Kønskvoter
Læsetid: 7 min.

Norsk professor: Kønskvoter i Norge har ikke fået flere kvinder i topstillinger, men har alligevel ændret på ligestillingen

Kønskvoter har måske ikke været udslagsgivende, men har alligevel været et vigtigt værktøj for at opnå lige repræsentation i norske bestyrelser. Derfor bør man overveje at implementere dem i Danmark, siger norsk professor oven på en uge med dansk debat om kvoter
Ifølge tal fra den norske statistikbank er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og ledere steget støt fra 00’erne til i dag, men der mangler stadig kvindelige topledere. Det er desuden svært at gennemskue, om kønskvoter har hjulpet eller ej.

Ifølge tal fra den norske statistikbank er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og ledere steget støt fra 00’erne til i dag, men der mangler stadig kvindelige topledere. Det er desuden svært at gennemskue, om kønskvoter har hjulpet eller ej.

Daniel Hjorth

Indland
22. oktober 2021

Hvis der skal ske noget på ligestillingsområdet i erhvervslivet, skal der kønskvoter til.

Det mente et politisk flertal i Norge i 2006, da det indførte en kvotelov, der betød, at kvinder skulle udgøre 40 procent af bestyrelserne i børsnoterede selskaber.

Kvoteloven vakte modstand i det norske erhvervsliv, men i dag bliver vores nordiske naboer ofte fremhævet som nogle af frontløberne i ligestillingskapløbet efter at have fået flere kvinder i bestyrelserne. Andre mener dog, at kvoteloven ikke har været helt så succesfuld, fordi den ikke nødvendigvis har resulteret i flere kvindelige ledere.  

Herhjemme er debatten om det omdiskuterede emne blusset op igen, efter De Radikales ligestillingsordfører Samira Nawa i denne uge udtalte, at tiden var inde til kønskvoter i dansk erhvervsliv. Om kvoteloven i Norge har haft nogen større indflydelse på ligestillingen i erhvervslivet, ved den norske professor og centerleder Mari Teigen ved Senter for likestillingsforskning på Institutt for samfunnsforskning om nogen noget om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Norge har overset Menneskerettighedskonventionen. Kvotering er ikke tilladt.

Positiv særbehandling af det ene køn må nødvendigvis betyde negativ behandling af det andet. Der er helt enkelt tale om diskrimination. Ulige behandling af andre, p.g.a. køn, race, religion med videre som stadfæstet i Menneskerettighedskonventionen, er ikke tilladt af hverken stater eller private.

Jens Jensen, Bent Nørgaard, Jeppe Bundgaard og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Peter Ravn-Olesen

Efter at have læst artiklen, er jeg virkelig i tvivl om hvad professoren har fundet ud af I sine 18 års forskning i emnet. Den handlede mest om hvad man ikke kan påvise.
Klart står det til gengæld, at hun uanset hvad er tilhænger af kønskvotering.

Søren Kristensen

Kvotering er diskriminerende i sig selv alene derved at én part frem for en anden tillægges en ringere evne til at manifestere sig. Og selv om diskriminationen måske kun anfægtes af dem der mener at kunne klare sig uden kvotering er det så ikke også samtidig de bedste og dem der i virkeligheden er brug for?

Allan Bartroff

Sjusket artikel der roder rundt i aktieselskaber og børsnoteringer- børsnoterede selskaber er per definition aktieselskaber
Nå ja - og betydning for resultater som er det væsentligste parameter for normale virksomheder er åbenbart ikke belyst og hvorfor ikke.