over arealet.

Ole Rømer har medgivet, at han har kørt jord på. Det er sket på den del af grunden, »hvor det jo er meningen at vort hus skal bygges – dette er ene og alene gjort for at planere grundstykket«, som han skrev.

Slots- og Kulturstyrelsen vurderede i efteråret 2020, at det ville være nødvendigt at give et påbud om, at fortidsmindet skulle reetableres på ejers regning. Det er den alvorligste kategori, som styrelsen opererer med, og den indebærer, at styrelsen selv styrer reetableringen.

Med til at komplicere sagen har det været, at det ikke var Ole Rømer, der ejede grunden. Det gjorde ejeren af nabogrunden, en ældre dame, der bor i Tyskland, og som han var ven med. Da styrelsen tog kontakt til ejeren i november for at varsle et påbud om reetablering, havde hun ifølge et svar til styrelsen ingen anelse om, hvad der var sket.

At naboen skulle indblandes i sagen, kom bag på Ole Rømer, der i endnu en mail til styrelsen afviste at have lavet installationer på grunden. »Vi har blot plantet nogle flotte træer,« skrev han og medgav, at der også var nedlagt et dræn. »Jeg ville jo blot gøre lidt klart til et byggeri.«

Selv om Ole Rømer fik fuldmagt af ejeren og understregede, at han alene var ansvarlig for skaderne og nok skulle betale, var styrelsen nødt til at fastholde, at den som myndighed måtte henvende sig til ejeren. Derfor var det hende, der modtog påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen om, at fortidsmindet skulle reetableres på hendes regning. Så måtte Ole Rømer og hende ordne det indbyrdes.

Forhistoriske urnegrave var gennempløjet

I sommeren 2021 brugte Lars Bjarke Christensen to uger på at reetablere fortidsmindet.

»Det udviklede sig, da vi gik i gang med det. Opgaven blev mere omfattende, ikke mindst fordi der var byggeaffald skubbet ud over det meste af området. Det var et pillearbejde. Man skulle virkelig bruge alle sine hjerneceller for at få styr på stedet,« husker han.

Opgaven blev udført sammen med Nicolas Braun, der er arkæolog på museet i Rønne. Han nævner et fund under det drænrør, som Ole Rømer havde lagt ned gennem grunden.

»Når vi rensede det op for murbrokker og drænrør og ramte originaljord, så fandt vi tre urnegrave fra romersk jernalder med rigtig fine kar i. De var jordet helt igennem, da drænet blev gravet,« fortæller Nicolas Braun.

På grunden var der forud for jordarbejdet fældet flere store træer, hvor rødderne var væltet op, formentlig med en gummiged.

»Det var derfor helt ned til en meters dybde, at vi fandt byggeaffald, glasskår og metal, altså forurenet jord. Da de er kørt rundt på området, har de kappet toppen af to gravrøser. Det er ikke store høje, men servitutten på området er på grund af de røser,« siger Nicolas Braun, der husker, at arkæologerne fik oplysninger fra naboer om, hvornår byggeaffaldet på grunden var kørt på.

Lange udsigter til sommerhus

Den anslåede pris for reetableringen af fortidsmindet, hvortil der blandt andet er brugt 30 kubikmeter muldjord og grus samt 20 kubikmeter større sten, er af styrelsen foreløbigt anslået til omkring 263.000 kroner. Hertil kommer udgifter til en arkæologisk slutrapport om sagen.

Indtil videre er det uafklaret, om der overhovedet kommer et sommerhus på grunden. Et mindre sommerhus kunne måske have været en mulighed, men det kan kommunen endnu ikke sige noget om, fordi den ikke har modtaget en ansøgning herom. Men selv om kommunen ville give dispensation fra beskyttelseslinjen i forhold til fortidsminder, hvis der var tale om et mindre hus, så ville dispensationen kunne ankes af Slots- og Kulturstyrelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Ifølge Lars Bjarke Christensen er reglerne for ændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen i sagens natur restriktive for at beskytte fortidsmindernes nære omgivelser. Det er hans indtryk ud fra tidligere afgørelser, at nævnet i klagesager ofte ser restriktivt på anlægsarbejder ganske tæt på fredede fortidsminder.

Under alle omstændigheder ville der formentlig være tale om en sagsbehandlingstid på mere end et halvt år, før nævnet ville være færdigt. Så indtil videre må Ole Rømer indstille sig på at vente længe, før der kommer et sommerhus på Poppelvej 6B.