Forurening
Læsetid: 9 min.

Region ignorerede indvending fra forskningsleder i Grindsted-sag

Grindsted-rapport kunne »dokumentere«, at det er sikkert at bo i den sydvestjyske by trods forurening. Det sagde regionsformand Stephanie Lose i en pressemeddelelse i 2020. Men det kunne rapporten netop ikke dokumentere, havde forskningsleder advaret om, inden pressemeddelelsen blev sendt ud til offentligheden. Den indvending ignorerede Region Syddanmark
Borgere i Grindsted har i årevis været bekymrede for, om man bliver syg af at bo i byen som følge af forureningen fra Grindstedværket, der mellem 1924 og 1976 deponerede giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i og omkring byen

Borgere i Grindsted har i årevis været bekymrede for, om man bliver syg af at bo i byen som følge af forureningen fra Grindstedværket, der mellem 1924 og 1976 deponerede giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i og omkring byen

Tobias Nicolai

Indland
25. oktober 2021

Region Syddanmark var advaret: Grindsted-rapporten, som regionen havde fået lavet af forskere fra SDU for at finde ud af, om man bliver syg af at bo tæt på Grindstedværket, kunne ikke dokumentere, at det generelt er sikkert at bo i byen. Advarslen kom fra forskningslederen bag Grindsted-rapporten selv.

Det viser et udkast til pressemeddelelsen, som Region Syddanmark sendte forbi forskningslederen, og som Information har fået aktindsigt i.

Men det valgte regionen at ignorere og sendte alligevel en pressemeddelelse ud til offentligheden, hvori regionsformand Stephanie Lose (V) slog fast, at »vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted«.

Borgere i Grindsted har i årevis været bekymrede for, om man bliver syg af at bo i byen som følge af forureningen fra Grindstedværket, der mellem 1924 og 1976 deponerede giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i og omkring byen.

Derfor igangsatte Region Syddanmark i 2018 en undersøgelse af borgernes sundhed – den såkaldte Grindsted-rapport. I lørdagens Information kritiserede en række eksperter regionen for at bruge rapporten til at forsøge at sætte et punktum i sagen, selv om undersøgelsen gjorde flere bekymrende fund af sygdomme, der kan være knyttet til forureningen.

I udkastet til pressemeddelelsen, som regionen havde sendt til forskningslederen, kommenterede hun, at »det er et stærkt udtryk, at det kan dokumenteres«, at det er sikkert og trygt at bo i Grindsted, sådan som Stephanie Lose påstod i pressemeddelelsen.

»Det er en politisk fortolkning, men ikke noget, rapporten kan dokumentere,« fortsatte forskningslederen i sin kommentar.

Men den centrale indvending ignorerede regionen, og Loses bestridte påstand fik altså lov at nå befolkningen i Grindsted, som i mere end to år havde ventet spændt på SDU-rapportens resultater.

Claus Emmeche, som er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, finder det »dybt problematisk«, at Region Syddanmark på den måde forbigik forskningslederen bag rapporten.

»Det bekræfter jo, at de giver den en tand for meget for at spinne nyheden om den længe ventede rapport,« siger han.

Også Heine Andersen, professor emeritus på Københavns Universitet, som i mange år har beskæftiget sig med forskningsetik, mener, det er opsigtsvækkende, at Stephanie Lose brugte Grindsted-rapporten som dokumentation for noget, forskningslederen bag ellers understreger ikke er tilfældet.

»Region Syddanmark kan have en interesse i at give et billede af, at der ikke er grund til at være nervøse, fordi forureningssagen i Grindsted kan påvirke huspriserne, regionsvalget osv. Det får man jo styrket mistanken om, når de vælger at overhøre forskerens kommentar,« siger han.

Johnni Hansen, som er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse og har læst Grindsted-rapporten, er enig med forskningslederen i, at der ikke er dokumentation for Stephanie Loses udtalelse, som alligevel fik lov at blive i pressemeddelelsen.

»Det rigtige ville være at skrive noget i retning af: Det er ikke farligt som i Tjernobyl at bo i Grindsted, men der kan være sygdomme forårsaget af forureningen, som vi ikke kan afdække ordentligt med denne her undersøgelse,« siger han.

Lose ikke informeret

Ifølge Stephanie Lose, der også er formand for Danske Regioner, henviser formuleringen om, at det er trygt og sikkert at bo i Grindsted »til det faktum, at der i undersøgelsen er påvist en signifikant lavere dødelighed i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer«.

»Men set i bakspejlet, så skal man altid være varsom med at bruge ordet ’dokumentere’ i sammenhæng med statistiske undersøgelser,« siger hun og anerkender, at det er »et stærkt udtryk«.

Stephanie Lose fortæller, at hun ikke blev informeret af sit embedsværk i Region Syddanmark om forskningslederens kommentar til ordvalget ’dokumentere’.

»Ordet indgik i det udkast til pressemeddelelsen, som jeg fik, og jeg var ikke vidende om forskningslederens overvejelse i forhold til den konkrete formulering og tænkte heller ikke selv over den i forbindelse med min egen godkendelse af pressemeddelelsen.«

– Hvad tænker du om, at dit embedsværk har set denne her kommentar, men ignoreret den?

»Det har jeg ikke nogen kommentar til.«

– Hvis du havde været vidende om forskningslederens kommentar, havde du så ændret din formulering?

»Det har i hvert fald været vores hensigt at kommunikere så nuanceret som muligt. Hvis det konkrete ordvalg har gjort, at det i bakspejlet ikke bliver opfattet som tilstrækkeligt nuanceret, så skal man selvfølgelig altid være klar til at sige, at det vil man gerne have gjort anderledes,« siger Stephanie Lose.

Grindstedværket

  • Grindstedværket blev grundlagt i 1924 og producerede både organiske kemikalier, vitaminpiller og lægemidler. Forureningen fra værket er en af danmarkshistoriens værste. En del af stofferne er kræftfremkaldende og mistænkt for at kunne forårsage blandt andet misdannelser, fertilitetsproblemer, genetiske defekter og at påvirke hjernens udvikling.
  • I 1950’erne begyndte værket også at dumpe urenset spildevand i Vesterhavet, fordi lugten blev for voldsom i Grindsted. Det betød, at man i 1960’erne måtte udstede et badeforbud ved området Kærgård Klitplantage. Det gælder stadig den dag i dag.
  • I 2018 viste undersøgelser fra DTU, at der stadig strømmer kræftfremkaldende vinylklorid ud i Grindsted og Varde Å. Det blev startskuddet på den politiske proces, der førte til Grindsted-rapporten fra SDU.
  • I dag er der fire kendte forurenede områder i og omkring Grindsted By. Det er fabriks-grunden, banegravsdepotet, hvor der blev deponeret store mængder af blandt andet kviksølv, afløbsgrøften, som løber ned til Grindsted Å, og Grindsted Kommunes gamle losseplads, som har modtaget 85.000 ton fast affald og slam fra Grindstedværket.

Forskningsleder på Grindsted-rapporten Annette Kjær Ersbøll, som også er professor på Statens Institut for Folkesundhed på SDU, fortæller i et skriftligt svar, at det var »en kommentar«, hun kom med.

»Revidering af en tekst, i dette tilfælde en pressemeddelelse, er en proces, hvor mange ofte kommer med kommentarer og forslag. Den endelige version af pressemeddelelsen udarbejdede regionen, og hvilke af mine forslag eller kommentarer, der blev anvendt, var regionens valg. Det er dem, der stod som afsender på pressemeddelelsen,« udtaler hun.

Grindsted-rapporten blev bestilt hos Statens Institut for Folkesundhed på SDU af Region Syddanmark i 2018 efter et pres fra blandt andet borgere i Grindsted og politikere på Christiansborg. Den havde til formål at undersøge sygdomsbilledet i Grindsted. Rapportens konklusioner blev præsenteret ved et online presse- og borgermøde i 2020.

Flere udenforstående eksperter har i Information kritiseret rapporten for at være mangelfuld og fyldt med så mange metodiske begrænsninger, at den kan klandres for at skabe falsk tryghed for de borgere, der deler bygrænse med en af Danmarks største forureninger.

Ifølge eksperterne er der som beskrevet flere bekymrende sygdomsfund i rapporten. De burde have givet anledning til den opfølgende undersøgelse, som Region Syddanmark oprindeligt valgte at droppe. Efter at være blevet gjort bekendt med eksperternes kritik af Information har regionen meldt ud, at den vil drøfte muligheden for alligevel at lave en opfølgende undersøgelse.

Regionen opfinder årsagssammenhæng

Forskningslederens kommentar til Loses udtalelse var ikke det eneste, som Region Syddanmark ikke medtog i pressemeddelelsen om Grindsted-undersøgelsen.

Som led i undersøgelsen opdelte forskerholdet Grindsted i mindre områder i forhold til forureningen for at se, om der var tegn på lokale forekomster af forskellige sygdomme. Som Information har beskrevet, blev der i den forbindelse gjort flere opsigtsvækkende fund, for eksempel af en 70 procent højere forekomst af skjoldbruskkirtelkræft i et af de forurenede områder. I regionens pressemeddelelse blev det fund forklaret med, at man havde undersøgt en lille population.

»Går man helt ned på byområder bliver udsvingene endnu større på grund af en meget lille befolkningsstørrelse. Derfor finder man eksempelvis en øget forekomst af skjoldbruskkirtelkræft langs de forurenede områder, men til gengæld også 31 pct. færre tilfælde af brystkræft i Østbyen,« stod der.

Men formuleringen »derfor« opponerede forskningslederen fra SDU også mod i en kommentar til udkastet til pressemeddelelsen. Det var ikke »helt korrekt«, skrev hun og forklarede, at »der er stor usikkerhed på grund af færre observationer, men det er jo ikke nødvendigvis forklaringen på, at noget bliver signifikant«.

Det rettede Region Syddanmark heller ikke ind efter. I den pressemeddelelse, som blev sendt ud til offentligheden i maj 2020, er der altså konstrueret en årsagssammenhæng mellem få observationer og et fund af flere tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft, stik imod forskningslederens påtale.

»Det er ikke farligt som i Tjernobyl at bo i Grindsted, men der kan være sygdomme forårsaget af forureningen, som vi ikke kan afdække ordentligt med denne her undersøgelse.« Det budskab burde være formidlet i pressemeddelelsen, hvis det stod til Johnni Hansen, som er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

»Det er ikke farligt som i Tjernobyl at bo i Grindsted, men der kan være sygdomme forårsaget af forureningen, som vi ikke kan afdække ordentligt med denne her undersøgelse.« Det budskab burde være formidlet i pressemeddelelsen, hvis det stod til Johnni Hansen, som er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

Tobias Nicolai

Ifølge Claus Emmeche er det »direkte manipulation«.

»Tilsammen betyder det her jo, at det ikke er forskernes budskab, der kommer til offentlighedens kendskab gennem den pressemeddelelse.«

Stephanie Lose fortæller, at det er en »beklagelig fejl«, som er årsag til, at den kommentar fra forskningslederen blev ignoreret. Ifølge Lose slettede forskningslederen ikke ’derfor’, da hun redigerede i udkastet med brug af værktøjet ’track changes’, men knyttede bare en kommentar til ordvalget. Så i den version, Lose så, var både ’derfor finder’ og forskningslederens forslag til en ny formulering ’man finder’ medtaget.

»Og så ender det med i en senere korrekturlæsning, at sætningen desværre bliver rettet tilbage til den originale derfor-formulering,« forklarer Stephanie Lose.

»Så det har været vores hensigt at indarbejde forskningslederens ændring, men ved en beklagelig fejl, så endte det med at være den oprindelige formulering, der kom med i den pressemeddelelse, som er udsendt.«

Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og har læst Grindsted-rapporten undrer sig også over Region Syddanmarks formidling af dens resultater til offentligheden.

I pressemeddelelsen fremhævede regionen eksempelvis, at der var fundet 31 procent færre tilfælde af brystkræft i Østbyen, selv om det fund ikke var statistisk signifikant. Til gengæld medtog regionen eksempelvis ikke det statistisk signifikante fund af flere astmatilfælde blandt dem, som har boet i Grindsted i perioden 1991 til 2010.

»Det giver jo en mistanke om lidt svingende objektivitet i formidlingen,« siger Hans Sanderson.

Ifølge ham er det desuden vigtigt at bemærke, at statistisk signifikans »ikke alene er afgørende i forhold til, hvilke fund der er sikre og vigtige«.

Stephanie Lose understreger, at »det under ingen omstændigheder« har været Region Syddanmarks intention at formidle SDU-rapporten på en bestemt måde.

»Vi har hele tiden ønsket at stille os på borgernes side i denne her undersøgelse. Der har ikke på vores side været noget som helst ønske om unuanceret kommunikation. Det mener jeg faktisk. Der bliver listet en lang række sygdomme op i pressemeddelelsen, både nogle med øget og mindre forekomst i Grindsted,« siger hun.

Forskningsleder fjerner fund om neurologiske lidelser

Der er også inputs fra forskningslederen, som Region Syddanmark valgte at medtage. I et udkast til pressemeddelelsen havde regionen oprindeligt beskrevet rapportens fund af en øget forekomst af neurologiske sygdomme i området Østbyen i Grindsted. Østbyen er ikke blevet undersøgt for forurening fra Grindstedværket.

Det fund foreslog forskningslederen fra SDU dog at fjerne fra pressemeddelelsen, og i det tilfælde lyttede regionen til hendes input. Fundet blev altså ikke beskrevet i den endelige pressemeddelelse, til trods for at Grindsted-undersøgelsen faktisk viste en markant øget forekomst af den alvorlige neurologiske sygdom ALS i netop Østbyen. Ligesom der også blev fundet en generel højere forekomst af både Parkinsons sygdom i området. Østbyen har længe haft de lokale i Grindsteds opmærksomhed, da der har været mistanke om et unormalt højt antal tilfælde af ALS i det område.

Forskningsleder Annette Kjær Ersbøll fortæller i et skriftligt svar, at de i Grindsted-rapporten specifikt har undersøgt demens, Parkinsons sygdom og ALS, samt alle neurologiske lidelser som en samlet sygdomskategori – inklusive de tre nævnte diagnoser.

»Forekomsten af alle neurologiske lidelser som en samlet sygdomskategori er ikke signifikant højere i Østbyen i forhold til forekomsten i de sammenlignelige byer. Rapporten viser, at der er en syv procent øget forekomst af alle neurologiske lidelser i Østbyen i forhold til de sammenlignelige byer. Dette er ikke signifikant. Jeg foreslog derfor en rettelse til pressemeddelelsen, hvor en øget forekomst af neurologiske lidelser som en samlet sygdomskategori i Østbyen blev fjernet,« udtaler hun.

Serie

Giften i Grindsted

Grindstedværket stod fra 1924 til 1976 bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier. Det har skabt en bekymring blandt de lokale i Grindsted for, om man bliver syg af at bo i den sydvestjyske by. I en ny serie afdækker Information sagen om forureningen i Grindsted.

Seneste artikler

  • Først årtier efter advarsel om Grindsted-forurening under private haver er et vandingsforbud nu på vej

    18. maj 2022
    Det virker lidt, som om at hver gang der skabes ny viden om omfanget af Grindsted-forureningen, ser tingene værre ud end først antaget. Både i sagen om ekstra undersøgelser af sundheden i Grindsted og senest med nyt vandingsforbud i et boligområde har myndighederne måttet træffe nye beslutninger, fordi de ikke kom ordentlig til bunds i sagen i første omgang
  • Flere partier: Opdeling af Grindsted-forurening spænder ben for at få ryddet op

    11. februar 2022
    Ansvaret for Grindsted-forureningen er i dag fordelt mellem kommune, region og stat. Det risikerer at gøre den massive forureningssag til en »kastebold«, der ikke bliver gjort noget ved, lyder det fra flere partier. Men på et samråd i denne uge slog miljøministeren fast, at hun mener, at den nuværende ordning fungerer
  • Forskere anbefaler tre nye undersøgelser af sundheden efter Grindsted-forurening

    27. januar 2022
    Anbefalingen sker i kølvandet på nye fund af ALS i byen og skarp kritik i Information af tidligere undersøgelse. De nye undersøgelser skal blandt andet se nærmere på borgernes sygdomme, og hvordan de kan have været udsat for forurening fra Grindstedværket. Ekspert mener, at Region Syddanmark burde have igangsat noget lignede fra begyndelsen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sinne Lundgaard Rasmussen

Burde man ikke helt generelt have en forskningsmæssig pligt til at gøre opmærksom på, at man bliver misbrugt eller fordrejet eller taget til indtægt for noget, man ikke kan stå inde for? Til offentligheden mener jeg - ellers kan vi lige så godt nedlægge al undersøgende forskning.... Undskyld, men det her er et deprimerende eksempel hele vejen rundt.

Søren Fosberg, Inger Pedersen, Svend Erik Sokkelund, uffe hellum, Inge Lehmann, Mikkel Brøgger Petersen, Per Kortegaard, John Andersen, Holger Nielsen, Bjarne Jensen, Hans Larsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis Stephanie Lose var minister havde dette været et oplagt emne for en rigsretssag.

Er det ikke underligt, at kommunen har tilladt en kolonihaveforening lige bag Grindstedværket? Hvor borgerne kan dyrke grøntsager. Eksisterer den stadig mon?
Se evt. også dokumentarfilmen “ jorden er giftig”, som skabte en masse røre.

Jan Fritsbøger

næh nej man har da ikke haft noget ønske om at manipulere budskabet,
og at det i praksis alligevel endte med at være mere beroligende end undersøgelsens resultater gav reelt grundlag for, handler udelukkende om rene tilfældigheder,
som det altid gør når magthavere har fiflet lidt kreativt med sandheden, vi har bare set det lidt for ofte til at vi kan blive ved med at æde den forklaring,
den slags "undersøgende forskning" bruges konsekvent af magthavere til at "dokumentere" deres "gode vilje" og dække over en betændt virkelighed.

at sammenligne dødelighed generelt kan ikke bruges til noget, visse andre byer kunne jo have andre dødelighedsfaktorer som har større effekt end forureningen i grindsted, og jeg gad godt vide om den "signifikant lavere dødelighed" er større end de 7% som åbenbart ikke er signifikant, vælger man at se det man ønsker at se, og være blind for det man ikke ønsker at se ?
"Hvis det konkrete ordvalg har gjort, at det i bakspejlet ikke bliver opfattet som tilstrækkeligt nuanceret, så skal man selvfølgelig altid være klar til at sige, at det vil man gerne have gjort anderledes,"
for man skal da kunne fremstå som seriøs og ærlig, uanset om man er det eller ej !
man kunne let få den mistanke at Lose er en typisk Venstre-politiker,

John Andersen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Lone Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Endnu et eksempel på, hvordan 'økonomi' tiltænkes at have en særskilt værdi, udover at løfte de opgaver, der er nødvendige for at sikre sundt miljø, sundhed og trygge vilkår i samfundet og på arbejdet.
Men det er noget, man bilder sig ind! Der er ikke andre værdier end at forsøge at gøre det bedst muligt for mennesker, samfund og natur.

John Andersen, Inger Pedersen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

S. Lose. Det har jeg ikke nogen kommentar til. Man bliver så træt af politikere.

Kvaliteten af politikernes ytringer de sidste par år har fået mig, til at miste al tillid til dem. Og jeg mener alle politikere.

De ændrer opportunistisk mening hurtigere end jeg kan tabe en varm kartoffel.

Ved de få forsøg, medierne laver på fastholdelse eller forklaring på tidligere udtalelser, er de retorisk mere glatte end teflon. Her i artiklen er Lohses citater faktisk præmieeksempler på det.

Jeg kan faktisk ikke klare, at lytte eller se politikere tale mere. Jeg får en refleksagtig fysisk udløst aversion i det øjeblik, de åbner munden.

Selv nye politikere udløser den reaktion. Så problemet er, jeg ved ikke mere hvem jeg skal stemme på. Hvem kan man stole på?

Alle tidligere politikere gik tilbage til status quo politik, sekundet efter de blev valgt.

Det er endt med, at jeg kun kan beskrive politikerne med denne vittighed.

Hvad har julemanden og en ærlig poltiker tilfælles?

De er begge to myter.

Søren Fosberg

Forurening af miljøet fra Grindstedværket illustrerer vores tilgang til naturen som gratis losseplads for industriens affald. Det er en grundpille for den moderne civilisation. Grindstedværket er ingen undtagelse men normalitet, det eneste specielle er at affaldet er mere giftigt og koncentreret end hvad vi normalt oplever. Så enhver der kan vil nok prøve at rykke væk fra området. Måske ud til kysten hvor de i stedet kan brokke sig over at vindmøller i horisonten ødelægger havudsigten fra terrassen.

Alt hvad vi producerer ender som affald. Det samme gør alt hvad biosfæren producerer - dvs planter og dyr. Naturen recirkulerer sit affald og bruger det som ressource for ny produktion. Det princip har fungeret i 3 milliarder år uden naturen er løbet tør for ressourcer. Men det industrielle affald bliver ofte ikke recirkuleret, det har ingen værdi for producenten og det billigste er blot at dumpe affaldet hvor det er nemmest og nærmest. Et hul i jorden, det må være nok. Samfundet, fællesskabet, bærer byrden men kan ikke tage sig sammen til at værdisætte forurening gennem afgifter og forbud. Jo, i et vist omfang, men slet ikke så det står mål med forureningens omkostninger for fællesskabet. Hvad der er godt firmaet er godt for os alle siger man jo.

Forurening er altså helt normalt, lidt mere her, lidt mindre der, men alle vegne. Hvorfor gøre en sag ud af Grindstedværkets forurening når det hele alligevel uvægerligt ender med et økologisk/økonomisk sammenbrud. Hvornår ved vi ikke helt, men snart, det ved vi.

Den tid den sorg.