Lovgivning
Læsetid: 7 min.

Et opgør med Christiansborgs hastværk kræver mere end et ’slankere’ lovprogram

Mette Frederiksen vil sætte en stopper for sjusket lovgivning. Men hendes lovprogram for det kommende år er ikke nævneværdigt slankere end tidligere år. Desuden er færre planlagte lovændringer ikke lig med en mindre belastning i Folketinget, siger eksperter. Der skal i stedet nye parlamentariske redskaber til
Mette Frederiksen (S) og regeringen har forsøgt at »slanke lovprogrammet«, så det er mindre omfattende end normalt, forklarede hun til Folketingets åbning. Men antallet af lovforslag er ikke markant lavere sammenlignet med tidligere år.

Mette Frederiksen (S) og regeringen har forsøgt at »slanke lovprogrammet«, så det er mindre omfattende end normalt, forklarede hun til Folketingets åbning. Men antallet af lovforslag er ikke markant lavere sammenlignet med tidligere år.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
7. oktober 2021

Der skal sættes ind over for forhastet lovgivning og dårligt gennemarbejdede lovforslag på Christiansborg. Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun tirsdag indtog talerstolen til Folketingets åbning.

Derfor har regeringen forsøgt at »slanke lovprogrammet«, altså oversigten over det kommende års lovforslag, så det er mindre omfattende end normalt, forklarede hun.

Den klare melding fra statsministeren kommer i kølvandet på sommerens diskussion, hvor flere politikere har meldt ud, at dansk politik er præget af for mange lovinitiativer og for lidt handling.

Men er lovprogrammet egentlig slankere? Og nytter regeringens bestræbelser noget?

Godt nok viser en optælling af det kommende års lovforslag, at der er marginalt færre forslag end det seneste år, men antallet er ikke markant lavere sammenlignet med tidligere år.

Og selv hvis der var markant færre forslag, kan det ikke føre til et opgør med de hurtige politiske brandslukninger. Det mener Jørgen Grønnegaard, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Vil den nemmeste løsning ikke være at gøre Folketingsåret længere.
Med de tekniske muligheder der findes i dag kan folketingsmedlemmerne vel nok passe deres opstillingskredse og de fleste skal vel heller ikke hjem og høste osv......

Et flertal i Folketinget fandt fx. at lærerne skulle have "normale" ferieforhold - så hvorfor ikke indfører "normale" ferieforhold for Folketinget?

PS: Sjovt nok har Folketinget efterårsferie og vinterferie , da den blev indført. Disse kunne også indrages så lovforslagenes behandling kunne spredes mere ud.

Marianne Jespersen

Hvis implementeringsdelen også bliver en detaljeret aftalebaseret politisk anvisning af hvordan man skal gennemføre aftaler i praksis, skal man være meget optimistisk og naiv for at tro det i sig selv vil give kvalitet . Tværtimod kan man frygte det stik modsatte.

Det der er brug for er grundigt undersøgelse af problemerne , mindre mærkværdig overflødig signallovgivning. Mindre hovsa- enkeltsags lovgivning, længere tid til høringsrunder og grundig gennemgang og analyse af bemærkningerne i høringsvar.
Mindre ignorering og større respekt for embedsværkets advarsler. Større respekt for ombudsmandens udtalelser og vurderinger, gerne mere reel magtbeføjelse til ombudsmanden ( så man som minister, el. folketing ikke bare kan ignorere ombudmandens vurderinger, som flere ministre gennem de senere år har gjort)
Et gennemgående krav i alle aftaler og lovgivning mht. opfølgning og vurdering, af om lovgivningen fungerer efter hensigten, er adminstrerbar og opnår de ønskelige resultater uden at pålægge borgerne for mange ekstra opgaver eller utilsigetede og overflødige belastninger.
Krav om evaluering og evt. revision af lovgivning, der ikke virker efter hensigten, ophævelse af love, der ikke har betydning etc. Tendensen i at lægge ekstra lapper/plastre på uvirksom, skadelig og overflødig lovgivning skal resolut imødegås. ( eksempel vis undervisningsministerens ide om en ekstra flidskarakter, som kompensation for alt for meget vægt på karakterkrav, istedet fo at reducere kravene)
Et udvalg som fx.§ 71 udvalget med bredere tilgang til lovgivning kunne evt. også være en mulighed.

Risikoen for det præcis modsatte resultatkan demonstreres i store og små eksempler og erfaringer fx den fuldstændige håbløse lovgivning omkring medicinsk cannabis, som ikke virker idet, den ikke medfører at vi bliver klogere på om det har en specifik smertelindrende effekt, patienterne føler sig dårligt behandlet af læger og narret af politikerne , læger føler sig ignoreret af politikerne og pålagt en opgave, der strider mod lægevidenskabelige grundkrav ikke pga af forsøget med cannabis, men måden politikerne har konstrueret ordningen på så den ikke gør nogen klogere eller gladere når bortses fra politikernes selv.