Beskrivelserne af, hvad der i øjeblikket overgår det danske sundhedsvæsen, er dramatiske.
I begyndelsen af september beskrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i Politiken, at »den perfekte storm« risikerer at ramme vores hospitaler. På Slagelse Sygehus fortæller en oversygeplejerske til TV 2, at han »aldrig har oplevet så massivt et pres« i sine 25 år på akutafdelinger. Og senest har Region Midtjyllands regionsrådsformand, Anders Kühnau (S), over for DR advaret om en risiko for, »at sundhedsvæsenet knækker«, hvis ikke der bliver skredet til handling.
Udfordringen er det samme på tværs af Danmarks fem regioner: flere akutte patienter, mere virus i omløb, for lidt personale og en pukkel af forsinkede og aflyste operationer.
Konsekvenserne kan blive alvorlige. I sidste ende er der jo tale om liv og død på mange af landets hospitalsafdelinger. Men hvad skyldes det massive pres på vores sundhedssystem præcis? Hvilken rolle spiller corona? Og er det her kun begyndelsen, nu hvor efteråret og vinterens sygdomssæson står for døren?
Information giver et overblik.
Hvor slemt står det til?
Selv om der selvfølgelig er forskel på presset rundt omkring på de forskellige afdelinger og hospitaler i Danmark, er ingen landsdele undtaget fra ekstra travlhed. Det viser en rundringning til regionerne, som TV 2 har foretaget.
Når man kigger på de seneste ugers sundhedspolitiske mediehistorier, er det også den store patientbelastning, som går igen. Region Sjælland fortæller, at der på enkelte dage på sygehusene har været op mod 50 procent flere patienter. I Region Midtjylland var Aarhus Universitetshospital, som er et af landets største, i sidste uge ramt af så store kapacitetsproblemer, at man måtte bede om hjælp hos andre hospitaler i regionen.
Og i Region Midtjylland oplever Patientkontoret, som hjælper patienter, der har fået indkaldelse til hospitalsbehandling langt ude i fremtiden, at være lagt ned af opkald. En patient er eksempelvis blevet indkaldt til undersøgelse af sin hånd i april 2024, altså om knap tre år, fortæller han TV 2 Østjylland.
Det er især børne- og akutafdelingerne, som allerede nu er så pressede, at personalet har svært ved at følge med. Fra maj til midten af september var der en stigning på 16 procent i forhold til antallet af akutte patienter i 2019. Det drejer sig i alt om tusindvis af patienter.
På børneafdelingerne er det især den medieomtalte luftvejsinfektion RS-virus, som har skabt voldsom travlhed. De fleste kommer sig hurtigt over de milde forkølelseslignende symptomer, men sygdommen kan blive alvorlig og indlæggelseskrævende for spædbørn.
Normalt topper udbredelsen af RS-virus først mellem december og marts, men i år har den ramt usædvanligt tidligt og med tre til fire gange så mange smittede som i normale vintersæsoner. Grafen for sygdommens udbredelse har nærmest været lodret og fuldstændig sprængt skalaen sammenlignet med de seneste fem års tilfælde. Noget lignende er set i flere andre lande. De seneste uger har Statens Serum Institut (SSI) dog beskrevet et faldende antal nye RS-tilfælde. I sidste uge var tallet 1.023.
Det er endnu uvist, hvor meget corona kommer til at rase i løbet af efteråret og vinteren.
Hvorfor er der så mange flere syge allerede nu?
RS-virussens både tidlige og rekordstore udbredelse blandt især de alleryngste børn rundt omkring i hele Danmark er et meget godt billede på det, der i øjeblikket sker med flere sygdomme i vores samfund.
Sidste vinter, da det meste af Danmark var lukket ned, og de fleste primært brugte de mørke måneder inden for deres hjems fire vægge, faldt antallet af tilfælde af RS-virus – og en række andre luftvejsinfektioner – drastisk. Derfor har langt færre børn end normalt udviklet beskyttende immunitet og er i stedet i risikozonen for at blive smittet.
Læg dertil, at Danmark i mellemtiden er blevet fuldstændig genåbnet med langt mere social kontakt som den naturlige konsekvens, og at de smittebeskyttende tiltag som sprit og håndvask – der jo også virker mod andre sygdomme end COVID-19 – for mange er gledet lidt i baggrunden, i takt med at coronavaccinerne er blevet udrullet, og smitten er faldet.
Det er formentlig også kombinationen af manglende immunitet fra sidste vinter og genåbningen, der kan forklare den markante stigning i forskellige forkølelsesvira, som praktiserende læger også har været ude og beskrive i flere medier. Det er, som om sygdommene bare står i kø for at gøre os syge i øjeblikket. Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, fortæller eksempelvis også til TV 2, at de praktiserende læger i øjeblikket ser langt flere astma- og KOL-patienter end normalt.
Men der er også noget af den pludselige ekstra sygdomsbyrde, som lægerne har sværere ved at finde årsagen til. Rundt omkring på de danske hospitaler oplever man nemlig også, at flere bliver akut syge.
»Vi kan faktisk ikke forklare det hele. Vi er presset over hele linjen,« som Anders Kühnau fra Region Midtjylland siger til TV 2.
Hvad betyder corona for det her?
Sidste vinter var corona en direkte årsag til den massive travlhed på landets sygehuse, som blandt andet førte til masseaflysninger af planlagte ikkeakutte behandlinger og operationer for tusinder af patienter. Da pandemien var på sit højeste herhjemme, i januar 2021, var der næsten 1.000 indlagte med COVID-19, hvoraf omkring 140 var på intensiv. Det skabte en pukkel af uafviklede indgreb, som læger og sygeplejersker i øjeblikket også skal håndtere ud over den ekstra sygdomstravlhed.
Det er endnu uvist, hvor meget corona kommer til at rase i løbet af efteråret og vinteren. Næsten 75 procent af alle danskere er færdigvaccineret mod COVID-19, hvilket er den primære årsag til, at smitten ikke får ordentligt fat, selv om al samfundsaktivitet er genoptaget.
Men i takt med at vaccinernes effekt aftager, temperaturerne falder, og vi stimler sammen indenfor, forventer SSI, at coronasmitten vil stige, i værste fald med flere tusinde nye tilfælde om dagen. Mange vil dog få et mildere forløb på grund af vaccinen. Men det vil stadig kunne mærkes på hospitalerne og føje til det krydspres af travlhed, som allerede tynger.
Hvad med influenzaen?
Influenza er en af de helt store jokere i forhold til den vintersæson, som det danske sundhedsvæsen kigger frem imod – og nogle steder frygter. Vi skal blot fire år tilbage for at forstå det alvorlige potentiale i en hård influenzaepidemi. I løbet af vinteren 2017/18 kostede virussygdommen ifølge SSI 1.664 danskere livet og pressede hospitalerne voldsomt med 900 nyindlagte patienter om ugen, da epidemien toppede i februar.
Og som udbredelsen af RS-virus viser, er den danske befolkning formentlig endnu mere sårbar i år, da der nærmest ingen influenzatilfælde var sidste år, og den opbyggede immunitet derfor er meget begrænset. Samtidig advarer SSI om dobbeltforløb med både corona og influenza, der risikerer at gøre de ramte alvorligt syge.
Det er også derfor, at Sundhedsstyrelsen er gået i offensiven for at få så mange som muligt vaccineret mod influenza. SSI har bestilt rekordmange doser, 2,5 millioner i alt, hvilket er 900.000 flere end sidste år. Den 1. oktober begyndte et gratis tilbud om influenzavaccinen for både ældre over 65 år, gravide, særligt udsatte og sundhedspersonale. I denne sæson får børn fra to til seks år også ekstraordinært tilbudt gratis vaccination som næsespray, hvilket har affødt en del diskussion, blandt andet på lederplads her i Information. Den principielle debat går på, om børn skal lade sig vaccinere primært for voksnes og samfundets skyld.
Forhåbentlig rammer årets vaccine plet i forhold til den type influenzavirus, som kommer til at florere, for ellers vil dens effektivitet være meget begrænset. Det var det, der gik galt under den voldsomme influenzaepidemi i 2017/18.
Hvilken rolle spiller de strejkende sygeplejersker?
Ligesom coronakrisens nedlukning af hospitalvæsenet har den månedlange sygeplejestrejke hen over sommeren også ført til en stor mængde aflyste og udsatte operationer og behandlinger.
Ifølge et notat fra Sundhedsstyrelsen udgivet i slutningen af august vil det tage op mod to år at indhente det forsømte. Den vurdering finder flere sundhedsøkonomer dog lidt for pessimistisk, blandt andet fordi den ikke har medtaget privathospitalernes kapacitet, som de beskriver i Avisen Danmark.
Men selv om sygeplejekonflikten er afsluttet, kaster den stadig skygger over det fortravlede danske sundhedssystem. For mange sygeplejersker er så utilfredse med regeringens indgreb, som ikke gav dem ekstra indrømmelser efter ti ugers strejke, at de nu nægter at tage ekstra vagter. Andre afholder den ferie, de ikke fik under strejken. Dertil kommer alle de ubesatte stillinger, som ifølge Dansk Sygeplejeråd skyldes for lav løn og dårlige arbejdsvilkår. Nogle afdelinger har ifølge sygeplejerådet helt op til 40-50 procent ubesatte sygeplejerskestillinger.
Presset fra personalemanglen, som også gør sig gældende for jordemødrene, fik for nylig Anders Kühnau fra Region Midt til at argumentere for en ekstra pose penge fra regeringen til at belønne sygeplejerskerne for overarbejde. Et forslag, der dog er blevet kritiseret for at komme for sent og være utilstrækkeligt.
Hvor galt kan det gå?
Det er altså en giftig kombination af ekstra sygdom, en stor pukkel af forsinkede og aflyste indgreb, personalemangel og en potentiel dobbeltepidemi af corona og influenza til vinter, som udgør den perfekte storm, Magnus Heunicke tidligere har beskrevet.
Det danske sundhedsvæsen udmærker sig ved at være forholdsvist billigt og ret effektivt sammenlignet med mange andre lande. Men det betyder også, at der ikke er ekstra sygehuskapacitet til en spidsbelastning, som den Danmark står over for.
Sundhedsstyrelsens beredskabsplaner fra coronakrisen viste, at det var muligt at øge kapaciteten markant i en periode, hvis det blev nødvendigt, men det er drænende for et sundhedssystem, hvor personalet allerede har løbet stærkt længe.
Vi har også set, hvor effektive de forskellige coronarestriktioner er for hospitalsbelastningen, hvis det skulle komme så vidt. Ligesom særtiltag som ekstra midler eller en lempelse af behandlingsgarantien, der betyder, at alle patienter uanset sygdom har ret til behandling inden for 30 dage, kan lette trykket.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har allerede på et møde med Danske Regioner i sidste uge understreget, at regeringen er klar til at tilføre sundhedsvæsenet de penge, der er behov for, for at komme i bund med forsinkelserne. Men han har for nu afvist at suspendere behandlingsgarantien.
Så trods de dramatiske vendinger fra både politikere og personale skal man næppe frygte et decideret kollapset dansk sundhedsvæsen. Men der er ingen tvivl om, at man går en hård vinter i møde på de danske hospitalsgange.
Magnus Heunicke aner ikke hvor galt det står til i det danske sundhedsvæsen. Vi er mange som, siden midt juli har vidst at RS var på vej. Han skulle have fulgt Anders Kynau' s råd om både at betale sygeplejersker ekstra for mer og overarbejde og garantere at der kom en lønstigning på sigt. Morsomt at Anders Kynau alligevel havde en ekstra pose penge. Men, under alle omstændigheder er det nok for sent. Tjek dagens Dr nyheder for hvor mange sygeplejerske stillinger det ikke er lykkes at besætte. Hilsen børnesygeplejersken som har sagt op.
Jeg er overbevist om, at det ville gavne meget, hvis regeringen fulgte op, på det som Mette Frederiksen sagde på et stor møde i Fredericia, at de skal have et bedre arbejdsmiljø, så de ikke løber TRE skridt efter deres fodtøj, og føler, at de ikke slår til og jeg har hørt flere steder fra, at nogle af dem går grædende hjem, netop fordi de har denne følelse. Det er jo ikke robotter. Giv dem da for Hel... et bedre arbejdsmiljø, det kan vel ikke være så svært. Fjern de unødvendige regler og kontroller, der bliver kontrolleret af kontroller - I kan selv forsætte. Spørgsmålet kan så være om der er for mange kolde hænder, der forsøger, at styre det hele, de har også en højere løn, da de er akademikere, men de er jo ikke på gulvet, hvor det psykiske hårde arbejde er, de sidder jo på et lunt kontor. Jeg har læst at regioner kun søger folk til deltid, er det ikke helt galt, for dem der har mulighed for heltid ville det jo også gavne bankkontoen, jeg er klar over, at det ikke er alle der, af en eller anden grund ikke kan, men så må de jo tage den løn det giver, at være på halvtid. Men det ville jo også gavne med lidt mere i løn, men jeg kan ikke udtale mig om, hvor meget da jeg ikke ved noget om det.
Mette Frederiksen og åbningstalen stemmer ikke overens med deltid og høje boligudgiften. I tilgift er trafikken i Storkøbenhavn brudt sammen. Det hele skyldtes total mangel på visioner gennem 30 år. Ingen regering kan løse denne krise på kort sigt. Hvilken krise?
Bare vent til vinter når udgifter til varme og fødevarer siger med 30%.. Boligmarkedet falder, men ikke nok. En farlig cocktail tårnet sig op!
Men pyt kun arbejdsløse og pensionister bliver ramt. Resten klarer sig nok, uden at gå fra hus og hjem.
Det kunne måske også være, at jo mere urimeligt travlt sundhedspersonalet har,
jo større risiko er der for at de forjagede overser detaljer og side-symptomer hos patienterne, hvilket så betyder,
at patienterne vil vende tilbage i sundhedskøerne,
fordi de ikke var færdigbehandlede eller havde andre sygdomme.
Det er skruen uden ende.
Og hvem har skylden?
Det har de politikere som håbede og satsede på, at sundhed, sygdom og pleje kunne påvirkes positivt af økonomiske besparelser. Bare sådan lige et par procenter mindre pr. år, ikkesandt.. :-/
Det triste er at vi har de politikere vi har stemt på.
Mvh Hanne Pedersen
Jeg vil bare minde om, at den nuværende kritiske situation mht sundhedsvæsen og andre offentlige institutioner bl.a infrastrukturen, er skabt af tidligere regeringer, bestående af de mest højredrejede politikere vi kan finde i Danmark, der i næsten 20 år bestod af populistiske (næsten)enkeltmandsprojekter (Anders Fogh, Lars Løkke, Pia Kjærsgaard, Helle Thorning, Bjarne Corydon, Morten Østergaard og mange flere), der havde for travlt med at profilere sig selv og ikke havde en føling med (og var ligeglade med?) hvad der skete blandt det folk, det var meningen de skulle forvalte et leveværdigt samfund for - bemærkninger som "2000 kr - tja, det er vel et par ekstra sko!" Eller; "SU - jamen det er da blot lidt cafe-penge, resten betaler forældrene da!" Og dette er bare i det små! Så var der den meget barske konflikt vedr de praktiserende lægers område - konsekvensen af den mærker vi rigtig tydeligt i disse år - ingen læger på landet, og de læger der er, ønsker for manges vedkommende at arbejde som vikarer på regionsskabte klinikker - du kan ikke være sikker på at du har den samme læge hele tiden (hvor blev familie-læge-traditionen af ?), og der er ingen garanti for at du kan få entid hvis du er så heldig at have en læge, inden for en overskuelig fremtid. De skalnæsten være død før det fremkalder en tid hos lægen. Dernæst lærerkonflikten som også er et on-going kapitel af dårlige beslutninger der kun har skabt kaos i folkeskolen og det breder sig.
Fra at være et misundelsesværdigt samfund,set udefra, er Danmark nærmest blevet skraldespanden med alle de dårlige beslutninger, truffet for at skabe rigdom og vækst blandt de der kun tænker på at blive rigere, som så i øvrigt flytter deres formuer til udlandet, så de slipper for at betale skat i Danmark. Nogle få undtaget.
Jeg er efterhånden lidt træ af den korte hukommelse de fleste er i besiddelse af. Vi ved jo godt alle sammen, at det at styre et land handler om langtidsplanlægning og aftaler der skal holde efter næste folketingsvalg, uanset hvem der kommer til magten. Den form for styring og aftaler blæste Fogh højt og flot på, aflyste alle indgåede aftaler der ikke passede ham, og derfra er det blot gået ned ad bakke. Og ja, det er hvad vi har fået ud af at lade egoister(narcissister?) sidde på den plads, hvor de skal tage sig af alle andre end dem selv - det slap de ikke særlig godt fra, og det er den pris vi betaler i dag - så ja - det handler i meget høj grad om hvem vi stemmer på og hvad VI ønsker os for fremtiden og for alle os der bare må finde os i ikke at kunne stoppe et løbsk tog,fordi politikerne har glemt hvad deres fornemste opgave er - at tage sig af alle andres ve og vel i alt hvad der har med det levede liv at gøre, med evnen til at kunne se ud over egen næsetip.
Nuværende regering har haft travlt på mange fronter, primært med en pandemi,som jeg syns vi har klaret bedre end de fleste, samtidig med at alt andet også har skullet fungere. Det der kan gøre mig lidt træt er så, når oppositionen sidder på deres flade og beklager sig over et eller andet der ikke fungerer, er undersøgt ordentligt eller hvad det nu kan være - som blev skabt i deres regeringstid og som de undlod at handle på - det kalder jeg altså hykleri og det er meget udbredt for tiden. De sad der i næsten 20 år og har i mine øjne næsten banket os tilbage til stenalderen og lukket øjnene for mangt og meget, blot for selv at score den største kage.
Men jeg kan jo slutte med at sige, at ingen er perfekte, nogen klarer det bedre end andre og alle kan fejle.
Jeg håber de får rettet op på sundhedsvæsenet, men det sker ikke over en nat, så lad os holde dem til ilden, men giv dem arbejdsro.
Mette Frederiksen siger jo “at ethvert (Covid) dødsfald er tragisk” og derfor fik mange at de sygeste og svageste lov til at forlænge deres pinsler mens ungdommen og vores fremtid blev spærret inde.
Nu er der flere syge og det er klart at sygehusene bliver presset.
Engang sagde man ofte når folk døde efter nogen tids sygdom “godt han/hun fik fred”.
Nu må ingen dø. Interessant udvikling.
Michael Friis,
Når vi bruger talemåden "Godt, han/hun fik fred", så ligger der det i det, at vi trøster os ved, at et menneskes lidelser ved svær sygdom, sygeleje og død nu er ophørt, ikke at deres liv som sådan var værdiløst og ikke værd at leve. Der er en væsentlig forskel.
Har lige læst et interview med Mette Frederiksen ( TV Lorry) hvor hun bliver spurgt om problematikken ift alle de ledige sygeplejerske stillinger det ikke er lykkedes at besætte. Hun siger at regeringen er opmærksomme på problemet og mener at en del af løsningen er at os i sundhedsvæsenet "får lov at bruge vores tid på patienter istedet for at bruge tiden bag en computerskærm på at registrere og dokumentere". Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde? Tiden med akkreditering er forlængst ovre og vi bruger ikke meget tid på dokumentation. Det må sørme da også være svært for Mette at erkende at regeringen og dens blå støttepartier virkelig skød sig selv i foden med indgrebet i sygeplejerske konflikten.
Som patient med flere forskellige sygdomme kan man altså også godt ønske sig en vis grad af dokumentation, skulle jeg hilse og sige...
Der jamres meget over silotænkning - at hvert speciale kun koncentrerer sig om "egen" sygdom, så patienter alene beskrives ud fra den enkelte afdelings diagnose og Gud ved, hvordan alle stumperne kan samles?
Jeg er glad for at have oplevet, at diverse sygehusspecialer med afdelinger for gigt, lunger, hjerte, søvnklinik, kommunal genoptræning og praktiserende læge og tandlæge i det mindste har FORSØGT at samarbejde, så jeg kun i begrænset omfang alene på Herrens Mark har skullet farte rundt med en diplomatkuffert med diagnoser og fakta...
Og til den ende er det altså nødvendigt med en vis grad af beskrivelse og dokumentation!
Og jeg ELSKER dette sygehusnotat før hjerteoperation: En yderst velbevaret kvinde på xx år... hvorefter følger en beskrivelse af alle mine gebrækkeligheder :-)
Jeg følte mig nærmest som en mellemting mellem Egtvedpigen og Tollundmanden... :-)
@COVID19 pandemien er ikke aflyst
COVID19 pandemien er først at betragte som overstået, når WHO nedklassificerer sygdommen, som værende ikke længere en pandemi.
I den almindelige vaccinations eufori, som vi med rette kan glæde os over skal vi lige erindre dette. Det er ikke Folketinget, Sundhedsstyrelsens notater eller lignende som afskaffer COVID19, for virus har sine egne veje.
Lad os håbe, at vi bliver forskånet for en mutation, som langsomt sniger sig udenom vaccinerne. Indtil nu ser det nogenlunde godt ud.
Pandemien er ikke væk herhjemme med knap 500 daglige registrerede tilfælde og et ikke ringe antal døde i September måned 2021 72 døde imod 24 døde tilsvarende i September måned 2020. Vi må antage, at de 72 døde i September måned 2021 overvejende kan tilskrives gruppen af ikke vaccinerede eller gruppen af kun vaccineret med 1 stik. Men hvor ville det være fint, hvis døds statistikken kunne vise aldersfordeling og sammensætning på antal ikke vaccineret antal vaccineret med 1 stik og antal fuldt ud vaccineret med 2 stik.
Nok om den aktuelle COVID19 smitteudvikling.
Gode råd til vinteren.
Antistof test, så vi får målt niveauet af antistof hos en population af de fuldt vaccinerede og dermed får en indikation af, hvor længe og hvor højt immunitets niveauet er nu.
Vaccine producenterne har ikke lovet varig immunitet. Der er 8-9 måneders garanti fra producenternes side, så skal vaccinen fornyes med et 3 stik. Det er fuldstændig afgørende for vinterens forløb 2021-2022, at der lægges en minutiøs plan for vaccination med det 3 stik, så vi ikke står med et snigende fald i immunitet og dernæst et nyt stort udbrud af COVID19.
Måske er der allerede grupper af befolkningen som er ved at opbygge en varig immunitet mod COVID19 aktuelt Delta varianten ?.
Der skal fortsat nøje overvåges på PCR testene, så vi får fanget, hvis der er nye varianter under opsejling og vurderet om en ny variant kan ændre trusselsbilledet.
Vaccineproducenterne er ved at udvikle kombinationsvacciner ( COVID 19+INFLUENZA ). Det kan vise sig at være en meget vigtig hjælp i at begrænse pandemien i fremtiden.
Vores sygeplejersker
Det er virkeligt tåbeligt især at de borgerlige partier, som aktivt har spændt ben for enhver mulighed for at honorere sygeplejerskerne efter den seneste konflikt. Enhver kan se, at det er som at få smidt en beskidt gulvklud lige i synet på sygeplejerskerne, at ingen politikere vil godskrive vores sygeplejersker for deres fine indsats under pandemien.
Vi skal have en revision af lønindplaceringen af sygeplejerskerne og det skal være sat i gang nu og ikke en gang ude i en fjern fremtid. Sygeplejerskernes grundløn skal løftes.
Jeg bliver endnu mere harm over at erfare, at sygeplejersker som under pandemien har fået COVID19 og kæmpet med langtidsvirkningerne af sygdommen at de er blevet fyret på gråt papir med begrundelsen - vi har ikke penge til at finansiere en længere varende sygeperiode med forsøg på at få de syge sygeplejersker reddet over i et andet job eller tilbage i faget på ændrede vilkår.
Sikkert helt rigtigt at Regionerne ikke har pengene, men så må Folketinget hoste op med en kompensation til Regionerne, så der iværksættes en reel sygeindsats overfor personale, der er blevet smittet med COVID19 og som ikke er i stand til at vende tilbage til arbejdet igen på grund af langtidsvirkninger af sygdommen.
Husk det nu i gæve vælgere- der er Regionsrådsvalg og Kommunalvalg meget snart.
Konfronter de borgerlige politikere med deres stædige afvisning af at kompensere sygeplejerskerne ved overenskomstforhandlingerne og bagefter strejken.
Konfronter de borgerlige politikere ( V+K+LA+DF+NB), som hele tiden har haft travlt med at brokke sig over alle COVID19 restriktioner og ønsket dem fjernet jo hurtigere og jo mere overilet jo bedre
ikke sandt - de herrer og den dame såkaldte borgerlige partier.
Jakob Ellemann Jensen (V)
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Søren Pape Poulsen (Konservative)
Alex Vanopslagh (Liberal Alliance)
Pernille Vermund ( Nye Borgerlige )
Hastværk kan vise sig at være lastværk.
VH
KFK
Alt forladt... hvad ved Mette om påkrævet dokumentation og nødvendig dokumentation.