Minksagen
Læsetid: 3 min.

Interne beskeder fra Barbara Bertelsen stjal opmærksomheden i minkkommissionen

»Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen ud i strakt arm,« skrev departementchef i Statsministeriet Barbara Bertelsen i en intern mail, da minkskandalen begyndte at rulle. På minkkommissionens femte dag blev det tydeligt, hvor Statsministeriet ville placere ansvaret
En række sms-korrespondancer mellem daværende departementchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, og departementchef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, løb torsdag med opmærksomheden i minkkommissionen.

En række sms-korrespondancer mellem daværende departementchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, og departementchef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, løb torsdag med opmærksomheden i minkkommissionen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
22. oktober 2021

Torsdag blev en begivenhedsrig dag i minkkommissionen, og selv om det var daværende departementchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, der skulle afhøres, var det i høj grad Statsministeriet, der løb med opmærksomheden.

Henrik Studsgaard var om nogen den, der havde ansvaret for at formidle videre til minister Mogens Jensen, at man i ministeriet ikke mente, der var lovhjemmel til at aflive alle danske mink.

Det fik han dog ikke sagt højt på det vigtige koordinationsudvalgsmøde den 3. november, hvor regeringen traf den endelige beslutning – fordi det ikke lige var »top of mind«, som Studsgaard formulerede det.

Som departementchef var han også i løbende kontakt med statsministeriets departementchef, Barbara Bertelsen, og ad den vej kom der til gengæld mange interessante informationer frem.

Ud i strakt arm

Den 9. november, da det var kommet frem i pressen, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink, skriver stabschef i Statsministeriet Martin Justesen en mail til departementchef Barbara Bertelsen og embedsmand i ministeriet Pelle Pape:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kampen om at undgå ansvar er evident, men dét er gamle nyheder.

Alvin Jensen, Helle Lodberg Christensen, Poul Søren Kjærsgaard, Jeppe Bundgaard, Birthe Drews, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Marianne Stockmarr og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Mon ikke borgerlige politikere og aviser havde håbet på, at Fødevareministeriets departementchef Henrik Studsgaard i dagens afhøring havde sagt, at han skam havde gjort regeringen opmærksom på den manglende hjemmel, men at han blev tromlet af Mette Frederiksen.

Og så sagde han i stedet, at det ikke var hans indtryk, at ministrene på mødet den 3. november var bevidste om den manglende hjemmel. Og han erkendte også, at han ikke selv havde gjort dem opmærksom på det.

Stor skuffelse for blå blok :-)

Alvin Jensen, Lisbeth Glud, Helle Walther, jørgen djørup, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Dorte Sørensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvis Mogens skulle være syndebuk og tage ansvaret, så var det jo i virkeligheden fordi ,at den synderen var en helt anden.

(Og det ved vi jo godt , hvem er.)

Han fik efterfølgende hurtig nogle udvalgsposter som en plaster på såret.

Peter Meyling, Gitte Loeyche, Per Torbensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det mystiske er altså stadigvæk, hvorfor man i ministeriet ikke mente, at lov om hold af dyr skulle give den fornødne lovmedholdelighed (jeg er så glad for, at man er kommet væk fra det dræbende 'hjemmel'). Formuleringen af omfanget af nedslagning lyder, som om udgangspunktet er landet, men at det kan begrænses til særligt ramte områder.
Så hvorfor?

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg synes det vigtigste for folk at fokusere på her er, hvordan det ‘at hytte sit eget skind’ er vigtigere end at overholde loven og den faglighed der er nødvendig for at bekæmpe epidemien.

// Jesper

Hanne Utoft, Inger Pedersen, Poul Søren Kjærsgaard, Michael Hullevad og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Der siges jo direkte fra departementchefs side, nej, jeg informerede ikke nogen om manglende lovhjemmel, vidste det selv først efter pressemødet. Så i min optik hviler ansvaret da på den resort minister og hans folk som er ansvarlige for kommunikationen m.m. Og den har været manglende, nok også fordi alt var så hektisk og presset for alle, høj som lav. Og da det blev kendt ringede statsministeren jo straks til V formand og han bakkede op, men blev så banket på plads om modsat synspunkt og vendte 180 gr. Indtil nu er der ingen rygende pistol mht. MF eller regeringen. Smart håndteret er det ikke, men hvad stod på spil. Folks sundhed.

Alvin Jensen, Lisbeth Glud, Niels Jakobs og John Martinussen anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

Jeg er virkelig pikeret over Barbara Bertelsens magtfuldkommenhed og sprogbrug. Kan riget være bekendt af have er sådan person placeret på magtens tinde?
Og så lyder det som direkte mobning af Mogens Jensen. Føj!

Gitte Loeyche, Peter Meyling, Helle Lodberg Christensen, Per Torbensen, Inger Pedersen, Poul Søren Kjærsgaard og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Helle Walther
Selvfølgelig var der ikke undersøgt, om der var hjemmel til aflivning af alle mink. Det var jo ikke en model som embedsværket havde fremlagt som en mulighed for ministrene. Det blev jo heller ikke undersøgt om der var hjemmel til at bombe alle minkfarme eller noget helt andet, der var ‘ulovligt’.

Hvis det her viser noget, så er det at toppen af partierne er ude af kontrol ift. ville demokratiet. Der ligner til forveksling det mønster vi har set med Inger Støjberg.

// Jesper

"Jeg er virkelig pikeret over Barbara Bertelsens magtfuldkommenhed og sprogbrug. Kan riget være bekendt af have er sådan person placeret på magtens tinde?
Og så lyder det som direkte mobning af Mogens Jensen. Føj!"

Mon Barbara Bertelsen på disse punkter adskiller sig meget fra andre/foregående (og fremtidige) departementchefer? Hun har jo tilmed fået enorm ros og rygklap for sin indsats i Mettes regering - bredt i de danske medier. Vi kan ikke 'være bekendt', eller kalde det demokratisk ansvarligt, at have strukturer og kulturer som muliggør det magtfuldkomne morads, som råder i vort såkaldte demokrati. Der vil være lige så mange Barbara Bertelsen'er klar til at regere og agere, som der findes Barbara Carland-romaner, hvis vi fastholder den gældende samfundsstruktur og de herskende, kulturelle orden i vort yndige kongerige. Såvel fraværet af etisk redelighed som knaldromaner til forringelse af menneskers udsyn kommer nærmest automatisk; som et selvsupplerende system til forråelse og naivitet.

Cartland og den, skulle der naturligvis stå.

Dorte Sørensen

En ting der undre mig mest - er hvorfor embedsværket ikke råbte op og gav deres minister og regeringen klar besked på at der ikke var lovhjelmen . Efter daværende departementchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard var det desværre det der var sket.

"I forhold til mutationerne er det vores vurdering, at vi må handle og ikke afvente yderligere forskning på området. Hvis vi venter med at handle, til vi har bevis for, at virusstammen ikke dækkes af vaccinen handler vi for sent."

Sådan skriver Mølbak, og lad os nu sige, at regeringen havde tøvet, og at der var udbrudt en ny epidemi med muteret virus, der havde kostet i tusindvis af menneskeliv verden over, ja så havde alle spurgt, hvordan i alverden regeringen kunne finde på at tøve.

Og hvis regeringen havde sagt, at den ikke var sikker på lovhjemmel i Lov om Hold af Dyr, så havde kritikerne sagt, at det var noget vrøvl, og Tage Siboni (medforfatter til loven og med det synspunkt at der ER lovhjemmel) havde været et stort navn i de borgerlige aviser, hvor man så havde påstået, at regeringen sov i timen og ikke engang kendte deres egne love.

Nogle skriver sms lidt kontant og med en smiley, jeg kan ikke se noget som helst stødende i BB sms, når man tænker hvad andre kan finde på i deres sms. De kender hinanden godt på Slotsholme, har egen tone, og BB var kendt for sin kontante stil. Hun blander sig, men hvor havde vi været, hvis det ikke var for hendes dybdeborende undersøgelser om Covid 19 smitten og hvor farligt og hurtigt den smittede samt muterede. Og som Søren Pind siger, en af de mest kompetente jurister og embedsmænd han har haft ansat. Jeg er BB dybt taknemlig for at hun blandede sig alvorligt.

Som jeg tidligere har skrevet.

Minkskandalen et mod instrukssagen som et væbnet røveri mod at gå over for rødt lys

Jesper Frimann Ljungberg

@Hanne Utoft
Jeg er jo selvfølgelig principielt enig med dig i, at dette er et strukturelt problem i vores 'folkestyre'.
Og at der er en del embedsfolk der trækker sig et spor af .. ja.. sager efter sig Johan Reimann's navn popper op sådan ud af det blå :)
Men jeg må altså sige, at DC i Statsministeriet har trukket et spor af møgsager efter sig, som man sjælden ser.
Som Enterprise Arkitekt, mener jeg personligt at en af de vigtigste opgaver for rådgivere af topledelse, er at styre en topledelse uden om grove fejltagelser, også hvis disse stammer fra dem selv. Og man skal være villig til at gå hele vejen, og hvis det er nødvendigt sætte sit eget job på spil. Man kan kalde det et fagligt pushback.

Det bare at være et tandhjul, der kun fokuserer på execution af en topledelses mindste vink, ender altid med, at det går galt.

Og Statsministeriets DC har en lang række af møgsager bag sig.
Minksagen, husk på at man som DC er med i loopet mht. regerings koordinations udvalg, og hvis man ikke har læst/forstået, at når man kommer op med noget drastisk og drastisk andet end det der står i de to oplæg som kommer fra embedsværket, så skal lovhjemmel checkes, så er man inkompetent.

Håndteringen af COVID.
Her er vandene nok lidt mere delte. Jeg mener at man fejler når man som DC i statsministeriet, bruger sin på at google og læse blogs på internettet, end at lytte til de styrelser hvor fagkundskaben bor.

Instruks sagen.
Her er DC i statsministeriet, på daværende tidspunkt DC i Justitsministeriet, hvor det altså ender med en rigsretssag mod en minister. Undskyld mig så har man altså fejlet.

Reformen af indsats mod ungdomskriminalitet.
Dette er efter min mening en af skampletterne på den tidligere LLR regering, hvor man laver en gang lovsjusk, der gør tilværelsen usikre for børn mellem 10-14 år og deres forældre. Noget der normalt aldrig ville kunne være kommet igennem straffelovrådet, som så af DC i justistministeriet blev sat ud af spillet, mens loven blev sjusket igennem.

Man kommer ikke, efter min mening, uden om at der er en langt række af meget store møgsager.

// Jesper

, Instruks sagen,

Jesper Frimann Ljungberg

@Helle Walter

"vis det ikke var for hendes dybdeborende undersøgelser om Covid 19 smitten og hvor farligt og hurtigt den smittede samt muterede."

Undskyld mig.. men at google efter marketing folks blogs på internettet har intet med at være dybdeborende at gøre, når man har en international faglig kvalificeret kapabilitet man kan trække på.

Det er bare torske dumt. DC i statsministeriet har ingen forstand på epidemier.
At tro at lidt googling på internettet gør en i stand til at udtale sig meningsfyldt om noget så alvorligt som en epidemi er.. well..

// Jesper

"Og Statsministeriets DC har en lang række af møgsager bag sig.
Minksagen, husk på at man som DC er med i loopet mht. regerings koordinations udvalg, og hvis man ikke har læst/forstået, at når man kommer op med noget drastisk og drastisk andet end det der står i de to oplæg som kommer fra embedsværket, så skal lovhjemmel checkes, så er man inkompetent."

Jeg er helt enig i at lovhjemmel/lovmedholdelighed skal iagttages, specielt når man nedlægger et helt erhverv - men i øvrigt altid når man udøver magt. Og det er (endnu) et symptom på et fravær af demokratisk udsyn og engagement når det vidt og bredt postuleres at hastværk tillader lastværk - specielt fordi vore regeringer, qua deres erklærede og evidente, politiske tilhørsforhold, på ingen måde kan forventes at udøve lovene mere neutralt end de håber på at kunne slippe afsted med.

Det er naturligvis umuligt at bevise/dokumentere, men sandsynligheden for at ansvarsforflygtigelsen ville råde som tilfældet er, ville falde en hel del hvis lovudøvere og embedsværk ikke var politiserede - og politiseringen kan klart reduceres hvis man fjerner muligheden for både at være lovgiver og udøver samtidig, måske tilmed stillede det som et krav for udøvere at de ikke er medlemmer af noget politisk parti. For det er jo i betydelig grad lovudøvere, som har særlige politiske og netværksmæssige interesser, som trækker embedsmænd ind på bl.a. grundlag af disses politiske anskuelser og privatpersonlige loyalitetsforhold. Man vil ikke have modspil, og tåler kun lige akkurat kritiske stemmer (her er Instrukskommissionens og den igangværende rigsretssag fin leverandør af anskuelsesundervisning) - og vi har brug for lovudøvere som er drevet af ønsket om soberhed, transparens og faglighed.

Og så har vi brug for et opgør med topstyringsparadigmet, som ofte understøttes af manglende udsyn til andre (og mere inddragende/demokratiske) regulerings-og styringsmekanismer. Det kan indimellem være lidt af et oxymoron at iagttage hvor megen hjælp fra bunden, toppen i sidste instans alligevel har behov for, når den skal træffe hensigtsmæssige beslutninger for alle.

"Jeg er helt enig i at lovhjemmel/lovmedholdelighed skal iagttages, specielt når man nedlægger et helt erhverv - "

Hvad????? Så loven skal kun overholdes hvis man har lyst til det?