Fakta
Læsetid: 5 min.

Københavns Universitet skal nedlægge knap 1.600 studiepladser: »Jeg ville ønske, vi ikke skulle ud i det her«

Humaniora rammes hårdest i den plan, som Københavns Universitet har fremlagt som følge af den politiske aftale om udflytning af uddannelser. Universitetets prorektor for uddannelse frygter både for forskningsmiljøerne, og at mange af de nedlagte studiepladser ikke opstår igen uden for hovedstaden
»Vi er nødt til at udmønte den politiske aftale og har forsøgt at lægge os op ad dens kriterier. Og det ender så, som det gør for humaniora,« siger Københavns Universitets prorektor for uddannelse, Bente Stallknecht.

»Vi er nødt til at udmønte den politiske aftale og har forsøgt at lægge os op ad dens kriterier. Og det ender så, som det gør for humaniora,« siger Københavns Universitets prorektor for uddannelse, Bente Stallknecht.

Jakob Dall

Indland
16. oktober 2021

På Københavns Universitet ville prorektor for uddannelse Bente Stallknecht helst være foruden den store nedlægning af studiepladser, som Danmarks største og ældste universitet nu står over for som følge af sommerens brede politiske aftale om udflytning af uddannelser.

»Vi synes, vi har stærke fagmiljøer, studerende og uddannelser, så vi er kede af, at vi nu er tvunget til at nedskalere. Når det er sagt, så har vi selvfølgelig respekt for, at der er vedtaget en bred politisk aftale, som vi må efterleve,« siger hun.

40 procent af de i alt 1.590 studiepladser, som Københavns Universitet skal nedlægge frem mod 2030, vil blive taget fra humaniora. Det svarer til en reduktion på 640 pladser, hvilket er omkring en fjerdedel af Det Humanistiske Fakultets årlige optag.

Årsagen til, at humaniora udgør så stor en andel, er ifølge Bente Stallknecht, at de humanistiske fag i gennemsnit har den højeste ledighed blandt de nyuddannede kandidater. I den politiske aftale om udflytning er beskæftigelse nemlig et af hovedkriterierne for de berørte studier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kenneth Jacobsen

Mit fag skal skære optaget med 20%, såvidt jeg er informeret. Det kommer efter at der i flere år har været en accelererende præstemangel, bla som følge af de allerede igangværende nedskæringer. Jeg tænker, at teologi ikke engang er værst ramt, da mange fag desværre helt lukkes. Hvordan kan man overhøre argumenterne imod og tage så helt indlysende stupide beslutninger?

Der fjernes 1600 studiepladser af en bestemt type, på én bestemt uddannelsesinstitution, med en bestemt beliggenhed. Der er oprettes tilsvarende flere studiepladser, delvist andre typer, under andre uddannelsesinstitutioner, og anderledes geografisk placeret. WHAT’S THE PROBLEM ?

Og man undres jo over følgende: “Niels Bohr-bygningens forventede åbningsdato er rykket fra 2016 til 2022, og prisen er steget fra et planlagt budget på 1,6 milliarder kroner til en slutpris på omkring fem milliarder.”

Findes der en regel om at det offentliges brug af penge SKAL gå fuldstændig grassat ??

Hvem har ansvaret for så vanvittig en budgetoverskridelse ??

Lillian Larsen, Rikke Petersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er grundlæggende finansieringen via taxameter, der skader de helt nødvendige, men små universitetsfag med måske mindre end 50 studerende på alle niveauer - fordi det er, hvad behovet og interessen udtrykker. Fordi noget er specialiseret, bliver det ikke irrelevant, måske tværtimod.
Til gengæld er der oprettet ufatteligt mange mystiske fag, der ikke reelt synes at leve op til en universalistisk idé om akademisk faglighed.
Der er brug for en omfattende reform, der kan løfte niveauet fra den form for skole, det er nedsænket til.

Frank Hansen, Poul Søren Kjærsgaard og Hans Martens anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Hvorfor skal KU betale for overskridelserne på Niels Bohr byggeriet?
Det må være bygherren! KU lejer sig jo ind, mig bekendt.
Og nu udflytninger af studiepladser? Hvem har tabt "sutten"/forstanden?
Forskning og uddannelse er dyrt, men opsplitning i atomer, apropos Niels Bohr, er da dyrere og helt forrykt.

Marianne Jespersen, Maya Drøschler, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Hans Martens anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er godt at kunne sin historie. Staten overtog universitetets bygninger imod at finansiere omdannelsen til masseuniversitet.
Men man bør selvfølgelig komme meget lettere om ved sagerne og afskaffe huslejebetaling for offentlige institutioner, der kun kan være med til at øge bureaukratiet og skabe en uigennemsigtighed i bevillingerne.

Marianne Jespersen, Lars Jørgensen, Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Hans Martens anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Peter Beck-Lauritzen

Hvorfor det er sådan ved jeg ikke, men det er efterhånden blevet normalen at når der er overskridelser på større offentlige projekter, så skal brugerne af bygningerne æde ekstraregningen til bygherren. Som eksempel kan nævnes at i 2019 blev supersygehusbyggeriet i Skejby ramt af (endnu) en overskridelse, der løb op i 1 milliard kroner og for at finde penge nok i selve sygehusets driftsbudget til at betale milliarden, så droppede ledelsen en MR-skanner og nedlagde 46 faste stillinger i afdelingen for røntgen og skanning.

Lignende situationer er set på de andre supersygehusbyggerier, på byggeriet af metroen i København og letbanen i Aarhus og altså nu også Niels Bohr byggeriet. I stedet for bod for at overskride byggeaftalerne. så betales bygherrerne for hver eneste stump ekstra arbejdstid og materialer som forsinkelser og overskridelser koster. Og pengene til at betale disse gigantregninger med er ad forskellige veje blevet opkrævet fra brugerne af det byggede. Lige nu kæmper KU med en regning, der er steget fra et (med bygherren) planlagt budget på 1,6 milliarder kroner til en slutpris på ca. 5 milliarder kroner. Den skal betales igennem huslejen for Nils Bohr Bygningen, der indtil videre er steget fra 86 mio. om året til omkring 200 mio. om året. Det er normalen alle steder nu og du kan se lidt flere eksempler her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/niels-bohr-bygning-i-modvind-igen-her-...

Jeg ved som sagt ikke hvorfor, men jeg har et gæt. Jeg tror at vi ude samme "to big to fail" fænomen som hersker i finansverdenen, at entreprenørvirksomheder er blevet så store at en konkurs kan true nationaløkonomi både lokalt, regionalt og globalt. En trussel der nærmest garanterer at virksomhederne kan bryde både aftaler og love, uden at møde normale konsekvenser for at gøre det, fordi politikere i nationale parlamenter og overstatslige forsamlinger ser sig nødsaget til at beskytte dem imod konsekvenser, der kan føre til konkurs, for at beskytte sine landes samfundsøkonomi. Den aktuelle skandale med den kinesiske ejendomsgigant Evergrande er et meget godt eksempel på denne frygtstyrede nødtvungethed. https://www.information.dk/udland/2021/09/blevet-kaldt-verdens-stoerste-...

En af de dyreste poster i skandalen om Nils Bohr bygningen kommer fra Instalaciones Inabensa SA, en kæmpe virksomhed med flere datterselskaber, der i sig selv er datterselskab af Abengoa, S.A.. Dette er en entreprenørvirksomhed, der er gået fra skandale til skandale og du kan blandt andet læse om den (og flere andre) i bogen "Bribery and Corruption- Navigating the Global Risks", men hvis den går konkurs over en milliarddyr byggeskandale, så trækker det tæppet væk under Spaniens nationaløkonomi, underminerer økonomien i EU og sender økonomiske dønninger ud på verdensmarkedet.

Denne risiko tør de fleste politikere ikke løbe og det gælder også dem på Christiansborg, så vi betaler hver eneste gang skandalen rammer. Nogle gange dog først efter protester og juridiske kampe som i selvsamme virksomheds skandale på byggeriet af Herlev Sygehus, men i sidste ende betaler vi altid. Inabensa er to big to fail og kun en af række entreprenørvirksomheder med samme magt og status, der blandt andre også tæller italienske Anselmo-Breda, som foreløbigt har rekorden i milliardbyggeskandaler på dansk jord. Virksomheder som disse er lige så urørlige som Danske Bank og det udnytter de.

Hvem der har tabt "sutten"/forstanden må du selv gætte, men når det kommer til stykket, så har det over tid nok været de fleste af os, fordi vi for blindt har troet på økonomer og ideologer.

Marianne Jespersen, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Kasper Lorentzen, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Hans Martens anbefalede denne kommentar

@Brian W. Andersen pg Peter Beck-Lauritzen
sammenspisthed findes på alle niveauer i samfundet og med den globale landsby rækker det over landegrænserne. Noget for noget som en tidligere statsminister vist udtrykte det.
En lejer kan under normale omstændigheder melde fra når man ikke længere har råd til huslejen og flytte til noget billigere. Men når udlejer også er den, der faktisk betaler for lejen gennem statstilskud, så er det blot en anden måde at presse i dette tilfælde universiteterne til at skære ned på andre områder.
KU burde kunne nægte at flytte til de nye og nu meget dyrere bygninger, men skulle ledelsen vælge det, er den ikke ledelse meget længere. Du skal kende og ikke mindst acceptere spillereglerne for at få lov til at spille med.

Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det lyder fint at udflytte nogle uddannelsespladser ud af universitetsbyerne, så får vi se om de unge søger drømmeuddannelserne i provinsbyerne eller om de større byer trækker mere i de unge end drømmeuddannelserne.

Kenneth Krabat

Too Big To Fail?

Er det ikke uddannelse af fremtidens unge? Med henblik på et land fuld af selvtænkende, velinformerede, intuitive, problemløsende, mønstergenkendende borgere til løsning af fremtidens udfordringer?

Men hvad bekymrer det populister, facister og andre befrygtere af de ikke-autoritære, herunder den nuværende magtfuldkomne regering og dens arvtagere?

Mig bekymrer tendensen til at vælge byggeri over uddannelse, effektivitet over sundhed, regler over selvtænken og så videre.

Kasper Lorentzen

Hvad politikerne så har forhandlet sig frem til er nok den dårligst mulige måde at løse det såkaldt Udkantsdanmark problem. Nu kan vi diskutere hvor stort det her problem reelt er, men faktum er at Anders Fogh og Lars Lykke smadrede Amterne og de små kommuner, lukkede de små hospitaler og tillod man byggede kæmpe indkøbscentre, den politik førte til det såkaldte Udkantsdanmark.
Det er jo politisk umuligt at genindføre, så derfor dene hovedløse ide.

Men faktisk er det jo noget at hente i det danske uddannelse system. Vi kan jo dele de længerevarende uddannelser efter Bachelor og Kandidat, så bachelor uddannes på flere mindre skoler og så beholder vi kandidaten på de nuværende universiteter.
Vi fjerne den forskningsbaseret undervisning fra bachelor delen, det er selvfølgelig en forringelse af uddannelserne, men det vil en hver spare øvelse være inklusivt den vi ser nu.

Hele finansieringsmodellen skal så også laves om da universiteterne jo nu betales primært per bestået bachelor.

At Københavns Universitet er slavebundet til absurde udlejningsaftale til København By kunne jo også være et fint sted at spare, hvis staten opkøbte bygningerne og forærede dem til KU ville hurtigt være tjent hjem.

Så har vi hele problemet med at den såkaldte friforskning ikke reelt eksistere og storset alt forskning er købt at fonde og virksomheder. Men nu snakker vi jo besparelse ikke god undervisning og forskning.

Jesper Frimann Ljungberg og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar
Tom Christensen

Med hensyn til Niels Bohr-bygningen, så er der to årsager til denne misère; inkompetence og korruption.

I årevis har man udvandet ansvar og ødslet med skatteydernes penge på en sådan måde, at jeg skam godt forstår årsagerne til skatteunddragelse. Skatteunddragere vil simpelthen ikke bidrage til dette idiotiske system. Her har vi et offentligt system, hvor INGEN nogensinde bliver draget til ansvar, og hvor skatteyderne må æde den ene regning efter den anden, mens eksempelvis bygherrer og beslutningstagere griner hele vejen til banken og fortsætter deres ublu adfærd med at dræne skatteyderne, der kun forstår at opfører sig som kvæg eller apatisk trækker på skuldrene og tænker, at "det er andres problem". Byggeskandalerne er temmeligt åbenlyse. Prøv blot at forestille jer omfanget af alle de andre problematiske områder i hverdagen. Ja, skatteydernes penge "forvaltes" håbløst ringe rigtigt mange steder.
Der er brug for reformer, der grundlæggende ændrer offentlig forvaltning. Men hvordan skal det nogenside lykkes, når staten er korrupt? Revolution? Det lyder voldsomt, men jeg tror desværre ikke, der er nogen vej udenom.

Hele dette cirkus er en del af en rundbarbering af de videregående uddannelser: Universiteterne bliver skåret direkte i antal studiepladser og så påstår man fra Christiansborgs side bare er en “udflytning” til “velfærdsuddannelserne”, men samtidig har man jo rundbarberet erhvervsakademier og professionshøjskoler, værst i hovedstaden, men reelt over hele landet med nedlukningen af stort set samtlige, engelsksprogede uddannelser.

Det betyder, at vi ser ind i måske den største og mest bratte besparelse på de videregående uddannelser i mange år (og de har jo allerede, ligesom andre dele af den offentlige sektor, skulle “effektivisere” i årevis).

Og så kan vi derefter begynde at snakke om afledte effekter i form af tomme studiepladser (for som det allerede har været fremme, er det ikke primært manglen på studiepladser, der får unge til at flytte fra provinsen), omkostningerne ved at drive atomiserede “satellit-enheder”, og hvad det betyder for fagmiljøet for eks den nye. jurauddannelse i Esbjerg, at man har isoleret et frimærke af specialister uden kontakt til de eksisterende, (tvær)faglige miljøer.

Nåja, og så har Christiansborg tilsyneladende heller ikke overvejet, hvad lukningen af de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler betyder for både det faglige miljø, studiemiljøet og muligheden for at deltage i eks. EU’s Erasmus-program og tilsvarende udvekslingsaftaler.