På Københavns Universitet ville prorektor for uddannelse Bente Stallknecht helst være foruden den store nedlægning af studiepladser, som Danmarks største og ældste universitet nu står over for som følge af sommerens brede politiske aftale om udflytning af uddannelser.
»Vi synes, vi har stærke fagmiljøer, studerende og uddannelser, så vi er kede af, at vi nu er tvunget til at nedskalere. Når det er sagt, så har vi selvfølgelig respekt for, at der er vedtaget en bred politisk aftale, som vi må efterleve,« siger hun.
40 procent af de i alt 1.590 studiepladser, som Københavns Universitet skal nedlægge frem mod 2030, vil blive taget fra humaniora. Det svarer til en reduktion på 640 pladser, hvilket er omkring en fjerdedel af Det Humanistiske Fakultets årlige optag.
Årsagen til, at humaniora udgør så stor en andel, er ifølge Bente Stallknecht, at de humanistiske fag i gennemsnit har den højeste ledighed blandt de nyuddannede kandidater. I den politiske aftale om udflytning er beskæftigelse nemlig et af hovedkriterierne for de berørte studier.
»Derfor har vi pejlet efter det i fordelingen af nedlagte pladser på KU,« siger hun.
Det er ikke første gang, at humaniora rammes af besparelser. Hverken på Københavns Universitet eller andre af landets universiteter.
Omprioriteringsbidraget kostede fra 2016 til 2019 universiteterne godt 1,8 milliarder kroner i tabte indtægter, som aldrig er ført tilbage til sektoren. Herudover er de humanistiske uddannelser blevet neddimensioneret, så der nu må optages omkring 30 procent færre studerende end for fem år siden – og taxametermidlerne er faldet tilsvarende. Dertil kommer, at de store fonde, som udgør en vigtig del af universiteternes bevillinger, giver langt de fleste midler til natur- og sundhedsvidenskab og teknologi.
Bente Stallknecht anerkender, at humaniora allerede er hårdt spændt for.
»Jeg ville ønske, vi ikke skulle ud i det her. Men vi er nødt til at udmønte den politiske aftale og har forsøgt at lægge os op ad dens kriterier. Og det ender så, som det gør for humaniora,« siger hun.
Går ud over forskningsmiljøerne
Ambitionen med den politiske aftale om udflytning af uddannelser er at øge optaget af studerende uden for Danmarks største byer på bekostning af optaget der. Med aftalen skal 60 procent af studiepladserne på de største velfærdsuddannelser ligge uden for storbyerne, og universiteterne skal nedlægge eller udflytte ti procent af deres studiepladser i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Københavns Universitet frygter, at få af de nedlagte studiepladser vil genopstå uden for hovedstaden og regner med at miste op mod 200 millioner i årlige uddannelsesindtægter i 2030, fortæller Bente Stallknecht. Udflytningsaftalen risikerer ifølge hende også at gå hårdt ud over de ramte forskningsmiljøer.
»Vi vil meget nødigt have, at konsekvensen af det her bliver, at nogle forskningsfelter helt må lukke i Danmark. Men jeg kan ikke udelukke, at det kommer til at ske,« siger hun.
Københavns Universitet er ifølge Bente Stallknecht i dialog med landets andre universiteter blandt andet om mulighederne for samarbejde om nogle af de forskningsmiljøer, som ellers er lukningstruede som følge af udflytningen.
»Vi må se, hvad vi kan redde,« som hun siger.
Hvis de videnskabelige miljøer bliver smurt for tyndt ud over Danmark, er hun også nervøs for, at det vil gå ud over muligheden for at tiltrække både danske og internationale forskningstalenter.
»Det er ikke et lige så attraktivt miljø, hvis der ikke er en signifikant masse,« siger Bente Stallknecht.
»Og så er der tværfagligheden. Hvis vi flytter nogle forskningsmiljøer ud, så bliver det sværere at arbejde sammen på tværs af videnskabelige traditioner. Det er ellers en forudsætning for at løse vor tids store udfordringer som den grønne omstilling. Her er det bare langt bedre at være sammen på store campusser.«
Også de hyldede STEM-fag rammes
Ud over humaniora kommer især de naturvidenskabelige fag til at skulle nedlægge en del pladser på Københavns Universitet. Natur- og biovidenskab står for 30 procent i universitetets netop udmeldte plan. Årsagen er ligesom med humaniora, at ledigheden er højere for nogle fag, men også at optagene her i 2020 og 2021 har været større end normalt på grund af en politisk særaftale om midlertidigt at oprette flere studiepladser som følge af corona.
»Planen har hele tiden være at nedlægge nogle af de studiepladser igen. I alt skal naturvidenskab ’kun’ skæres med syv procent i forhold til antal studiepladser i 2019, hvilket er den samme andel som for samfundsvidenskab,« siger Bente Stallknecht.
De seneste år har der ellers være politisk fokus på at styrke tilslutningen til de såkaldte STEM-fag, som dækker over det digitale, naturvidenskabelige og tekniske område. I 2018 oprettede en række ministerier ’Teknologipagten’, der blandt andet arbejder for, at 20 procent flere skal gennemføre en faglært eller videregående STEM-uddannelse inden for de næste ti år.
Derfor ærgrer Bente Stallknecht sig også over, at Københavns Universitet nu er tvunget til at lægge et loft på STEM-uddannelserne i hovedstaden. Hun håber, at en dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet vil gøre det muligt at oprette nye natur- og biovidenskabelige uddannelser uden at skulle nedlægge andre studiepladser.
»Der bliver brug for nye fagmiljøer og flere uddannede inden for det her område i forbindelse med den grønne omstilling af vores samfund. Det er helt tosset, hvis vi ikke kan oprette de uddannelser i København som konsekvens af den her aftale,« siger hun.
Det er nu op til de enkelte fakulteter at komme med forslag til, hvordan de nedlagte studiepladser præcis skal fordeles, og hvilke som eventuelt kan genopstå uden for hovedstaden. Det har de indtil den 19. november i år til.
Den endelige plan for, hvilke konkrete uddannelser der skal nedlægge pladser, bliver så vedtaget til december. Men studerende, der allerede er indskrevet på Københavns Universitet, får alle mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.
Presset fra flere sider
Udflytningsplanen var ikke den eneste nyhed, som udsprang fra Københavns Universitet i slutningen af denne uge. Fredag skrev DR, at fundet af fejl på 10.000 brandlukninger i det skandaleramte Niels Bohr-byggeri nu fordyrer og forsinker den naturvidenskabelige forskningsbygning igen.
Niels Bohr-bygningens forventede åbningsdato er rykket fra 2016 til 2022, og prisen er steget fra et planlagt budget på 1,6 milliarder kroner til en slutpris på omkring fem milliarder. Det betyder også, at huslejen stiger markant. Overskridelsen svarer til cirka 250 stillinger eller nedlæggelsen af to af Københavns Universitets institutter.
På universitetet føler man sig efterhånden presset fra mange sider, siger Bente Stallknecht.
»Når man tænker på, hvordan universiteterne har bidraget til at løse coronakrisen, og hvor store forventninger der er til os i forhold til at løse klimakrisen, så står vi godt nok med nogle meget store økonomiske udfordringer i de kommende år.«
Mit fag skal skære optaget med 20%, såvidt jeg er informeret. Det kommer efter at der i flere år har været en accelererende præstemangel, bla som følge af de allerede igangværende nedskæringer. Jeg tænker, at teologi ikke engang er værst ramt, da mange fag desværre helt lukkes. Hvordan kan man overhøre argumenterne imod og tage så helt indlysende stupide beslutninger?
Der fjernes 1600 studiepladser af en bestemt type, på én bestemt uddannelsesinstitution, med en bestemt beliggenhed. Der er oprettes tilsvarende flere studiepladser, delvist andre typer, under andre uddannelsesinstitutioner, og anderledes geografisk placeret. WHAT’S THE PROBLEM ?
Og man undres jo over følgende: “Niels Bohr-bygningens forventede åbningsdato er rykket fra 2016 til 2022, og prisen er steget fra et planlagt budget på 1,6 milliarder kroner til en slutpris på omkring fem milliarder.”
Findes der en regel om at det offentliges brug af penge SKAL gå fuldstændig grassat ??
Hvem har ansvaret for så vanvittig en budgetoverskridelse ??
Problemet er grundlæggende finansieringen via taxameter, der skader de helt nødvendige, men små universitetsfag med måske mindre end 50 studerende på alle niveauer - fordi det er, hvad behovet og interessen udtrykker. Fordi noget er specialiseret, bliver det ikke irrelevant, måske tværtimod.
Til gengæld er der oprettet ufatteligt mange mystiske fag, der ikke reelt synes at leve op til en universalistisk idé om akademisk faglighed.
Der er brug for en omfattende reform, der kan løfte niveauet fra den form for skole, det er nedsænket til.
Hvorfor skal KU betale for overskridelserne på Niels Bohr byggeriet?
Det må være bygherren! KU lejer sig jo ind, mig bekendt.
Og nu udflytninger af studiepladser? Hvem har tabt "sutten"/forstanden?
Forskning og uddannelse er dyrt, men opsplitning i atomer, apropos Niels Bohr, er da dyrere og helt forrykt.
Det er godt at kunne sin historie. Staten overtog universitetets bygninger imod at finansiere omdannelsen til masseuniversitet.
Men man bør selvfølgelig komme meget lettere om ved sagerne og afskaffe huslejebetaling for offentlige institutioner, der kun kan være med til at øge bureaukratiet og skabe en uigennemsigtighed i bevillingerne.
@ Peter Beck-Lauritzen
Hvorfor det er sådan ved jeg ikke, men det er efterhånden blevet normalen at når der er overskridelser på større offentlige projekter, så skal brugerne af bygningerne æde ekstraregningen til bygherren. Som eksempel kan nævnes at i 2019 blev supersygehusbyggeriet i Skejby ramt af (endnu) en overskridelse, der løb op i 1 milliard kroner og for at finde penge nok i selve sygehusets driftsbudget til at betale milliarden, så droppede ledelsen en MR-skanner og nedlagde 46 faste stillinger i afdelingen for røntgen og skanning.
Lignende situationer er set på de andre supersygehusbyggerier, på byggeriet af metroen i København og letbanen i Aarhus og altså nu også Niels Bohr byggeriet. I stedet for bod for at overskride byggeaftalerne. så betales bygherrerne for hver eneste stump ekstra arbejdstid og materialer som forsinkelser og overskridelser koster. Og pengene til at betale disse gigantregninger med er ad forskellige veje blevet opkrævet fra brugerne af det byggede. Lige nu kæmper KU med en regning, der er steget fra et (med bygherren) planlagt budget på 1,6 milliarder kroner til en slutpris på ca. 5 milliarder kroner. Den skal betales igennem huslejen for Nils Bohr Bygningen, der indtil videre er steget fra 86 mio. om året til omkring 200 mio. om året. Det er normalen alle steder nu og du kan se lidt flere eksempler her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/niels-bohr-bygning-i-modvind-igen-her-...
Jeg ved som sagt ikke hvorfor, men jeg har et gæt. Jeg tror at vi ude samme "to big to fail" fænomen som hersker i finansverdenen, at entreprenørvirksomheder er blevet så store at en konkurs kan true nationaløkonomi både lokalt, regionalt og globalt. En trussel der nærmest garanterer at virksomhederne kan bryde både aftaler og love, uden at møde normale konsekvenser for at gøre det, fordi politikere i nationale parlamenter og overstatslige forsamlinger ser sig nødsaget til at beskytte dem imod konsekvenser, der kan føre til konkurs, for at beskytte sine landes samfundsøkonomi. Den aktuelle skandale med den kinesiske ejendomsgigant Evergrande er et meget godt eksempel på denne frygtstyrede nødtvungethed. https://www.information.dk/udland/2021/09/blevet-kaldt-verdens-stoerste-...
En af de dyreste poster i skandalen om Nils Bohr bygningen kommer fra Instalaciones Inabensa SA, en kæmpe virksomhed med flere datterselskaber, der i sig selv er datterselskab af Abengoa, S.A.. Dette er en entreprenørvirksomhed, der er gået fra skandale til skandale og du kan blandt andet læse om den (og flere andre) i bogen "Bribery and Corruption- Navigating the Global Risks", men hvis den går konkurs over en milliarddyr byggeskandale, så trækker det tæppet væk under Spaniens nationaløkonomi, underminerer økonomien i EU og sender økonomiske dønninger ud på verdensmarkedet.
Denne risiko tør de fleste politikere ikke løbe og det gælder også dem på Christiansborg, så vi betaler hver eneste gang skandalen rammer. Nogle gange dog først efter protester og juridiske kampe som i selvsamme virksomheds skandale på byggeriet af Herlev Sygehus, men i sidste ende betaler vi altid. Inabensa er to big to fail og kun en af række entreprenørvirksomheder med samme magt og status, der blandt andre også tæller italienske Anselmo-Breda, som foreløbigt har rekorden i milliardbyggeskandaler på dansk jord. Virksomheder som disse er lige så urørlige som Danske Bank og det udnytter de.
Hvem der har tabt "sutten"/forstanden må du selv gætte, men når det kommer til stykket, så har det over tid nok været de fleste af os, fordi vi for blindt har troet på økonomer og ideologer.
@Brian W. Andersen pg Peter Beck-Lauritzen
sammenspisthed findes på alle niveauer i samfundet og med den globale landsby rækker det over landegrænserne. Noget for noget som en tidligere statsminister vist udtrykte det.
En lejer kan under normale omstændigheder melde fra når man ikke længere har råd til huslejen og flytte til noget billigere. Men når udlejer også er den, der faktisk betaler for lejen gennem statstilskud, så er det blot en anden måde at presse i dette tilfælde universiteterne til at skære ned på andre områder.
KU burde kunne nægte at flytte til de nye og nu meget dyrere bygninger, men skulle ledelsen vælge det, er den ikke ledelse meget længere. Du skal kende og ikke mindst acceptere spillereglerne for at få lov til at spille med.
Det lyder fint at udflytte nogle uddannelsespladser ud af universitetsbyerne, så får vi se om de unge søger drømmeuddannelserne i provinsbyerne eller om de større byer trækker mere i de unge end drømmeuddannelserne.
Hvad politikerne så har forhandlet sig frem til er nok den dårligst mulige måde at løse det såkaldt Udkantsdanmark problem. Nu kan vi diskutere hvor stort det her problem reelt er, men faktum er at Anders Fogh og Lars Lykke smadrede Amterne og de små kommuner, lukkede de små hospitaler og tillod man byggede kæmpe indkøbscentre, den politik førte til det såkaldte Udkantsdanmark.
Det er jo politisk umuligt at genindføre, så derfor dene hovedløse ide.
Men faktisk er det jo noget at hente i det danske uddannelse system. Vi kan jo dele de længerevarende uddannelser efter Bachelor og Kandidat, så bachelor uddannes på flere mindre skoler og så beholder vi kandidaten på de nuværende universiteter.
Vi fjerne den forskningsbaseret undervisning fra bachelor delen, det er selvfølgelig en forringelse af uddannelserne, men det vil en hver spare øvelse være inklusivt den vi ser nu.
Hele finansieringsmodellen skal så også laves om da universiteterne jo nu betales primært per bestået bachelor.
At Københavns Universitet er slavebundet til absurde udlejningsaftale til København By kunne jo også være et fint sted at spare, hvis staten opkøbte bygningerne og forærede dem til KU ville hurtigt være tjent hjem.
Så har vi hele problemet med at den såkaldte friforskning ikke reelt eksistere og storset alt forskning er købt at fonde og virksomheder. Men nu snakker vi jo besparelse ikke god undervisning og forskning.
Med hensyn til Niels Bohr-bygningen, så er der to årsager til denne misère; inkompetence og korruption.
I årevis har man udvandet ansvar og ødslet med skatteydernes penge på en sådan måde, at jeg skam godt forstår årsagerne til skatteunddragelse. Skatteunddragere vil simpelthen ikke bidrage til dette idiotiske system. Her har vi et offentligt system, hvor INGEN nogensinde bliver draget til ansvar, og hvor skatteyderne må æde den ene regning efter den anden, mens eksempelvis bygherrer og beslutningstagere griner hele vejen til banken og fortsætter deres ublu adfærd med at dræne skatteyderne, der kun forstår at opfører sig som kvæg eller apatisk trækker på skuldrene og tænker, at "det er andres problem". Byggeskandalerne er temmeligt åbenlyse. Prøv blot at forestille jer omfanget af alle de andre problematiske områder i hverdagen. Ja, skatteydernes penge "forvaltes" håbløst ringe rigtigt mange steder.
Der er brug for reformer, der grundlæggende ændrer offentlig forvaltning. Men hvordan skal det nogenside lykkes, når staten er korrupt? Revolution? Det lyder voldsomt, men jeg tror desværre ikke, der er nogen vej udenom.
Hele dette cirkus er en del af en rundbarbering af de videregående uddannelser: Universiteterne bliver skåret direkte i antal studiepladser og så påstår man fra Christiansborgs side bare er en “udflytning” til “velfærdsuddannelserne”, men samtidig har man jo rundbarberet erhvervsakademier og professionshøjskoler, værst i hovedstaden, men reelt over hele landet med nedlukningen af stort set samtlige, engelsksprogede uddannelser.
Det betyder, at vi ser ind i måske den største og mest bratte besparelse på de videregående uddannelser i mange år (og de har jo allerede, ligesom andre dele af den offentlige sektor, skulle “effektivisere” i årevis).
Og så kan vi derefter begynde at snakke om afledte effekter i form af tomme studiepladser (for som det allerede har været fremme, er det ikke primært manglen på studiepladser, der får unge til at flytte fra provinsen), omkostningerne ved at drive atomiserede “satellit-enheder”, og hvad det betyder for fagmiljøet for eks den nye. jurauddannelse i Esbjerg, at man har isoleret et frimærke af specialister uden kontakt til de eksisterende, (tvær)faglige miljøer.
Nåja, og så har Christiansborg tilsyneladende heller ikke overvejet, hvad lukningen af de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler betyder for både det faglige miljø, studiemiljøet og muligheden for at deltage i eks. EU’s Erasmus-program og tilsvarende udvekslingsaftaler.