Ekspert: Boligminister lancerer ’paradigmeskift i boligpolitikken’

De store byer er blevet overklassens domæne, hvor det er alt for svært for mennesker med helt almindelige indkomster at finde en bolig, der er til at betale.

»Vi står ved en korsvej for vores hovedstad og vores store byer,« sagde bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek, da han tirsdag præsenterede regeringens nye boligudspil.

»Enten fortsætter vi den rent markedsdrevne boligudvikling, som har domineret på Christiansborg siden årtusindskiftet. Eller også investerer vi i blandede byer, hvor der er plads til dem, der ikke har høje lønninger. En by, hvor bolig ikke først og fremmest er en vare, men et sted, man føler sig hjemme,« sagde Kaare Dybvad Bek på pressemødet.

Regeringens boligudspil indeholder en markant satsning på, at både nybyggeri af 22.000 flere almene boliger og opkøb af hoteller og private udlejningsejendomme for at omdanne dem til almene boliger, skal give plads til borgere i de store byer med almindelige indkomster.

Samtidig vil man gøre det muligt for kommuner at kræve op til 33 procent almene boliger i lokalplaner ved nybyggeri – i dag er grænsen 25 procent.

Ifølge Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, er der tale om et »paradigmeskifte« i boligpolitikken i København, idet Socialdemokratiet nu åbent erkender, at der også var en omkostning ved byfornyelsen, metrobyggeriet og den form for nybyggeri, der har været drivende de sidste årtier.

»Ved at tage fat i de almene boliger prøver man at fastholde nogle af de borgere, som vi tidligere bare har smidt ud af byen. I forbindelse med byfornyelsen sendte vi dem til nabokommunerne ved at fjerne deres boliger, rive dem ned eller slå dem sammen. Der forsvandt rigtig mange boliger, og det er det, der skal repareres på nu,« siger Curt Liliegreen.

Siden 2006 har 85,3 procent af det færdiggjorte boligbyggeri i landets fire største kommuner været privat og kun 11,8 procent været alment – med København med den klart laveste andel, viser en opgørelse.

I dag udgøres Københavns boligmasse af 20 procent ejerboliger, 25 procent privat udlejning, 33 procent andelsboliger og 21 procent almene boliger – en fordeling, der altså risikerer at ændre sig over de næste årtier, hvis ikke prioriteringerne ændrer sig.

I udspillet foreslår regeringen, at der oprettes en »fond for blandede byer«, som med ti milliarder kroner frem mod 2035 skal støtte opførelsen af nye almene byggerier. Midlerne kommer fra den såkaldte Nybyggerifond, som de almene boligselskaber selv indbetaler til, og som er blevet delvist fyldt op hurtigere end ventet blandt andet på grund af de lave renter.

Udspillet indeholder også en indsats for at få flere ungdomsboliger og flere boliger med en lav husleje på maks. 3.500 kroner om måneden målrettet socialt udsatte.

»Paradigmeskiftet er, at man i København har satset på børnefamilier og fjernet betalbare boliger. Det har kommunen gjort bevidst. Nu er der en helt anden dagsorden, hvor de almene boliger for alvor skal bruges til sociale forhold,« siger Curt Liliegreen.

»Det er et paradigmeskift i politikken. Nu skal vi så se, om det også bliver et paradigmeskift i praktikken. Det er  mislykkedes før, men denne gang er der penge med.«

I København har Socialdemokratiet haft et traume omkring billige boliger, siden daværende overborgmester Ritt Bjerregaard lovede 5000 billige boliger til maks. 5.000 kroner om måneden, som aldrig blev realiseret.

Ifølge Curt Liliegreen adskiller dette udspil sig dog fra tidligere forsøg ved, at mange af virkemidlerne er kendte og minder om noget, man allerede gør.

Derfor vurderer han, at de vil have større mulighed for at lykkes.

»Det er lettere at tage noget, du har i forvejen og skalere det op. Det virker ikke så ideologisk igen, men meget realistisk,« siger han.

Praktiske problemer i vejen

Boligudspillet blev præsenteret på et pressemøde i den almene boligforening Orienten i Nordhavn i København. Og det var ikke tilfældigt.

»Et par gader herfra er et rækkehus til salg for 27 millioner kroner,« sagde Kaare Dybvad Bek på pressemødet.

»Det kræver en månedsløn på en halv million at flytte ind, og der er faste udgifter for over 100.000 kroner om måneden. Men her hvor vi står, er det anderledes. Her kan man få en familiebolig til under 10.000 om måneden. Det kan man, fordi det er alment.«

I mange områder af København, hvor der inden for de seneste år er blevet bygget nyt, har der dog været praktiske problemer med at få bygget de almene boliger.

Fra 2016 fik kommunerne mulighed for at stille krav om, at 25 procent af boligarealet i nye boligområder kunne reserveres til alment byggeri. Men selv om Københavns Kommune i 23 tilfælde har gjort brug af kravet i lokalplanerne, er langt størstedelen af de almene boliger endnu ikke blevet bygget.

Ifølge en opgørelse fra Bolig og Planstyrelsen er der opført 8524 nye boliger i områder med krav om 20-25 procent alment byggeri i København – men kun 392 af dem har været almene eller familie og ungdomsboliger. Det svarer til under fem procent.

De private bygherrer er blevet beskyldt for ikke at prioritere det almene byggeri i områderne, mens andre peger på, at det er kommunens sagsbehandling, der er for langsom og bureaukratisk.

I udspillet forsøger regeringen at løse problemerne med sagsbehandlingen med en særlig »taskforce«, mens man også vil give kommunerne en ny mulighed for »rækkefølgeplanlægning«, der skal sikre, at de almene boliger opføres samtidig med de private.

Værktøjer som Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør i de almene boligers interesseorganisation, BL – Danmarks Almene Boliger, håber vil løse problemerne.

»Det går for langsomt med at realisere de almene boliger, og derfor er det godt, at man har fokus på at sikre, at man får bygget det almene i takt med det private. Det er vigtigt, at vi ikke bare taler om at bygge flere almene boliger, men også har fokus på rent faktisk at få bygget dem,« siger hun.

Problemet stopper aldrig

Både forslaget om at kunne kræve 33 procent alment byggeri – og forslaget om nye konkrete redskaber til at sikre, at boligerne rent faktisk også bliver bygget, har længe været en del af den boligpolitiske debat.

Men udspillet indeholder også mere kontroversielle forslag om at opkøbe hoteller og udlejningsejendomme for at omdanne dem til almene boliger.

Ifølge Berlingske er der blandt andet kig på at kunne opkøbe og omdanne nogle af de 2400 boliger, der ejes af Frederiksbergs Boligfond til almene boliger.

Selv om regeringen altså både lægger op til at bygge nyt og købe op, er der Ifølge Curt Liliegreen ikke nogen grund til at tro, at boligudspillet løser boligproblemerne i København, da de strukturelle udviklinger er så markante, og boligpolitik altid kun virker på lang sigt.

»Jeg vil mene, at det her gør en forskel. Men boligmarkedets problemer stopper jo aldrig. I hele den vestlige verden er der det her pres ind mod byerne, og det holder jo ikke op. På et eller andet tidspunkt må vi nok acceptere, at vi får et København, der er rigere og mere velfungerende, men også bliver beboet af nogle andre mennesker, end der boede her før,« siger Curt Liliegreen.

»Langt hen ad vejen har den proces allerede fundet sted som en del af byfornyelsen, som vi længe har set på som en succes. Det er først inden for de seneste år, at vi har set, at det også har kostet noget og ændret beboersammensætningen.«