Hjemsendelse
Læsetid: 6 min.

Ny dom får ikke Flygtningenævnet til at ændre kurs i syrersager. Det burde den ellers, lyder kritikken

Fredag udtalte Flygtningenævnet, at det ikke ville foretage en generel ændring af dets praksis for syriske flygtninge på baggrund af en dom fra menneskerettighedsdomstolen. Det burde den ellers, mener både juraprofessor og Dansk Flygtningehjælp
Både UNHCR, EU’s asylkontor, EASO, Amnesty International og Human Rights Watch har i år udgivet nye rapporter om, hvad der sker med flygtningene, som vender hjem til Syrien. Alle rapporterne når frem til den samme konklusion: Ingen syriske flygtninge kan vide sig sikre på, om de vil blive forfulgt af regimet eller ej, hvis de vender hjem.

Både UNHCR, EU’s asylkontor, EASO, Amnesty International og Human Rights Watch har i år udgivet nye rapporter om, hvad der sker med flygtningene, som vender hjem til Syrien. Alle rapporterne når frem til den samme konklusion: Ingen syriske flygtninge kan vide sig sikre på, om de vil blive forfulgt af regimet eller ej, hvis de vender hjem.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
30. oktober 2021

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en ny dom taget stilling til, om en række syriske flygtninge kan tvangsudsendes til Syrien. Helt konkret forholder dommen sig til otte flygtninge, som Rusland har forsøgt at udvise til Syrien, og i den forbindelse udtaler domstolen, at syriske flygtninge generelt ikke kan tvangshjemsendes.

»I lyset af det materiale, som domstolen har undersøgt i den foreliggende sag, synes tvangsudsendelse af flygtninge til Syrien på nuværende tidspunkt og i det mindste i den nærmeste fremtid, ikke muligt på grund af den ustabile sikkerhedssituation der,« lyder det i dommen.

De otte syrere har alle individuelle grunde til at frygte det syriske regime, blandt andet at de ikke har aftjent deres værnepligt i den syriske hær. Men domstolen forholder sig også konkret til den risiko, det indebærer at være en tilbagevendende flygtning:

»Navnlig risikerer alle ansøgerne som hjemvendte flygtninge ved ankomst at blive udsat for chikane, vilkårlig anholdelse og tilbageholdelse uden mulighed for at kommunikere med omverdenen.«

Dommen er interessant i dansk perspektiv, fordi Flygtningenævnet siden december 2019 har vurderet, at der i hovedstaden Damaskus og dens forstæder ikke er en generel risiko for overgreb i strid med menneskerettighederne. Den beslutning har medført, at over 800 syrere har fået revurderet deres opholdsgrundlag i Danmark. Af dem er 90 indtil videre blevet nægtet asyl i Danmark af både Udlændingestyrelsen og af Flygtningenævnet, som har det sidste ord i asylsager.

Torsdag afholdt Flygtningenævnets Koordinationsudvalg et ordinært møde, hvor praksis i de syriske flygtninges sager skulle drøftes i lyset af dommen fra menneskerettighedsdomstolen. Nævnet fandt ikke anledning til at ændre sin praksis.

Men dommen burde have konsekvenser for nævnets praksis, mener både Jens Vedsted-Hansen, der er juraprofessor med speciale i udlændingeret og tidligere medlem af netop Flygtningenævnets Koordinationsudvalg, samt asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer.

»Det kan godt være, det ikke var dokumenteret for et par år siden, at det er en risiko i sig selv for syriske flygtninge at blive udsendt med tvang efter afslag på asyl. Men det er det meget tydeligt nu,« siger Singer.

»Efter at have læst dommen kan jeg ikke nå til anden konklusion, end at den burde have fået konsekvenser for afgørelser om det fortsatte beskyttelsesbehov for syriske flygtninge,« siger Vedsted-Hansen.

Flygtningenævnets forsigtighedsprincip

Flygtningenævnet publicerede fredag et resumé af de drøftelser, som koordinationsudvalget har haft om betydningen af dommen fra menneskerettighedsdomstolen. Udvalget er enig med Jens Vedsted-Hansen og Eva Singer i, hvilke præmisser i dommen der er interessante i dansk kontekst. Men det er uenigt i konsekvenserne.

Udvalget mener ikke, at domstolen med dommen har fastlagt, at det vil være et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at hjemsende enhver syrisk flygtning. Udvalget hæfter sig ved, at domstolen har forholdt sig til flygtningenes individuelle forhold, hvilket der ikke havde været grund til, hvis domstolen mente, at der fandtes en generel risiko for alle flygtninge.

Sådan læser juraprofessor Jens Vedsted-Hansen dog ikke dommen. Dels mener han, man lige så godt kunne ræsonnere omvendt i forhold til, hvad Flygtningenævnet gør.

Og dels på grund af domstolens formuleringer. Fordi selv om dommen godt kunne være skrevet mere tydeligt, skal den i realiteten læses ligesom den dom, der lagde grunden til, at flygtninge kan få asyl på baggrund af generelle forhold, hvis disse er særligt risikable. Den er kendt som ’Sufi og Elmi-dommen’ og slog dengang i 2011 fast, at ingen somaliske flygtninge kunne sendes tilbage til Mogadishu.

»Det samlede billede er, såvidt jeg kan se, at den nye dom relaterer sig til risikoen for generel og vilkårlig vold og overgreb på civile. Dette peger ganske kraftigt på, at dommen må forstås som en vurdering, der reelt svarer til Sufi og Elmi-dommen,« siger han.

Både han og asylchef Eva Singer noterer sig, at Flygtningenævnet i sit resumé fandt anledning til at »fremhæve og gentage vigtigheden« af sit forsigtighedsprincip, der tilsiger, at »de syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed«, hvorfor »en eventuel rimelig begrundet tvivl« kan komme flygtningen til gode.

Det princip har de svært ved at genkende i praksis.

»I lyset af dommen og dokumenterne fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, der henvises til i den, samt nylige oplysninger fra Amnesty International og Human Rights Watch er det vel heller ikke dækkende at begrænse forsigtighedsprincippet til tilfælde af ’eventuel rimelig begrundet tvivl’, for der er simpelthen næppe reel tvivl om risikoen for individuelle overgreb,« siger Jens Vedsted-Hansen.

»Efter rapporterne fra Amnesty og Human Rights Watch, som dokumenterer overgreb på tilbagevendte flygtninge, nåede nævnets koordinationsudvalg frem til, at praksis ikke skulle ændres. Men der må komme et tipping point, og det burde have været denne dom fra menneskerettighedsdomstolen,« siger Eva Singer.

– Flere hundrede syrere har fået revurderet deres opholdstilladelse. De seneste tal, vi har fået, viser, at ’kun’ 90 syriske flygtninge har fået endeligt afslag i nævnet. Vidner det ikke om det forsigtighedsprincip, nævnet henviser til?

»Det er ikke et spørgsmål om andelen af omgørelser, men om de vurderinger, som finder sted i de konkrete sager,« siger Eva Singer.

Risikerer tortur og voldtægt

Dommen fra menneskerettighedssdomstolen bygger på nye rapporter om situationen i Syrien. Både UNHCR, EU’s asylagentur, EASO, Amnesty International og Human Rights Watch har i år udgivet nye rapporter om, hvad der sker med flygtningene, som vender hjem til Syrien.

Alle rapporterne når frem til den samme konklusion: Ingen syriske flygtninge kan vide sig sikre på, om de vil blive forfulgt af regimet eller ej, hvis de vender hjem.

»Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, for en syrer at fastslå, hvordan han eller hun vil stå i forhold til det syriske sikkerhedsapparat,« skrev EU’s asylagentur, EASO, i juni.

At syrere, som har været politisk aktive mod regimet, risikerer overgreb har længe været kendt. Men rapporterne beskriver, at også syriske flygtninge, som har været apolitiske eller ikke har ytret deres meninger højt, kan ende med at blive arresteret, tortureret eller voldtaget, hvis de vender hjem.

Ifølge beretninger, som Amnesty har indsamlet fra hjemvendte flygtninge, er sikkerhedsapparatet mistænksomt over for syrere, som forlod landet under konflikten. Officerer har anklaget hjemvendte flygtninge for at være landsforrædere og antaget, at de er modstandere af Bashar al-Asad uden at have beviser for det.

Derfor er det vanskeligt at forudse, hvordan en flygtning vil blive modtaget. Både EU og FN refererer til en undersøgelse fra tænketanken International Crisis Group, som nåede frem til denne konklusion:

»Eftersom regimets forståelse af, hvem som er dets modstandere ikke altid står klart og – endnu mere farligt – kan ændre sig over tid, er der ingen sikkerhed for, hvem der kan undgå arrest,« konstaterede International Crisis Group helt tilbage i februar 2020.

Når flygtningene ankommer til Syrien skal de gennem et eller flere forhør hos sikkerhedsapparatet. De bliver udspurgt om både egne holdninger og aktiviteter, og om hvad deres venner og familier har været involveret i eller har af meninger.

I rapporterne bliver disse forhør beskrevet som »en fælde«, der i sig selv kan føre til arrest og tortur. Vælger flygtningene at fortælle ærligt om, hvad de kender til, kan de blive straffet for, hvad de selv eller andre har sagt og gjort. Vælger de at tilbageholde oplysninger, risikerer de også straf, fordi de ikke hjælper staten med informationer om dens modstandere.

»Et besøg hos sikkerhedsapparatet medfører en risiko for at blive afhørt, arresteret, tilbageholdt, tortureret eller at blive tvunget til at blive en informant for regimet eller en soldat i hæren eller i en af militserne, som støtter regeringen,« skriver EU’s asylkontor.

Flygtningenævnet oplyser, at nævnet ikke har yderligere kommentarer, men henviser til det publicerede resumé af drøftelserne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det står blandt andet i pressemeddelelsen om rapporten fra Amnesty :

"Amnesty’s 51-page report - You're Going To Your Death - documents appalling human rights violations committed by Syrian intelligence officers against 66 returnees, including 13 children. Five people died in custody, while the fate of 17 forcibly disappeared people remains unknown.

The report - coming against a backdrop of the Damascus authorities publicly encouraging returns and refugee-hosting countries increasingly pressuring people to go back - shows how the Syrian authorities have explicitly targeted returning refugees because of their original decision to flee Syria, accusing them of disloyalty or “terrorism.”   

Amnesty’s report documents 59 cases of men, women and children who were arbitrarily detained after returning to Syria, most frequently following broad accusations of “terrorism”. In 33 of the cases, returnees were subjected to torture or other ill-treatment during detention or interrogation. Intelligence officers used torture to force detainees to confess to alleged crimes or to punish them for alleged opposition to the government. In some cases, returnees were targeted simply because they came from parts of Syria which had been under opposition control. 

The report includes shocking details of 14 cases of sexual violence committed by the Syrian security forces - including seven cases of rape - against five women, a teenage boy and a five-year-old girl. Testimonies are consistent with well-documented patterns of sexual violence and rape committed against civilians and detainees during the Syria conflict by pro-government forces."

https://www.amnesty.org.uk/press-releases/syria-refugees-face-detention-...

Det er vist så eksplicit som det kan blive.

Flygtningenævnet er politiseret og biased, og nægter at se realiteterne i øjnene uanset beviser.
Medlemmerne er politisk udpegede dommere og advokater udpegede af Advokatrådet, samt en lang række ansatte fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

https://fln.dk/da/Om_os/Organisation_og_sammensaetning/Navnsmedlemmer

Der er ingen medlemmer, der repræsenterer flygtninge.

Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Søren Christensen, Finn Jakobsen, Christel Gruner-Olesen, Thomas Tanghus, Erik Pedersen, Ib Gram-Jensen, David Zennaro, nanna Brendstrup, Inger Pedersen, Peter Mikkelsen, Asiya Andersen, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger, ingemaje lange, Vagn Buch-Pedersen, Poul Søren Kjærsgaard, Alvin Jensen, Marianne Stockmarr, Viggo Okholm, Franz Nitschke, erik pedersen, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Ete Forchhammer og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det er åbenbart ikke kun Flygtningenævnet der opfører sig, som var dets medlemmer blevet bestukket til at sige det af SDFNBm.fl. ønskede. Også Advokatrådet må ha’ et troværdighedsproblem, med mindre det irettesætter dets til Flygtningenævnet udpegede medlemmer.

Tilliden til vort retsvæsen får et ganske alvorligt knæk her, hvis nogen udpeget af Advokatrådet, kan stå inde for denne skrivelse fra Flygtningenævnet! Knudret sprog gør ikke et udsagn mere sandt!

Marianne Jespersen, Finn Jakobsen, Vibeke Olsen, Ib Gram-Jensen, David Zennaro, nanna Brendstrup, Peter Mikkelsen, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger, ingemaje lange, Christian Bruun, Vagn Buch-Pedersen, Eva Schwanenflügel, Poul Søren Kjærsgaard, Alvin Jensen, Marianne Stockmarr og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Der var engang vi havde ordentlig lovgivning for flygtninge. Vi havde et uvildige myndigheder. Tidligere var Institut for Menneskerettigheder, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp repræsenteret. Men det blev opløst da. DF fik nedlagt Institut for Menneskerettigheder. Meget gik galt fra 2001 og frem til idag. Institut for Menneskerettigheder blev heldigvis genoprettet. Men vi har et kæmpe problem med Flygtningenævnet. Det er ikke upartisk, som nævnt.

Det er skræmmende, at der ikke bliver lyttet til Domstolen for Menneskerettigheder grænsende til det absurde. Hvor langt vil Danmark egentlig synke. Der er så ubegribeligt.

Marie E. Rasmussen, Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Niels Borre, Vibeke Olsen, Christel Gruner-Olesen, Asiya Andersen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Og alligevel hører vi gang på gang diverse udlændingeordførere trække Flygtningenævnet ind foran sig ved at henvise til at det ikke er politikerne, men disse neutrale personer, som træffer objektive, juridiske afgørelser i flygtninges sager. Troværdighed er ikke i høj kurs.

Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Vibeke Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar