Landbrugspolitik
Læsetid: 3 min.

Ny beregning: Vi skal have lidt færre dyr og meget mere skov, hvis landbruget skal nå klimamål

Beregninger til to nye scenarier illustrerer landbrugets enorme udfordringer, hvis landbruget skal nå klimamål i 2030. Groft sagt skal vi have færre dyr og meget mere skov, hvis ny teknologi ikke kommer til at virke
Hvis ikke nye teknologier bliver så effektive, som politikerne satser på i forhold til reduktion af CO2-udledningen, vil det blandt andet blive nødvendigt at beskære dyreholdet med 15 og 30 procent i henholdsvis 2030 og 2050, viser nye beregninger Energy Modelling Lab.

Hvis ikke nye teknologier bliver så effektive, som politikerne satser på i forhold til reduktion af CO2-udledningen, vil det blandt andet blive nødvendigt at beskære dyreholdet med 15 og 30 procent i henholdsvis 2030 og 2050, viser nye beregninger Energy Modelling Lab.

Finn Frandsen

Indland
6. oktober 2021

Landbruget står over for en enorm omstilling, hvis erhvervet skal reducere CO2-udledningen med 100 procent senest i 2050. Det viser to nye beregninger, som den private virksomhed Energy Modelling Lab med en computermodel har udarbejdet for Energistyrelsen.

I det ene scenarie, som er teknologioptimistisk, fastholdes landbrugets nuværende dyrehold. Der vil altså i 2030 og 2050 være lige så mange svin og køer i staldene som i 2019, der er modellens basisår. Forudsætningen for at nå målet er så – ud over omfattende skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde med mere – en række nye teknologier, som først skal realiseres i stor skala.

I det andet scenarie når den nye teknologi ikke at blive helt så udviklet. Derfor bliver det i det scenarie – ud over endnu mere skovrejsning – også nødvendigt at beskære dyreholdet med 15 og 30 procent i henholdsvis 2030 og 2050.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.

Hørte lige i P1, at hvis landmændene skulle være med så skulle de ha, økonomisk dækning mv.
Jamen kunne betingelserne for landbrugsstøtte så ikke blive tildelt efter samme betingelser som for kontanthjælpsmodtagere med krav og forpligtelser ,hvis de vil opnå at få kontanthjælp.

Helle Bovenius, uffe hellum, Palle Bendsen, Vibeke Olsen, Kim Houmøller, Torben Skov, Estermarie Mandelquist, Signe Hansen, Søren Lind, Karen Grue, Arne Albatros Olsen, John Damm Sørensen, Inger Pedersen, Carsten Munk, jacob vahr svenningsen, Per Torbensen, Anders Graae, Jan Fritsbøger, Lars Løfgren, Steen K Petersen, Nikolaj Lykke Nielsen, Poul Simonsen, Anker Nielsen, Elisabeth From, John Andersen, erik pedersen, Holger Nielsen, Jeppe Bundgaard, Lise Lotte Rahbek, Lars Jensen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar

Sats på træsorter som kan blive til fremtidig tømmer, parket og møbelproduktion. Bøg, eg og ask. På de dårligste jorde kan der plantes ‘energi-skov’.

Estermarie Mandelquist, Arne Albatros Olsen, jacob vahr svenningsen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Jo, det ville være en god idé, Dorte Sørensen, men landbruget og erhvervslivet, er fredet i klasse A. Reformer rammer for det meste os på gulvet, og jeg får sværere og sværere at se maskerne i sikkerhedsnettet i vores fleksecutiry model.
Der er mia og atter mia til et beskidt landbrug, mens der snakkes dimittend ydelser og job udbud. Det er næsten ikke til at holde ud.
Selv enhedslisten er hoppet med på vognen om flere penge til landbruget. Det ser efterhånden skidt ud.

Vibeke Olsen, Torben Skov, Estermarie Mandelquist, Hanne Ribens, Karen Grue, John Damm Sørensen, Inger Pedersen, Carsten Munk, Anders Graae, Per Christiansen, Jan Fritsbøger, Steen K Petersen, Nikolaj Lykke Nielsen, Poul Simonsen, Anker Nielsen, Elisabeth From, John Andersen, erik pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Dorte Sørensen
Jo - og så skal der selvfølgelig ligge en konstant trussel om 'sanktioner' over deres syndige hoveder. ;-)

Det vil ikke være fair at gøre landbruget til en ny prygle-gruppe, eller syndebukke, for resten af samfundet. Vi, der har prøvet den rolle, ved jo godt, at det ikke just er motiverende for samarbejdspotentialet.
Landindustrien har gjort som det blev anbefalet og vist dem. Nu skal de tænke nye veje, og vi andre skal hjælpe. Ikke nødvendigvis(kun) med flere penge men med opbakning og gulerødder.

Per Torbensen, erik pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Flexsecurity og arbejdsudbud skulle der naturligvis stå

Dorte Sørensen

Jeppe Bundgaard
Som jeg har forstået EL's medvirken til aftalen - så var det fordi de ikke ville sættes helt uden for i fremtiden og det kun blev Venstre, NB, osv. der skulle føre taktstokken i forbindelse med landbruget og klimaet.

Lise Lotte Rahbek
Min kommentar var tænkt som en stikpille til al den pligt og tvang der bliver trukket ned over kontanthjælpsmodtagerne.

uffe hellum, Karen Grue, Carsten Munk, Jan Fritsbøger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det ved jeg godt, Dorte Sørensen. :-)

Et overset virkemiddel er levende læhegn, undersøgelser af de britiske "hedgerows", som dækkede en stor del af landskabet indtil anden verdenskrig, viser at der kan lagres store mængder CO2 på et relativt lille areal og relativt billigt. I tilgift er de et godt reservoire for flora og fauna. Særligt arter som havtorn og bukketorn er gode, plus at det standser erosion, vindpres og tilbageholder vand. Win, win. Det burde være muligt at (gen)etablere levende hegn langs de mange kilometer vejkant i Danmark, og genetablere dem i det åbne land.

Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Karen Grue, Arne Albatros Olsen, John Damm Sørensen, Carsten Munk, erik pedersen, jacob vahr svenningsen, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

det vi skal have færre af er svin, og så skal alle dyr ud af staldene og indgå mere i naturen, det ville give miljøfordele, bedre kød og bedre trivsel for dyrene.
ja flexicurity er da svært at stave ;o)

Anders B, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Niels Peter Nielsen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Men, Dorte Sørensen, det er en dårlig undskyldning fra Enhedslistens side.
Hvis Socialdemokraterne ville lave en klima aftale kun med flertal fra blå blok uden om det parlamentariske grundlag, trækker man støtten til regeringen. Det er sådan man udnytter den indflydelse mandaterne giver partiet. Brug mandaterne til at trække dem i en mere grøn og socialistisk retning.

Lise Lotte Rahbek

Jeg er ret enig, Gert Romme
Jeg har aldrig rigtig forstået meningen med at købe ' billigt' oksekød fra gigantfarme i Sydamerika. Prisen er jo kun 'billig', fordi der ikke deri er indregnet miljøpåvirkningen fra fældning af regnskov for at få plads til dyrene, fra transporten af kødet over meget store afstande og der er bestemt heller ikke indregnet miljøomkostninger til slagtning, køling og emballage.

Jeg ved ikke om jeg tror på landsdelsproduktion i DK.. dertil tror jeg landet er for lille.

Jeppe Bundgaard

Jeg køber ikke præmissen om, "fordi det er en bred aftale, er det en stærk og langtidsholdbar aftale".
Havde EL og SF holdt fast på en rød/grøn aftale, der skaber mere grøn omstilling i landbruget uden fritvalgsordninger, men med sanktioner, hvis mål ikke opnås af den enkelte landmand.
Klima er meget populært og ses på med stor vigtighed af befolkningen, så jeg tror det ville være svært at ændre denne aftale om 2, 6 eller 10 år, når der igen kommer blåt flertal igen.
Til den tid vil klimaforandringerne være mere tiltagende og det vil stå endnu mere klart for alle, hvor alvorligt det er.
Det ville gøre det endnu sværere for et blåt flertal at bekende kulør og lave denne aftale om.

Jan Fritsbøger, erik pedersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Bare lige til alle de "kloge" landbrugs kommentarer": der stilles endda meget store krav, med masser af kontrol for de nuværende ydelser fra EU. De bliver nok ikke mindre. Modsat byernes spildevand, hvor der INGEN kontrol er og kravene til rensning ikke er strammet i 35 år. Vi har masser af læhegn i DK og de fleste landmænd har da plantet mange 1000 træer i deres virke. Hvor mange har plantet så mange i byen - nå der rydder man træer og hegn for at få plads til huse og veje. Der ikke sløjfet en eneste boring de sidste 20 år grundet landbrugets brug af pesticider (GEUS). Det meste kommer fra punktkilder(lossepladser) og tidligere brug af total ukrudtsbekæmpelse(BAM) og træbeskyttelse. Landbruget omsætter kun en ½ % af de kemi-produkter der bruges i DK. Mærkeligt man så ikke sætter fokus på de andre 99% . De ender jo også i naturen på et eller andet tidspunkt.

John Damm Sørensen

" Modsat byernes spildevand, hvor der INGEN kontrol er og kravene til rensning ikke er strammet i 35 år. "
Der er dog krav, i modsætning til de enorme mængder forurenet drænvand, som bortledes fra de 1,4 milloner hektar drænede markarealer,

John - der er hverken miljøfremmede stoffer,hormon-eller medicinrester, iltforbrugende organisk stof (lort mm.), coli- eller tarmbakterier i drænvand. Højest lidt kvælstof om vinteren, men ikke mere end det kan drikkes - det jeg ikke oplevet nogen der vil drikke det fra renseanlæg. Utroligt folk bliver ved at forsvare den måde spildevandet håndteres på. Hvorfor er der røde flag med badeforbud langs hele Øresund når det regner?

John Damm Sørensen

Knud
Miljøstyrelsen har en noget anderledes vurdering.
"Det vand fra markerne, der løber af i dræn, vil ofte have et højt kvælstofindhold. Hvis kvælstofbelastningen til kystvandområderne skal reduceres, er et af virkemidlerne at forsøge at fjerne kvælstof..."

FødevareErhverv betegnede dræn som underjordiske motorveje til afledning af forurenet drænvand fra 1,4 millioner hektar opdyrket areal via åer direkte ud i havet. En rapport om dræn konstaterede, at kun 10 procent af nedbøren er nødvendig for afgrøderne, og af de resterende 90 procent flød hovedparten væk via dræn.

erik pedersen, Jan Fritsbøger, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Sådan bare til orientering:
Knud Jeppesen er tæt tilknyttet det såkaldt Bæredygtigt Landbrug...

Vibeke Olsen, Kim Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@Inger Pedersen, omtalte Knud Jeppesen er ikke alene tæt tilknyttet protestlandmændene i foreningen med det misvisende navn bæredygtigt landbrug. Samme hr Jeppesen er også udnævnt til æresmedlem ca en måned efter udgivelsen af en video på Youtube, se link nederst, som tillige er betegnende for niveauet for protestlandmændenes argumentation og vision eller mangel på samme.

Et nok så vigtigt emne i den forbindelse er noget der til forveksling ligner jævnligt gentaget hadetale og ikke saglig funderet kritik vendt mod mod noget foreningens mere eller mindre selvbestaltede talsmænd kalder byboer eller københavnere.

Der er pågået så længe og ser ikke ud til at aftager hvilket efter min formening på et eller andet tidspunkt ender med at blive ansvar- og måske erstatnings pådragende.

Til almindelig oplysning har undertegnede modtaget skriftlige og offentliggjorte voldstrusler fra en af samme forenings navngivne medløbere.

https://www.youtube.com/watch?v=0UpO3NHEPBQ

Kim Houmøller, erik pedersen og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar

For at komme tilbage til debatten. Jeg tror der er en tendens til at vi gør som vi altid har gjort. Det kan være svært at vende et containerskib, men det er ikke umuligt. Men jeg tror man må tale til forretningsmanden i landmanden.
I Danmark dyrker vi ca. 2/3 af vores samlede areal og eksporterer for ca. 162mia kr. landbrugsvarer. I Holland dyrker de et mindre areal men brødføder 17mio mennesker og eksporterer for ca. 700mia kr.
Vi må vel kunne vælge at bruge vores jord på en mere givtig måde. F.eks. eksporterer vi en del til Kina, hvor de spiser mere og mere kød hvert år, bl.a. pga. billigt kød fra Danmark og resten af verden. Danmark har den frelste holdning og siger at hvis ikke vi leverer så vil andre levere. Jeg siger hvis vi stopper svinekød eksporten, så stiger prisen en brøkdel, og så reduceres stigning i spist mængde i tredje verdenslande. Prisen på markedet skal stige ret markant før andre landmænd vil bruge Danmarks neddrosling til at øge deres egen produktion.

@gert romme En lokal slagter i Silvana sælger hovedsaglig lokalt kød, og som han siger, deres landmænd dyrker ikke køer, de dyrker GRÆS, og så sælger de køerne, som går på græsset. Genialt!

Hvis vi kunne nedsætte brugen af kunstgødning, så produktionen faldt med måske 90%, så ville prisen per kilo måske være fem-ti gange højere, men til gengæld havde vi lokal forsyningssikkerhed. Jeg er hamrende ligeglad med, om oksefars koster 50 cent eller fem dollar per pund. Det betyder måske, at min burger stiger fra $20 til $21, for så meget kød er der såmænd ikke i en færdig ret.

Hvis jeg absolut vil have rigtig bøf, så koster en porterhouse (t-bone for voksne mænd) idag omkring $20, men jeg kan kun spise halvdelen. Hvis prisen steg til de tidobbelte, så kunne jeg betale $100 for en halv, et par gange om året. Idag får jeg det kun meget sjældent, for hverken min kone eller svoger gider det der med store bøffer.