Grindsted-rapporten
Læsetid: 7 min.

Region afviste at hjælpe forskere med ALS-undersøgelse af Grindsted. Politikere fik aldrig besked

Region Syddanmark havde i 2018 mulighed for at hjælpe to forskere med at få støtte til ALS-forskning i forureningssagen fra Grindsted. Men det afviste embedsmand – blandt andet med et argument om, at regionen skal følge politiske beslutninger i regionsrådet. Politikerne fik dog aldrig præsenteret forespørgslen
»Vi frasiger os med denne ansøgning muligheden for at lukke Grindsted-sagen, hvis fase 1, som vi håber, viser, at der ikke er grund til bekymring. Med denne ansøgning vil vi forlænge usikkerheden i flere år,« svarede koncernchef i regionen, Kurt Espersen, på de to forskeres forespørgsel.

»Vi frasiger os med denne ansøgning muligheden for at lukke Grindsted-sagen, hvis fase 1, som vi håber, viser, at der ikke er grund til bekymring. Med denne ansøgning vil vi forlænge usikkerheden i flere år,« svarede koncernchef i regionen, Kurt Espersen, på de to forskeres forespørgsel.

Tobias Nicolai

Indland
26. oktober 2021

I 2018 afviste Region Syddanmark at sætte sit stempel på en fondsansøgning, som skulle skaffe penge til at undersøge, hvorvidt det høje antal af ALS-tilfælde i Grindsted kunne skyldes den massive forurening fra Grindstedværket, som de lokale i generationer har boet side om side med.

Den alvorlige nervesygdom ALS er en af de lidelser, som har skabt mest bekymring i forureningssagen. Og det er netop tre nye mulige fund af ALS, som har ført til, at regionen i sidste uge besluttede at genoverveje en opfølgende undersøgelse af Grindsted-borgernes sundhed. 

Ifølge forskerne bag ansøgningen var regionens stempel afgørende for at få støtte fra Novo Nordisks såkaldte Tandem Programme, og der var tale om i alt 15 millioner kroner.

»Vores ansøgning vil blive meget stærkere, hvis I støtter os med et brev eller deltager, hvis det er muligt,« skrev en af forskerne, som forsker i neurologiske lidelser ved Københavns Universitet, i en mail til koncernchef i regionen Kurt Espersen. Det viser en mail fra den 14. december 2018, som Information har fået aktindsigt i.

I første omgang, i en mail den 31. december 2018, svarede Kurt Espersen, at »som region er vi forpligtigede til at følge regionsrådets beslutninger. Vi kan derfor ikke indgå i nogle ansøgninger, før regionsrådet har taget en ny beslutning om en udvidet undersøgelse om Grindsted-borgerne, selv om jeg gerne ville støtte Jeres ansøgning«.

Men Region Syddanmark orienterede aldrig regionalpolitikerne om muligheden for at hjælpe ALS-projektet på vej. Det bekræfter regionen over for Information. 

I en senere mail fra Kurt Espersen, sendt til forskeren den 14. januar 2019, lød argumentet mod at støtte fondsansøgningen med regionens stempel, at den ville ødelægge regionens mulighed for at bruge den såkaldte Grindsted-rapport fra Syddansk Universitet som et punktum i sagen.

»Vi frasiger os med denne ansøgning muligheden for at lukke Grindsted-sagen, hvis fase 1, som vi håber, viser, at der ikke er grund til bekymring. Med denne ansøgning vil vi forlænge usikkerheden i flere år,« skrev han.

Flere udenforstående eksperter har i Information kritiseret Grindsted-rapporten, som var den såkaldte fase 1, for at være så mangelfuld, at den kan klandres for at skabe falsk tryghed for de lokale. Ifølge eksperterne er der flere bekymrende sygdomsfund i rapporten. 

Og nu udtrykker flere regionsrådspolitikere utilfredshed med, at de aldrig fik mulighed for at forholde sig til, om regionen skulle støtte fondsansøgningen. 

En af dem er Villy Søvndal, der er regionsrådsmedlem for SF.

»Vi politikere er jo ikke ansat til at lege blindebuk. Vi er ansat til på et oplyst grundlag at træffe rationelle beslutninger. Og den mulighed er vi efter min overbevisning blevet frataget i denne sag,« siger han.

Karsten Fogde, som er regionsrådsmedlem for SF i Region Syddanmark, »forstår ikke«, at han ikke er blevet præsenteret for muligheden for at give regionens opbakning til en ALS-ansøgning.

»Jeg blev fælt forbandet, da jeg fandt ud af, at man faktisk havde lukket dem ned. De har søgt om støtte til en ansøgning, og så lukker regionen dem bare ned,« siger Karsten Fogde.

Også Vibeke Syppli Enrum, regionsrådsmedlem for Enhedslisten, undrer sig over den manglende orientering. 

»Det havde været interessant at vide allerede i 2018, at forskerne gerne ville søge om de her midler,« siger hun.

»Her er tale om nogle, der vil lave en parallelundersøgelse – det er ikke engang spild af penge. Hvorfor søren skulle man ikke putte den ekstra dimension ind i undersøgelsesmaterialet? Det havde været oplagt.«

En klar fejl

Roger Buch, som forsker i kommunalret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, problematiserer, at regionsrådspolitikerne ikke er blevet orienteret af deres embedsværk om muligheden for at hjælpe fondsstøttet ALS-forskning på vej. Han understreger, at regionalpolitikere ligesom andre politikere er »fuldkommen afhængige af, at embedsmænd informerer dem«.

»Regioner er så store virksomheder, at politikerne ikke er tæt på den daglige drift. Derfor er det en klar fejl, hvis politikerne ikke er blevet orienteret om muligheden for en yderligere undersøgelse. Det virker uforståeligt, og der er et åbenlyst forklaringsproblem for de involverede embedsmænd,« skriver Roger Buch i en mail.

Han tilføjer, at »en sådan moralsk opbakning eller blåstempling vil en region kunne give uden en politisk beslutning. Men når der er tale om et så ømtåligt emne«, så forstår han ikke, at politikerne er blevet holdt udenfor.

Morten Brixtofte Petersen, som er regionsrådsmedlem for De Radikale, anerkender, at det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt for politikerne at få alle sager præsenteret. 

»Men lige præcis sådan en sag her, som har så stor politisk bevågenhed, og som betyder så meget for mange mennesker, der skulle politikerne måske involveres lidt mere end det er tilfældet her,« siger han.

»Det lyder ikke så godt.«

Burde være politisk beslutning

Da Kurt Espersen fra Region Syddanmark blev præsenteret for ideen om at skaffe fondsfinansiering til ALS-forskning på et forskermøde den 22. november 2018 »tilkendegav« han, ifølge et referat som Information har fået aktindsigt i, »umiddelbar interesse med forbehold for, at det er en politisk beslutning«.

Men den 31. december 2018 landede afslaget fra Kurt Espersen som nævnt i forskerens indbakke. Og da Kurt Espersen igen den 14. januar 2019 afviste den konkrete ansøgning fra ALS-forskerne, skrev han, ud over argumentet om muligheden for at lukke Grindsted-sagen ned, at »potentielt kan denne ansøgning – hvis den kommer ud – ødelægge vores gode dialog med journalister og beboere. Det kan udlægges, som om vi gør beboerne i Grindsted til forsøgskaniner i et videnskabeligt projekt. Og intet kunne jo lægge os fjernere«.

Han afsluttede med, at han derfor vil »konkludere, at vi fra Region Syddanmarks side (ikke, red.) kan bakke op om denne ansøgning«.

Karsten Fogde fra SF mener, at regionen burde have ladet politikerne afgøre, om man skulle bakke op om forskernes ansøgning.

»Når de to forskere faktisk anviser vej, der ovenikøbet kunne være udgiftsneutralt for regionen, så forstår jeg ikke, at vi ikke har så meget tæft, at vi benytter os af et sådant tilbud,« siger han.

Villy Søvndal har »svært ved at forstå«, hvorfor Grindsted-rapporten og den ekstra ALS-forskning skulle udelukke hinanden.

»Ansøgningen om det her ville formentlig være en, der tog ret lang tid at bearbejde. Og derfor var der ikke noget til hinder for, at man lavede de her to processer parallelt,« siger han.

Embedsværkets rolle

Det er ikke første gang, at politikerne ikke er blevet orienteret af embedsværket i Region Sydjylland om forhold i Grindsted-sagen.

Mandag beskrev Information, at regionen ignorerede en central indvending fra forskningslederen på Grindsted-rapporten fra SDU. Forskningslederen havde inden udsendelsen af regionens pressemeddelelse om undersøgelsen advaret om, at rapporten ikke kunne dokumentere, at det var sikkert at bo i den sydvestjyske by.

Alligevel udtalte regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i den pressemeddelelse, som blev sendt ud til offentligheden, at rapporterne kunne »dokumentere« netop det. Det forklarede Lose, som også er formand for Danske Regioner med, at hun »ikke var vidende om forskningslederens overvejelse i forhold til den konkrete formulering«, fordi embedsværket aldrig havde orienteret hende om det.

Og i september beskrev DR, at de to samme ALS-forskere, som stod bag fondsansøgningen, havde påpeget i et brev til Region Syddanmark, at de fandt Grindsted-rapportens ALS-fund bekymrende. Men de oplysninger gav embedsværket aldrig videre til den politiske behandling af rapporten i regionsrådet trods løftet om det modsatte.

Kurt Espersen skriver i et svar til Information, at da regionen fik tilsendt forslaget fra de to ALS-forskere »havde vi endnu ikke fået svar på, om der var en øget sundhedsfare ved at bo i Grindsted«.

»Regionsrådet i Region Syddanmark havde besluttet at gennemføre Fase 1 og på baggrund af den og forskernes anbefalinger tage beslutning om, hvorvidt der skulle gennemføres en Fase 2.«

Han tilføjer, at de to ALS-forskeres projekt muligvis ville »kunne blive en del af Fase 2, men eftersom et flertal i forskergruppen i sommeren 2020 anbefalede ikke at gå videre, og regionsrådet fulgte den anbefaling, blev det ikke aktuelt at infomere politikerne om projektet«.

Kurt Espersen understreger i mailen til Information, at det har »været vigtigt for os, at vi var meget præcise i, hvad vi gjorde og sagde i forbindelse med sundhedsundersøgelsen for ikke at skabe forvirring«.

Ifølge ham ville ALS-forskernes projekt »de facto være en påbegyndelse af Fase 2, og hvis vi støttede det, allerede inden Fase 1 var færdiggjort, så ville vi jo signalere, at vi mente, at der var grund til at gå videre – uden at vi havde resultaterne fra Fase 1«.

Kurt Espersen fortæller, at regionen nu er ved at »afdække, vurdere og sagsbehandle« de yderligere informationer, der er kommet frem om Grindsted-rapporten, herunder flere ALS-tilfælde og kritikken af rapporten i Information.

»Det gør vi sammen med forskergruppen, så vi får deres vurdering af informationerne. Såfremt der er belæg for at gå videre, vil vi naturligvis behandle det politisk. Det er fuldstændig normal skik,« udtaler Kurt Espersen.

Information har været i kontakt med den ene af ALS-forskerne, som ikke ønsker at udtale sig i sagen.

Serie

Giften i Grindsted

Grindstedværket stod fra 1924 til 1976 bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier. Det har skabt en bekymring blandt de lokale i Grindsted for, om man bliver syg af at bo i den sydvestjyske by. I en ny serie afdækker Information sagen om forureningen i Grindsted.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for oplysning om denne sag - også for at henlede opmærksomheden på, at vi ikke kun har en klimakrise men også en miljøkrise.

Anders Reinholdt, Poul Genefke-Thye, Gitte Loeyche, John Andersen, Inge Lehmann, Claus Bødtcher-Hansen, David Zennaro, Poul Søren Kjærsgaard, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, søren ploug, Holger Nielsen, Inger Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kurt Espersen eksemplificerer her på glimrende vis, hvorfor hele laget af DJØFFERE skal fejes ud med nye, stærke koste, for de har nogle aldeles destruktive og for virkelige fremskridt ødelæggende indstillinger til, hvordan man gør samfundet stadigt bedre at leve i for den overvejende del af befolkningen.
Det burde rent faktisk være kriminelt at forholde det politiske niveau denne type vigtige oplysninger, ja, man burde muligvis ikke have retten til at sige nej til, at forskningsinstitutioner kan udføre sådanne projekter.

Anders Reinholdt, John Andersen, Inge Lehmann, Poul Søren Kjærsgaard, Kim Houmøller, Marianne Henriksen, Holger Nielsen, Ole Henriksen, Nicki lykke Jensen, Torben Skov, Franz Nitschke og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Der ligger også noget på Avisen Danmark herom: https://avisendanmark.dk/artikel/uden-at-orientere-politikerne-region-af...

Det giver vel kun mening at se nærmere på ALS mv. og jordforurening, hvis der i byen ses en klar sammenhæng mellem de specifikke jordforureningers beliggenhed og sygdomstilfældene. Dette gælder ikke for ALS, så vidt jeg lige kan kan se, tværtimod (uden at have gravet i alle detaljer).

Men det kan evt. se anderledes ud for industrimiljøforurening og arbejdsmiljø over tid, altså beboernes udsættelse for luftforurening fra skorstenene hhv. tidligere ansatte kemikalieudsættelse på værket. Dér har de vel været udsat for tilsvarende stoffer, men i større koncentrationer end resten af borgerne, skulle man tro.

Supplerende undersøgelser deraf ville give meget mere mening, men ligger måske uden for regionens regi (da industrimiljø, arbejdsmiljø og jordforurening ligger hos forskellige myndigheder).

Så skulle jeg finde et hår i suppen, så er det uklart præcist på hvilken måde, man i sundhedsundersøgelsen har justeret for netop ansættelse på selve Grindstedværket. Det fremgår både af sundhedsrapporten og af svar på et presse-borger møde i 2020 at det har man. Men vist ikke helt klart hvordan. (Er de ansatte helt trukket ud, eller har man mindsket deres sygelighed med en eller anden faktor, og hvordan ser deres sygelighed ud sammenlignet med beboernes?).

Pressemødet i 2020 samt sundhedsrapporten findes hér: https://rsyd.dk/wm522019.

https://www.information.dk/node/746901#comment-1526066: "Kurt Espersen eksemplificerer her på glimrende vis, hvorfor hele laget af DJØFFERE skal fejes ud"

Lige for en ordens skyld, så er KE uddannet læge, bl.a. tidl. overlæge https://www.regionsyddanmark.dk/wm500519.

Anders Reinholdt, David Zennaro, Kim Houmøller, Marianne Henriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tak for præciseringen, Lone Bech. Der er dog nogle ting, det kunne være interessant at få oplyst i pressemeddelelsen, f.eks. hvad Kurt Espersens speciale er.
Det burde borge for kvaliteten, når faguddannede indsættes som ledelse - i stedet for folk med økonomisk baggrund; men brønden er forgiftet, og de kvalifikationer, folk kommer med i administrativ retning, er jo ofte baseret på en efteruddannelse, der har bragt dem på samme skæve kurs som bureaukraterne nu i årtier har ført os nedad.
Det er jo som med Sundhedsstyrelsen direktør, der var mere optaget af strukturelle og økonomiske overvejelser, da vi skulle bekæmpe covid-19: måske overkompenserer man ligefrem, når man ikke er indfødt i DJØF-land.

Steffen Gliese

Der er, Gert Romme, tale om, at embedsmændene vil bestemme udenom det politiske niveau i flere og flere sager. Det skal der slås hårdt ned på.

John Andersen og Poul Søren Kjærsgaard anbefalede denne kommentar

Det virker i hvert fald som om den gode Kurt Espersen fortsætter linjen med at berolige patienterne, selv mod bedre vidende. Den gik i gamle dage, men det er ikke en tilfredsstillende strategi i vores dage. I hvert fald ikke som embedsmand i en region.

Flere af debat-indlæggene i denne tråd er mig temmeligt generaliserende og sort/hvide, muligvis mere inspireret af andre medie-sager end lige denne(?).

Mht. topchefernes rolle er den uanset uddannelse nok ikke at kvalitetssikre i en stor detaljeringsgrad,; men KE burde om nogen kunne se, om de statistiske metoder og konklusionerne anvendt i denne sag i grove træk er rimelige. Udover læge er han også tidl. forskningschef. Den medicinske forskning hviler på bjerge af statistik over sygdoms-udbredelse i befolkningsgrupper.

Det mest optimale i denne sag havde da nok været, at brevet fra de 2 forskere var blevet forelagt politikerne, men det ville ikke nødvendigvis have ændre resultatet. Politikerne følger ofte, om end ikke altid, forvaltningernes indstilling. Det jo være, at indstillingen i denne sag i det store og hele er korrekt. Umiddelbart er dette mit indtryk.

Mindretals-kritikken fra de to forskere om, at man ikke ud fra statistikken over de mere sjældne sygdomme i byen 100 % kan afvise en sammenhæng med byens forureninger, kan omvendt heller ikke bruges til det modsatte: at påvise en klar sammenhæng? Der synes ikke at være en rygende pistol, altså tal der skriger mod himlen. De kendte forureninger ligger alle uden for og vest for område 3, som fremhæves af de 2 forskere. Hvad nu hvis det bare ikke er muligt i Grindsted at vise mere statistisk sikre resultater mht. lokale faktorer bag de sjældnere sygdomme, uanset hvor længe man forsker og uanset hvor store beløb man yderligere afsætter?

Altså at det statistiske grundlag er og forbliver for lille. Skal man videre mht. de sjælnere sygdomme og forureninger, skal der mere interregionale eller landsdækkende statslige undersøgelser til. Hvad der ligger langt ud over budgetterne på enkeltsags-niveau.

Embedsmænd og politikere har så valget mellem at sige det, som det måske er: 'Jeres sygdom er så sjælden, at vi ikke statistisk med 100 % sikkerhed kan påvise eller afvise en sammenhæng med jordforureningen i Grindsted - heller ikke med yderligere undersøgelser. Så vi standser hér'. Eller at forenkle budskabet, så det lyder lidt mere overskueligt (og trygt). COVID19 forløbet har vist mange udfordringer med at få alle til både at forstå og acceptere statistikkernes usikkerheder og samtidigt følge rådene mht. restriktioner for at undgå smittespredning og mht. vaccination.