Grindsted-rapporten
Læsetid: 5 min.

Politikere kritiserer region efter Grindsted-afsløringer: »Vi er ikke blevet inddraget«

Politikerne skulle være blevet taget med på råd om Region Syddanmarks håndtering af sagen om forurening i Grindsted, lyder kritikken nu fra en række af regionens politikere. Embedsværket er næsten blevet en stat i staten, lyder det fra en, mens en anden siger, at hans tillid er blevet »undergravet«
Grindstedværket en fabrik, som i årene 1924 til slut 1970’erne så meget let på, hvordan man skaffer sig af med affald. Det betyder, at der i dag er fire områder i Grindsted, som er meget forurenede.

Grindstedværket en fabrik, som i årene 1924 til slut 1970’erne så meget let på, hvordan man skaffer sig af med affald. Det betyder, at der i dag er fire områder i Grindsted, som er meget forurenede.

Tobias Nicolai

Indland
29. oktober 2021

Region Syddanmark har forsømt at oplyse regionens politikere om dens beslutninger i den betændte sag om forurening i Grindsted og burde i højere grad have inddraget politikerne.

Sådan lyder kritikken nu fra en række politikere fra regionen.

Flere forskere har i løbet af den seneste uge over for Information blandt andet kritiseret den såkaldte Grindsted-undersøgelse, som skulle undersøge sundheden i den sydvestjyske by, for at være utilstrækkelig. Flere af dem har peget på, at Region Syddanmark har brugt undersøgelsen til at sætte et punktum i sagen om de mulige konsekvenser ved at dele bygrænse med en af landets største forureninger.

Derudover har Information kunnet berette, hvordan embedsværket i Regions Syddanmark afviste at sætte regionens stempel på en ansøgning tilbage i 2018, som potentielt kunne skaffe penge til en undersøgelse af ALS-tilfældene i Grindsted. Den mulighed blev politikerne bare ikke informeret om.

Forureningen stammer fra Grindstedværket, som fra 1924 til 1976 efterlod store mængder giftigt affald og spildevand rundt omkring Grindsted – heriblandt stoffer, man mistænker for at være stærkt kræftfremkaldende og forårsage neurologiske sygdomme.

En af de politikere, der er utilfreds med regionens håndtering, er det konservative regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen.

»Embedsværket i regionshuset er næsten blevet en stat i staten,« siger han og bemærker, at »de er gode og ordentlige mennesker, men det politiske niveaus indflydelse i regionsrådet er betydeligt mindre end en almindelig kommunalbestyrelse eller et byråd«.

Karsten Fogde, der sidder i regionsrådet for SF, mener også, at den seneste uges afsløringer tegner et kritisabelt billede af regionens embedsværk:

»Jeg vil gerne tænke, at de gør deres bedste, men de seneste dages afsløringer har undergravet min tillid til embedsværket,« siger han.

Formand for Region Syddanmark og Danske Regioner, Stephanie Lose (V), er mere positiv.

»Jeg har tillid til, at regionens administration hele vejen igennem har haft et oprigtigt ønske om at undersøge og finde svar i relation til bekymringen for sundheden i Grindsted,« skriver hun i en kommentar til Information.

Kommunikerede gennem pressen og borgerne

Information rettede tirsdag den 19. oktober henvendelse til Region Syddanmark med en række spørgsmål til en artikel, som skulle bringes senere på ugen. I artiklen påpegede flere eksperter, at Grindsted-rapporten, der skulle undersøge borgernes sundhed, gjorde nogle alvorlige sygdomsfund. Derfor burde regionen have lavet en opfølgende undersøgelse af sygdomsbilledet i Grindsted, lød kritikken fra eksperterne.

Få dage efter, om torsdagen og inden artiklen var udkommet, ringede en medarbejder fra regionen til to borgere fra Grindsted, som begge har været aktive i sagen om forurening i Grindsted. Medarbejderen gav borgerne den besked, at man på baggrund af tre nye ALS-fund vil indkalde forskere for at undersøge, om man alligevel skal lave en opfølgende undersøgelse. Begge borgere skrev herefter om regionens planer på Facebook.

Men på det tidspunkt havde regionen hverken spurgt politikerne om deres holdning eller oplyst dem direkte om planerne. Flere af regionsrådets medlemmer måtte i stedet læse om udviklingen på Facebook, hvor de to borgere fortalte om regionens nye tiltag.

Og det møder nu kritik.

Morten Weiss-Pedersen, medlem af Regionsrådet for Konservative, mener, at det vidner om en »meget selvkørende administration«:

»Det er ikke i orden. Det politiske niveau skulle selvfølgelig have været indover som det første,« siger han.

Jørn Lehmann Petersen, regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet, havde også gerne set, at politikerne i regionen kunne forholde sig til det nye tiltag inden resten af befolkningen:

»Jeg havde gerne set, at embedsværket havde informeret os, inden vi kunne læse om det i pressen, og ligeledes fortalt om budskabet fra de to forskere,« siger han og henviser til, at embedsværket heller ikke orienterede politikerne om, at to ALS-forskere tidligere har kritiseret metoderne i Grindsted-undersøgelsen.

Den eneste udmelding, politikerne fik direkte, var nogle svar fra regionen på en række spørgsmål om Grindsted-sagen, som SF tidligere på ugen havde stillet. I et af disse svar skrev regionen, at den ville undersøge tre nye ALS-tilfælde og derefter muligvis drøfte en opfølgende undersøgelse. Disse svar blev som en formalitet sendt ud på mail til alle politikere i Region Syddanmark, hvilket ifølge regionen er kutyme med sådanne svar.

Men det er ifølge flere af politikerne langt fra tilstrækkeligt at oplyse dem på den måde.

Stephanie Lose skriver til Information, at hun mener, at regionsrådspolitikerne burde være blevet orienteret gennem andet end svarene til SF, »så det var nemmere for regionsrådets medlemmer at holde sig orienteret om den seneste udvikling i sagen«.

Hun påpeger dog, at »administrationen« over for Regionsrådet har »beklaget, at det ikke var tilfældet«.

Det bekræfter Kurt Espersen, koncerndirektør ved Region Syddanmark i et skriftligt svar til Information. Han fortæller, at det »hele tiden har været direktionens intention at håndtere sagen og informere regionsrådspolitikerne som det første. Det er beklageligt, at vi ikke har indfriet deres forventninger, hvilket vi også mundtligt har beklaget over for regionsrådet«.

I det hele taget mener flere af politikerne, at afsløringerne i Information og den seneste uges udvikling vidner om et embedsværk, der ikke i tilstrækkelig grad inddrager politikerne.

Vibeke Syppli Enrum, regionsrådsmedlem for Enhedslisten, mener ikke, at »embedsværket har handlet i overensstemmelse med de etiske principper«, når det ikke i første omgang har orienteret regionsrådspolitikerne om, at man ville genindkalde forskergruppen igen. Hun anerkender, at administrationen per definition har magten over det daglige arbejde i regionen:

»Men det skal være inden for nogle politiske rammer, og i den her sag mener jeg, at man har lavet et fejlskøn,« siger Vibeke Syppli Enrum.

Borgere afventer

Blandt borgergruppen, som siden 2018 har fulgt undersøgelsen og kæmpet for at få renset Grindsted, har man stadig i vid udstrækning tiltro til regionen:

Susanne Mathiesen er formand for borgergruppen og en af de to borgere, som regionen ringede op. Hun hørte altså om planerne om en opfølgende undersøgelse før politikerne fra regionen.

»Jeg er simpelthen nødt til at tro på, at ingen af regionens embedsfolk med et forsætligt onde har undladt at sende oplysninger i omløb og håbet på, at det går over af sig selv,« siger hun og tilføjer:

»Sådan tror jeg ikke på, at mennesker handler.«

Der er ved at samle sig en bred enighed blandt politikerne og borgerne om, at særligt de neurologiske sygdomme i Grindsted bør undersøges nærmere.

Særligt er det blusset op, efter Grindsted-borgeren Ketty Hjøllund over den seneste måned har modtaget flere henvendelser om personer med ALS i Grindsted. Regionen har nu valgt at indkalde de forskere, der oprindeligt var involveret i den opfølgende undersøgelse, samt nogle af de forskere, der optræder i Informations artikler, til et møde. Her skal de drøfte, om man alligevel skal lave den opfølgende undersøgelse.

Morten Weiss-Pedersen mener, at hele processen omkring den første undersøgelse og den sidste uges dækning bør føre til, at man tager undersøgelsen op igen:

»Vi bør have en dårlig smag i munden. Der har været for meget forvirring omkring den her proces. Jeg er ved at være tæt på, at vi er nødt til at starte helt forfra igen og måske igangsætte en ny undersøgelse. Det skylder vi borgerne,« siger han.

Serie

Giften i Grindsted

Grindstedværket stod fra 1924 til 1976 bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier. Det har skabt en bekymring blandt de lokale i Grindsted for, om man bliver syg af at bo i den sydvestjyske by. I en ny serie afdækker Information sagen om forureningen i Grindsted.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

I Københavns kommune kører embedsværket rundt med politikerne. Klager over forvaltningen bliver syltet i det uendelige. Kun aktindsigt viser hvad de har beskæftiget sig med. Som borger er man til grin, når åbenbar kriminalitet ikke bliver anmeldt af kommunen, selv om de har pligt dertil.

Vi lever i et kleptrokrati understøttet af en inkompetent forvaltning. Teknisk Forvaltning har så mange møgsager, at man tager sig til hovedet.

et gæt herfra mht. konsekvenserne af denne medie-sag:

Fremover vil embedsmændene inden for jordforurening blive uhyre forsigtige med at drøfte forureningssager og for den sags skyld noget som helst med borgerne løbende. Og ingen regioner vil turde lave lignende, brede undersøgelser af sundheden i forurenede områder. Hvilket egentligt er ærgeligt.

De mørke vinteraftener og omkring Halloween vil gyser-historierne fremover blive suppleret op med 'Grindstedgyseren i Information' og alle miljøembedsmænd vil rulle med øjnene og slå 3 kors for sig.

Alt pga. 'den betændte sag', hvor betændelsen fortrinsvist synes at være medieskabt.

Jeg tænker pt. at mediesagen først og fremmest afspejler en generel begrænset naturfaglig indsigt hos en stor del af de, der udtaler sig, eller et manglende behov for at se sager objektivt, herunder at leve med og statistiske usikkerheder. Hvis det så viser sig, at jeg tager fejl, må jeg jo spise min gamle hat.

Ja, embedsmændene skulle nok lige have prejet politikerne. Dels da de valgte at se bort fra mindretalsudtalelsen fra de to forskere, og dels da de besluttede at indkalde forskerne igen. Formentlig for at afholde et møde(?) Hvilket jo ikke er det samme som at beslutte en supplerende undersøgelse.

Jeg tænker, at embedsmændene har set på forskerne fuldstændigt som når de ser på andre miljørådgivere. Hvis flere forskellige rådgivere er inde over en jordforurenings-sag, kan også de udlægge risici forskelligt og have forskellige anbefalinger. Embedsmændene vælger så normalt den mest overbevisende udlægning. Da der i denne sag bliver blæst derom, vælger man at indkalde forskerne igen for at få disse til at uddybe deres respektive synspunkter, hvilket så også er galt.

Jeg har lige lyttet til pod-casten om samme emne.

Der fremtrækkes til sidst nogle perspektiver, herunder nævnes erstatningssager i USA inden for jordforurening, og mulig frygt for hjemlige krav om endnu flere undersøgelser. Og at borgerne i Grindsted er skræmte.

Journalisterne erklærer til sidst:
"Vi har ikke afdækket, at det er sundhedsskadelig. Vi har kun afdækket, at der har været manglende transparens".
Fint nok, man kan vel gå ud fra, at de berørte borgere ved dette.

Skal man trække historien i skærpende retning, er der noget, der fortsat undrer mig: Sundhedsrapporten har taget højde for tidl. ansættelser i Grindstedværket, dette fremhæves flere steder. Men intet steds nævnes sundhedstatistikken specifikt for denne gruppe. Hvorfor ikke, og hvorfor kommer Information heller ikke inde på dette aspekt?