Analyse
Læsetid: 6 min.

Minkskandalen kan udvikle sig livsfarligt for Mette Frederiksen

Statsministeriets aktive forsøg på at dække over ulovligheder i forbindelse med aflivningen af alle mink er sprængfarlig for Mette Frederiksen. Oppositionen kræver allerede en rigsret nedsat, men endnu er det ikke blevet kortlagt, om statsministeren personligt var ansvarlig for den ulovlige ordre
De mange natlige sms’er fra Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, som torsdag blev fremlagt i minkkommissionen, udstiller, hvor ihærdigt Mette Frederiksens højre hånd forsøgte at tørre ansvaret af på andre ministerier.

De mange natlige sms’er fra Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, som torsdag blev fremlagt i minkkommissionen, udstiller, hvor ihærdigt Mette Frederiksens højre hånd forsøgte at tørre ansvaret af på andre ministerier.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
23. oktober 2021

De døde mink hjemsøger statsminister Mette Frederiksen (S) på stadigt mere uhyggelig vis. Indtil videre er det blevet afsløret, at Statsministeriet – men dermed ikke nødvendigvis statsministeren – blev advaret af embedsværket om, at regeringen ikke havde lovgrundlag til at kræve samtlige mink aflivet og dermed tvangslukke et helt erhverv.

Som i andre politiske møgsager er det i høj grad forsøgene på at lave et cover up, altså dække over ulovlighederne, som nu kan ramme hårdest tilbage. Men måske stikker ansvaret endnu dybere?

Både afhøringerne i minkkommissionen og en uvildig advokatrapport indikerer, at nogen i Statsministeriet var bevidst om, at den fornødne lovhjemmel manglede, da S-regeringen besluttede at kræve alle mink aflivet. Og vel at mærke såvel før som umiddelbart efter beslutningen blev truffet i regeringens magtfulde koordinationsudvalg den 3. november 2020.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Ja det er noget rod.
Men der er en stor forskel mellem Inger Støjberg og Minksagen. IS blev aktivt advaret om at det ville være ulovligt at skille alle par ad. Mogens Jensen og resten af regeringen blev efter forlydende fra daværende departementschef i Miljø- og Fødevarer-ministeriet ikke advaret mod manglende lovhjelm.

Embedsværket burde klart og tydeligt have gjort regeringen opmærksom på den manglende lovhjelmen og især når de fornemmede ,at regeringen i frygt for udviklingen tænkte på at aflive alle mink.
Den med at det stod i et bilag er ikke godt nok.

Benta Victoria Gunnlögsson, Holger Nielsen, Sonja Rosdahl, Steffen Gliese, Lasse Nielsen, Inge Lehmann og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar

Det er rod - på rod, på rod på rod ... og det kommer fra et politiserende embedsværk og magtfuldkomne elitepolitikere, som sætter demokratisk proces ud af kraft og regerer som CEOs efter bedste McKinsey-forbillede ... og det er i praksis komplet ligegyldigt hvilken 'blok' de kommer fra. Vi er så godt som ekviperet med amerikanske tilstande når det kommer til den komplet indsnævrede ideologisk akse og erhvervslivsindflydelsens forcering; det er kun farven på kapitalismen og fortegnet på liberalismen som adskiller parterne i den såkaldt politisk-parlamentariske kampplads.

I en lang række sager kan 'vi' sige at nogle burde og andre forsømte og ansvaret forsvandt og dokumentation kan ej opdrives og forældelse truer og hukommelsen svigter - og langt hen ad vejen demonstreres det tydeligt at demokratisk proces er undtagelsen, transparens er fraværende og de parlamentariske studehandler reglen.

I indeværende sag bekræftes det at en minister ofres i en intrigant proces, som intet har at beskaffe med transparent demokratiudøvelse - og samtidig ses det hvordan blå konkurrenter til magten, under foregivende af at de udviser ansvarlighed m.m., begår sig tilsvarende intrigant mhp. at drage egne fordele af situationen/udviklingen. Ingen almindelige mennesker og intet almenvelle, intet naturgrundlag, har gavn af dette. Tværtom.

Benta Victoria Gunnlögsson, Steen K Petersen, Søren Fosberg, Vibeke Olsen, Kjeld Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Marianne Jespersen, lars pedersen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Kent Bajer, Peter Mikkelsen, Dylan Storm, Steen Obel, Jesper Frimann Ljungberg, Inge Lehmann, Bjarne Jensen, Jan Fritsbøger, Rolf Andersen, Finn Jakobsen, Holger Nielsen, Estermarie Mandelquist, Jeppe Bundgaard, Inger Pedersen og Peter Meyling anbefalede denne kommentar

Uanset hvilke holdninger hver enkelt har til minkavlen, er der vist ingen tvivl om at loven og handlingen er/var på kanten.. Men hvis nu der skulle have været hele processen, hvor mange ekstra smittede og hermed flere svære sygdomsforløb kunne blive konsekvensen?
Mål og midler og generel omsorg/handling? hvor ligger det væsentlige.
Hvis nu regeringen havde sikret minkejerne den erstatning med det samme eller en a conto godtgørelse, havde alle måske holdt mund?
Der må trods alt være en grund til at Finland nu vaccinerer minke.

Holger Nielsen, Helle Walther, Lasse Nielsen og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen
Dit forsøg på at forsvare Mette Frederiksen er temmelig tyndt.
At den nuværende regering blæser på lov og ret, er efterhånden tydelig for enhver.
Måske kan Mette slippe "af krogen" i minksagen, men manglen på moral er tydelig for enhver.
Og det er faktisk død uinteressant om Støjberg er værre eller ej.
Vores justitsminister indsamler ulovlige teledata i dette øjeblik med statsministerens velsignelse.
Løgn og lovbrud er mere reglen end undtagelsen også hos denne regering.

Holger Nielsen, Jens Søndergaard, Betina Sabinsky, Søren Fosberg, Vibeke Olsen, Finn Thøgersen, Kent Bajer, Peter Mikkelsen, Martin Kristensen, Martin Rønnow Klarlund, Jesper Frimann Ljungberg, Per Torbensen, Poul Søren Kjærsgaard og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Peter Meyling
Jeg forsøger ikke at forsvarer MF. Men bare en påpegning af at embedsværket ikke i denne sag levede op til deres forpligtelse om at påpege at alt som regeringen foreslår holder sig inden for loven.
Min kommentar om IS var fordi LTM tog det med i sin analyse.

Ja det er uforståeligt, at de danske regeringer ikke får stoppet de ulovlige teledata . Ja Hækkerup tænker på at lave nogle ændringer så de kan blive gjort spiselige for EU - det er uhyggeligt

Søren Fosberg, Peter Mikkelsen, Inge Lehmann, Rikke Petersen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at BB i sit sprog til fødevareministeriet kommunikere, som om at embedsmanden der og fødevareministeren var "hunde" , der tilfældig lige var til hundetræning, og lige skulle rettes ad.

" Dæk, sit lig rul"

Sådan udøves magten åbenbart i dagens Danmark.

Holger Nielsen, Lillian Larsen, Peter Mikkelsen, Inger Pedersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Den episode her er et stensikkert indslag i Cirkusrevyen til næste sommer.

Morten Balling

Man glemmer som bekendt hurtigt. Da pandemien startede blev alle mennesker konfronteret med deres "dødsangst", og situationen var ekstremt alvorlig. Selv virologer og epidemiologer var bange dengang. Ingen vidste hvor dødelig eller smitsom sygdommen var. Dog vidste alle som kendte noget til virus at virus muterer og at dette blandt andet sker ifm. overførsel mellem arter, f.eks. mink og mennesker. Den mutation man fandt i mink i Danmark var den første man officielt havde opdaget globalt. Hvis ikke man gjorde noget drastisk risikerede man at få resten af Verden på nakken.

Det viste sig siden at det blev Delta varianten (længe kaldt den indiske variant eller den fra Indien) som blev den første gennembrudsvariant, men det var der ingen som vidste da man var nødt til at tage en pest/kolera beslutning ift. minkene.

Når man ser rundt i Verden og sammenligner med Danmark, så er der alle steder begået fejl, men Danmark er sluppet "utroligt" godt gennem den del af pandemien vi har oplevet indtil nu. Jeg er ikke nogen fan af Socialdemokratiet, men de fejl der er begået i den danske håndtering er (indtil videre) småting sammenlignet med udlandet. Pandemien er langt fra overstået. Heller ikke i Danmark, selvom alle prøver at lade som om, fordi økonomi.

Som sagt glemmer vi hurtigt, men Covid-19 er den værste akutte krise Verden har været ude i siden 2. Verdenskrig. Det er en krise som kræver meget hurtige beslutninger, ofte på baggrund af viden man simpelthen ikke har, bla. fordi man har sparet på forskningen (generelt). Det er heller ikke noget unikt dansk fænomen, selvom det er dumt.

Der vil også blive begået fejl fremover, men så længe fejlene sker i et forsøg på at redde så mange menneskers liv så muligt, er det blot et spørgsmål om at acceptere virkeligheden.

Kristian Spangsbo, Benta Victoria Gunnlögsson, Per Kortegaard, Steen K Petersen, Viggo Okholm, Sonja Rosdahl, Kjeld Pedersen, Henrik Ilskov-Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Bitten Kastberg, Ejvind Larsen, Lillian Larsen, Mikael Benzon, Marianne Jespersen, Nike Forsander Lorentsen, Niels Jakobs, lars pedersen, Steffen Gliese, Maja Burholt, Jesper Sano Højdal, Erik Nielsen, tove helbo, Jan Damskier, Lasse Nielsen, Inge Lehmann, Rikke Petersen, Carsten Munk, Lisbeth Glud, Preben Kristensen, Bjarne Jensen, Jeppe Bundgaard, Jan Fritsbøger, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Dorte Sørensen, Danny Hedegaard, Niels Makholm, Palle Jensen og Claus Høeg anbefalede denne kommentar

@Morten Balling
Når vi overhovedet har en grundlov, så er det blandt andet for at trække nogle grænser også i tilspidsede situationer.
Politikere skriver under på, at de vil overholde den.
Vi ved reelt ikke om der er reddet flere menneskeliv, da ingen har overblik over de langsigtede konsekvenser af ned lukningen.
Til gengæld ved vi med sikkerhed, at nogle af de allersvageste borgere-nemlig de psykisk sårbare er blevet svigtet på det groveste.
Der findes ingen undskyldninger for at bryde loven som politiker, allerhøjst nogle formidlende omstændigheder.

Holger Nielsen, Jens Søndergaard, Ulrik Bjørn Jeppesen, Erik Fuglsang, Søren Fosberg, Vibeke Olsen, Peter Mikkelsen, Martin Kristensen, Steen Obel, Jesper Frimann Ljungberg, Torben Lindegaard, Per Torbensen, Anders Reinholdt og Birgitte Simonsen anbefalede denne kommentar

Jeg forstår heller ikke helt Ballings vinkel; der er jo ikke tale om fejl når man smider ministre under bussen, slører hvad der foregår og i øvrigt i en lang række andre sager demonstrerer en magtfuldkommenhed, som er skadelig for demokratiske tilstande og foreskriver en deroute, som naturligvis skal standses. Hér bliver det temmeligt dubiøst at henvise til at andre lande har værre tilstande end Danmark.

Holger Nielsen, Søren Fosberg, Vibeke Olsen, Ejvind Larsen, Kent Bajer, Peter Mikkelsen, Martin Kristensen, Steen Obel, Martin Rønnow Klarlund, Jesper Frimann Ljungberg, Per Torbensen, Mads Aagaard og Peter Meyling anbefalede denne kommentar

Faktum er at regeringen har handlet retsstridigt ved - mod bedrevidende ? - ikke at have lovhjemmelen på plads, før de afliver et HELT erhverv.
Det er børnelærdom i forvaltningsret, at legalitetsprincippet ikke blot forudsætter, at handlingen ikke er ulovlig. Den betingelse skal selvfølgelig altid være opfyldt.
Men det stopper ikke der. Alle indskrænkninger i borgernes og virksomhedernes retsstilling kræver tillige en positiv lovhjemmel. Den var der som bekendt ikke i minksagen.
Politikerne kan ikke bare tørre ansvaret af på embedsværket for den manglende lovhjemmel. Politikerne har selvsagt selv en pligt til at spørge sig selv og sit embedsværk, om den påtænkte handling er lovmedholdelig. Denne grundsætning gælder så meget mere, jo stærkere det påtænkte indgreb er.
Det bør selvfølgelig få meget, meget alvorlige konsekvenser for statsministeren at lade hånt om legalitetsprincippet. Det kan der ikke være to meninger om.

Holger Nielsen, Jens Søndergaard, Søren Fosberg, Vibeke Olsen, Jakob Bonde, Finn Thøgersen, Flemming Berger, Birgitte Simonsen, Jesper Frimann Ljungberg, Christian Bruun, Per Torbensen, Peter Meyling og Poul Søren Kjærsgaard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er nu en børnelærdom for embedsværket, at de skal vejlede regeringen og sørger for at regeringens forslag osv. holder sig inden for den gældende lovhjelm - hvis det ikke kan lade sig gøre må de forslå lovændringer.

Holger Nielsen, Søren Fosberg, Sonja Rosdahl, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar

Hvis nu vi havde haft en forfatning, som i overensstemmelse med princippet om det liberale demokratis tredeling af magten, foreskrev at en lovgiver naturligvis ikke også må være udøver, så havde bl.a. denne sag haft en helt anden klangbund idag - og formentligt et noget anderledes forløb. Dette burde være børnelærdom, ligesom det burde være børnelærdom at et politiserende embedsværk næppe kan iagttages som neutralt og kritisk informerende, hvorfor forventningen om sligt er helt skæv..

Rolf Andersen, Søren Fosberg, Steen Obel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

det har i rigtig mange år været en politisk tradition at bøje eller fortolke grundloven efter behov, og af og til overvejer man ligefrem en revision,
at dette ikke sker tror jeg skyldes at grundloven indeholder nogle holdninger som er så out-datede at man ville være nødt til at lave visse ændringer som man ikke ønsker,
så man nøjes med at nedtone eller ligefrem ignorere det, man ikke i situationen føler lyst til at overholde,
det sker jævnligt og normalt er det kun grundlovsnørder som opdager og påtaler det,
men det sker jo også af og til at en opposition ser muligheder for et magtskifte, og så er det pludselig en alvorlig sag og man dokumenterer på livet løs,
og konkluderer det man har brug for at mene, i denne sag at lovbruddet er sket, selv om der faktisk findes visse paragraffer som med lidt god vilje kunne give den "manglende" lovhjemmel, og så kan det man ønsker frejdigt kaldes fakta,
man kan sige at man vælger bevidst at lede der hvor man ved den ikke er,

og det betyder selvfølgelig intet at beslutningen måske var nødvendig på beslutningstidspunktet, er jo let bagefter at mene at det var den ikke fordi den trussel man frygtede ikke har vist sig at være så stor som frygtet, men vidste nogen det i situationen ? nej
i øvrigt er det helt ok i mine øjne at aflive et erhverv som faktisk er overflødigt, og som er moralsk tvivlsomt, verden behøver ikke luksusprodukter som kun bruges til at skabe prestige for de få, og som er systematisk dyremishandling i storskala,

og der er jo tradition for nedslagtninger i stor stil hvis en branche er truet på pengepungen ! på grund af et sygdomsudbrud, gad egentlig vide om der er lovhjemmel for det ?
og i minksagen var der jo potentielt rigtig mange menneskeliv på spil, og ikke bare eksportindtægter,
men det er da igen blevet skåret ud i pap, at for borgerlige mennesker betyder penge alt og mennesker meget lidt, ikke fordi der er noget nyt i det, men er det ikke temmelig sygt.

Steen K Petersen, Steffen Gliese, Mogens Holme, erik pedersen, Lillian Larsen, Marianne Jespersen, lars pedersen, Inger Pedersen, Carsten Munk, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

Det har intet med magtfuldkommenhed eller McKinsey-politikere at gøre. Prøv at se på Mølbaks advarsel til regeringen, og så forestil dig en regering, der ikke handler hurtigt:

"I forhold til mutationerne er det vores vurdering, at vi må handle og ikke afvente yderligere forskning på området. Hvis vi venter med at handle, til vi har bevis for, at virusstammen ikke dækkes af vaccinen handler vi for sent."
Kaare Mølbak

Anders Olesen, Sonja Rosdahl, erik pedersen, Ejvind Larsen, Marianne Jespersen, lars pedersen, Steffen Gliese, Helle Walther, Kristian Spangsbo, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Rikke Petersen, Lisbeth Glud og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Igen leveres der stråmandsargumenter; min henvisning til magtfuldkommenheden har intet med behovet for hurtig handling at gøre. Underligt - og dog - som debatten rodes sammen på skæve præmisser, således at frygten for Corona-katastrofe danner rambuk for legitimering af dén manipulation med offentligheden, som bl.a. Barbara Bertelsens aktiviteter - og regeringens ofring af Mogens Jensen - er udtryk for.

Søren Fosberg, Vibeke Olsen, Marianne Jespersen, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Steen Obel, Martin Rønnow Klarlund, Jesper Frimann Ljungberg, Per Torbensen, Erik Fuglsang, Peter Meyling og Mads Aagaard anbefalede denne kommentar

Jeg forstår nu ikke dem, der nærmest ser en flok idioter og karrierepolitikere i ministerierne.

Jeg synes, at afhøringerne viser, hvordan en hel skare af fornuftige og arbejdsomme mennesker i en kompliceret sag kan lave fejl, der tilsammen munder ud i en ulovlighed. Kompliceret, fordi mange ministerier er inde over, og fordi nogle tror, at lovgivningen kan ligge i et andet ministerium (for eksempel epidemilov versus Lov om Hold af Dyr), og fordi nogle tolker Lov om Hold af Dyrs paragraf 30 som om, den måske HAR en lovhjemmel (akkurat som en af lovens forfattere, Tage Siboni, mener) og så fordi det på grund af Kaare Mølbaks risikovurdering faktisk kan koste i tusindvis af liv (ved udbrud af en ny epidemi), hvis man handler for sent.

Sonja Rosdahl, erik pedersen, Mikael Benzon, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Helle Walther, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

@Lasse Nielsen
Det havde været meget nemt at sige at man selvfølge overholder grundloven.
Det er bestemt magtfuldkomment når man som en selvfølgelighed bare bryder grundloven.

@Lasse Nielsen
Barbara Bertelsens SMS ér viser med al tydelighed at magtspillet har været vigtigere end "folkesundheden."

Vibeke Olsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Hvor er den undersøgelse henne, der viser, at der ikke var lovhjemmel? Hvis nogle har et link.

Vibeke Hansen, Per Wohlert, Steffen Gliese, Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Rikke Petersen, Lasse Nielsen og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

@Peter Meyling
Synes du ikke mere, at det viser, at Bertelsen er sur over, at Fødevareministeriet (i form af departementschefen Studsgaard) ikke på mødet den 3. november har advaret om, at der ikke var hjemmel. Og at Fødevareministeriet - på trods af en viden om manglende hjemmel - sendte et brev ud, hvor der stod "skal" om aflivningen ?

Holger Nielsen, Vibeke Hansen, jørgen djørup, erik pedersen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Hvis regeringen havde tøvet med handling, og der var udbrudt en parallel epidemi, som Mølbak adevarede om, så havde kritikerne sagt, at regeringen skulle have aflivet alle mink med det samme og med hjemmel i Lov om Hold af Dyr. Og så havde aviserne - især de borgerlige - haft det ene interview efter det andet med de juraprofessorer, der faktisk mener, at der VAR hjemmel i den lovs paragraf 30. Og Tage Siboni (medforfatter til loven og med det synspunkt at der ER lovhjemmel) havde været et stort navn i de borgerlige aviser, hvor man så havde påstået, at regeringen sov i timen og ikke engang kendte deres egne love.

Holger Nielsen, Anders Olesen, jørgen djørup, erik pedersen, Marianne Jespersen, lars pedersen, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, Inge Lehmann og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Peter Meyling - Nu er der vel egentlig ikke brug for en Rigsretssag fordi Du, Lars Trier Mogensen og hele det borgerlige parnas allerede HAR fastslået, at det var ulovligt. Blot læse denne sætning fra LTM:

"Statsministeriets aktive forsøg på at dække over ulovligheder i forbindelse med aflivningen af alle mink er sprængfarlig for Mette Frederiksen."

Det ER der som bekendt ikke juridisk enighed om. Det interessante i denne sag - på NUVÆRENDE tidspunkt - er ikke om aflivning af mink var lovligt eller ej. Men om man handle mod bedre viden. Vidste regeringen, at man foretog en angivelig lovstridig handling eller ej.

Det forekommer mig at være umådeligt naivt, hvis man fra regeringens side skulle tro man kunne foretage en lovstridig handling. Man kan anklage MF for meget, men det er ikke mit indtryk hun ligefrem er ubegavet.

Holger Nielsen, Mogens Holme, erik pedersen, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Bruno Petersen, Carsten Munk, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Rikke Petersen og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar

"Efter en stigende smitte blandt minkfarme i Nordjylland traf Fødevarestyrelsen beslutning om, at alle minkfarme, som var smittet med Covid-19, og alle minkfarme, som var beliggende inden for en zone på 7,8 km fra en smittet minkfarm, skulle slås ned. Denne beslutning blev truffet i medfør af lov om hold af dyr og bekendtgørelse om Covid-19 hos pelsdyr.

...Dette var praksis frem til, at Regeringen den 4. november 2020 oplyste, at samtlige mink i Danmark skulle slås ned, herunder også avlsdyr.

Regeringen ikke har haft hjemmel til at kræve raske mink uden for 7,8 km zonerne aflivet....

Baggrunden for om manglende hjemmel er altså, "at der ikke er hjemmel i lov om hold af dyr og bekendtgørelsen om Covid-19 hos pelsdyr til at slå dyr ned, hvis de ikke er konstateret smittet, eller hvis de ikke er beliggende geografisk tæt på en smittet farm."

Se evt. https://www.hjulmandkaptain.dk/nyheder/erstatning-til-minkavlere-og-mang...
jf. evt. nærmere:
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200313L00100

DR giver også en læseværdig og "knap så juridisk tung fremstilling af sagen" på følgende link:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/heftig-aktivitet-om-lovhjemmel-foer-og...

Jørgen Larsen

@Lasse Nielsen - Det er bestemt også min fortolkning, at Bertelsen forsøgte at få Fødevareministeriet og ministeren til at tage ansvar for egne handlinger eller retter mangel på samme. Det har departementschef Studsgaard jo også åbenlyst erkendt, at det var deres fejl.

Holger Nielsen, Vibeke Hansen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Erik Fuglsang - Hvor i loven står der nævnte zone på 7,8 km ??? I sagen om lovlighed er det jo netop sagens kerne. Jeg ved ikke om den ene eller anden juridisk fortolkning er korrekt - det er en sag for domstolen.

Holger Nielsen, Vibeke Hansen, erik pedersen, Ejvind Larsen, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Erik Nielsen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

@Jørgen Larsen
Jeg må på det skarpeste afvise at jeg tilhører det "borgerlige parnas".
I din verden er man åbenbart borgerlig hvis man ønsker at politikere overholder loven.
Det er en kvalmene rygmarvs reaktion.
Det er altså kommet frem under undersøgelserne,at man var klar over det manglene lovgrundlag.

Jørgen Larsen

Det fremgår vidst også meget tydeligt, at man også i ministerierne var i tvivl om lovligheden. Det fremgår jo tydligt af denne artikel:

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-10-22-ministerier-kaempede-om-lov-ab...

"Af kommissionens udspørger blev Dorthe Søndergaard spurgt, hvorfor hun såede tvivl om vurderingen fra sin kollega i Miljø- og Fødevareministeriet.

Dorthe Søndergaard forklarede, at hun tidligere havde oplevet, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne ombestemme sig.

- Jeg har ligesom lært, at deres første udgangspunkt er: Det kan vi ikke håndtere inden for vores rammer. Og det kan de så alligevel, sagde hun fredag.

Det blev kort efter i en mail fra Justitsministeriet til "arbejdstesen", at der var hjemmel på Miljø- og Fødevareministeriets område.

Den vurdering stod dog kun i omkring et døgn. Herefter måtte Justitsministeriet erkende, at det ikke havde grund til at tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets vurdering.

Der blev herefter sat gang i at arbejde med at skrive et forslag til en ny lov med hjemmel til at aflive alle mink i Danmark.
"

Så helt så enkelt er sagen altså ikke. Justitsministeriet har så fortolket det således, at der IKKE var lovhjemmel. Men det er jo ikke en afgørelse, der er hugget i sten. Der kunne jo rent faktisk være lovhjemmel. Hvorvidt det er tilfældet ved vi ikke - det må en domstol endegyldigt afgøre.

Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Lasse Nielsen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Peter Meyling - Nu skrev jeg rent faktisk "...fordi Du, Lars Trier Mogensen og hele det borgerlige parnas ...". Jeg skrev faktisk ikke, at Du tilhørte det borgerlige parnas - det må være din fortolkning.

Selvfølgelig skal politiker holde loven - hvem bestride det? Men som det vidst tydeligt fremgår af andre kommentar, så ved vi faktisk ikke OM der foreligger en overtrædelse af loven.

Jeg går ud fra vi kan være enige om, at folk - herunder MF - skal dømmes i henhold loven.

Helle Walther, jørgen djørup, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

@Jørgen Larsen
Det står ikke i loven. Det er noget, der fastsættes ud fra en faglig begrundelse, og jeg tror, at det er der, der opstår uenighed. Selv dygtige jurister kan være i tvivl, om den radius ikke burde kunne udbredes til hele landet.

Derfor er det også en dårlig sammenligning, hvis nogen siger "Vi andre må jo heller ikke gå over for rødt" eller "Jeg bliver også straffet, hvis jeg begår indbrud".

Helle Walther, jørgen djørup, Marianne Jespersen, Inger Pedersen, Erik Nielsen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Den på tidspunktet for den ulovlige nedslagtning af mink gældende i bekendtgørelse om Covid-19 hos pelsdyr siger i §15:

Offentligt tilsyn på grund af geografisk nærhed til en smittet besætning
§ 15. Fødevarestyrelsen kan sætte en besætning, der geografisk er placeret inden for en radius af 7,8 km
fra en smittet besætning, under offentligt tilsyn. Det offentlige tilsyn kan bl.a. omfatte følgende:
1) Samtlige dyr i besætningen aflives efter Fødevarestyrelsens anvisning.
2) Besætningen må ikke til- eller fraføres levende dyr.
3) Pelsdyr fra besætningen må ikke pelses.
4) Den ansvarlige for besætningen skal indsamle og registrere døde pelsdyr og deres dødsdato.
Stk. 2. Foranstaltningerne nævnt i stk. 1 opretholdes, indtil Fødevarestyrelsen ophæver eller ændrer det
offentlige tilsyn.

Det følger modsætningsvist af §15, at uden for 7.8 km. zonen er der ingen hjemmel.

Jens Søndergaard, Niels Elgaard Larsen, Finn Thøgersen og Birgitte Simonsen anbefalede denne kommentar

Problemet med måden, hvorpå minksagen bliver fremlagt på er, at det virker som om, at der på forhånd er taget stilling til, at det skete uden ordentlig lovhjemmel.

For det er jo netop interessant med denne zone i $30. For hvor stor en zone kan der vælges i en situation, hvor der er tale om overførbare sygdomme mellem mink og mennesker i en pandemi-situation. Og i modsætning til lokale epidemier, kunne en pandemi-situation godt tale for, at en zone kan være hele landet.

Anders Olesen, Marianne Jespersen, lars pedersen, Steffen Gliese, Inger Pedersen, John Damm Sørensen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Lasse Nielsen, Jan Fritsbøger, Inge Lehmann og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar
Rikke Petersen

Jeg tror ikke, at der står noget i grundloven om Corona eller mink. Måske bør grundloven opdateres.

jørgen djørup, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Rikke Nielsen (kl. 12.22), det er ikke uden værdi at konstatere at indgrebet nok kunne hjemles, men det er også i overensstemmelse med sandheden at man ikke havde undersøgt hvilken lovgivning som kunne hjemle indgrebet og dermed sikret sig at hjemlen forelå. Alene dét at du og andre på regeringens vegne skal sidde og fedte baglæns med lægmandsteorier om hjemmel fortæller os at der ikke var skabt den nødvendige klarhed forud for et drastisk indgreb i retten til at drive minkfarme (et erhverv, jeg personligt ikke har den mindste sympati for - og som for min skyld sagtens kunne nedlægges på andre grundlag end smitterisici).

Holger Nielsen, Ejvind Larsen, Jesper Frimann Ljungberg og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

"Man kan anklage MF for meget, men det er ikke mit indtryk hun ligefrem er ubegavet."

Der gives ellers et solidt grundlag for at antage en ringe social intelligens hos statsministeren, der gladeligt tager til Israel og besøger den formodede krigsforbryder Netanyahu - og kalder sig børnenes minister, mens hun bifalder mere tvang overfor børnefamilier, strafexcesser af økonomisk art og i øvrigt forhaler hjemtagelse af uskyldige børn fra krigsområder m.m. For en del år siden præsterede Mette som beskæftigelsesminister desuden en række mildest talt groteske interviews, da hun skulle forsvare nyttejobs, SU-reduktioner og andre socialt uintelligente tiltag. Men bevares, indtryk er pr. definition subjektive - og vi har ikke engang solide parametre for måling af (diverse) intelligens(former).

Rolf Andersen, Steen K Petersen, Knud Chr. Pedersen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Steen Obel, Martin Rønnow Klarlund, Ebbe Overbye, Jesper Frimann Ljungberg og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Bare lidt "fakta" som indspark i en interessant debat:

Det officielle dødstal globalt, som følge af Covid-19 er indtil nu ca. 5 millioner. Dette tal er alle eksperter dog enige om er underestimeret. Bla. registreres dødsårsag kun som Covid-19, hvis patienter er testet positiv inden de dør. Samtidig ved vi at der mangler testkit mange steder, bla. fordi de er dyre. The Economist nåede f.eks. frem til et konservativt overslag, værende at det reelle dødstal indtil nu er ca. fire gange højere, svarende til små 20 millioner dødsfald:

Her skulle være link til artikel. "Google er din ven".

Andre estimerer at det reelle dødstal er op til 10 gange højere end det officielle tal, svarende til 50 millioner døde.

Til sammenligning kostede 2. Verdenskrig ca. 70-80 millioner mennesker livet. Danmark er som nævnt sluppet "billigt". Måske er det derfor alle nu lader som om pandemien er overstået. Det er den ikke.

Til "juristerne" her: Kunne i forestille jer en situation, hvor det ville være i befolkningens almene interesse, at politikere handlede i en fart uden at sikre sig det fornødne lovgrundlag? Hvor alvorlig skulle en sådan situation være?

Ejvind Larsen, Marianne Jespersen, Bruno Petersen, Inger Pedersen, Rikke Petersen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Loven giver ret til at bestemme en karantænezone.

Den første karantænezone var en på 7,8 km.

Det er som om folk har glemt, at smitten spredte sig ukontrolleret og fuldstændig ukendt mellem minkfarmene efter zonen var fastsat og beviste, at denne var for lille.

Ergo må der jo logisk set være hjemmel for at udvide den.

Folk ser også ud til at glemme, at minkvarianterne udgjorde 48 procent af de smittede i Nordjylland og slå folk ihjel.

Folk ser også ud til at glemme, at cluster 5 var et fysisk bevis på, de teoretisk mulige bekymrende variantudviklinger.

Vi havde ca. 15 millioner mink. Videnskaben har vist jo større population jo større mulighed for genetiske mutationer, det giver fordele. Dvs bare fordi cluster 5 gik i sig selv beskytter, det i særdeleshed ikke mod det ved ukontrolleret smitte ikke sker igen.
Se bare hvor vores problematiske varianter er opstået, der hvor der var ukontrolleret smitte i store populationer.

Og jo regeringen er allerede blevet dømt af folkedomstolen, fordi alle overskrifter handler om den ulovlige minkordre.

Og ja, der er forskel på hvordan den borgerlige opposition opfører sig og denne regering, det er dobbeltmoralsk.

Der er ikke og var ingen erkendelse af og mangel på bortforklaringer fra IS og de borgerlige. Er der nogen der har hørt noget lignende fra denne regering? Nedsatte de en undersøgelseskommision for, at finde hoved og hale midt før et valg?

Derudover glemmer folk også, at Ellemann var med til, at indføre den famøse lov til epedimihåndtering og ikke så noget problem i starten, men først brokkede sig, da han blev presset af landbrugsbaglandet.

Det viser for mig, at den borgerlige modstand kun bunder i kynisk beregning, for at skade en politisk modstander og giver pokker i vold i, hvad der er bedst for hele Danmark og ikke kun en meget snæver interessegruppe.

Deres stillen på bagbenene forhalede også forhandlingerne om erstatning for minkbønderne.

Men gennemgangen nu viser desværre, som nævnt af andre her, at der er kommet en usund politiseret kultur i embedsværket.
Det er ueffektivt, til at løse opgaver ordentligt og øger muligheden for ansvarsforflygtigelse, både for politikerne og embedsmændene.

Det er faktisk meget trist, hvad hele forløbet viser om minkbønderne, politikerne, pressen og embedsmændsværkets moralske habitus og empatievne.

Holger Nielsen, Helle Walther, Vibeke Hansen, Mikael Benzon, Marianne Jespersen, lars pedersen, Rikke Petersen, Inger Pedersen, Erik Nielsen, William Mannicke, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft, ja, det kan godt være, at vi "fedter med lægmandsteorier", men det er i mangel på en domstolsafgørelse. Og jeg håber, at vi kommer til at diskutere dette, indtil en sådan afgørelse forelægger. Der kan jo sådan set ikke pålægges et ansvar til nogle for noget som helst, førend en sådan afgørelse er på plads.

Marianne Jespersen, lars pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Inge Lehmann

Du har helt ret. Man må ikke glemme, at mink i Danmark har kostet menneskeliv, og at indgrebet dermed har reddet et ukendt antal menneskeliv.

De betyder ikke, at hjemmel dermed er ligegyldig. Men det gør dog en forskel, hvad formålet er. Hvis jeg kører 130 km/t på motorvejen, hvor man må køre 110, så er det heller ikke ligegyldigt, om det er fordi, jeg har kørt ræs med min fætter, eller om jeg var på vej til hospitalet med en passager på bagsædet med et ildebefindende .

Holger Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Mikael Benzon, Ejvind Larsen, Marianne Jespersen, Nike Forsander Lorentsen, Inge Lehmann, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra dag 5 i Granskningskommissionen:

"Derfor tænkte Henrik Studsgaard ikke på at rejse spørgsmålet om lovgrundlag på mødet, forklarede han. Departementschefen gav udtryk for, at han betragtede hjemmelsspørgsmålet som en del af den efterfølgende implementering af den beslutning, som regeringen traf på mødet om aftenen den 3. november.

Han havde altså en opfattelse af, at beslutningen nu var truffet og skulle meldes ud, og så skulle en række praktiske ting og et lovgrundlag på plads hurtigst muligt derefter. Parallelt med det kunne man samtidig aflive mink inden for smittezonerne – for det var der lovhjemmel til – og man kunne opfordre minkavlere uden for zonerne til at gøre det frivilligt, mens man fik lovgrundlaget på plads til at kunne påbyde det.

Problemet var bare, forklarede han, at det brev, der udgik fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne fredag den 6. november – og som Henrik Studsgaard personligt var inde over - ved en fejl blev formuleret sådan, at det kunne opfattes som en ordre til alle avlere om at aflive mink.

Dermed blev regeringens beslutning reelt ført ud i livet, før lovgrundlaget var på plads."

https://www.altinget.dk/artikel/faa-det-vigtigste-fra-minkkommissionen-d...

Lasse Nielsen, Steffen Gliese, jørgen djørup, Ejvind Larsen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar

"ja, det kan godt være, at vi "fedter med lægmandsteorier", men det er i mangel på en domstolsafgørelse."

Nej, det skyldes at regeringen ikke deklarerede en hjemmel til så drastisk et indgreb.

Jesper Frimann Ljungberg

Eftertiden vil dømme regeringens Corona indsats, min personlig overbevisning er at det vil blive en hård dom, omend på igen måde så hård, som den vil være over mange af vores europæiske naboer.

Rootcause til det vi ser her, er altså stadig, at magtens inderste cirkler, lever i sin egen virkelighed. Vi ser at det at en DC googler sig til ting på internettet, er et mere validt beslutningsgrundlag en tusindvis af års faglig erfaring i flere fagstyrelser.
Vi ser, at input fra interesse organisationer i erhvervsklubber, også har indflydelse på hvad der sker.

Hvis man ser på altingets tidslinje over mink sagen:
https://www.altinget.dk/artikel/se-tidslinjen-saadan-blev-en-smittet-min...

er der jo en dato der springer i øjnene, nemlig 7. juli 2020 hvor der står:
Regeringen iværksætter en ny strategi, hvor alle minkfarme i landet skal testes. Derudover indeholder strategien en række nye tiltag, der skal forebygge smitte. Tiltagene indebærer, at alle medarbejdere på minkfarme skal bære værnemidler. Der kommer derudover nye retningslinjer for hygiejne for alle, der kommer på minkfarme. De nye forbyggende tiltag betyder, at smittede minkbesætninger ikke fremover vil blive aflivet.

Nemlig at man stopper den normale praksis under udbrud af sygdomme i husdyrsbesætninger, nemlig at man iværksætter en masse tiltag for at holde smitten nede på 0, inklusiv at man simpelt hen slår smittede besætninger ned.
Der er både gulerod og kæp i den her måde at gøre tingene på, for man får erstatning for dyr der aflives, men hvis man ikke overholder de tiltag der er taget for at holde smitten nede, så kan man miste kompensation og man kan få bøder.

Det at man sløjfer den normale indarbejde måde at gøre tingene på, er jo .. ja.. et KANON forkert signal at sende tilbage i Juli måned, et tidspunkt hvor smitten er faldende i Danmark blandt befolkningen.

Hvis man havde holdt fast i den Normale indarbejdede måde at gøre tingene på, havde man nok, som vi har kunne gøre så mange før med mund og klov, svinepest mv., kunne have bibeholdt kontrol over situationen.

SÅ regeringen lå som de havde redt. Og jeg synes at der er sådan lidt Stoksholms syndrom over dem der siger: 'Nu viste regeringen beslutsomhed og redede os fra Mutationerne'. Jo ja.. men hvis de nu havde brugt hovedet til at starte med.. eller rettere overladt det til dem, der normalt har styr på sådan noget så ja.

// Jesper

William Mannicke

Som Inge Lehmann skriver: Man glemmer hurtigt.

Så her er lige et par links til hukommelsen:

20. jun. 2020 — Mink, minkavler, beboere og medarbejdere på et plejehjem i Hjørring har i en kæde smittet hinanden med den samme mutation af coronavirus.
Flere mink er smittet - Nu vil styrelse teste 120 minkfarme i ...
https://www.berlingske.dk › danmark › flere-mink-er-s...

12. aug. 2020 — faktorer for SARS-CoV-2 smittestatus i minkfarmene. ... Grundet det sparsomme antal smittede besætninger, er data vedr. minkfarme alene ...
19516750 - Dansk Veterinær Konsortium
https://dkvet.dk › raadgivning › covid-19-i-mink

20. nov. 2020 — Der sker en fortsat stigning i antallet af covid-19-smittede personer med ... Det sker selv om alle mink på de 285 smittede minkfarme nu er ...
Stigning i smitte fra mink til mennesker i Midt- og Sydjylland
https://piopio.dk › stigning-i-smitte-fra-mink-til-mennes...

26. nov. 2020 — Minkavlerne må heller ikke bruge pelsen fra mink, hvis deres farm ligger op til 7,8 kilometer fra en minkfarm, hvor der er fundet coronavirus.
Mindst 310 ansatte på minkpelserier er testet positive for corona
https://agriwatch.dk › Landbrug › article12589913

Som det ses af ovenstående, var der overhovedet ikke styr på smittespredningen i minkerhvervet. På fire måneder var den spredt over hele landet, ligesom ansatte og pårørende til mink beskæftigede, var overrepræsenterede blandt smittede med corona, herunder cluster 5.

På den baggrund er jeg glad for at ALLE mink blev aflivet, lovhjemmel eller ej.

Det hastede med 16 millioner smittespredere i baghaven.

Og så må sofisterne, juristerne og hykleriske politikere for min skyld gerne skændes om lovhjemmel eller ej.
Det var den rigtige beslutning.

Holger Nielsen, Helle Walther, Marianne Jespersen, lars pedersen, Steffen Gliese, Rikke Petersen, Erik Nielsen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Jens Christensen, Eva Schwanenflügel og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar

I det hele taget vil jeg gerne hylde alle, der fedter med lægmandsteorier. Det omvendte ville være akademisk censur og en knægtelse af ytringsfriheden. Hvis vi ikke måtte stille spørgsmålstegn ved samfundets øverste ledelse - eller mangel på samme - ville vi stå i en demokratisk krise. Vi, som borgere, har et ansvar for at holde øje med dem, der er sat til at repræsentere os, at debattere og at sætte vores kryds efter, hvem der repræsenterer os bedst muligt.

Holger Nielsen, Lasse Nielsen, Ejvind Larsen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Jens Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Bemærkede i Deadline forleden, at Barbara Bertelsens bisidder havde meget travlt med at spørge ind til rækkevidden af nedennævnte lov med hensyn til hjemmel til aflivningen af samtlige mink.

Jeg tillader mig derfor igen at henvise til Jakob Ellemann Jensens (V) lov fra 2019.

Kommentaren til lovforslaget i 2018 synes netop møntet på minkkrisen og lignende fremtidige kriser, hvor et langsommeligt lovarbejde ikke skønnes muligt.

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l53/20181_l53_som_fremsat.htm

"Det er hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes i situationer, hvor det vurderes nødvendigt at fastsætte regler om eller meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger i forbindelse med smittebeskyttelse, så man kan hindre, begrænse og forebygge spredning af zoonotiske smitstoffer, nye sygdomme og sygdomme, som fremgår af den i lovens § 25 nævnte liste 3 og 4. Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om smitteforebyggende foranstaltninger, selvom der ikke er tale om udbrud eller begrundet mistanke om udbrud.

Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko for mennesker."

Helle Walther, jørgen djørup, Steffen Gliese, Lasse Nielsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jeg forstår overhovedet ikke den kritik og polemik der rasler ned over BB hoved. De sms er da soleklare, nogle har ikke været opgaven voksen i fødevareministeriet, og det får de at vide de skal være og må reagere og kommunikere derefter. Men bare da jeg havde læst første afsnit her, tænkte jeg det er LTM, der er afsender og ganske rigtigt.
Man må undervurdere Mette F intelligens, og hvis ikke BB havde reageret i tide, havde vi ikke haft et åbent samfund allerede, husk det.

Vibeke Hansen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jørgen Larsen og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rikke Nielsen, jeg synes faktisk, at §30 er formuleret på en måde, så der gås ud fra hele landet som en zone, men at denne kan begrænses, idet stk. 2h lyder: "h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagtning på særlige vilkår".

Finn Thøgersen

Til dem der fedter med forslag om administrative at udvide zonen til hele landet:

Folketinget kan naturligvis altid ændre lovgivningen (inden for rammerne af grundlov og konventioner) - men det kræver tid og rimelig enighed i tinget

Ministerierne har også visse muligheder for at ændre bekendtgørelser mv (indenfor lovgivningens rammer) - men det kræver typist et solidt fagligt grundlag, høringer mv - og den slags tager ligeledes tid og rimelig opbakning i tinget og berørte organisationer

Hvis man rent administrativt kunne ændre den slags med kort varsel ville der åbne sig et hav af muligheder for (mis)brug

Der er i (ti)tusindvis af bekendtgørelser, cirkulærer som i bund og grund styrer alle erhverv, byggeri, fritidsaktiviteter og meget mere

Det er vist i alles interesse at det er en relativt tung process at ændre den slags

Det ville også gøre det svært at argumentere mod fx:
- Politiets visitationszoner udvides administrativt til hele landet
- "dobbeltstraf" zonerne udvides administrativt til hele landet
- beskyttelseslinien for strandnært byggeri udvides/indskrænkes administrativt lige netop hvor ministeren har sit sommerhus

Inger Pedersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fødevarestyrelsen havde jo kæmpet i måneder for at forhindre en komplet nedslagning og et forbud imod erhvervet, som det sås andre steder - og af andre grunde faktisk havde været på tapetet i flere år med forbud i mange lande til følge.
Jeg kan ikke finde den, men i en af landsbrugsbladene var der i efteråret 2020 en artikel om, at man forudså bedre vilkår for erhvervet, når det nu blev forbudt i Polen (hvad det så ikke er blevet alligevel endnu).
Men fagkundskaben udtalte sig i enighed om, at det var nødvendigt at aflive alle mink, og at det var en rigtig beslutning viste sig næste øjeblikkeligt, da de højeste smittetal i landet faldt til de laveste på få uger.

Inge Lehmann, Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Kan vi i det mindste blive enige om et par ting.

Det var en god og nødvendig handling at standse den ustyrlige og ukontrollable smitte mellem minkfarme, mink, mennesker, plejehjem mv.

Det var en fejl i hht. epidemiologisk viden og erfaring at man i juli standsede den sædvanlige model for radikal bekæmpelse af smitte omkring dyrehold.

Det var en rodet og evt forhastet beslutning om at aflive alle mink, men paniklukningen skete formentlig fordi, der tidligere var for lidt relevant indgriben i tide og nu frygtede man, at det var så sent,at man var nød til at gribe til voldsomme metoder bl.a. pga. SerumInstituttets advarsler.

Der kunne ret nemt og hurtigt være etableret lovhjemmel. Almindelig forvirring og uklarhed om nødvendigheden heraf og især oppositionens adfærd forhindrede at det skete.

Det er fortsat ikke afklaret om der blev taget en ulovlig beslutning, om der kan findes/er lovhjemmel, om nødret mv. kan hævdes etc.

Regeringen og de forskellige ministerier og ministre og myndighedspersoner handlede hurtigt, da beslutningen blev meldt ud - alt var mildest talt ikke lige velpoleret og korrekt i ordvalg og forståelsen (aktioncard mv.), men hurtighed opfattedes som vigtigt i forhold til trusselsbilledet.

Grundloven skal respekteres og der bør være lovhjemmel for statmagtens handlinger. Men jura må ikke forhindre relevant indgriben i en epidemi/ pandemi eller andre katastrofesituationer - lovgivningen skal sikre handlemuligheder. Det er en grundlæggende lovgivningsfejl hvis de mangler.

Man kan ikke have respekt for den politiske oppositions adfærd i denne sag. De forsøger åbenlyst nu som tidligere, at bruge sagen til at miskreditere og undergrave regeringen. Med deres adfærd forhalede de lovliggørelse, forsinkede erstatningsforhandlingerne og opførte sig helt igennem uansvarligt for at vinde politiske point.

Regeringens og embedsmændenes indsats var mildest talt heller ikke for køn, men fjumrede og modsagde hinanden og nogle ministre havde åbenlyst ikke fornøden viden om deres eget område.

Jeg undres i øvrigt over embedsmændenes mailkorrespondancer. Det lyder mere som man havde travlt med at tale om de andre end at forsøge at afklare problemerne. Og det er ikke DC niveau-et jeg taler om her.

Balladen om minksagen lammede ministerier og regering og forhalede den højst påtrængende opgave med at genindføre effektive epidemibekæmpende tiltag i det meste af efteråret 2020, hvilket medførte en alt for høj og ukontrolabel smittestigning med stigning i dødsfald og økonomisk og psykisk belastning af samfundet i månedsvis vinteren over.

Minkavlerne har fået en rekordstor og unik erstatning incl. et tænkt 10 års fremtidigt indkomsttab. Uanset om nogle mener deres livsværk er spoleret og familierne befinder sig i krise, så er de blevet kompenseret i en umådeholden høj grad. Deres erhverv ville formentlig ikke have overlevet som givtigt ti år frem pga. dyrevelfærdskrav mv. og der er mig bekendt ikke noget sammenligneligt fortilfælde.

Epidemiologisk er der stadig ikke en god offentliggjort forklaring på hvordan smittespredningen reelt forgik. Måske skulle vi sende professionelle undersøgere ud og kortlægge det. Hvilken rolle spillede sæsonarbejdere fra andre lande, hvem vandrede fra farm til farm under radaren, fandt man en eneste smittet vildtlevende mink, Kørte vareleverandører rundt medbringende smitte etc., Skjulte minkfarmere syge dyr for at undgå for tidlig aflivning og dermed tab af pelse. Her er rigtig mange interessante spørgsmål, som jeg ville synes det var rigtig godt at få svar på. Den undersøgelse håber jeg virkelig nogle vil insistere på.

Inge Lehmann, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Inger Pedersen, William Mannicke, Lasse Nielsen, Jørgen Larsen, Vibeke Hansen, jørgen djørup, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sider