Arbejdsforhold
Læsetid: 5 min.

Hummel og andre tøjgiganter møder kritik for ikke at forbedre arbejdsforhold på fabrikker

Flere danske virksomheder med tøjproduktion i Bangladesh har skrevet under på en international aftale, der skal sikre bedre arbejdsforhold for tekstilarbejdere i landet. Men tre af de store tøjvirksomheder har endnu ikke tilkendegivet deres støtte til arbejderne
Arbejdere på tekstilfabrikker i Bangladesh har dårlige og usikre arbejdsforhold. Det skal en ny juridisk bindende aftale lave om på. Men flere store danske tøjmærker har ikke skrevet under på aftalen.

Arbejdere på tekstilfabrikker i Bangladesh har dårlige og usikre arbejdsforhold. Det skal en ny juridisk bindende aftale lave om på. Men flere store danske tøjmærker har ikke skrevet under på aftalen.

Jacob Ehrbahn

Indland
15. oktober 2021

Usikre arbejdsforhold og mangel på brandsikkerhed har i mange år været en tikkende bombe under tekstilfabrikker i Bangladesh. Men med en ny juridisk bindende aftale gældende fra september i år, den såkaldte Bangladesh-akkord, går internationale tøjvirksomheder, tekstilarbejdere og fagforeninger ind og forpligter sig over for hinanden om at forbedre arbejdsmiljøet på fabrikker, der eksporterer tøj til blandt andet Danmark.

Store danske tøjvirksomheder som Bestseller og DK Company bakkede også op om den tidligere akkord fra 2013 og har ligeledesvalgt at skrive under på den nye og udvidede akkord. Men der er nogle brands, der halter efter.

Information har lavet en rundringning blandt nogle af Danmarks største tekstilvirksomheder, som viser, at både Hummel, Mascot og Envii ikke har skrevet under, selv om de arbejder på fabrikker i Bangladesh. Hummel er målt på omsætning Danmarks sjettestørste tekstilproducent, og Mascot er den største virksomhed inden for arbejdstøj. Ikke alle virksomheder har besvaret Informations henvendelse, og det har ikke i alle tilfælde været muligt at finde ud af, hvilke virksomheder der producerer tøj i Bangladesh. Derfor kan det ikke udelukkes, at andre større virksomheder producerer i Bangladesh uden at have underskrevet akkorden.

Marie Busck er CSR-chef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil og mener, at danske virksomheder bør skrive under:

»Når man sourcer fra et land med så mange udfordringer, så har man også en forpligtelse til aktivt at gå ind at hjælpe med at forbedre forholdene i det land og de fabrikker, hvor man har indflydelse. Det er simpelthen så vigtigt, de går ind i det her arbejde.«

En opbakning til den udvidede akkord sikrer, at fabrikkerne bliver inspiceret af den uafhængige enhed RMG Sustainability Council (RSC) og bliver holdt ansvarlige for brandsikkerheden såvel som det psykosociale arbejdsmiljø, hvor tekstilarbejdere er blevet udsat for vold og trusler af fabriksejere. Den bindende aftale er den eneste vej til at uddele sanktioner, og en akkord som denne kan derfor være en garant for skelsættende indgreb.

Ifølge Envii skyldes den manglende underskrift blandt andet en uvidenhed og usikkerhed omkring aftalen, hvor der i Hummels tilfælde er tale om, at der allerede bliver lavet såkaldte auditeringer på de fabrikker, hvor de producerer tøj, oplyser virksomheden. Auditering er en inspektion af tøjfabrikken, hvor det bliver kontrolleret, om kravene for blandt andet brandsikkerhed bliver overholdt.

Mangel på underskrift

Information har fået oplyst af Hummels CSR-chef Ulla Vitting Richards, at Hummel kun har produceret tøj på fabrikker i Bangladesh siden 2018. Da den oprindelige aftale blev indgået i 2013, skrev Hummel derfor ikke under. Men selv om virksomheden nu har flyttet en del af tøjproduktionen til Bangladesh, er der stadig ingen underskrift fra den.

I et skriftligt svar til Information siger Ulla Vitting Richards, at sikkerheden på fabrikkerne er en høj prioritet for dem, og at deres leverandører og underleverandører »er certificeret af akkorden og bliver auditeret med regelmæssige mellemrum«. Noget Liana Foxvog, som er direktør for krisehåndtering i Worker Rights Consortium, ikke giver meget for:

»Ethvert mærke, der nægter at underskrive aftalen, fordi dets fabrikker leverer til andre mærker, der har underskrevet, overholder ikke sine egne forpligtelser om gennemsigtighed og forsømmer at dække omkostningerne til sikkerhed ved freeriding på, at andre virksomheder arbejder på at sikre arbejdstagernes sikkerhed i forsyningskæden.«

Ulla Vitting Richards forklarer i samme mail, at Hummel nu er i dialog med organisationen bag akkorden, og at firmaet har i sinde at tilslutte sig den i løbet af efteråret.

Ud over at være juridisk forpligtet, forpligter man sig også økonomisk til aftalen. Når virksomhederne skriver under på aftalen, skal de betale for at finansiere inspektioner af fabrikkerne og tekstilarbejdernes brandsikkerhedstræning.

»Det ville være bedst, hvis man som virksomhed skriver under, for så bidrager man også til de omkostninger, der vil være ved at forbedre fabrikken og klæde de ansatte bedre på,« mener Marie Busck.

Michael Grosbøl, direktør i virksomheden Mascot, der producerer arbejdstøj, siger i et skriftligt svar til Information, at den gennem andre certificeringer og auditeringer er med til at højne standarder i tekstilbranchen på trods af, at Mascot ikke har skrevet under.

Han mener, at den nye akkord ikke er den eneste rigtige mærkningsordning for at sikre arbejdsforholdene, da den tidligere kun har dækket bygningssikkerhed.

Tøjvirksomheden Envii producerer på fabrikken Cute Dress Industry Ltd., som er dækket af akkorden gennem andre virksomheders underskrifter. I deres code of conduct, et kodeks for social ansvarlighed, beskriver Envii, at den sætter fokus på minimumsstandarder for at håndtere menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Direktør i Envii, Per Ulrik Andersen, hævder, at den manglende tilslutning til aftalen skyldes, at de ikke har været klar over, at aftalen eksisterede:

– Det er lidt pudsigt, at I i jeres code of conduct skriver, at I forventer, at jeres leverandører håndterer arbejdstagerrettigheder, og at I så ikke selv har fået øje på aftalen. Burde I ikke allerede have skrevet under på aftalen, den har jo eksisteret siden 2013?

»100 procent, hvis vi havde vidst, at den var der. Men vi er jo ude og lave auditeringer på fabrikken godt og vel hvert år. Der er blevet sat en CSR-ansvarlig på sagen, siden I gjorde os opmærksomme på det.«

Per Ulrik Rasmussen siger selv, at de ønsker at skrive under på aftalen hurtigst muligt, mens Enviis production manager, Sofie Olsen, fortæller, at de på baggrund af Informations henvendelser er i gang med at undersøge, om det kan betale sig for dem at underskrive med de omkostninger, der er i forbindelse med akkorden.

Ansvarstagen

Jesper Nielsen, der er leder af 3F’s internationale afdeling, ser en underskrift som en vigtig forpligtelse. Han mener, at akkorden har været nødvendig på grund af et svagt arbejdstilsyn i Bangladesh og undertrykkelse af arbejdernes rettigheder, og derfor skal de, der producerer i landet, også tage en del af ansvaret.

»Vi kan kun opfordre alle, der får produceret i Bangladesh til at være med i aftalen, det kan ikke bare overlades til de mest eksponerede tøjmærker,« udtaler han.

Det er derfor de store virksomheders rolle at sætte det gode eksempel, da det vil bane vejen for de mindre virksomheder, siger Marie Busck. Ud over virksomhederne Bestseller og DK Company, har tøjgiganter som H&M og Inditex (virksomheden bag blandt andre Zara) også bakket op om aftalen.

Den nye aftale er en udvidelse af den oprindelige aftale fra 2013, som stod til at udløbe i maj i år. Tekstilarbejdernes sikkerhed kom først rigtigt på dagsordenen efter en tragedie i hovedstaden Dhaka, da Rana Plaza-fabriksbygningen med tusinder af tekstilarbejdere styrtede sammen, og over 1.130 mistede livet. Det er den hidtil mest dødelige arbejdsrelaterede ulykke i tekstilindustrien. Som reaktion på ulykken blev akkorden oprettet og underskrevet af internationale virksomheder.

Aftalen var et fremskridt i arbejdet for at undgå ulykker som den i Rana Plaza i 2013, forklarer Jesper Nielsen fra 3F International.

»Det var en aftale, som var juridisk bindende, hvor overtrædelser kunne tages til domstolen. Det var det nyskabende,« siger han.

Siden oprettelsen af aftalen er risikoen for at blive slået ihjel på arbejdet i tøjindustrien i Bangladesh blevet reduceret væsentligt, i kraft af at man blandt andet har gennemgået bygningerne og fået installeret branddøre og sprinklersystemer. Derudover har der været mere end 38.000 inspektioner, hvor knap 200 fabrikker har mistet deres kontrakter med tøjvirksomhederne, fordi de pågældende fabrikker ikke fulgte inspektørernes påbud om forbedringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forstår ikke helt problemet. Mange mindre dansker virksomheder, der har produktion i Asien har kørt CSR i mange år. Hvorfor er det så svært for langt større firmaer ?

Børge Jacobsen

Bestseller Povlsen er blevet milliardær på bekostning af fattige mennesker, som skaber værdi under ekstrem dårlige løn- og arbejdsforhold med livet som indsats. Men det er han ikke ene om. I princippet gælder det ALLE rige mennesker, at de har skabt en formue på værdien af andre menneskers arbejde - Deres formuer tilhører reelt slet ikke dem.

De lever i den grad af andre folks penge.