Kontorchef er et nøglevidne i rigsretssagen, og hans forklaring belaster nu Inger Støjberg

Juristerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet understregede, at en ordning for adskillelse af asylpar skulle indeholde mulighed for undtagelser. Andet ville være ulovligt. Men det afviste ministeren, sagde kontorchef Jesper Gori tirsdag i rigsretten
Inger Støjbergs version af, hvad der skete tilbage i begyndelsen af 2016, da hun ville adskille asylpar, blev belastet af forklaring fra konotrchef Jesper Gori i rigsretten tirsdag.

Inger Støjbergs version af, hvad der skete tilbage i begyndelsen af 2016, da hun ville adskille asylpar, blev belastet af forklaring fra konotrchef Jesper Gori i rigsretten tirsdag.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
13. oktober 2021

Tirsdagens afhøring i Eigtveds Pakhus var formentlig en af de vigtigste i rigsretssagen mod forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Det var den tidligere kontorchef i ministeriet Jesper Gori, der skulle svare på spørgsmål fra anklagerne. Han er et helt centralt vidne i sagen, og som forventet understøttede hans forklaring bestemt ikke Inger Støjbergs version af, hvad der skete tilbage i begyndelsen af 2016, da hun ville adskille asylpar, hvor den ene part var under 18 år.

Når Jesper Gori er så væsentligt et vidne, skyldes det, at han var manden, der præsenterede Inger Støjberg for en model for adskillelse af asylansøgere, som embedsværket vurderede som lovlig. Og at han – i hvert fald ifølge sin egen forklaring – fik besked om, at ministeren ikke kunne acceptere den model.

Afgørende er et kort møde, der fandt sted på ministerens kontor tirsdag den 9. februar 2016 kl. 15.30. Til stede var Inger Støjberg, Jesper Gori, departementschef Uffe Toudal Pedersen, ministerens særlige rådgiver, Mark Thorsen, samt afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen og en fuldmægtig fra hendes afdeling.

Medbragte serviet

Forinden havde Jesper Gori været en af de drivende kræfter bag udformningen af et notat, som foreskrev, at der nødvendigvis skulle være mulighed for undtagelser fra reglen om at adskille parrene på forskellige asylcentre. Han ankom til mødet med et papir eller en »serviet«, som han sagde på embedsmandsjargon, hvor han havde skitseret ordningen i notatet.

Hvad han angiveligt ikke vidste var, at Inger Støjberg kort forinden havde godkendt notatet via sin ministersekretær. Hvilket ifølge hendes egen forklaring var udtryk for, at hun havde accepteret en ordning, der indebar mulighed for undtagelser.

Som det første på mødet gennemgik Jesper Gori embedsværkets bud på en ordning. Han tog udgangspunkt i sin medbragte serviet.

»Og som jeg husker det, så tilkendegiver ministeren, at det her ikke er den ordning, som hun ønsker. Hun vil have en ordning, hvor alle par adskilles,« forklarede den forhenværende kontorchef, der i dag er chefkonsulent og juridisk rådgiver i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Jesper Gori huskede, at han var gået ind til mødet i den overbevisning, at han og det øvrige embedsværk havde optegnet en ordning, der svarede nogenlunde til Inger Støjbergs ønske. Men pludselig kunne han forstå, at hun ønskede en undtagelsesfri ordning.

Trykkede ham på maven

Det bliver væsentligt for rigsretten at vurdere, hvor insisterende Inger Støjberg var ved mødet på sit kontor den 9. februar 2016.

Jesper Gori beskrev hende som klar i afvisningen af hans serviet. Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen har forklaret, at ministeren »trykprøvede« Jesper Goris udlægning. Og hendes fuldmægtig, Anne Nygaard Just, har med en beslægtet metafor sagt, at Inger Støjberg »prøvede at trykke Jesper Gori lidt på maven« og ville gå længere, end han lagde op til.

Den særlige rådgiver Mark Thorsens udlægning er, at han og Inger Støjberg spurgte kritisk til, om Jesper Gori nu også var sikker på sin vurdering. Men at ministeren accepterede kontorchefens bekræftende svar på deres spørgsmål, selv om hun havde ønsket sig en undtagelsesfri ordning.

Departementschef Uffe Toudal Pedersen og Inger Støjberg har beskrevet mødet, som om det udelukkende eller primært handlede om den pressemeddelelse, der skulle sendes ud om adskillelsen af asylparrene – og ikke selve ordningen. Og de har begge argumenteret med, at hun jo allerede havde accepteret embedsværkets forslag til ordningen med sin godkendelse af notatet kort inden mødet.

Jesper Gori mente derimod, at notatet måtte anses for bortfaldet, eftersom ministeren på mødet afviste den ordning, som var beskrevet i det. Eller som han gentog sig selv fra Instrukskommissionen: Notatet var »dødt og borte«. En betragtning, som også fuldmægtigen, Anne Nygaard Just, gav udtryk for under sin afhøring i rigsretten, hvor hun sagde, at notatet »blev overhalet af de drøftelser, som var efterfølgende«.

Denne vurdering synes umiddelbart at blive understøttet af det faktum, at Uffe Toudal Pedersen og Inger Støjberg først under afhøringerne i Instrukskommissionen henviste til notatet – efter at kommissionen vel at mærke havde sendt en materialesamling indeholdende notatet ud til deres bisiddere. Hverken over for ombudsmanden eller Folketinget havde departementschefen og ministeren således omtalt notatet, selv om begge instanser spurgte grundigt ind til sagen, og selv om Uffe Toudal Pedersen og Inger Støjberg i Instrukskommissionen pludselig omtalte det som helt centralt.

Klar på at tage en sag

Jesper Gori forklarede, at hans umiddelbare reaktion på Inger Støjbergs afvisning af en model med mulighed for undtagelser var at sige, at en undtagelsesfri ordning ikke var juridisk holdbar. Men ministeren svarede ifølge hans forklaring, at hun var »indstillet på at tage den procesrisiko, der måtte være«.

Procesrisiko er et begreb, som Inger Støjberg var blevet sendt i byen med af sine embedsmænd kort forinden i forbindelse med en lov om at udsætte asylansøgeres mulighed for familiesammenføring. Embedsmændene havde i den forbindelse vurderet, at lovændringen var forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men de anerkendte med formuleringen om en procesrisiko også, at der ikke var klar praksis på området fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at Danmark derfor ville kunne tabe en sag ved domstolen – hvilket for øvrigt skete tidligere i år.

Som Jesper Gori diplomatisk forklarede, var begrebet imidlertid ikke »superrelevant« i sagen om adskillelse af asylpar. For her var embedsværkets vurdering jo netop ikke, at en undtagelsesfri adskillelse ville være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Frem med fyldepennen

Mens Jesper Gori på mødet med Inger Støjberg forsøgte at fastholde, at en ordning måtte være med undtagelser, hvis den skulle være lovlig, var ministeriets presseafdeling gået i gang med at skrive en pressemeddelelse. Den skulle ministeren bruge til at melde en kommende separat indkvartering af de unge asylpar ud til offentligheden. Også i forhold til pressemeddelelsens indhold var nøglespørgsmålet, om muligheden for undtagelser skulle indgå eller ej.

Jesper Gori blev ligeledes involveret i det forløb. Men ligesom han ikke oplevede at få ministerens accept af en ordning med undtagelser, fik han heller ikke medhold, når det handlede om pressemeddelelsen. Tværtimod.

Allerede før mødet med Inger Støjberg havde Jesper Gori forsøgt at få skrevet muligheden for undtagelser fra reglen om at adskille asylpar ind i pressemeddelelsen. Uden held.

Sent om eftermiddagen den 9. februar 2016 sad kontorchefen så sammen med Uffe Toudal Pedersen på departementschefens kontor. Foran sig havde de et print med pressemeddelelsen. Det var den seneste version, som beskrev en absolut ordning uden undtagelser.

Forinden havde Jesper Gori ifølge sin forklaring på departementschefens opfordring været rundt om Justitsministeriets specialist i folkeret Nina Holst Christensen. Og hun havde bekræftet ham i, at der skulle være mulighed for undtagelser. Det havde Jesper Gori meldt tilbage til Uffe Toudal Pedersen.

Departementschefen tog derfor sin fyldepen frem og skrev en tilføjelse, som igen åbnede for undtagelser. Nemlig at adskillelse var »den absolutte hovedregel«, underforstået at der kunne gøres undtagelser. Og at ordningen skulle administreres efter »nødvendige menneskelige hensyn«.

Få timer senere var undtagelserne dog igen fjernet fra pressemeddelelsens indhold. Samme aften fik Jesper Gori nemlig en mail fra sin afdelingschef, Lykke Sørensen. Med Uffe Toudal Pedersen som kilde oplyste hun, at ministeren og hendes særlige rådgiver havde afvist, at pressemeddelelsen kunne indeholde en »kattelem« – altså kunne åbne for undtagelser.

Gori blev usikker

Som kontorchef deltog Jesper Gori ikke i et koncerndirektionsmøde med ministeren, som blev afholdt den følgende formiddag. Det var kun for chefer på topniveau. Men ifølge sin forklaring fik han efter mødet refereret af Lykke Sørensen, hvad hun på mødet havde følt sig nødsaget til at indskærpe over for Inger Støjberg: at uanset hvad ministeren sagde, så kunne hun ikke beordre danske myndigheder til at foretage sig noget ulovligt.

Han huskede også, at Lykke Sørensen havde været pikeret og oprørt over, at det havde været nødvendigt at tale så hårdt til ministeren på chefmødet. Men selv var han imponeret over hendes klare tale.

»Det var en sætning, jeg godt ville have sagt dagen før,« forklarede Jesper Gori, for det var »en kort og forbilledlig kontant udmelding, som var meget præcis«.

Pressemeddelelsen blev udsendt kl. 14.11 onsdag den 10. februar 2016. Den beskrev, at samtlige af de unge par skulle adskilles og indkvarteres på hvert sit asylcenter. Der var altså ikke nogen mulighed for undtagelse, og som ombudsmanden og Instrukskommissionen senere vurderede, lagde den dermed op til en ulovlig praksis.

Jesper Gori blev ikke forhåndsorienteret om, at den ville blive udsendt, så da han om eftermiddagen læste teksten, blev han med sine egne ord »noget usikker på, hvad vi har mellem fingrene«.

For enten var den undtagelsesfri pressemeddelelse reelt en beskrivelse af ordningen, som dermed ville være ulovlig. Eller også blev der kommunikeret på én måde udadtil, mens man indadtil ville administrere anderledes.

På et tidspunkt vendte han sin bekymring med Lykke Sørensen, men hun havde heller ikke i løbet af onsdagen været med til at diskutere indholdet af pressemeddelelsen, før den blev udsendt uden undtagelsesmuligheder.

Lykke Sørensen forsikrede ham dog om, at der ikke var tvivl om, hvad de retlige rammer for en ordning om adskillelse skulle være. Det havde de sagt på møder, hvor departementschefen havde deltaget, så det skulle de bare holde fast i, var beskeden fra afdelingschefen. Og hvis og når der ville komme sager, måtte de tage dem, som de kom.

»Jeg opfattede det som et forsøg på at betrygge mig i, at vores rådgivning havde været klar,« som Jesper Gori formulerede det.

Afhøringen fortsætter onsdag.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og stadig ingen rygende pistol. Kun personer der er uenige i politikken. Men hun bliver nok dømt da rigsretten er en politisk domstol og ikke en juridisk domstol

Erik Fuglsang, Holger Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Beklager, Nils, men alle politisk neutrale folk i sagen er hinde imod. Det siger da et og andet.

Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Helle Walther, Inge Lehmann, Holger Nielsen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

Alt tyder på at Støjbjerg har begået ulovligheder med åbne øjne, og løjet igen og igen, for at slippe af krogen. Hun er glat som en ål, men som sagen skrider frem, peger den i retning af, at hun endelig bliver stillet til regnskab for sine ugerninger. Omend kun en brøkdel af dem.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Karen Grue, Inger Pedersen, Troels Ken Pedersen, Michael Christensen, Per Meinertsen, Inge Lehmann, Marianne Jespersen, Svend-Erik Runberg og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er en rigsret, der er 13 dommere, og 13 politiske dommere, som folketinget selv har valgt. Der er stadig flere der skal afhøres, men det strammer da til.

Arne Albatros Olsen

Hun fortjener så absolut en skamstøtte solidt plantet i den jyske muld.

"Beklager, Nils, men alle politisk neutrale folk i sagen er hinde imod. "

Halvdelen af medlemmerne i rigsretten er udpeget af folketinget og dermed ikke politisk neutrale men netop med politisk bias

https://www.ft.dk/da/folkestyret/domstolene/rigsretten

https://www.ft.dk/da/partier/kommissioner/rigsretten/medlemsoversigt

vil du påstå at disse mennesker er neutrale eller accepterer du at de er politisk motiverede?

Minksagen i forhold til instrukssagen er som et væbnet røveri o forhold til at gå over for rødt lys