Massiv kritik: Region skabte falsk tryghed med undersøgelse om Grindsted-forurening trods bekymrende sygdomsfund

En undersøgelse af Grindsted fra 2020 viser bekymrende fund af alvorlige sygdomme som prostatakræft, fostermisdannelser og ALS, der kan skyldes forurening, siger eksperter. Alligevel brugte Region Syddanmark og formand Stephanie Lose (V) rapporten til at sige, at det er sikkert at bo i byen og endte med at droppe opfølgende undersøgelse
Forureningen fra Grindstedværket er en af danmarkshistoriens værste. En del af stofferne er kræftfremkaldende og mistænkt for at kunne forårsage blandt andet misdannelser, fertilitetsproblemer, genetiske defekter og at påvirke hjernens udvikling.

Forureningen fra Grindstedværket er en af danmarkshistoriens værste. En del af stofferne er kræftfremkaldende og mistænkt for at kunne forårsage blandt andet misdannelser, fertilitetsproblemer, genetiske defekter og at påvirke hjernens udvikling.

Tobias Nicolai

Indland
23. oktober 2021

Region Syddanmark møder nu skarp kritik for tilbage i 2020 at have brugt en undersøgelse til at forsøge at sætte punktum i sagen om forurening fra Grindstedværket, selv om undersøgelsen ifølge en række eksperter indeholder »opsigtsvækkende« konklusioner om bekymrende sygdomsfund, som kan skyldes forurening i byen.

Borgere i Grindsted har i årevis været bekymrede for, om man bliver syg af at bo i byen som følge af forureningen fra Grindstedværket, der mellem 1924 og 1976 deponerede giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i og omkring byen. Derfor igangsatte regionen i 2018 en undersøgelse af borgernes sundhed.

Da den længe ventede rapport, som Syddansk Universitet (SDU) står bag, udkom i foråret 2020, brugte Danske Regioners formand Stephanie Lose (V) den til at garantere over for offentligheden, at alt var godt:

»Jeg tror, vi er mange, der har været både spændte og bekymrede for, hvad undersøgelsen ville vise. Derfor er det også en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted,« udtalte Lose, som også er regionsrådsformand i Region Syddanmark, i en pressemeddelelse.

Men den konklusion har ikke hold i virkeligheden. Sådan lyder det nu fra flere udenforstående eksperter, som Information har bedt læse rapporten.

Som følge af SDU-rapporten besluttede regionen senere i 2020 at droppe en yderligere undersøgelse af Grindsted-borgernes sundhed og forureningen, som ellers oprindeligt var planlagt. Efter Information tirsdag forelagde eksperternes kritik for regionen, har den dog meldt ud, at den vil indkalde en tværfaglig forskergruppe for at at diskutere, om en opfølgende undersøgelse alligevel bør iværksættes. Det sker ifølge regionen, fordi den har hørt om flere mulige tilfælde af nervesygdommen ALS i Grindsted. 

Men det burde allerede have stået klart for regionen, at der var brug for en opfølgende undersøgelse, da rapporten med de bekymrende sygdomsfund udkom i foråret 2020. Det mener eksperterne, der peger på, at rapporten viser et højt antal tilfælde af alvorlige lidelser som provokerede aborter som følge af misdannelser, flere kræfttyper og ALS. Det er alle lidelser, der potentielt kan være knyttet til forureningen fra Grindstedværket.

Hans Sanderson, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, mener, at rapporten fra 2020 fra politisk side er blevet oversolgt til de mange borgere i Grindsted, der bekymrer sig om deres helbred.

»Stephanie Lose vil jo gerne kunne give en kausal forsikring om, at der ikke er nogen risiko ved forureningen. Men det kan den her rapport bare ikke give. Man burde være gået videre med den, for den gør nogle opsigtsvækkende fund,« siger han.

Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, undrer sig også over den måde, hvorpå rapporten er blevet brugt politisk.

»Da rapporten nåede Stephanie Lose, var hendes konklusion, at der ikke var nogen problemer. Jeg kan ikke sige, hvorfor hun konkluderer det, men det undrer mig, når jeg læser rapporten, at der ikke sker mere,« siger han.

Stephanie Lose fortæller, at konklusionen efter dialog med borgergruppen i Grindsted, kommunen og en uvildig forskergruppe var, at »der ikke var anledning til at lave yderligere undersøgelser«.

»Men det er klart, at havde der været andre meldinger på det, så var vi klar til en opfølgende undersøgelse. Vi havde forberedt den sideløbende og rent faktisk reserveret midler,« siger hun.

Uegnet til sjældne lidelser

Da kommissoriet for Grindsted-undersøgelsen blev præsenteret for offentligheden i september 2018, stod der blandt andet, at undersøgelsen ville forsøge at afdække, »hvorvidt der kan spores en sammenhæng mellem eksponering for forurening i Grindsted og risiko for specifikke sygdomme«.

Men det var at stille borgerne falske forhåbninger i sigte fra start, mener Hans Sanderson. For den registerbaserede metode, som den kritiserede rapport benytter, kan ikke vise nogle årsagssammenhænge.

»Derfor giver rapporten ikke anledning til nogen konklusioner,« siger han.

I det hele taget lyder kritikken fra eksperterne, at rapporten fra 2020, som Statens Institut for Folkesundhed på SDU har lavet på bestilling fra Region Syddanmark, er for overfladisk, ufokuseret og uegnet til at vurdere, om man bliver syg af at bo i Grindsted.

Grindstedværket

  • Grindstedværket blev grundlagt i 1924 og producerede både organiske kemikalier, vitaminpiller og lægemidler.
  • Forureningen fra Grindstedværket er en af danmarkshistoriens værste. En del af stofferne er kræftfremkaldende og mistænkt for at kunne forårsage blandt andet misdannelser, fertilitetsproblemer, genetiske defekter og at påvirke hjernens udvikling.
  • I 1950’erne begyndte Grindstedværket også at dumpe urenset spildevand i Vesterhavet, fordi lugten blev for voldsom i Grindsted. Det betød, at man i 1960’erne måtte udstede et badeforbud ved området Kærgård Klitplantage. Det gælder stadig den dag i dag.
  • I 2018 viste undersøgelser fra DTU, at der stadig strømmer kræftfremkaldende vinylklorid ud i Grindsted og Varde Å. Det blev startskuddet på den politiske proces, der førte til Grindsted-rapporten fra SDU.
  • I dag er der fire kendte forurenede områder i og omkring Grindsted by. Det er fabriksgrunden, banegravsdepotet – hvor der blev deponeret store mængder af blandt andet kviksølv, afløbsgrøften, som løber ned til Grindsted Å og Grindsted Kommunes gamle losseplads, som har modtaget 85.000 ton fast affald og slam fra Grindstedværket.

I en registerbaseret undersøgelse kommer den data, der indgår i analysen, fra eksisterende registre såsom CPR- og Landspatientregistret. Det gør det muligt at følge en gruppe over tid i forhold til eksempelvis nye diagnoser.

Men forskerne bag SDU’s rapport, som bærer titlen ’Sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted – en registerbaseret undersøgelse’, forsømmer at forklare deres metodiske valg, mener Johnni Hansen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse. Han kritiserer også, at forskerne undersøger i bredden for en masse sygdomme frem for at fokusere på dem, som især bekymrer borgerne i Grindsted og er mest relevante i forhold til forureningen.

»Argumentationen for antagelser og afvejningen mangler. Det ligner en masse tal, som er røget gennem en computer, og så er der næsten ingen tolkning i en videnskabelig sammenhæng. Det er meget overfladisk,« siger han.

En af de sygdomme, der især har skabt bekymring blandt borgerne i Grindsted, er den sjældne, men aggressive nervesygdom ALS, som nedbryder kroppens muskler, herunder evnen til at synke og trække vejret. Men rapportens metode egner sig slet ikke til at undersøge sjældne lidelser, forklarer Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.

»Hvis der ikke er en voldsom hyppig overforekomst af eksempelvis ALS, men dog et relativt højt antal tilfælde, så drukner det bare i de små usikre tal,« siger han.

 

Tobias Nicolai

 

Dertil kommer, at Grindsted med sine knap 10.000 indbyggere er en relativt lille by, hvilket betyder, at dataen i SDU-rapporten er begrænset. Det er også et problem for konklusionernes troværdighed, påpeger flere af de eksperter, som Information har talt med.

»Datagrundlaget er bare for småt,« som Bjørn Heine Strand, seniorforsker i epidemiologi ved Folkehelseinstituttet i Norge, siger. Han er ellers grundlæggende positiv over for den måde, undersøgelsen er foretaget på.

Annette Kjær Ersbøll, som er professor på Statens Institut for Folkesundhed på SDU og forskningsleder på Grindsted-rapporten, fortæller, at årsagen til, at rapporten undersøger så mange sygdomme, er, at det var et ønske fra projektets styregruppe, inden undersøgelsen startede.

»Derfor har vi ikke snævret undersøgelsen ind til nogle få specifikke sygdomme, men prøvet at kigge meget bredt på sygdomsforekomsten. Det skyldes også, at man har fundet så mange stoffer i forureningen, som man ikke kender effekten af – særligt ikke effekten af kombinationer af flere stoffer samtidig,« siger hun.

Hun understreger, at formålet med rapporten var at undersøge, om der er en højere sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted end i sammenlignelige byer.

»Det har på intet tidspunkt været planen med dette studie at kunne undersøge årsagssammenhænge. Det kræver en helt anden type studier, der baseres på andre datakilder end eksisterende registerdata, som anvendt i det gennemførte studie,« siger hun.

»Derudover er det en rapport, der er tiltænkt at kunne læses af lægmand. Der er derfor i rapporten ikke en diskussion af for eksempel metodevalg.«

Ifølge Annette Kjær Ersbøll har der i borgergruppen i Grindsted været et ønske om at undersøge ALS, og hun fortæller,  »at vi har fra starten af været opmærksomme på, at det heldigvis er en meget sjælden sygdom i Danmark«.

»Det er rigtigt, at man kunne have lavet undersøgelsen anderledes, hvis man skulle lave noget specifikt i forhold til for eksempel ALS, men det var jo ikke oplægget til vores undersøgelse. Man kunne lave et såkaldt casecontrolstudie, som er et anderledes studiedesign. Men det ville ikke ændre antallet af tilfælde af ALS. Så selv om vi lavede designet anderledes, ville studiet ikke inkludere flere personer med ALS end dem, vi har med i den gennemførte undersøgelse,« siger hun.

Flere opsigtsvækkende fund

I Grindsted-rapporten vægter forskerne tungt, hvorvidt de resultater, de finder, er statistisk signifikante – altså ikke tilfældige. Men det er næsten umuligt at opnå signifikans, når datagrundlaget er småt, og når mange af de undersøgte sygdomme er sjældne, forklarer Lars Pedersen, der er professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

»Det er en vildt dårlig kombination, hvis man er meget fokuseret på at opnå statistisk signifikans,« siger han.

Og det betyder ifølge Hans Sanderson, at forskerne bag undersøgelsen risikerer at overse bekymrende forekomster af især de sjældne lidelser.

​​»Det er meget nemt ikke at finde statistisk signifikans, når antallet af diagnoser er så små. Derfor kan den her rapport få det til at se ud, som om der ikke er noget at komme efter for hovedparten af de undersøgte sygdomme. Men det kan man ikke konkludere,« siger han.

Johnni Hansen hæfter sig blandt andet ved, at forekomsten af ALS ifølge rapporten er 2,5 gange højere i området Østbyen i Grindsted, som aldrig er blevet undersøgt for den potentielt sundhedsskadelige forurening.

»Hvorfor hober tilfældene sig lige op der? Man burde være gået videre med tilfældene i stedet for at konkludere på baggrund af det overordnede sygdomsbillede,« siger Johnni Hansen.

To ud af de i alt 11 forskere, som til et møde i sommeren 2020 diskuterede Grindsted-rapportens resultater, påpegede også i et brev til Region Syddanmark, at de fandt rapportens ALS-fund bekymrende. Men som DR har beskrevet, gav embedsværket i regionen aldrig de oplysninger videre til den politiske behandling af rapporten i regionsrådet trods løftet om det modsatte.

I brevet fra de to forskere, som er ansat ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og forsker i ALS, skrev de, at data til trods for den lave statistiske styrke viste en »faktisk øget forekomst af ALS« i Østbyen. Ligesom forekomsten også så ud til at være afhængig af, hvor længe og hvornår folk boede i byen. Antallet af Parkinson-tilfælde så også ud til at være øget i den del af Grindsted, noterede de. De to forskere mente, at ALS-tilfældene burde blive undersøgt nærmere.

»Den sideløbende øgede forekomst af de to sygdomme i samme område er derfor kilde til bekymring,« skrev de.

Provokerede aborter og kræft

SDU-rapporten viser også, at der i perioden fra 2011 til 2017 var omkring dobbelt så mange provokerede aborter som følge af misdannelser i Grindsted som i sammenlignelige byer. Men da der er tale om små tal for en sjælden hændelse, er den øgede forekomst ikke statistisk signifikant.

Esben Budtz, professor i biostatistik ved Københavns Universitet, mener ikke, at man med undersøgelsen kan afvise en øget risiko.

»Når man har med små tal at gøre, bliver usikkerheden høj, og man skal passe på med at konkludere, at der ikke er en risikoforskel, selv om forskellen i data ikke er statistisk signifikant,« siger han.

»På den ene side udelukker undersøgelsen ikke, at abortrisikoen i Grindsted kunne være den samme som i lignende byer. På den anden side kan det heller ikke udelukkes, at risikoen kunne være tre-fire gange højere i Grindsted.«

Johnni Hansen peger på, at netop misdannelser på fostre kan være en sundhedsskadelig effekt ved forurening.

»Man burde interessere sig specifikt for nogle af de forhold, som oplagt kunne være udfald af at være udsat for kraftig forurening, også selv om fundene ikke er statistiske signifikante. Er der tale om bestemte misdannelser eller et mønster? Det burde man undersøge,« siger han.

Også på kræftområdet, som er en velkendt effekt af forurening fra kemikalier som dem, der har været brugt på Grindstedværket, finder SDU-undersøgelsen i flere tilfælde en tilsyneladende øget sygdomsforekomst blandt de lokale i Grindsted.

Forskerne fremhæver selv flere nye tilfælde af prostatakræft og »markant flere« nye tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft end i sammenlignelige byer »særligt tilbage i tiden«. I den del af Grindsted, som ligger tæt på det forurenede område fabriksgrunden er der 70 procent flere borgere i Grindsted, der har fået skjoldbruskkirtelkræft i forhold til sammenligningsbyerne. Ligesom der er 53 procent flere tilfælde af leukæmi i Østbyen.

»Det er påfaldende og noget, man burde have gravet mere i. Man ved eksempelvis, at leukæmi kan hænge sammen med nogle af de opløsningsmidler, som man har brugt på Grindstedværket. Det er stadig små tal, men jeg synes, man bør tage dem alvorligt,« siger Johnni Hansen.

Opfølgende undersøgelse droppet

Det var da også oprindeligt på tegnebrættet, at Grindsted-rapporten skulle opfølges af en mere dybdegående og grundig undersøgelse som den, regionen åbner op for potentielt at lave nu – halvandet år efter, at den første rapport udkom.

Da rapporten fra SDU blev igangsat af Region Syddanmark i sommeren 2018, blev det samtidig besluttet at nedsætte en ekspertgruppe i miljømedicin, som skulle forberede og beskrive den opfølgende undersøgelse, hvis formål blandt andet var at blive klogere på, hvorvidt den sygdom, man så hos borgerne i Grindsted, skyldtes, at de har været udsat for foreningen fra Grindstedværket.

Undersøgelsen skulle igangsættes »umiddelbart efter, at der foreligger resultater af registeranalysen, hvis disse resultater giver anledning til at undersøge sammenhæng mellem forurening og sygdom nærmere«, fremgår det af et mødereferat fra et møde i Region Syddanmarks forretningsudvalg i juni 2018.

Der blev samtidig reserveret tre millioner kroner i Region Syddanmarks budget fra 2019-22 til denne eventuelle opfølgende undersøgelse. Et noget større beløb end den første registerundersøgelse, som kostede 900.000.

Men i september 2020, et par måneder efter Grindsted-rapportens udgivelse, besluttede Region Syddanmark at droppe undersøgelsen efter dialog med de lokale, forskerne bag undersøgelsen, en anden gruppe forskere og Billund Kommune.

Igen var det Stephanie Lose, som leverede budskabet. I en pressemeddelelse slog hun fast, at rapporten »heldigvis« var »ganske entydig«.

»Borgerne i Grindsted er ikke mere syge end borgere i sammenlignelige byer. Vi kan samtidig konkludere, at der ikke er noget grundlag for at foretage yderligere undersøgelser blandt de parter, vi over de seneste måneder har drøftet resultaterne med,« udtalte hun.

Hans Sanderson er uforstående over for hele forløbet. Han mener, at der er behov for en grundigere opfølgende undersøgelse for »overhovedet at kunne konkludere noget« og skabe klarhed over, om sygdomstilfældene i den sydjyske by skyldes Grindstedværkets massive forurening.

»Det ville tage lang tid og koste penge, men det ville få os et sted hen, hvor der faktisk kunne opnås nogle årsagssammenhænge. Jeg synes, der er behov for at tage næste skridt,« siger han.

Også Torben Sigsgaard mener, at Region Syddanmark har været for hurtige til at afslutte sagen.

»Rapporten er der, konklusionen i rapporten viser, at der er et problem, og så stopper de der. Det kan jeg ikke forstå, hvorfor de gør,« siger han.

Forskningsleder Annette Kjær Ersbøll understreger, at det ikke var op til hende at beslutte, om der var behov for en opfølgende undersøgelse.

»Det har været et spørgsmål, der blev forelagt den tværfaglige forskergruppe og så selvfølgelig regionen, der beslutter det. Min opgave som forsker har været at levere en rapport om sygdomsforekomsten i Grindsted sammenlignet med sammenlignelige byer,« siger hun.

Ingen kommentarer for nu

Ifølge Danske Regioners formand Stephanie Lose var grunden til, at Region Syddanmark valgte at starte med en registerbaseret undersøgelse, at det »kunne gøres på en måde, som var mindst mulig indgribende over for borgerne og samtidig inden for en fornuftig tidsramme«.

I forhold til de sygdomsfund, som flere forskere finder opsigtsvækkende, anerkender hun, at undersøgelsen havde »en del variationer«.

»Nogle afveg positivt, andre negativt. Nogle i visse årtier, andre i bydele. Den slags variationer var det forventeligt, at der ville være. Men det samlede billede var, at når man kigger på Grindsted fra 1971 og frem, så er dødeligheden statistisk signifikant lavere end i sammenligningsbyerne,« siger Stephanie Lose.

– Men når der nu er en række begrænsninger ved den registerbaserede undersøgelse, hvorfor iværksatte I så ikke den opfølgende undersøgelse, I havde planlagt?

»Jeg vil gerne understrege, at vi aldrig fra regionens side har haft som udgangspunkt, at der ikke skulle laves en fase to. Tværtimod var vi indstillet på at lave den, hvis det viste sig, at det gav mening. Men konklusionen efter en dialog hele vejen rundt var, at der ikke var anledning til yderligere undersøgelser.«

– Flere af de sygdomme, som undersøgelsen viser en øget forekomst af, har været koblet til forurening som den fra Grindstedværket. Hvorfor ikke undersøge det her til bunds for en sikkerheds skyld?

»Hvis man skulle undersøge yderligere, kunne man forestille sig situationer, hvor man skulle indkalde borgere til fysiske undersøgelser og alt muligt andet. Det var vi sådan set indstillet på at gøre, hvis det viste sig at være vurderingen oven på fase ét, at det var det rigtige at gøre. Men det har aldrig været udgangspunktet at undersøge videre for enhver pris,« siger hun.

»Men vi lytter selvfølgelig hele tiden til de input, ønsker og nye viden, der kommer, og prøver at navigere efter, hvordan vi løser vores opgave på det her område bedst. Hvis det indebærer, at vi gør noget mere, justerer eller inviterer nogen ind, så vil vi selvfølgelig løbende tage stilling til det.«

Som beskrevet har Region Syddanmark efter at være blevet gjort bekendt med kritikken i denne artikel meldt ud, at de har indkaldt forskergruppen, som oprindeligt vurderede undersøgelsens resultater. Her vil der ifølge regionen være lejlighed til at drøfte kritikken af den registerbaserede undersøgelse og især spørgsmålet om, hvorvidt der burde have været igangsat en opfølgende fase to-undersøgelse.

Giften i Grindsted

Grindstedværket stod fra 1924 til 1976 bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier. Det har skabt en bekymring blandt de lokale i Grindsted for, om man bliver syg af at bo i den sydvestjyske by. I en ny serie afdækker Information sagen om forureningen i Grindsted.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Røde Mor sang i 70'erne - og der er åbenbart ikke sket en skid siden da:

Første vers:
Lærken slog sin klare trille
koen var så glad
Sommerens vind var varm og stille
jeg ville ha’ et bad
Men Vesterhavet var som syre
vandet brændte på min hud
Nåh – det er bare Grindstedværket som lukker giften ud

(sidste vers)
Så lad os da ta’ værkets direktører
og værkets aktionærer
La’ os ta’ og stoppe dem i røret
som fører ud i havet der
Så sender vi dem ud i vandet
vi skyller hele flokken ud
Se − sådan er det Grindstedværket
skal lukke giften ud.

Anne Schøtt, Vibeke Olsen, Peter Wulff, uffe hellum, Marianne Jespersen, Steen Obel, John Andersen, Inge Lehmann, kjeld jensen, David Zennaro, Steen K Petersen, Lisbeth Nykjær, Poul Simonsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Arne Albatros Olsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Man kan godt undre sig over, at der ikke bliver grebet ind hurtigst muligt, når en alvorlig forurening konstateres. For hver dag der går stiger risikoen og konsekvenserne af en alvorlig forurening af såvel det biologiske liv i området samt, ikke mindst, grundvandet. Det juriske og økonomiske kan man altid når at få afklaret efterfølgende. Men højeste bud må være at stoppe forureningen hurtigst muligt.

I øvrigt ligger der mange potentielle forureningskilder gemt landet over på lossepladser fyldt op før sidst i firserne. Før den tid blev stort set ALT deponeret på lossepladser landet over. Og før den tid, var lossepladserne ikke sikret med en membran af kraftig plastfolie og et lag bentonit, samt kloakeret til rensningsanlæg, som forhindre en forurening i at sive ned i undergrunden.

Steen K Petersen, Anne Schøtt, Inger Pedersen, Vibeke Olsen, Marianne Jespersen, Steen Obel, John Andersen, Inge Lehmann, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Man kan godt undre sig over, at der ikke bliver grebet ind hurtigst muligt, når en alvorlig forurening konstateres. For hver dag der går stiger risikoen og konsekvenserne af en alvorlig forurening af såvel det biologiske liv i området samt, ikke mindst, grundvandet. Det juriske og økonomiske kan man altid når at få afklaret efterfølgende. Men højeste bud må være at stoppe forureningen hurtigst muligt.

I øvrigt ligger der mange potentielle forureningskilder gemt landet over på lossepladser fyldt op før sidst i firserne. Før den tid blev stort set ALT deponeret på lossepladser landet over. Og før den tid, var lossepladserne ikke sikret med en membran af kraftig plastfolie og et lag bentonit, samt kloakeret til rensningsanlæg, som forhindre en forurening i at sive ned i undergrunden.

Holger Nielsen

Grindsted er en grim sag for alle, men desværre er det jo ikke den eneste, jeg ved ikke om der er totalt renset op ved Høfte 42. Desværre er der også andre miljøskader af ældre sager, som jeg ikke kan nævne specifikt, da jeg ikke kender dem alle, men der er nok mange. Jeg sidder og tænker på, om det måske er på tide, at staten overtager oprydningen af de belastede steder? Kommuner og regioner kan ikke klare opgaven alene - det er jo ikke kun os, der har problemet, men vores børn og børnebørn "arver" problemet, og da problemet bliver større må vi gøre noget nu. Jeg et par gange været i Ukraine på ferie, og der skal man enten koge vand, eller købe flaskevand, hvornår når Danmark der til? Måske vidste virksomhederne, hvad de gjorde, måske kendte de ikke konsekvensen på længere sigt, men staten gav dem lov, i et eller andet omfang. Der har fra politisk side været talt om, i mange år, at der skal ryddes op, men hvad er der sket? Intet! Disse store forureninger går på længere sigt ud over både jord, grundvand og luften slipper nok heller ikke helt, jeg ved ikke om der kommer nogle gasarter eller andet ud i æteren fra forureningerne. Der er jo også en ny møjsag på vej, - PFORS skal den være lige så længe undervejs, før der gøres noget ved det. Hvis ja så kan jeg kun sige: Stakkels alle os, og stakkels Danmark.

Steen K Petersen, Anne Schøtt, Inger Pedersen, Marianne Jespersen, Steen Obel, John Andersen, Inge Lehmann, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Gert Romme

"Skal der igen skabes respekt for borgerne, må der være betydelige konsekvenser ved disse "fejltrin". Og for politikere kunne det passende være bortvisning uden indkomst og pension, og forbud mod igen at komme i politik. Og selvfølgelig skal det ikke ske ved "gadens standretter", men gennem almindelige domstole og passende lovgivning."

Var dette tilsigtet eller utilsigtet komik?

Det er politikerne, som fastsætter politikerlønnen og pensionen. Det er også politikerne, der beslutter hvilke konsekvenser bestemte handlinger, som f.eks. at ignorere vigtige sundhedsforhold for borgere eller at feje forskningsrapporter og andre samfundsvigtige oplysninger ind under gulvtæppet, skal have. Og så er det sør'me også politikerne, som udpeger dommerstanden og embedsværket i retsvæsenet. Hvis ikke de af egen kraft kan finde ud af at have respekt for borgerne, så efterlader det os ikke med ret mange muligheder.

"Gadens standretter" er en de få i et ikke særligt behageligt udvalg, hvor kun en mulighed kan siges at være fredelig og demokratisk. Denne er hvis alle vælgere undlader at stemme på den pågældende politiker og samtidigt undlader at listestemme på denne politikers parti, så partiet ikke selv kan indsætte pågældende i embede rent på partistemmer. Chancen for at befolkningen kan blive enige om dette, er i bedste fald teoretisk, og dermed er der desværre kun alle de ubehagelige muligheder tilbage. Lad os håbe at mange nok politikere kommer til fornuft, så vi ikke ender med at blive nødtvunget til at bruge en af disse muligheder.

Steen K Petersen, Vibeke Olsen, Peter Wulff, Steen Obel, John Andersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Holger Nielsen

vedr. Høfde 42 :

I 2021 er det indledende arbejde til en oprensning i gang:
https://www.rm.dk/regional-udvikling/klima-ressourcer-og-baredygtig-udvi...

Steen K Petersen, Steen Obel, Inge Lehmann, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Holger Nielsen
@ Anne Albinus
tak for oplysningen, det er godt at de er begyndt som jeg skrev vidste jeg det ikke.

Inge Lehmann, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Det er politikerne, som fastsætter politikerlønnen og pensionen. Det er også politikerne, der beslutter hvilke konsekvenser bestemte handlinger, som f.eks. at ignorere vigtige sundhedsforhold for borgere eller at feje forskningsrapporter og andre samfundsvigtige oplysninger ind under gulvtæppet, skal have. Og så er det sør’me også politikerne, som udpeger dommerstanden og embedsværket i retsvæsenet. Hvis ikke de af egen kraft kan finde ud af at have respekt for borgerne, så efterlader det os ikke med ret mange muligheder."

Det er sørme også vore politikere, der som valgte lovgivere udpeges til udøvere af de love, de selv vedtager. Enhver med en smule logisk sans indser hurtigt at dette vil bevirke at lovudøvere får interesser i enten at modarbejde lovgivning (hvis de har stemt imod den, eller har ideologiske interesser i at den ændres) eller at beskytte lovgivning (hvis de har stemt for den) - og dermed sættes en vigtig check and balance-mekanisme (den apolitiske udøvelse af lovens feedback til den politiske lovudvikling) i det liberale demokrati ud af kraft - som bl.a. Montesquieu og andre demokratiudviklere anførte.

Magtfuldkommenheden er et både strukturelt og kulturelt kæmpeproblem, der bl.a. faciliteres af Grundlovens middelalderlige §3. Og det kan være sin sag at tro på at stemmeafgivelse kan gøre noget som helst ved den mildest talt uholdbare situation.

Vibeke Olsen, jens christian jacobsen, Peter Wulff, Steen Obel, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, John Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Er det grundlæggende problem ikke den fjerde statsmagt i Danmark?

Det er dem der skal holde politikerne og erhvervslivet ansvarlig, sådan at vælgerne er oplyste når de går til valg.

Hvor mange danskere læser egentlig information, så de kender til disse forhold og kritisk kan tage stilling til det?

Hvor mange medier summerer egentlig alle de rævekager og ulykker, som de forskellige partier og politikere, har lavet i alle 4 år kort før vi går til valg igen?

Handler deres informationer ikke altid om hvem der nu er bedst til magtkampen?

Demokrati og valg af de bedst egnede politikere afhænger af oplysning. Det oplyste demokrati, uden oplysning fungerer det ikke.

Pga tidligere historiske erfaringer, har politikere øget beskyttelse, sådan at retssystemet ikke kan bruges til at fjerne politiske modstandere. Meningen var, at så var det den fjerde statsmagt, der skulle holde dem i ørerne.

Hvad gør man så, som befolkning, hvis den fjerde statsmagt er pot og pande med de førnævnte politikere og erhvervsliv? De ejes og færdes af og i samme sociale ghetto.

Så på papiret og de fleste folks øjne har vi stadigt demokrati, fordi vi har lov til at gå til valg. Men, af mangel for bedre ord, den besiddende klasse har kuppet demokratiet, ved at stjæle oplysningen, der er nødvendigt for et ægte fungerende demokrati.

Hvad gør man så?

Inger Pedersen, Vibeke Olsen, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar

Det er altid let at finde forskere der mener andre forskere ikke gør det helt rigtige. Her er der tilsyneladende også nogle der heller ikke kender forhistorien.
Nogle forskere øjner muligheden forat få betalt mere forskning til forskning der højst sandsynlig heller ikke kan finde signifikante forskelle på sjældne sygdomme på en meget lille befolkningsgruppe.

Atter en stærkt belastende sag for Stephanie Lose. Hun burde for længst være fjernet fra sine fede poster i vort sundhedsvæsen så hun kunne få fred og ro til at hellige sig sin politiske beskyttelse af landbrugserhvervets interesser.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om min fætter er et af Grindstedværkets ofre. Han blev født i Grindsted i netop 1924 og som døde som 30-årig som værkbruden på grund af knoglesygdomme.
Vort sundhedsvæsen burde ikke styres politisk men fagligt.

Vibeke Olsen, Sonja Rosdahl, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar

Det er altid let, at finde nogen, der mener jorden er flad. De mangler bare grundlæggende videnskabelige argumenter.

Men det gør jo ikke noget. Alle meninger er lige valide og fakta er bare tro.

Og når fagfæller kommer med videnskabelige velfunderede argumenter kan man derfor se bort fra det.

Er der ingen, der mere kan huske vko-regeringens udrensning af tyranniske smagsdommere, dobbeltbindene kontrakter ved rapportfremstilling, politisk rettede konklusioner etc.

Hvilken effekt tror i det har, på selv videnskabsfolk, der også skal tjene til vejen og livet i lille Danmark?

Inger Pedersen, Vibeke Olsen, Peter Wulff, Kim Houmøller, Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

(Har tidl. arbejdet med jordforurening i RSYD uden at have haft noget med denne sag at gøre). Ud fra tilgængeligt materiale på nettet studser jeg lidt over, at de fleste ALS-tilfælde ligger i område 3 i det østlige Grindsted. Kort, s25 i https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/udgivelser/2020/rapport_grinds.... Altså - som artiklen også er inden på - øst for og uden for de kendte og undersøgte Grindstedværk-forureninger, der ligger mod NV, SV og V (område 4 og 2-vest).

Regionen må have undersøgt, hvor historiske oplysninger peger på langt størst sandsynlighed for produktion/deponering fra virksomheden. Der skulle være udført ret omfattende jord-, grundvands-, vandløbs- og indeklimaundersøgelser i byen og fundet en del forurening. Undersøgelserne viser, at grundvand og vandløb løber i vestlige retninger og forureningsspredningen er derefter, altså væk fra område 3. https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcSZLWR5O-x1mYLChOTv....

Hvis ALS-tilfældene især skyldes jordforureningerne fra Grindsted, hvorfor er der så tilsyneladende lavere incidens af ALS og visse andre sygdomme i de forureningsberørte områder fremfor i område 3?

Omvendt hvis der er en sammenhæng, skulle der være en ubeskrevet jordforurening i område 3, der er væsentligt kraftigere end de allerede kendte (der vist er slemme nok), men som ingen i byen eller myndighederne hidtil har hørt eller haft mistanke om. Muligt, men er det sandsynligt?

Hvis tilfældene i område 3 vitterligt måtte skyldes Grindstedværket, så ligger området måske lige i vindretningen fra evt. skorstene. Kan der i den relevante periode have været udledt kemikalier i skadelige koncentrationer fra værket ad denne vej? Eller de berørte borgere har vandet have med forurenet å-vand, spist forurenede fisk fra vandløbet eller selv arbejdet ved værket. I sådanne tilfælde vil det så nok især være historiske og ikke aktuelle påvirkninger?

Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

I perioden 1956-1973 kørte tankvogne i pendulfart spildevand fra Grindstedværket ud i Kærgård Klitplantage imellem strandene i Vejers og Henne. Her blev spildevandet deponeret i seks såkaldte gruber, der er store udgravede huller imellem klitterne, og i alt skønnes det, at der blev deponeret 286.000 kubikmeter spildevand. Det svarer til indholdet af to tankbiler hver eneste dag året rundt i 17 år.

Spildevandet kom fra Grindstedværkets produktion af bl.a. vitaminpiller, antibiotika, sovepiller og nervemedicin og tæller stoffer som kviksølv, cyanid, benzen og klorerede opløsningsmidler.

Udsivning fra gruberne har forurenet jord, grundvand og badevand, og der blev i 1964 udstedt badeforbud på en 800 meter lang strækning langs Vesterhavet. Senere blev badeforbuddet udvidet til de 1.400 meter, der stadig er gældende i dag.
Ebbe Hausbøl og jeg producerede et par radioudsendelser med de oprørte borgere.

Et klip findes på YouTube - søg på Grindstedværket 1972

Vibeke Olsen, Lone Bech, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Marianne Jespersen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen, Lone Bech og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det var i 1972 - nittentooghalvfjerds

Øhh - så vidt jeg forstår er det nye i sagen, at der er nogen andre forskere end dem der lavede undersøgelsen som mener at designet af undersøgelsen ikke er den rigtige og/eller at der blev draget nogen konklusioner som analysematerialet ikke kunne bære 100%. Jeg har svært ved at se at der på baggrund af det beskrevne er noget specielt at udsætte på politikerne. De er ikke forskere. Det fremgår også at politikerne/ regionen har rådført sig med bl.a. borgergruppen i området om det videre forløb. Så - måske overraskende for nogen - synes det som om vores folkevalgte har opført sig rimelig fornuftigt .

På det foreliggende grundlag, hvis man ene og alene ser på Grindstedsværkets jord og grundvandsforurening, kan data måske tale for lukning af sagen (hvis kendte forureninger og forureningskilder alle ligger uden for det østlige byområde med flest ALS-syge fx). Det kunne anses som noget populistisk at bruge mange flere midler på specifikke jordforureningsundersøgelser, hvis hverken historik og kendte forureninger peger på geografisk detail-sammenhæng. De midler skal jo tages fra andre steder af sundhed og miljø - hvilke skal så nedprioriteres?

Men det er måske ganske fornuftigt at belyse de ekstra forhøjede sygdomstilfælde nærmere. Da Grindsted-tallene vist ligger under, hvad der er statistisk signifikant, skal der nok flere data til. Kunne måske tale for mere grundige undersøgelser af dels de konkret ramte og af de samme sygdomme på mere landsdækkende plan? Kan så være andet end jordforureningsbudgetter, der skal betale.

Lidt skimning på Pubmed efter nye skriverier om ALS-årsager viser, at det er først og fremmest meget indviklet. ALS er bl.a. også koblet på kemikalieudsættelse. Men hvis man har de relevante gen-varianter, er risikoen nok væsentligt større. Og hvis man har generne, skulle sygdommen kunne fremprovokeres fx ved kraftig motion(!) Kan evt. delvist være årsag til flere fund af forøget ALS blandt soldater, især de der har været i kamp.

jens christian jacobsen

Det er RegionMidtlylland, der iflg. jordforureningsloven fra 1999 samt nyere lovgivning har ansvar for indsatsen mod forurening fra Cheminova herunder vedligeholdelse og sikring af afværgeforanstaltninger ved høfde 42.
Når det gælder oprensning efter udslippene, er staten ansvarlig. Men hverken staten eller private bliver draget til ansvar. for udslippene Højsteret har fastslået for mange år siden, at der ikke er noget at komme efter hos Cheminovas ejere. For de opererede på baggrund af den danske stats tilladelse.
Sådan er det i Danmark. Ingen kan drages til ansvar. Myndigheder og private dækker over og henviser til hinanden. Det går kun ud over befolkningen.

En førstehåndsberetning fra én, der voksede op i Grindsted, kunne da pege på en historisk miljøpåvirkning eller to over tid:
https://fyens.dk/artikel/danmarkshistoriens-st%C3%B8rste-forurening-tr%C...(8). Det samme kunne beretninger fra arbejdere på virksomheden: https://fagbladet3f.dk/nyheder/5ceca45981f442a79180286c7779792b-20080627....

Som nævnt tidl. kunne det være lidt interessant at se på sygdomsfordelingen i Grindsted ud fra et mere luftforurenings-historisk synspunkt, hvis man skal finde lokale forklaringer. Ad vindretningerne fx fra Esbjerg Lufthavn s63, https://www.yumpu.com/en/document/read/18315102/observed-wind-speed-and-...

Inge Lehmann, Inger Pedersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Linket til førstehåndsberetningen fra Grindsted var i udu. Prøver lige igen:
https://fyens.dk/artikel/danmarkshistoriens-st%C3%B8rste-forurening-tr%C...(8)

Beklager tidl. ikke virkende links. Førstehåndsberetningen fra Grindsted kan findes ved at søge på "Danmarkshistoriens største forurening trækker lange spor. Den gule tåge over Grindsted letter aldrig".

(Til Information: det ville være fint, hvis man havde mulighed for at rette i en midlertidig kladde inden man endelig gemmer indlægget)

Inger Pedersen

Lone Bech

Kan desværre kun læøses af abonnenter

"Kan desværre kun læses af abonnenter".

Inger P, ved gensøgning finder jeg nu artiklen ved Jyske Vestkysten. https://jv.dk/artikel/danmarkshistoriens-st%C3%B8rste-forurening-tr%C3%A...(6). NB: Både for Fyens.dk og jv.dk gælder, at man uden abonnement skal acceptere cookies med det hele. Somme tider på ret opstændelig vis. Vi får jo nok ikke noget helt gratis.

Igen, igen. Sidste link virker beklageligvis heller ikke. Så man skal selv fremsøge på titlen.