Baggrund
Læsetid: 8 min.

Regeringen vil undersøge Afghanistan-krigen. Her er dét, vi mangler at få at vide

Fangeudleveringer, drab på civile og andre overgreb på folkeretten og menneskerettighederne. Det er med på støttepartiernes ønskeliste til en ny Afghanistan-udredning. Venstre er åbent for en ny undersøgelse
Regeringen vil undersøge Danmarks 20 år lange engagement i Afghanistan-krigen, og Folketingets partier vil inden for den nærmeste fremtid blive indkaldt til drøftelser om, hvad en ny undersøgelse af Afghanistan-krigen skal omfatte.

Regeringen vil undersøge Danmarks 20 år lange engagement i Afghanistan-krigen, og Folketingets partier vil inden for den nærmeste fremtid blive indkaldt til drøftelser om, hvad en ny undersøgelse af Afghanistan-krigen skal omfatte.

Erik Refner

Indland
4. oktober 2021

Regeringen vil nu undersøge Danmarks 20 år lange engagement i Afghanistan-krigen. Så langt, så godt. Men hvad skal en sådan undersøgelse egentlig se på?

Støttepartierne Enhedslisten og SF hilser forslaget om en undersøgelse velkommen og vil blandt andet have undersøgt, om danske styrker har medvirket til krænkelser af folkeretten og menneskerettighederne.

»Når vi spørger i dag, for eksempel i forbindelse med nye missioner, så lyder svaret, at ’forsvaret har lært af Afghanistan.’ Come on. Det handler også om en politisk læring. Forsvaret har sikkert taget ved lære, men det kan jo ikke ændre på, at de politiske beslutninger bliver truffet på Christiansborg. Det er derfor, at den refleksion skal være til stede, inden beslutningen bliver truffet af Folketinget,« siger Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører Eva Flyvholm.

SF’s udenrigspolitiske ordfører Karsten Hønge er enig:

»Forudsætningen for den demokratiske kontrol med konsekvenserne af den førte udenrigspolitik må jo være, at vi netop ved, hvad der foregår.«

Også fra Venstre er der opbakning til at igangsætte en ny undersøgelse af Afghanistan-krigen, siger partiets udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen:

»Det er vi åbne over for. Vi synes, det er på sin plads, at vi får en undersøgelse af, hvad der gik galt i Afghanistan, og hvad der gjorde, at vi ikke kunne få bygget stabile regeringer op, så korthuset faldt, og Taleban-styret er tilbage igen,« siger Michael Aastrup Jensen.

Han understreger, at det er vigtigt, at en ny undersøgelse ikke kommer til at lave dobbeltarbejde i forhold til det, der tidligere er blevet undersøgt, for eksempel i forbindelse med de tre DIIS-rapporter om erfaringsindsamling fra indsatsen i Afghanistan.

Det er allerede blevet forvarslet, at Folketingets partier vil blive indkaldt til drøftelser om, hvad en ny undersøgelse af Afghanistan-krigen skal omfatte. Mandag er der på Christiansborg indledningsvis et seminar med forskere fra DIIS om den danske indsats i Afghanistan.

Her giver Information et overblik over nogle af de ting, der mangler at blive undersøgt i forhold til den danske Afghanistan-krig, hvad der allerede er blevet undersøgt blandt andet i den historiske krigsudredning og i DIIS’ erfaringsopsamlinger fra 2014, og hvad man forsøgte at få undersøgt med den nedlagte Irak- og Afghanistan-kommission. Vi begynder med det sidste.

Hvad er hullerne i de tidligere undersøgelser?

I 2015 nedlagde statsminister Lars Løkke Rasmussens venstre-regering i utide den Irak- og Afghanistankommission, som den socialdemokratiske regering under Helle Thorning-Schmidt havde igangsat i 2011. Kommissionen havde blandt andet til formål at se på de danske fangeudleveringer i Afghanistan, men fik altså ikke lov til at gøre sit arbejde færdig.

I stedet nedsatte Venstre-regeringen den såkaldte ’historiske krigsudredning’, der i 2019 fremlagde en rapport i fire bind om de danske militære missioner fra 1998 og frem. Her blev beslutningen frem til den danske deltagelse i Afghanistan-krigen undersøgt, men krigsudredningen havde ikke til opgave at se på udviklingen i selve krigen efter den danske beslutning om at deltage. Undersøgelsen konkluderede, at det for den danske regering var et afgørende formål med krigsdeltagelsen at vise, at man bakkede op om USA.

DIIS er i en anden undersøgelse, ’Hvad fik Danmark ud af det? Irak, Afghanistan og forholdet til Washington’, nået frem til en lignende konklusion.

I 2016 afleverede ambassadør Peter Taksøe-Jensen sin udredning, ’Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid’, også kendt som den såkaldte Taksøe-rapport, og samme år afsluttede DIIS arbejdet med erfaringsopsamlingen efter Afghanistan-indsatsen fra 2001 til 2014.

Og nu skal der altså igangsættes en helt ny undersøgelse. Der er allerede skabt flertal for den, men det er til gengæld ikke på plads, hvad den præcis skal undersøge, og hvordan det skal ske. Nu skal partierne se på, hvad regeringen helt konkret lægger frem, siger Michael Aastrup Jensen:

»De har serveretten til, hvad de mener, der skal være rammer for den her undersøgelse. Det tager vi bestik af på den baggrund.«

Men hvad giver så mening at se nærmere på? Et oplagt emne er fangeudleveringer.

»Noget af det mest tragiske ved Afghanistan-krigen er, at vi aldrig formåede at vinde et større flertal af afghanernes opbakning,« siger Karsten Hønge.

»Noget af det mest tragiske ved Afghanistan-krigen er, at vi aldrig formåede at vinde et større flertal af afghanernes opbakning,« siger Karsten Hønge.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Hvad vidste danske styrker om ulovlige drab?

Kort efter at den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2001 besluttede, at Danmark skulle gå med USA ind i Afghanistan, blev det besluttet, at et bidrag skulle bestå af danske specialstyrker.

Fra marts 2002 var cirka 100 danske specialstyrker udstationeret sammen med US Navy Seals og specialstyrker fra Norge, Tyskland, Canada, New Zealand og Australien på basen i Kandahar. Det er tidligere kommet frem, at danske styrker overdrog fanger i den periode. Mange af de sager, der er kommet frem om misbrug, krænkelser og tortur af fanger, stammer herfra.

Sidste år fremlagde Australiens forsvarschef general Angus John Campbell en rapport, der dokumenterede, at australske soldater havde begået 39 ulovlige drab i Afghanistan. Rapporten fremlagde beviser for, at 25 australske specialstyrker havde dræbt fanger, landmænd og andre civile.

Undersøgelsen, der blev udført af forsvarets generalinspektør, blev iværksat i 2016 på baggrund af medieomtale af drab på ubevæbnede mænd og børn.

»Generalinspektøren har fundet, at der er troværdige oplysninger til at underbygge 23 hændelser, der omfatter påståede ulovlige drab på 39 mennesker begået af 25 australske specialstyrker, hovedsageligt fra Special Air Service Regiment,« sagde general Angus John Campbell ved et pressemøde om rapporten.

»Det lyder, som om der har været dækket over mere i Australien end i Danmark,« siger Eva Flyvholm. Hun er dog bekymret for, om danske styrker kan have haft kendskab til begivenheder i Kandahar, som der ikke er blevet reageret på.

Det indgik i den nedlagte Irak- og Afghanistankommission, at den skulle undersøge danske styrkers udlevering af fanger i Afghanistan, og om fangerne var blevet mishandlet eller udsat for tortur.

Kandahar-basen havde et fangecenter fra tidligt i 2002, og det var et af de steder, hvor der tidligst er dokumenteret amerikansk mishandling og tortur af fanger. Den newzealandske journalist Nicky Hager har skrevet to bøger om Afghanistan-krigen, blandt andet senest bogen Hit & Run, der udløste dels en formel undersøgelse af nogle af de afdækkede forhold og dels en undersøgelse af den såkaldte Operation Burnham.

»I den officielle undersøgelse bekræftede kommissionen, at en newzealandsk fange blev overfaldet, mens han var bundet og havde bind for øjnene, og at han derefter blev overdraget til et fangecenter og udsat for tortur,« siger Nicky Hager.

SF’s Karsten Hønge forklarer, at det er vigtigt at få undersøgt de danske fangeudleveringer:

»Flere af Danmarks koalitionspartnere har undersøgt egne bidrag i krigene, hvilket har kortlagt en beskæmmende mangel på opretholdelse af krigens love, når det for eksempel handler om tortur af fanger eller civile tab.«

Information har tidligere afdækket, hvordan danske styrker har udbetalt erstatninger blandt andet for dræbte civile. Karsten Hønge forklarer, at det netop var den nedlagte kommissions opgave at undersøge disse forhold.

»Jeg mener bestemt, at en undersøgelse af krigsindsatsen bør beskæftige sig med, om danske udsendte – formentlig indirekte – har bidraget til problematiske forhold omkring håndteringen af fanger eller overgreb på civile.«

Det er Enhedslisten enig i, siger udenrigspolitisk ordfører Eva Flyvholm:

»Hele sporet omkring fanger, udlevering af fanger, tortur af fanger, det er meget centralt for os. Og der ved vi jo, at Danmark har været involveret, i hvert fald i forhold til udlevering af fanger.«

Var den demokratiske kontrol med krigen stærk nok?

Under Afghanistan-krigen stod de amerikanskledede styrker bag en meget høj grad af kontrol med nyhedsmedierne, forklarer journalisten Nicky Hager:

»New Zealands forsvars mediestrategi omfattede en velfungerende adgang for venligsindede journalister og store anstrengelser for at besværliggøre arbejdet for uafhængige journalister. Man havde lært af Vietnamkrigen og ønskede ikke en løbende, daglig dækning. Det kan have alvorlige konsekvenser for den demokratiske kontrol og en officiel dansk undersøgelse bør se på det danske forsvars mediekontrol,« siger Nicky Hager.

Dertil kommer, om Folketinget løbende er blevet holdt ordentligt orienteret om indsatsen. I flere koalitionslande har der været sager, hvor der blandt andet har været dækket over civile tab under krigen. Nicky Hager opfordrer til, at en undersøgelse bør dykke ned i, om den danske civile kontrol med de militære styrker har været god nok.

SF’s Karsten Hønge er ikke afvisende for at undersøge dette aspekt:

»Helt grundlæggende er det jo et spørgsmål om, hvorvidt den civile, politiske kontrol med den militære indsats har været god nok. Er ministre og politikere blevet orienteret tilstrækkeligt om, hvad man foretog sig i, foran og bag ved frontlinjen?«

Enhedslistens Eva Flyvholm bekræfter, at der er »et meget stort behov« for at få undersøgt, om Folketinget og ministrene er blevet godt nok orienteret om krigens forløb:

»Det har for eksempel været meget svært at få ordentlige tal og dokumentation for antallet af civile dræbte. Vi kan se, hvordan journalister og ngo’er har kunnet berette om en anden virkelighed end den, man kunne se i de officielle data.«

Påvirkede vores uhellige alliancer krigen?

Ved en høring i det amerikanske senat i sidste uge betegnede den amerikanske forsvarschef, general Mark Milley, Afghanistan-krigen som »en strategisk fiasko«, hvor Taleban fik lov til at nedkæmpe hovedstaden Kabul med »nogle få hundrede mand på motorcykler«.

Talebans lette adgang til igen at tage magten i Afghanistan er central for en kommende undersøgelse, forklarer både Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, Enhedslistens ordfører Eva Flyvholm og SF’s ordfører Karsten Hønge:

»Noget af det mest tragiske ved Afghanistan-krigen er, at vi aldrig formåede at vinde et større flertal af afghanernes opbakning. Det så vi tydeligt, da Taleban i sommer buldrede igennem landet uden at møde megen modstand. Den opbakning havde næppe været nemmere at vinde, hvis vi – direkte såvel som indirekte – har opereret uhensigtsmæssigt i forhold til krigens love og almindelige menneskeretlige principper,« siger Karsten Hønge.

Eva Flyvholm ønsker, at undersøgelsen omfatter, hvordan det har påvirket befolkningen, at de danske styrker og koalitionsstyrkerne har benyttet korrupte krigsherrer som samarbejdspartnere og allierede på jorden i det krigshærgede land. Her ligger der en erfaring, som er vigtig fremadrettet, forklarer Eva Flyvholm.

»Vi ser nu de samme faresignaler i Mali. Det har en kæmpe betydning for, at lokalbefolkningen oplever den internationale tilstedeværelse som negativ, og at de derfor bakker op om terrorbevægelser,« siger Eva Flyvholm.

Undersøgelsen skal være uafhængig

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har forklaret til Information, at undersøgelsen skal afdække både militære og civile aspekter af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan. Kommissoriet for en undersøgelse er ikke fastlagt, men skal drøftes på plads med Folketingets partier i den nærmeste fremtid. Ud over indholdet af undersøgelsen er det også af betydning, hvordan den bliver udformet – og her ved man allerede, at undersøgelsen skal være uafhængig. Det har Jeppe Kofod tidligere forklaret til Information:

»Der ligger for mig i det – men jeg vil gerne drøfte det med partierne – at der er uafhængige forskere og andre eksperter, som kan være med til at slå ned på, hvad der er for læringspunkter i vores militære indsats, men også beslutningerne fra skiftende regeringer og et flertal i Folketinget.«

De Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard har tidligere forklaret til Information, at han hilser en undersøgelse meget velkommen, men at den skal være uafhængig, og den skal pege fremad.

Der er allerede en anden undersøgelse i gang, hvor en tværministeriel gruppe evaluerer regeringens evakueringsindsats i Afghanistan. Lignende undersøgelser er i gang i andre lande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

kjeld hougaard

Total-teater. Uddanner man et korps af unge mænd, forstærker den mentalitet de har for ”dræb eller blive dræbt” til den grad at det er det de vil tjene deres penge på og bruge deres existens til. Så vil ALLE krigsparter, måske specielt i Afghanistan krigens rædsler, ”har medvirket til krænkelser af folkeretten og menneskerettighederne”. I kampen hede eller i narko rus. Dr.dk i dag: ” Vi er indoktrineret til at beskytte hinanden og have hinandens ryg, hvorfor vi ikke blander os i, hvad der sker i det enkelte liv. Vi lader lidt den enkelte gøre det, som personen ønsker at gøre. Og så kigger vi væk.” (ang. forsvarsmagtens narkokultur)
At en hygge-politiker sidder i sin sofa og forestiller sig kriges rædsler er anderledes??? De behøver psykiatrisk hjælp mod deres vanforestillinger”.

Helt utroligt som der er kommet politikerkø ved håndvasken, imens man prøver at skubbe bolden over mod militæret. Ideen om en “stueren” krig er helt håbløs. Man skulle hellere kigge på de politiske aspekter. F.eks kunne man overveje det der med at påtvinge folk demokrati. Lyder godt på papiret, temmelig svært i praksis.

Peter Beck-Lauritzen, Arne Albatros Olsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Når det siges: "sandheden, er det første offer, i en krig," - så er det, fordi krig, er en slags kollektiv sindsyge, - som næsten ingen, slipper fra, uden skrammer, (såvel mentalt som fysisk.) Der kan bruges oceaner af tid, og penge, efter en krig, på, at bortforklare, hvorfor indsatsen, ikke lykkedes. Husk på: "at et spejlæg, ikke kan fortrydes." I en krig, kan det heller ikke undgåes helt, at ting går galt, - (det er derfor, at en god officer, sørger for, at det kommer til, at gå så galt som mulig, - for fjenden.) Alt sammen, noget, som er til at forstå. Derimod, er det straks, mere vanskelig at forstå, hvorfor politikere, ikke vælger deres krige, med mere omhu. Hvad med, ikke, at begynde, en krig, - som ikke kan vindes. ? Her ville noget ydmyghed, være på sin plads, i stedet for, at have så store tanker, om ens egen uovervindelighed, i en krig. Det helt forfærdelige, er, når en hær, (som der i forvejen, ikke besidder nogen videre modstandskraft, - også, mister moralen,) - bliver beordret i krig. Så kan det godt være, at en undersøgelse, af den danske afghanistan indsats, kan belyse nogle ret få ting, (som ikke er kendte,) - men hvorfor tærske langhalm på det. ? Er det fordi, at den danske regering, vil komme med en undskyldning. ?

Mon ikke den undersøgelse kommer til at gå nøjagtigt ligesom undersøgelsen om krigen i Irak. Den blev afsluttet før der kom et resultat. Formålet med denne undersøgelse er sikkert politisk, at stanse kritikken mod politikerne for nu, eller forhale tiden så længe at af krigen ikke længere har nogen nyhedsværdi.

Peter Beck-Lauritzen, Jan Fritsbøger og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Hvilke partier gik ind for deltagelse i Afghan-krigen. De må påtage sig det fulde ansvar. At kritisere den nuværende regering for krigsforløbet, er at løbe fra deres ansvar, især venstre/AFR. Fnidder af værste skuffe/ansvarsløshed!
I krig kan alt ske og sker, uanset konventioner, regler og hensigt.
Mig bekendt har amerikanske soldater en særlig beskyttelse mod retsforfølgelse, når de begår kriminelle handlinger i krigszoner. Det er ihvertfald sjældent, at "uncle Sam" stilles til ansvar for drab og mord på uskyldige. Black Water ligeså.
Så næste gang krigen kalder, bliv hjemme.

John Andersen, Michael Kamp og Niels Makholm anbefalede denne kommentar

A report from the Costs of War project at Brown University revealed that 20 years of post-9/11 wars have cost the U.S. an estimated $8 trillion and have killed more than 900,000 people.