Minkkommissionens første uge er slut: Vi giver et overblik over det vigtigste, der kom frem

»RIP mink.«

Sådan skrev en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeret i en sms aftenen før det næsten historiske pressemøde den 4. november, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Det er et af de dokumenter, der er kommet frem i minkkommissionen, med det borgerlige navn Granskningskommissionen, som nu er skudt i gang. På baggrund af knap 10.000 siders dokumenter og 61 afhøringer skal kommissionen over de næste to måneder undersøge én gang for alle, hvad der skete i månederne omkring aflivningen af cirka 13 millioner danske mink i efteråret 2020.

Indtil videre har vi været igennem to dage med syv afhøringer, hvor blandt andre Kåre Mølbak, Søren Brostrøm og flere centrale embedsmænd har siddet i den varme stol foran kommissoriet i Retten på Frederiksberg. Der er allerede kommet flere kulørte oplysninger frem – ikke mindst at statsministerens departementschef Barbara Bertelsen undervejs i forløbet ønskede at forgifte alle minkene for at sætte fart på aflivningen.

Den sag må vi høre mere om, når Barbara Bertelsen skal afhøres den 18. november, men her er de vigtigste ting, vi indtil videre har lært af kommissionen.

Embedsmænd vidste fra start, at det var ulovligt

To embedsmænd i det daværende Miljø- og Fødevareministerium har begge gjort klart, at man i deres afdelinger helt fra begyndelsen var sikre på, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle raske mink.

Afdelingschef i ministeriet, Tejs Binderup, som er en central figur i sagen, understregede flere gange, at man i hans afdeling ikke var i tvivl:

»Jeg får at vide af Fødevarestyrelsen, at der ikke er hjemmel, og det tager jeg for pålydende,« siger han og understreger, at han ikke selv er jurist og derfor ikke havde grund til at betvivle det.

»Det har været grundfornemmelsen, at det kunne man nok ikke,« sagde Tejs Binderup.

Paolo Drostby, der var kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, var af samme opfattelse: »Vi konstaterede, at vi har ikke hjemmel til at slå raske dyr ned,« sagde han: »Så skulle der enten laves en lovændring, medmindre man kunne finde lovhjemmel et andet sted, for eksempel i epidemiloven.«

Tejs Binderup henviser dog til en kort periode, hvor en melding fra Sundhedsministeriet skabte tvivl:

»Der er en helt kort periode fra den 4. til den 5. ved middagstid, hvor Sundhedsministeriet tror, at hjemmelen kan bruges. Resten af tiden er der ikke tvivl om det, at sådan er det altså ikke.«

Den 4. november er vel at mærke den dag, regeringen holder pressemøde og giver meldingen om, at alle mink skal aflives.

»Regeringen vidste det«

I tiden efter pressemødet, da beslutningen er truffet og offentliggjort, begynder pressen at sætte spørgsmålstegn ved, om lovhjemmelen nu også var på plads. I den forbindelse skriver Line Nørbæk, en embedsmand i Erhvervsministeriet, til sin kollega Tejs Binderup fra Miljø- og Fødevareministeriet, at hun var overrasket over mediernes udlægning af, at der ikke var hjemmel.

I sit svar gør Tejs Binderup klart, at der efter hans opfattelse ikke var lovhjemmel, og at regeringen ifølge ham var advaret: »Og har heller ikke hjemmel til at betale kompensation,« skrev han: »Men det vidste regeringen godt. Vi havde skrevet i KU-sagen, at vi ikke mente, der var hjemmel.«

KU refererer her til koordinationsudvalget. Om regeringen har læst og forstået bemærkningen om hjemmel i dokumentet er stadig ikke dokumenteret – men vi kan altså se her, at Tejs Binderup var af den opfattelse, at han havde givet informationen videre.

Det er ikke første gang, Tejs Binderup forsøger at give det budskab videre. I en e-mail til Finansministeriet og Erhvervsministeriet dagen før pressemødet skriver han:

»Uanset om man bevæger sig ned ad spor A eller B (forslag til håndtering af minksituationen, red.) vil der skulle skabes retlig hjemmel til at eksekvere beslutningen.«

Mette Frederiksen involveret fra starten

På første afhøringsdag kom det frem, at statsminister Mette Frederiksen var involveret i forløbet allerede fra juni 2020. Afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Tejs Binderup, valgte nemlig at fortælle statsministeriet, at man havde et problem med smittede mink, umiddelbart efter at han selv blev bekendt med problemet den 15. juni:

»Jeg fik ikke nogen instruks, men jeg havde en klar forventning om, at de ville have sådan en orientering, og det var derfor, jeg sendte den,« siger han.

Men allerede tidligt i forløbet begyndte Mette Frederiksen også at tvivle på myndighedernes strategi om kun aflive smittede dyr på udvalgte farme.

Få dage efter at man havde fundet den første smittespredning på en minkfarm i Sindal den 19. juni fik Mette Frederiksen en e-mail fra sin ledende ministersekretær med Fødevarestyrelsens bud på, hvad man ville gøre for at løse problemet.

Til den svarede Mette Frederiksen: »O.k. Vil dog betvivle, om det er nok.«

Kåre Mølbak savnede armslængde

Daværende faglig direktør i SSI, Kåre Mølbak, gjorde under sin afhøring klart, at han undervejs i efteråret oplevede at blive taget til indtægt for mere, end han fagligt kunne stå inde for.

SSI havde kun til opgave at foretage risikovurderinger og var dermed ikke involveret i beslutningen om, hvordan man skulle handle på den risiko. Men daværende departementschef, Per Okkels, begyndte i forbindelse med pressemødet at sende sms’er til Kåre Mølbak, hvor han bad ham bakke klarere op om beslutningen om at aflive alle mink:

»Du står faktisk bag anbefalingen om at aflive,« skrev han.

Og det fandt Kåre Mølbak problematisk: »Det var bekymrende,« sagde Mølbak under afhøringen. »Han ville have os mere ind og tage ansvar for håndteringen, hvor jeg har det bedst en armslængde mellem risikovurderingen og håndteringen.«

»Blev du skubbet foran?« spurgte kommissionen.

»Lige præcis på det her møde, blev jeg nok skubbet foran.«

I en senere sms fra Per Okkel til Kåre Mølbak og Søren Brostrøm skriver han: »alt, der siges nu, vil blive brugt og misbrugt« i, hvad der af Brostrøm tolkes som en opfordring til at holde sig til den linje, regeringen har lagt.

Brostrøm »advarede kraftigt«

Den 3. november lavede SSI en risikovurdering om den cluster 5-variant, der var fundet hos mink. Risikovurderingen blev siden brugt af Mette Frederiksen til at legitimere, at man nu skulle aflive alle mink, inklusive de raske. »Det er meget, meget alvorligt,« sagde Mette Frederiksen om varianten.

Men den beslutning var Søren Brostøm ikke enig i. »Jeg advarede kraftigt imod, at man brugte de data i kommunikationen,« sagde han under afhøringen fredag.

Dataen i den nye undersøgelse af cluster 5 var nemlig »ufuldstændige og i bedste fald hypotesebærende data«, mener Brostrøm. Han advarede allerede om morgenen før pressemødet i en samtale med Per Okkels og Kåre Mølbak om netop det.

Ifølge ham var dataen om cluster 5 bare et ’pyntebær’ på en stor kage af smitte, som i forvejen var rigeligt dårlig og nok til at legitimere yderligere handling.

Politiet bekendt med manglende hjemmel

Fredag tog Uffe Stormly fra Rigspolitiet plads hos kommissionen. Han var med til at udarbejde planen for, hvordan aflivningen af mink skulle eksekveres, hvis den blev vedtaget.

Og ifølge ham blev der den 5. november om morgenen, altså dagen efter regeringens udmelding om aflivning af alle mink, holdt et møde, hvor blandt andre rigspolitichef Torkild Foged og en række styrelser deltog. På det møde går det for første gang op for ham, at der ikke er lovhjemmel:

»Det går op for os, og det påpeger rigspolitichefen på mødet, at nu skal der altså skaffes den fornødne hjemmel.« Det er altså før aflivningen af mink går i gang.

Lang vej igen

Der er stadig meget, vi ikke har fået svar på. Grundlæggende er det stadig uklart, om dem, der traf beslutningen om aflivning af raske mink på højeste niveau, vidste, at det var ulovligt.

Hvem fra Sundhedsministeriet kontaktede for eksempel Miljø- og Fødevareministiet og sagde, at der var lovhjemmel? Og hvad baserede de det på?

Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt beslutningstagerne også var den opfattelse, at aflivning af alle danske mink de facto var en ekspropriation. For har man eksproprieret uden lovhjemmel med fuldt overlæg kan det nemlig være på kant med grundloven, har flere jurister vurderet. 

Alt det bliver vi forhåbentlig klogere på i de kommende uger.