Baggrund
Læsetid: 8 min.

Kan udenlandsk arbejdskraft løse manglen på ledige hænder i Danmark?

Mange danske virksomheder efterlyser akut arbejdskraft, men jobbene forbliver ledige. Et bud på en løsning, som kommer op igen og igen, er at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Men netop det spørgsmål har skabt gnister mellem arbejdsmarkedets parter i årevis. Information gennemgår argumenterne for og imod
Tal fra Danmarks Statistik for september 2021 viser, at 48 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen melder om mangel på arbejdskraft og overgår hermed niveauet fra før finanskrisen.

Tal fra Danmarks Statistik for september 2021 viser, at 48 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen melder om mangel på arbejdskraft og overgår hermed niveauet fra før finanskrisen.

Ulrik Hasemann

Indland
9. oktober 2021

Mange danske virksomheder mangler arbejdskraft. Efter nogle – for mange brancher – svære år under coronakrisen, er samfundet nu genåbnet, og det går mange steder så godt, at der mangler hænder. I servicebranchen melder 33 procent af virksomhederne for eksempel om mangel på arbejdskraft, mens det samme gælder 35 procent i industrien og 48 procent i bygge- og anlægssektoren.

Spørgsmålet om at skaffe arbejdere til virksomhederne ligger højt på den politiske dagsorden, men det er også betændt. For hvordan gør man det på den bedste måde?

Nogle vil mene, at løsningen ligger ligefor: Hent mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det mener for eksempel De Radikale og De Konservative, som i august præsenterede et fælles udspil i Berlingske, hvor de lagde op til at gøre det lettere at få arbejdere uden for EU til Danmark. Det skal ifølge de to partier ske ved at nedsætte den såkaldte beløbsgrænse. Beløbsgrænsen stiller lige nu krav om, at arbejdstagere fra tredjelande som minimum skal tjene 445.000 kroner årligt for at få arbejdstilladelse i Danmark. Bliver den lavere, vil også flere lavtlønnede arbejdere kunne komme til Danmark og tage nogle af de ubesatte stillinger, lød det fra de to partier.

Også hos arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) ønsker man at hente mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark ved at skrue på beløbsgrænsen.

Omvendt er fagbevægelsen generelt stærkt kritisk over for at hente udenlandsk arbejdskraft, fordi den frygter, at det blandt andet vil gå ud over danske arbejderes lønvilkår. I stedet vil den finde arbejdskraften i Danmark ved at uddanne faglærte og opkvalificere ledige.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) siger dog ikke blankt nej til udenlandsk arbejdskraft, men det skal ske på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, har Lizette Risgaard sagt til Politiken. Og for nylig åbnede også formand for Dansk Metal, Claus Jensen, op for at kigge mod udlandet efter arbejdskraft – men dog ikke ved for eksempel at hæve beløbsgrænsen.

Onsdag i denne uge faldt der så en trepartsaftale på plads, der skal prøve at gøre op med manglen på arbejdskraft. Den skal blandt andet styrke indsatsen for rekruttering af europæisk faglært arbejdskraft og nedsætte sagsbehandlingstiderne på erhvervsområdet, men derudover fylder udenlandsk arbejdskraft meget lidt.

Holdningerne for og imod er altså stærke, men hvad er op og ned? Kan udenlandsk arbejdskraft løse den akutte arbejdsmangel? Er det nødvendigt at få flere udenlandske arbejdere til Danmark? Og hvad er konsekvenserne?

Det har Information sat sig for at undersøge.

Hvorfor ikke få arbejdskraften fra EU i stedet?

Et af argumenterne imod at gøre mere for at sænke beløbsgrænsen og hente mere arbejdskraft til Danmark fra tredjelande er, at vi i stedet kan få arbejdskraften fra EU. Arbejdsløsheden er stor i Sydeuropa, der er fri bevægelighed inden for EU’s grænser, så hvorfor ikke hente arbejdskraften derfra, lyder argumentet.

Hvis man kigger på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) tal på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere fra EU/EØS/EFTA-landende, der har arbejdet i Danmark de sidste fem år, er der generelt sket en lille stigning i antallet over perioden. I dette års første halvdel er antallet af fuldtidsbeskæftigede fra denne gruppe på 148.318. I samme periode i 2017 var tallet mindre, nemlig 125.885 fuldtidsbeskæftigede.

Men er det så muligt at få endnu flere EU-borgere til Danmark for at tage de ledige job? 

Ja, siger Jens Arnholtz, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

»Men det handler om, hvor hurtigt man kan få arbejdskraften, og hvor meget virksomhederne skal gøre for at få den,« siger han.

Tal fra Dansk Erhverv viser, at der lige nu generelt mangler arbejdskraft i hele EU. I bygge- og anlægs-, service- og industrisektorerne mangler henholdsvis 27,3, 17,3 og 20,6 procent af virksomhederne arbejdskraft. Dette kan være en del af forklaring på, at det kan være svært for danske arbejdsgivere at få arbejdskraft hertil fra EU-landene.

En anden del af forklaringen på kan være, at incitamentet til at rejse ud og arbejde for europæerne har ændret sig. Førhen er folk især kommet til fra Østeuropa, men nu går økonomierne bedre og ledigheden er faldet. Der er også sket en pæn lønudvikling, så flere bliver hjemme, fortæller Jens Arnholtz. 

Dog er der stadig stor ledighed i Sydeuropa. I årets første kvartal var ledigheden i EU højest i Grækenland, Spanien og Italien, hvor den lå på henholdsvis omkring 16, 16 og 10 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Alligevel er incitamentet til at rejse ud og arbejde ikke lige så højt, som det har været for østeuropæerne. Det sociale sikkerhedsnet i Sydeuropa er nemlig bedre end i Østeuropa, og lønniveauet er ikke lige så langt fra det danske, som det østeuropæiske har været, fortæller Jens Arnholtz.

Herudover er det eksisterende arbejdstagernetværk fra de sydeuropæiske lande langt mindre end fra de østeuropæiske lande. Tal fra STAR viser, at der i årets andet kvartal var 29.937 og 19.512 fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark fra henholdsvis Polen og Rumænien. I samme periode var det også de to EU-lande, som Danmark havde flest arbejdstagere fra. Hvad angår Italien, Spanien og Grækenland var tallene henholdsvis 6.268, 3.998 og 1.920 fuldtidsbeskæftigede. De danske arbejdsgivere har derfor et langt mindre netværk at trække på, hvis kigger mod Sydeuropa.
 

Kan man ikke bare sænke beløbsgrænse for at få flere faglærte til Danmark?

Et argument for at sænke beløbsgrænsen er, at det vil gøre det muligt at få flere faglærte arbejdere til Danmark, fordi mange af dem ikke lever op til kravet om at tjene 445.000 kroner om året – og det er som tidligere beskrevet netop den slags arbejdere, som virksomhederne også mangler for tiden.

Tal fra Danmarks Statistik for september 2021 viser for eksempel, at 60 procent af virksomhederne i hotel- og restaurationsbranchen samt rengøringsbranchen mangler arbejdskraft. I bygge- og anlægsbranchen melder 48 procent om mangel på arbejdskraft og overgår hermed niveauet fra før finanskrisen. Industrien mangler 35 procent, viser en optælling fra start september foretaget af Dansk Erhverv.

Samtidig viser opgørelser fra STAR, at hotel- og restaurations-, bygge- og anlægs- og rejse- og rengøringsbrancherne er de brancher, der har den højeste forgæves rekrutteringsrate – brancher som i høj grad afhænger af henholdsvis faglært og ufaglært arbejdskraft.

Ifølge De Radikale og De Konservative vil man få op til 3.500 ekstra udlændinge til at komme til Danmark for at arbejde frem mod 2025, hvis man sænker beløbsgrænsen fra 445.000 til 360.000 kroner. Tallene har de fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der henviser til et offentliggjort regneeksempel fra Finansministeriet.

Finansministeriet understreger dog, at tallet er forbundet med en betydelig usikkerhed.

Oprindeligt indførte man beløbsgrænsen, fordi man ville have højt kvalificeret arbejdskraft ind fra lande uden for EU, for eksempel ingeniører. Lige nu ligger beløbsgrænsen så højt, at det er svært for faglærte at benytte sig af den. Sænker man den, åbner man op for, at arbejdsgivere, der mangler faglært arbejdskraft, kan benytte sig af udenlandsk arbejdskraft, siger Jan Rose Skaksen, der er Forskningschef i Rockwool Fonden.

»Dette betyder dog ikke, at det er personer med en faglært uddannelse, der får stillingerne,« siger han og henviser til, at vores forståelse af faglært arbejdskraft er særlig i Danmark, da Danmark sammen med Tyskland, Østrig og Schweitz er nogle af de få lande, der har decideret faglært uddannelse.

»I mange andre lande tillæres kompetencerne mere ad hoc. Du har jo de områder i Danmark, hvor du skal være certificeret, for eksempel som VVS’er og elektriker, her kan du ikke hive dem ind fra udlandet. Men man ville kunne forestille sig, at ingeniører i stedet vil besætte de faglærte stillinger. Omvendt vil det være muligt at hente tømrer og murer ind, for her kan du være selvlært,« siger Jan Rose Skaksen.

Det samme peger Jens Arnholtz på. Han er dog mere skeptisk over for, hvorvidt man uden for Danmark kan finde arbejdskraft til faglært arbejde.

»Mange af de folk, der er kommet hertil fra for eksempel Østeuropa, der har en 3,5-årig uddannelse, ligesom den danske, er alligevel blevet mødt af de danske arbejdsgivere, der siger, at de ikke kan det samme. Jeg kan derfor være lidt skeptisk over for, om man så kan gå til eksempelvis Indien og finde folk, der har en uddannelse, som arbejdsgiverne reelt vil anerkende, som for eksempel maskinoperatør,« siger han.

Jan Rose Skaksen tror ikke, at det vil åbne op for mere ufaglært arbejdskraft, hvis man sænker beløbsgrænsen til 360.000 kr. årligt.

»Man kan selvfølgelig ikke udelukke det, men det vil stadig være en relativt høj løn for ufaglært arbejde. Det er stærkt betvivlende, at du vil få rengørings- eller hotelpersonale ind. Hvis du skal have ufaglært arbejdskraft til Danmark, skal beløbsgrænsen være lavere,« siger han.
 

Fører flere udenlandske arbejdstagere til dårligere lønvilkår for danske ansatte?

Det nok største argument mod udenlandsk arbejdskraft er social dumping: Hvis man åbner op for mere udenlandsk arbejdskraft, vil det føre til lavere løn og ringere arbejdsvilkår for de udenlandske arbejdstagere sammenlignet med deres danske kolleger.

Beløbsordningen og migrationslovgivning er med til at sikre mod social dumping, fordi det giver en statslig kontrol over, hvor mange og hvilke arbejdstagere, der kommer til Danmark, og hvem deres arbejdsgivere er, lyder det.

Men beløbsordningen og migrationslovgivningen kan dog også have den modsatte effekt, da de indebærer, at arbejdstagere fra tredjelande er meget afhængige af deres arbejdsgiver. De har derfor en stor interesse i at være gode venner med deres arbejdsgiver og kan være mindre tilbøjelige til at klage over løn- og arbejdsvilkår til en fagforening, vurderer Jens Arnholtz.

»Jo mere man er bundet til ens arbejdsgiver, jo større er risikoen for social dumping,« siger han.

Man kan overveje, om det vil øge risikoen for social dumping, hvis man sætter beløbsgrænsen ned til 360.000 kr., som DA, De Radikale og De Konservative har foreslået. Det tror Jan Rose Skaksen nu ikke.

»Hvis man ikke havde nogen beløbsgrænse, ville der være risiko for social dumping. Men nu er beløbsgrænsen ikke så lav, så det vil nok ikke medføre social dumping, hvis man sætter den ned. Men det vil øge konkurrencen for de danske arbejdstagere i de brancher, hvor der bliver ansat udenlandsk arbejdskraft, og det kan presse lønniveauerne ned,« siger han.

Der er også risiko for social dumping ved anvendelse af EU-arbejdskraft, da denne ikke er statsligt kontrolleret, men markeds- og virksomhedsdrevet. Den fri bevægelighed på tværs af EU’s grænser betyder, at virksomhederne kan bruge og rekruttere arbejdskraft fra andre EU-lande, uanset om samfundet og arbejdsmarkedet har brug for det.

»Det kan potentielt være med til at undergrave danske lønmodtageres vilkår, hvis man bliver ved med at rekruttere EU-arbejdskraft,« siger Jens Arnholtz.

Samlet set er det dog svært at undersøge niveauet af social dumping, og selv om der har været undersøgelser af bestemte sektorer, er det stadig et relativt åbent spørgsmål, hvad mere udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande generelt vil gøre ved løn- og arbejdsforholdene i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Kan man tillade sig, som verdens lykkeligste folk, at stjælde den faglærte arbejdskraft fra deres respektive hjemlande?
Flere spørgsmål:
Er det virksomhedernes RETTIGHED at få tilført den arbejdskraft, de ønsker, når de ønsker den og i de mængder de ønsker sig?
Eller er arbejdsmarkedets købere underlagt deres egne markedsvilkår, så de må tilbyde arbejdskraften (menneskene) så gode arbejdsvilkår som muligt for at tiltrække dem?

Det er loven om udbud og efterspørgsel, der træder i kraft her.. eller måske er det bare en forældet og for længst skrinlagt ideologisk tanketorsk. Det er nok bedre at få leveret arbejdskraften gratis, kravsløs og ydmyg (et) fra Jobcentrene og fagforeningerne. I det mindste taler de sproget

Anders Reinholdt, Jens Hovmand, Holger Nielsen, P.G. Olsen, Inger Pedersen, Ebbe Overbye, Hanneh Christensen, Jeppe Bundgaard, Steffen Gliese, Klaus Lundahl Engelholt, Jan Nielsen, Peter Muschinsky, Hans Larsen, Jan Fritsbøger, Marianne Jespersen, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, Bjørn Pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Torben Skov, Niels Makholm, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Jeg tror nu ikke at problemet er så stort som påstået. Jeg vil tro mere på det når vi kommer af med løsarbejdere og 0-timers-kontrater og får flere fastansættelser. Det er nemlig både løn- og arbejdsvilkår der bliver beder når der mangler folk at ansætte.

Anders Reinholdt, Inger Pedersen, Hanneh Christensen, Jeppe Bundgaard, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Jan Nielsen, Steen K Petersen, Marianne Jespersen, Jeanette Jensen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Torben Skov, Niels Makholm, Eva Schwanenflügel, Sven Elming og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Jeg har hørt på den sang hele mit liv. De besiddendes jammer over "manglende arbejdskraft". Men tage lærlinge? uha, det er der skam ikke råd til.

Anders Reinholdt, Jens Hovmand, Holger Nielsen, Inger Pedersen, Per Christiansen, Per Torbensen, Hanneh Christensen, Jeppe Bundgaard, Steffen Gliese, Jan Nielsen, Steen K Petersen, Hans Larsen, Lillian Larsen, Torben Skov, Marianne Jespersen, Kim Houmøller, Carsten Munk, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Egon Stich lige min tanke. Manglen på arbejdskraft i byggefagene skyldes i høj grad arbejdsgivernes lyst til at oprette lærerpladser - i hvor mange år har flere unge ikke opgivet en erhvervsuddannelse fordi de ikke kunne finde en lærerplads?

Hvornår stilles der krav til arbejdsgiverne - der har i mange år været stille krav til lønmodtagerne. Fx. hvorfor er der ikke håndfaste krav om at arbejdsgiverne SKAL opslå deres ledige job i jobcentrene og tage direkte kontakt til A-kasserne og jobcentrene.

Anders Reinholdt, Holger Nielsen, Steen K Petersen, Hanneh Christensen, Jeppe Bundgaard, Steffen Gliese, Egon Stich, Jan Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jeanette Jensen

Måske jeg er dårlig til økonomisk tænkning, men er det virkeligt pinedød nødvendigt at f.eks. hoteller og restauranter kan få redt alle senge og vasket alt op? Jobs som i øvrigt er voldsomt nedslidende, og ofte kun kan udføres af unge ml. 18-35 år, da tempokravet gør det umuligt for andre at varetage. Kunne det tænkes at vi som land kunne leve med måske blot lidt færre hoteller og restauranter ? Ville det medføre en økonomisk katastrofe?
Det er vel næppe de brancher som et land som vores skal leve af fremover?

Holger Nielsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Jan Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

hvis jeg skal være rigtig utidig vil jeg foreslå at vi udnytter den angivelige mangel på arbejdskraft til at bestemme lidt mere selv, af hensyn til klimaet er det jo sådan set en god ide at arbejde væsentligt mindre,
så tag fri når i har lyst, bestem selv jeres arbejdstid og udnyt at der ikke står en anden parat til at overtage jeres job,
for det er da kun godt hvis vi arbejder lidt mindre. tjener lidt mindre og derfor ikke har så stort et overforbrug,
og vi får jo også et mere sammenhængende liv med mere tid til os selv og til familien, og skulle det alligevel medføre fyring er der jo jobs nok at få, når der nu er mangel på arbejdskraft,
men det går jo ud over økonomien,
jah men det er da i sig selv en fordel i hvert fald for naturen og klimaet, som lider hårdt under det uheldige faktum at vi har haft alt for meget vækst alt for længe,
det er jo længe siden vi faktisk havde nok, nu har vi meget mere end det til ingen verdens nytte, for det er vi bestemt ikke blevet det mindste gladere af, faktisk tvært imod.

Børge Jacobsen

Siden 2014 har Danmark haft alt den arbejdskraft til rådighed der måtte være behov for, da der blev lukket op for millioner af øst europæisk arbejdskraft. Det eneste der kom ud af det er stadig dårligere løn- og arbejdsforhold for dansk arbejdskraft blandt ufaglærte og lavt uddannede, samt stadig stigende krav til arbejdskraftens effektivitet fra arbejdsgivernes side. Nu skal der køres racer arbejdstempo for bunden af det danske arbejdsmarked på nul timers kontrakter til mindst mulige løn. Arbejdsgivere og deres interessehold står dagligt i kø i de danske medie for ivrigt at berette, hvor dovne den danske arbejdskraft er, når de ikke gider at arbejde på nul timers kontrakter til sulteløn - Arbejdsgiverne kan ikke byde bedre forhold p.g.a. globale konkurrence forhold i hotel- og restaurantbranchen må forstås. Det har så fået selveste den Socialdemokratiske statsminister Mutter Mette op af stolen og lovet pisk og forbandelse over de dovne arbejdsløse til stormøder blandt dansk arbejdsgiver foreninger - Man vil jo ikke gerne falde udenfor det gode selskab, heller ikke som "moderne" Socialdemokratisk statsminister.

Velbekomme.

Jens Hovmand, Holger Nielsen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Ebbe Overbye, Hanneh Christensen, Lise Lotte Rahbek og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Fin artikel. Meget oplysende.
Jeg kan supplere med at der i Spanien er en masse løsarbejdere og mange relativt højtuddannede fra latinamerika (Argentina, Chile, Equador m.fl.), som Spanien har fået EU-lov til at integrere som var de fra andre EU-lande. Det sulle dreje sig om mellem 2-300.000 p.t. Jeg ved fra flere af dem, at de hellere end gerne vil arbejde i Danmark.

Klaus Lundahl Engelholt

Hvis der ikke er arbejdskraft nok i Danmark, er det fordi vi lever over evne.

Holger Nielsen, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Økonomien er ikke en herre, vi skal adlyde, den er en infrastruktur, der fragter efterspurgte ressourcer fra den ene sektor til den anden. Og er den mere, gaber den over noget, den slet ikke kan fordøje.

Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Ja hvorfor, @Dorte Sørensen skal det dog være så svært for de ramte arbejdsgiver at selv gøre noget og ikke bare kræve og kræve af andre.

Måske kunne nogen af disse ramte arbejdsgiver flytte deres produktion til andre lande, det hjælper de lande og arbejdsgiverne og vi andre slipper for at høre på deres klager og jammer.

Hvis vi nu gik tilbage til alm. åbningstider i fødevarebutikker (8-18, lør 8-14, lukket søn), lukkede for salg af tobak og spiritus udover ovennævnte tider, må der da blive frigivet en del mandetimer.

Hanneh Christensen

Den unge journaliststuderende (?) Clara Næsborg Olsen henter sine kilder fra R, K, Dansk Erhverv, DA, Jan Rose Skaksen (som neoliberale ynder at referere til), Claus Jensen fra Dansk Metal (hvor man er i tvivl om, han egentlig mere repræsentere arbejdsgiverne end sine medlemmer) og så en lektor fra FAOS. På den baggrund redegør hun for, hvad der er sandt og falsk omkring behovet for udenlandsk arbejdskraft.

Clara citerer tal fra Jobindsats.dk. Nedenfor ses et link til Claras tal for EU-beskæftigede fra 1. kvartal. Clara bruger antal fuldtidsbeskæftigede, hvilket er misvisende. Typisk arbejder man jo i rengørings- og restaurationsbranchen på deltid, fx 20 timer. Og derved bliver 2 job til næsten kun 1 fuldtidsjob. Men når man i Danmark opgør beskæftigelsen, tæller sådanne personer altså som 2, og ikke som 1.

Fx var der 27.907 polakker omregnet til fuldtid, men det faktisk antal beskæftigede var 38.680 polakker.

Clara switcher så til at tale om elektrikere og VVS folk. Dem kan man ikke hive hjem fra EU, skriver hun. Men igen manipulerer hu. For hun undlader at forholde sig ikke til, om det sammen mon ikke gør sig gældende hos i 3. verdenslande? I dag er det da også primært ufaglært arbejdskraft man henter her.

Clara oplyser interessant nok heller ikke, at beløbsgrænsen er inkl. pension og feriepenge. De 445.000 svarer således ikke til 37.000 i løn, men til ca. 30.000. Og 360.000 svarer ikke til 30.000 kr., men til ca. 24.000 kr.

Clara messer også bare den påståede mangel på arbejdskraft af sig. 60% i restaurationsbranchen mangler arbejdskraft , skriver hun, uden at kontrollere, om der virkelig er så mange job opslåede, og om der er sket en stigning. Dags dato er der 1100 opslåede job i Hotel- og restaurationsbranchen på jobindex.dk. Det seneste år fra 10.10.2020-10.10.2021 har der været 12.159. I samme periode tidligere år følgende:

2019-2020: 8.723
2018-2019: 11.124
2017-2018: 11.044
2016-2017: 10.690.

Den lille stigning på 1.035 i år i forhold til 2018-2019 er jo nok begrundet i det store fald på 2.401 fra 2019-2020 pga. Corona. Faktisk kan man undre sig over, at stigningen ikke er større, så noget tyder på, at det reelt er reelt er tale om en afmatning.

Restaurations- og hotelbranchen er tilmed en branche med mange jobskift, i og med de ofte foretrækker at ansætte ung arbejdskraft som fx studiejob. At 60% søger, siger således ikke noget i sig selv. IT-konsulenter jobskifter vel knapt så ofte. Så her er der kun 28%, der mangler folk ifølge Danmarks Statistik, tabel KBS2. Men hvor mon risikoen for reel mangel på arbejdskraft er størst?

Her kan man se på kapacitetsudnyttelsen. Hotel- og Restaurationsbranchen er blandt de laveste med 83% i sept. 2021, et fald fra sept. 2019 på 89%. Faktisk har kapacitetsudnyttelsen ikke været lavere på noget tidspunkt i sept. måned siden 2011 (hvor statistikken slutter). Det er faktisk mere sigende end de 60%. Så hvorfor springer Clara denne statistik over? Fordi hendes gode kilde i Dansk Erhverv ikke har peget på den?

Dansk Erhverv bruger selvfølgelig scenariet på at få beløbsgrænsen nedsat. Et krav de har fremsat i utallige år med samme sang om mangel på arbejdskraft. Og hvert år har ukritiske journalister lade sig bruge som mikrofonholdere.

Clara mangler også at læse jobannoncer fra disse brancher. Jeg har tidligere kontrolleret restauratører, der toner frem på TV. De har ingen jobopslag andet end på egen hjemmeside, - og de er så forfattet på engelsk, fransk og italiensk. Ingen på dansk. Noget tyder jo på, at restauranter langt hellere vil have udenlandske end danske ansatte. Og hvorfor? Lad mig gætte, løn og ringere arbejdsforhold. Andre opslåede jobopslag stiller så mange krav og bruger en retorik, der på ingen måde indikerer, at de forventer få eller ingen ansøgere. Tværtimod. Det er krav, på krav, på krav.

Artiklens overskrift signalerer, at nu skal der faktacheckes. Men faktacheck uden kildekritik er jo intet værd. Clara har jo ikke krydschecket sine oplysninger.

Når der samtidig kører en massiv kampagne fra Dansk Erhverv om at nedsætte beløbsgrænsen bør man jo nok være dobbelt årvågen.

Det har desværre i mange år været kendetegnende for mediebranchen, at man ikke har forholdt sig kritisk til, hvad DI, DA eller Dansk Erhverv fremførte. Og den kritikløse tilgang fortsætter, uden nogen løfter øjenbrynene i et øjebliks undren over, om deres påstand om mangel på arbejdskraft ikke er en gentagende og årlig begivenhed, der måske handler om noget helt andet, et spin om at åbne ladeporten for billig udenlandsk arbejdskraft.

Marie E. Rasmussen, Ebbe Overbye, Egon Stich, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar