Analyse
Læsetid: 5 min.

Enigheden får Christiansborg til at ligne et byråd – og Mette Frederiksen Danmarks borgmester

Samarbejde skal være bredere i Folketinget, og tempoet i lovgivningsarbejdet skal sænkes, så alle kan følge med. Sådan lød budskabet fra statsministeren i hendes tredje åbningstale, der alene fokuserede på initiativer, som stort set alle partier vil kunne blive enige om
Statsminister Mette Frederiksens åbningstale tirsdag var præget af en nyvunden optimisme – og med god grund, for det nye folketingsår er ikke åbnet med pres fra hverken oppositionen eller støttepartierne. Statsministeren ser derfor ud til at kunne fortsætte kursen fra coronakrisen: Christiansborg er blevet forvandlet til et byråd.

Statsminister Mette Frederiksens åbningstale tirsdag var præget af en nyvunden optimisme – og med god grund, for det nye folketingsår er ikke åbnet med pres fra hverken oppositionen eller støttepartierne. Statsministeren ser derfor ud til at kunne fortsætte kursen fra coronakrisen: Christiansborg er blevet forvandlet til et byråd.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
6. oktober 2021

Konsensus er blevet den vigtigste dyd i dansk politik. Hvis partierne kan blive enige, er det godt for alle – og omvendt skidt, hvis politikerne mundhugges og ypper kiv. Mange vælgere værdsætter bredt samarbejde, og derfor rammer statsminister Mette Frederiksen (S) ned i en populær folkestemning, når hun forsøger at nedtone uenighederne på Christiansborg.

Efter coronakrisen, hvor partierne på kryds og tværs af gamle ideologiske skel sikrede S-regeringen stabil opbakning, lægger statsministeren nu op til, at det politiske arbejde i det kommende år skal fokusere på de store samfundsudfordringer, hvor partierne fra Enhedslisten til Nye Borgerlige kan finde sammen – nøjagtigt som det skete med mandagens historisk brede landbrugsaftale.

I sin tredje åbningstale kunne en lettet Mette Frederiksen tage afsæt i netop klimaplanen for landbruget og glæde sig over, at det mod alle odds lykkedes for finansminister Nicolai Wammen (S) at få strikket et politisk forlig sammen, der i bedste fald kan danne skole for større enighed mellem højre- og venstrefløjen også på andre områder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Selvfølgelig kan der være politiske situationer, hvor politisk enighed kan være en fordel. Dette er dog mest omkring udefra kommende pres, hvor landet helst skal kunne reagere i enighed, så regeringer ikke samtidig har 2 "kampladser" at håndtere.

Men hvis der skal opnås ændringer i et samfunds struktur, er kampen omkring modstridige politiske opfattelser faktisk nødvendige. Der kommer faktisk slet ingen nytænkning, innovative tanker eller forandringer ud af enighed over en bred front.

Nu er det svært at vide, hvilke mål med samfundet SF har. For på deres hjemmeside vil de hellere præsentere, hvad de har opnået. Og det er ikke ligefrem imponerende.

Hos Enhedslisten er det modsat, her kan man læse om deres principper: At kapitalisme står i vejen for frihed, tryghed og demokrati.

Men det er soleklart, at skal disse støttepartier udrette noget til gavn for samfund og borgere, skal de presse regeringen til det yderste, for selv gør regeringen intet andet end at holde sig ved magten.

Og netop på dette område skuffer Enhedslisten fælt. Medens SF, der jo, iflg. hjemmesiden, slet ikke er gået på valgt for nogen politik overhovedet, derfor ikke skuffer helt så meget.

Men tilbage står borgerne altså - midt i stærkt stigende social ulighed og fattigdom. Medens klimaet og diversiteten ligeledes taber sammen med miljøet. Det er som Greta Thunberg rigtigt nok siger: - "Politikerne, - bla. bla. bla.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Ebbe Overbye, Jan Fritsbøger, Elisabeth From, Inger Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Tommy Clausen, erik pedersen, Anker Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Gert, og du er ikke enig i; "at kapitalisme står i vejen for frihed, tryghed og demokrati." ?
er det enhedslistens skyld at man holder dem uden for indflydelse, som jeg ser det er det ikke enhedslisten som skuffer,
men vælgerne som skuffer fordi de ikke bakker dem op , vælgerne som stemmer egennyttigt og egoistisk, på de partier som ikke har visioner om en bedre verden,

men borgerligheden ser åbenbart enhedslisten som den største trussel, og man har derfor vældig travlt med at fortælle hvor slemt det ville være hvis folk stemte på dem, hvordan det ville gøre os alle fattige hvis man lytter til dem og tillader dem at få indflydelse, løgn og latin men nogen tror jo på det.

@ Jan Fritsbøger,

Direkte adspurgt. Nej, jeg ser faktisk ikke at kapitalisme står i vejen for frihed og tryghed. Men, efter min opfattelse, skal den i hvert fald helt væk fra at tjene sine penge på landenes infrastrukturer. Og derfor skal den desuden kontrolleres, så der hverken forekommer skattefrie penge eller arbejdsfrie penge. Og begge er fuldt muligt, men det kræver politisk vilje, og den har man ikke.

Jeg skriver faktisk, at SF ikke skuffer, for læser man på deres hjemmeside, lover de intet. Og derfor kan man undre sig over, at de overhovedet har fået stemmer ved valgene.

Til gengæld skuffer Enhedslisten mig. De har nogle rigtige og gode principper på deres hjemmeside, som jeg kan stå inde for. Men de skuffer ved, at de lader regeringen fortsætte i denne borgerfjendske retning.

Hvis Enhedslisten skal opnå min respekt, skal de stille præcise krav til regeringen med en begrænset tidshorisont. Og hvis de ikke opnår det tilsigtede, bør de stoppe som regeringens støtteparti, og føre egen politik. Det har det tilsvarende parti gjort i Sverige, og det har det tilsvarende parti også gjort i Norge. Men altså ikke i Danmark.

Eva Schwanenflügel

"Efter coronakrisen", skriver LTM.

Altimens kan man i dagens avis læse om 'den perfekte storm' i sundhedsvæsnet.

Og vi aner intet om, hvor længe vaccinerne holder, om der opstår nye varianter af virus der kan forbigå dem, eller om folk oveni bliver syge med fx influenza.

https://www.information.dk/indland/2021/10/perfekte-storm-truer-danske-s...

Efteråret bliver muligvis LIDT for spændende.

Eva Schwanenflügel

Gert Romme, i Sverige var et meget stort flertal i befolkningen imod forslaget om at lempe på reguleringen af huslejestigninger i almene boliger.
Og det var Vänsterpartiets ultimative røde linje, at denne politik ikke blev stemt igennem.

Før det havde Vänsterpartiet praktisk talt overhovedet ingen indflydelse.
Det har Enhedslisten derimod haft.
Og de er ved at få fat i flere vælgere nu.
Socialdemokratiet går faktisk tilbage, mens EL går frem.

Men okay, hvis EL ikke trækker en meget tydelig streg i sandet, når der skal forhandles om ydelser, så må de trække stikket på regeringen, hvis ikke S vil overholde de løfter, der står i forståelsespapiret.

Jørgen Mathiasen

Ved siden af sagen om huslejerne var der en sag med principiel betydning for Vänsterpartiet: Socialdemokratiet havde lavet en aftale om, at Vänsterpartiet skulle være stemmeleverandør til det, de øvrige partier var blevet enige om. Det er en oldgammel socialdemokratisk strategi, men det førte altså til politikhistorie i Sverige, da Löfven erhvervede sig et mistillidsvotum.

Det er mandater, der tæller i parlamentarisk politik. Det gælder også for tysk politik, hvor egentlige regeringsforhandlinger nu går i gang. Naturligvis er udviklingen i Stockholm blevet iagttaget i Berlin, og der, hvor man har flertalsregeringer, kommer ingen på den idé at betragte nogen som stemmeleverandør. Det er et fænomen for mindretalsregeringer, og de er som bekendt reglen i kongeriget Danmark.

@ Eva Schwanenflügel,

D u har ret omkring Vänsterpartiet i Sverige. Men sagen er langt mere kompliceret.

Situationen var, at et borgerligt flertal bestående af 4 partier, "Alliancen", kunne have forsat med regeringsmagten. Men da det kom frem, at et af partierne, Moderaterne, havde holdt hemmelige forhandlinger med Sverigesdemokraterne, ville de øvrige alliancer ikke danne regering med Moderaterne. Og uden Moderaterne havde de ikke stemmer nok.

Situationen blev, at Moderaternes formand måtte gå af. Og for at undgå indflydelse til Sverigesdemokraterne, var der flertal hos de 3 andre "moderat"-partier om at give regeringsmagten til Socialdemokratiet.

Forudsætningen var dog, at socialdemokraterne, med 2 støttepartier, skulle gennemføre en politik som de 3 "moderat"-partier besluttede. Disse 3 partier blev dog undervejs ganske uenige, og er i princippet gået hver sin politiske vej.

Tilbage står Centret, det gamle bondeparti, der nu dikterer socialdemokraterne med støttepartier, hvilken politik der skal føres. Og det var altså her, at Vänstrepartiet har sat hælene i.

I øvrigt er Socialdemokratiet i Sverige på vej med en ny statsminister, og hun vil tvinge private aktører på infrastrukturen, altså skoler, pleje, ældreomsorg og så videre, til ikke at kunne tjene penge på disse aktiviteter. I mine øjne elementær socialdemokratisk politik, men der er ingen tvivl om, at Centret vil modsætte sig dette.

Jørgen Mathiasen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar