Det er muligt, at menuen til frokosten ved Venstres landsmøde var en proteinsandwich med krydret kylling og grillet peberfrugt, men til dem, der stadig var sultne, blev hykleriet serveret i tykke skiver og godt med sovs og kartofler, da tidligere statsminister for Venstre Anders Fogh Rasmussen indtog talerstolen med sin kritik af Mette Frederiksen (S) for at være for lukket over for pressen.
Den tidligere statsminister sagde, at han var »bekymret« over den politiske udvikling i Danmark. Blandt andet fordi det er for »svært for pressen at få direkte adgang til at stille kritiske spørgsmål til statsministeren«.
Men netop Anders Fogh Rasmussen gjorde i sin statsministertid en manisk dyd ud af at kontrollere, hvem han ville tale med og om hvad, og han sparkede ofte kritiske spørgsmål tilbage med svaret, at »jeg kender ikke noget til sagen«.
Særligt sagen om interviewet om Irak-krigen skulle ende med at rage op. Gennem fire år forsøgte jeg at få et interview med Anders Fogh Rasmussen om den danske deltagelse i Irak-krigen. Efter to år begyndte jeg at spørge dagligt, skriftligt om en interviewaftale. Efter 671 daglige henvendelser kom invitationen til audiens i statsministerens residens på Marienborg, dygtigt pakket ind i veltilrettelagt modspin.
Nu kommer Anders Fogh Rasmussen med sin kritik af Mette Frederiksen på en baggrund af medieomtale af statsministerens omgang med pressen. Berlingske kalder det »et demokratisk problem«, Jyllands-Posten har på lederplads beskrevet Mette Frederiksens »krig mod pressen«, og Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, har sammenlignet Mette Frederiksen med Donald Trump.
Kritikken er skinger og ville være betydeligt mere troværdig, hvis de samme medier havde løftet den principielle fane blot en smule over gulvhøjde, dengang statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans regering forskelsbehandlede, undertrykte og pressede medierne i forhold til omtale af Irak-krigen.
Dertil kommer, at kendere af dansk politik med en korttidshukommelse, der rækker videre end en guldfisk, vil vide, at kritik af den til enhver tid siddende statsministers håndtering af pressen er så fast og traditionsrig som DR’s visning af Disneys Juleshow. Endda bygget op på samme måde: af fast genkendelige elementer og så med en enkelt aktuel overraskelse lagt ind undervejs.
- For Mette Frederiksens vedkommende er det aktuelle pressehåndteringen i sagen om aflivningen af mink.
- Lars Løkke Rasmussen blev kritiseret for at sabotere kritiske spørgsmål.
- Helle Thorning-Schmidt blev kritiseret for at lukke det ugentlige pressemøde.
- Og Lars Løkke Rasmussen blev – i sin anden regeringsperiode – kritiseret for at sætte pressen ud af spillet ved at præsentere sine udspil på Facebook.
Men ingen af dem var på niveau med Anders Fogh Rasmussen, der blandt andet udvidede og forfinede anvendelsen af spindoktorer i ministerierne. I 1996 havde daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen ansat Danmarks første spindoktor, hvis primære opgave var at arbejde i kulissen for at forbedre statsministerens image i pressen. Det greb blev videreført og udnyttet maksimalt af Anders Fogh Rasmussen, der havde studeret den britiske premierminister Tony Blair og vidste, hvor vigtigt det var, at spinne, styre og kontrollere pressen.
Nu kritiserer Anders Fogh Rasmussen Mette Frederiksen for at gøre nøjagtigt det samme, som han selv i sin regeringstid udviklede til en kunstart. I 2007 stillede han endelig selv – efter fire års sortlistning – op til et interview om Irak. Det var næppe de daglige henvendelser i sig selv, der ændrede Foghs holdning til at give et interview, men nok snarere et ønske om at fjerne sagen inden et nært forestående folketingsvalg og endelig den klare kritik for forskelsbehandling af pressen, som Ombudsmanden kom med i sagen.
Bemærkelsesværdigt nok var statsminister Anders Fogh Rasmussens argumentation over for Ombudsmanden i sagen, at der ikke kunne være tale om forskelsbehandling, for han talte ikke om Irakkrigen med nogen som helst.
Argumentet er værd at bemærke, for det første fordi det viste en statsminister, der ikke var villig til at stå på mål for en af de mest vidtrækkende beslutninger, en dansk regering har taget siden 1864, for det andet fordi det udstillede en svag og villig presse, der uden modtryk lod sig feje af bordet af en statsminister, der håndterede pressen med en jernnæve i en stålhandske, og for det tredje fordi det ikke var sandt.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen ville gerne tale med medier om Irak-krigen og grundlaget for krigen, men kun med de venner, der velvilligt – eller kuet – spillede bløde bolde til statsministeren. Nu kritiserer han Mette Frederiksen for at være lukket over for pressen:
»Jeg synes, det er vigtigt, at dansk politik bliver andet og mere end envejskommunikation om makrelmadder og vinduespudsning.«
Det er en journalistisk pligt at stille kritiske spørgsmål, og jeg synes, det er fint, hvis vi kan højne kommunikationsniveauet mellem pressen og pressens minister. Men det vil også være fint at få skruet lidt ned for hykleriet, tak.
'Der er ikke noget at komme efter'.
At politikere er hykleriske, er ingen nyhed. At journalister er det samme, er heller ikke.
Og sådan går livet sin gang.
Journalister gør deres hykleriske ting, politikere gør deres hykleriske ting, folket gør sin hykleriske ting.
Og når vi så står for den store himmelport, så skændes vi stadig.
Heldigvis giver Gud no fucks. Han slukker bare lyset.
Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.... synes at være Anders Fogh Rasmussens varemærke...
Rigsret til AFR - der er rigeligt at komme efter !
"Det er hykleri, når Anders Fogh kritiserer Mette Frederiksens lukkethed. "
Præcis min tanke, da jeg hørte om eventen: ... og at det så skulle komme liige fra HAM...
Tak for den kommentar.
Det er utroligt hvad “tidligere og nuværende politikker kan komme op med. Venstre er ude med at alt skal vende i en kommission mht "minksagen". Ja det skal det, men hvad med Irak-sagen her ville Venstre ikke have nedsat nogen undersøgelse og efter tab af regeringsmagten blev der nedsat en kommission, som så da Løkke Rasmussen igen fik regeringsmagten så blev annulleret og resultaterne smidt i papirkurven.
Nej, Jesper Jacobsen, Krigsret til AFR.
Anders Fogh Rasmussen har stor trang til at kritisere alle andre end sig selv og partiet Venstre. Regeringen var ræverød, hvad han så bygger det på. Aldrig har vi haft så mange brede flotte forlig som under nuværende regering. 14 milliarder mere til NATO. Nå, han kunne jo selv have bidraget langt mere, da han havde magten og presset VK til det da han var Generalsekretær i Nato.
Jeg giver ham ret mht. til Lars Løkke, men det var ham der valgte ham til sin efterfølger, det burde han aldrig have gjort. Han burde være blevet på posten, og valgt fra i 2011. Han vidste det gik den vej, og han ville ikke tabe ansigt til HTS.
Hans Motto " der er intet at komme efter. OG han ødelæggelse af natur og miljø, nej AFR skal ikkebelære andre, det er han ikke den rette til.
Og så til Bo Elkjær. 396 gange bad han om et interview, først da ombudsmanden gik ind og pålagde Fogh at afholde det så ok. MENBO skulle give spørgsmålene forlods, og jeg husker interviewet som et tyndt et af slagsen, hvor der kun blev svaret og spurgt ind til almindeligheder, nok ikke journalistens skyld, men jeg erindrer, hvor skuffet jeg var. Hvad havde jeg forventet, nok noget mere skarphed og boren, men Fogh var glat som en ål, det var han en mester i.
Tak for den gennemgang. Anders Fogh Rasmussen er aldeles skruppelløs, og store dele af pressen er følgagtig. Det bliver næsten morsomt, når samme presse, der nu roser AFR, frygter for bias i fremtiden, fordi 1/4 af de journaliststuderende åbenbart vil stemme på EL
Ja hykleriet vil ingen ende tage. Alt hvad der dukker op siden 2019 er Sossernes skyld. Jeg elsker dem ikke. Men hykleriet i hele venstre vil ingen ende tage. Vi skal huske på, at pressen er vigtig også selv om de også er hyklere og følagtige - nogengange. Pressen kan være så irrieterende men vi kan altså ikke undvære dem. De hører hjemme i et demokrati. Se bare ud i den store verden. Her er journalister udsat for forfølgelser og mord. Men tilbage til venstre. De er tåkrummende at høre på - alle sammen.
Jeg kommer altid til at tænke på en arrig pekingeser, når jeg hører ham tale.
Det er er både stemmens toneleje, klang og aldrig svigtende tendens til at harcellere over alle andre end AFR.
Hvad SER venstrefolk dog i den mentale undermåler?
Til Helle Walther: Det var ikke et krav fra statsministeriets side, at jeg skulle sende spørgsmål i forvejen. Det ville jeg heller ikke have accepteret. Jeg begyndte at sende spørgsmål skrifligt dagligt i 2005, for om ikke andet at kunne dokumentere, at jeg havde stillet dem. Hele interviewet ligger i øvrigt på Youtube. Der er link i kommentaren ovenfor. ("invitationen til audiens...")
Mvh
Bo Elkjær
Anders Fogh har altid været underhunden som overhunden kunne manipulere og diktere, og Anders Fogh opdagede det ikke. Men når han var overhund i det danske folketing var han "bondepartiet" overlegen, og det opdagede venstre støtterne ikke. Anders Fogh opdagede heller ikke at vi på venstrefløjen havde gennemskuet det.
Ja, Anders Fogh har stor trang til at kritisere alle andre end sig selv, som Helle Walther skriver - den samme slags retorik som Trump`s , og Trump støtterne opdagede det heller ikke. Er det sådan den konservative /republikanske hjerne er skruet sammen ? ?
@Torben Siersbæk
12. oktober, 2021 - 13:40
"Hvad SER venstrefolk dog i den mentale undermåler?"
Udover din skamløse omtale af en tidligere statsminister, så - tror jeg som for øvrigt ikke er venstremand - at venstrefolk i Anders Fogh Rasmussen ser den mest populære og respekterede formand i årtier, ligesom de antageligt beundrer den tidligere formand for, at han ved 3 valg i træk pryglede venstrefløjen og ved samme 3 valg vandt regeringsmagten for de borgerlige !
Men, Erik Fuglsang, i processen ødelagde han totalt det danske samfund, der var bygget op over 5 årtier. Han nivellerede alt, genskabte i en ny form hoveriet og sænkede det intellektuelle og oplyste niveau i befolkningen til kun lidt over jordhøjde.
Erik Fuglsang
"... at venstrefolk i Anders Fogh Rasmussen ser den mest populære og respekterede formand i årtier, ..."
Min afdøde moster, inkarneret Venstre-vælger gennem hele sit liv, satte AFR meget højt.
- "for han har sådan et pænt hår..."
- det samme gjaldt for hende i øvrigt også kommunisten Knud Jespersen...
Den borgerlige fælles retning er vel den hurtigste vej til magten, den er ikke kompliceret at forstå, den appellerer ikke til besværlige livs-anskuelser, den stiller ikke intellektuelle krav - kun at man er god til at følge kommando-vejen - uden for mange spørgsmål. Er det en dygtig leder som vinder over gennemsnittet ?
Gennemsnittet af regeringer verden over er republikanske, det er ikke venstrefløjen som er kendetegnet ved civilisationernes indretning. Den borgerlige fløj i samfundets har ikke stillet det relevante spørgsmål : Konsekvenserne !!!
BO@ Jeg fulgte meget med dengang, og netop fordi du havde været så ihærdig, og da interviewet så kom, så synes jeg, det var tamt, i forhold til hvad jeg havde forventet, det er måske mig der er galt på den så, men jeg vil genhøre det. Tak for input. vh hw
Vedr. Foghs genvalg. 1. Han havde styr på tingene, han var velforberedt, men han kom aldrig til samråd, og han havde let spil. VKO flertal, han solgte sig til DF. Han udskrev valg i 2005 og Lykketoft havde bedste politik, men pressen var 100% med AFR. I 2007 udskrev han valg igen da S havde ny uerfaren formand og Ny Alliance var startet op, han snørede Khader. 2009 gik han så, løb af gårde, hvor smart var det lige. men i V ser man ham som den bedste nogensinde. Hans ord har vægt i Venstre. Om det gør en forskel fremover. Jeg tror det ikke.