Overblik
Læsetid: 6 min.

Vil vi have elite eller mere lighed? Forhandlingerne om penge til universiteterne er i gang

Basismidlerne til forskning har i årtier været skævt fordelt mellem de gamle og de nye universiteter. Politikerne har flere gange forsøgt at ændre det, og forhandlingerne om en ny fordeling er netop gået i gang. Men hvad er basismidler egentlig? Og hvorfor er det så svært at ændre på fordelingen? Information bringer her et overblik
Historisk set har de ældste universiteter i de større byer fået en forholdsmæssigt større del af de såkaldte basismidler til forskning end de nyere universiteter i Roskilde, Odense og Aalborg.

Historisk set har de ældste universiteter i de større byer fået en forholdsmæssigt større del af de såkaldte basismidler til forskning end de nyere universiteter i Roskilde, Odense og Aalborg.

Jesper Houborg/Skovsnogen

Indland
1. november 2021

Forhandlingerne om en ny fordeling af de såkaldte basismidler til forskning på universiteterne er netop gået i gang. Historisk set har de ældste universiteter i de større byer fået en forholdsmæssigt større del af pengeposen end de nyere universiteter i Roskilde, Odense og Aalborg. Og selv om politikerne flere gange har forsøgt at gøre fordelingen mere lige, så er det ikke for alvor sket.

Information giver her et overblik over, hvad basismidlerne er for en størrelse, hvorfor de er skævt fordelt, og hvorfor det er svært at lave om på den skævhed.

Hvis de studerende bliver forsinket på studiet, eller huslejen stiger, så betales det med basismidlerne

Basismidlerne har stor betydning for de otte danske universiteter, fordi de er frie midler, som kan bruges til både uddannelse, forskning og husleje. Hovedformålet er dog primært at finansiere forskningen på landets otte universiteter. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

1. først og fremmest skal vi væk fra den tåbelige idé, at offentlige institutioner i offentligt ejede bygninger skal betale husleje.
2. Dernæst skal vi over til en finansiering, der alene tager højde for udgifter til løn og omkostninger ved forskning og undervisning, uden de totalt ødelæggende 'kontrakter' og 'måltal'. Universitetet er der, det udfører sine opgaver, og det er selvstændigt styret, men solidt statsligt finansieret. Det er det, der fungerer bedst.

Erik Tvedt, Jesper Frimann Ljungberg, Steffen Ernø, Inge ambrosius, Holger Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det er jo også et meningsløst spørgsmål, for al forskning og undervisning på universitetet må nødvendigvis være på højeste niveau, det nye er, at man rykker større dele af ungdommen derop erkendelsesmæssigt. Det er et økonomisk spørgsmål, men det gøres pga. nogle uhensigtsmæssige ideer om menneskenaturen og menneskets intelligens, som har fået alt for stor betydning, til spørgsmål om 'evner' eller ligefrem 'talent', hvor der er tale om 'motivation' og 'opbyggelse af færdigheder'.

Simon Ross Stenger

Jeg køber ikke forfatterens præmis om at alt er galt med dagens måde at fordele basismidlerne på. Man kan ikke sammenligne universiteter og deres økonomiske grundlag og fordele basismidlerne ud fra nogle vage parametre som antal studerende eller lignende. Til det er deres forskelligheder alt for store.

Jeg er ikke tilhænger af Helge Sanders model, som forfatteren omtaler i en varm tone, om at fordele "... ud fra antallet af studerende, kontakt med omverdenen og en række andre parametre". Det underminerer universiteternes vigtige samfundsfunktion som forskningsinstitutioner. Universiteterne bliver allerede betalt ud fra antall studerende (som gennemfører) gennem taxameterordningen.

Det er en vigtig pointe, som forfatteren selv påpeger at "De gamle universiteter husede både i 80’erne og i dag de fleste tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige fag, som er de dyreste forskningsområder." Hvordan skal man tage højde for det i en ny og mere "retfærdig" fordeling af basismidlerne?

Man skal ikke være lige bare for lighedens skyld. Der skal ligge et bedre ræsonnement bag og det glimter ved sit fravær i denne artikkel.