Region ignorerede indvending fra forskningsleder i Grindsted-sag

Region Syddanmark var advaret: Grindsted-rapporten, som regionen havde fået lavet af forskere fra SDU for at finde ud af, om man bliver syg af at bo tæt på Grindstedværket, kunne ikke dokumentere, at det generelt er sikkert at bo i byen. Advarslen kom fra forskningslederen bag Grindsted-rapporten selv.

Det viser et udkast til pressemeddelelsen, som Region Syddanmark sendte forbi forskningslederen, og som Information har fået aktindsigt i.

Men det valgte regionen at ignorere og sendte alligevel en pressemeddelelse ud til offentligheden, hvori regionsformand Stephanie Lose (V) slog fast, at »vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted«.

Borgere i Grindsted har i årevis været bekymrede for, om man bliver syg af at bo i byen som følge af forureningen fra Grindstedværket, der mellem 1924 og 1976 deponerede giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i og omkring byen.

Derfor igangsatte Region Syddanmark i 2018 en undersøgelse af borgernes sundhed – den såkaldte Grindsted-rapport. I lørdagens Information kritiserede en række eksperter regionen for at bruge rapporten til at forsøge at sætte et punktum i sagen, selv om undersøgelsen gjorde flere bekymrende fund af sygdomme, der kan være knyttet til forureningen.

I udkastet til pressemeddelelsen, som regionen havde sendt til forskningslederen, kommenterede hun, at »det er et stærkt udtryk, at det kan dokumenteres«, at det er sikkert og trygt at bo i Grindsted, sådan som Stephanie Lose påstod i pressemeddelelsen.

»Det er en politisk fortolkning, men ikke noget, rapporten kan dokumentere,« fortsatte forskningslederen i sin kommentar.

Men den centrale indvending ignorerede regionen, og Loses bestridte påstand fik altså lov at nå befolkningen i Grindsted, som i mere end to år havde ventet spændt på SDU-rapportens resultater.

Claus Emmeche, som er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, finder det »dybt problematisk«, at Region Syddanmark på den måde forbigik forskningslederen bag rapporten.

»Det bekræfter jo, at de giver den en tand for meget for at spinne nyheden om den længe ventede rapport,« siger han.

Også Heine Andersen, professor emeritus på Københavns Universitet, som i mange år har beskæftiget sig med forskningsetik, mener, det er opsigtsvækkende, at Stephanie Lose brugte Grindsted-rapporten som dokumentation for noget, forskningslederen bag ellers understreger ikke er tilfældet.

»Region Syddanmark kan have en interesse i at give et billede af, at der ikke er grund til at være nervøse, fordi forureningssagen i Grindsted kan påvirke huspriserne, regionsvalget osv. Det får man jo styrket mistanken om, når de vælger at overhøre forskerens kommentar,« siger han.

Johnni Hansen, som er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse og har læst Grindsted-rapporten, er enig med forskningslederen i, at der ikke er dokumentation for Stephanie Loses udtalelse, som alligevel fik lov at blive i pressemeddelelsen.

»Det rigtige ville være at skrive noget i retning af: Det er ikke farligt som i Tjernobyl at bo i Grindsted, men der kan være sygdomme forårsaget af forureningen, som vi ikke kan afdække ordentligt med denne her undersøgelse,« siger han.

Lose ikke informeret

Ifølge Stephanie Lose, der også er formand for Danske Regioner, henviser formuleringen om, at det er trygt og sikkert at bo i Grindsted »til det faktum, at der i undersøgelsen er påvist en signifikant lavere dødelighed i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer«.

»Men set i bakspejlet, så skal man altid være varsom med at bruge ordet ’dokumentere’ i sammenhæng med statistiske undersøgelser,« siger hun og anerkender, at det er »et stærkt udtryk«.

Stephanie Lose fortæller, at hun ikke blev informeret af sit embedsværk i Region Syddanmark om forskningslederens kommentar til ordvalget ’dokumentere’.

»Ordet indgik i det udkast til pressemeddelelsen, som jeg fik, og jeg var ikke vidende om forskningslederens overvejelse i forhold til den konkrete formulering og tænkte heller ikke selv over den i forbindelse med min egen godkendelse af pressemeddelelsen.«

– Hvad tænker du om, at dit embedsværk har set denne her kommentar, men ignoreret den?

»Det har jeg ikke nogen kommentar til.«

– Hvis du havde været vidende om forskningslederens kommentar, havde du så ændret din formulering?

»Det har i hvert fald været vores hensigt at kommunikere så nuanceret som muligt. Hvis det konkrete ordvalg har gjort, at det i bakspejlet ikke bliver opfattet som tilstrækkeligt nuanceret, så skal man selvfølgelig altid være klar til at sige, at det vil man gerne have gjort anderledes,« siger Stephanie Lose.

Forskningsleder på Grindsted-rapporten Annette Kjær Ersbøll, som også er professor på Statens Institut for Folkesundhed på SDU, fortæller i et skriftligt svar, at det var »en kommentar«, hun kom med.

»Revidering af en tekst, i dette tilfælde en pressemeddelelse, er en proces, hvor mange ofte kommer med kommentarer og forslag. Den endelige version af pressemeddelelsen udarbejdede regionen, og hvilke af mine forslag eller kommentarer, der blev anvendt, var regionens valg. Det er dem, der stod som afsender på pressemeddelelsen,« udtaler hun.

Grindsted-rapporten blev bestilt hos Statens Institut for Folkesundhed på SDU af Region Syddanmark i 2018 efter et pres fra blandt andet borgere i Grindsted og politikere på Christiansborg. Den havde til formål at undersøge sygdomsbilledet i Grindsted. Rapportens konklusioner blev præsenteret ved et online presse- og borgermøde i 2020.

Flere udenforstående eksperter har i Information kritiseret rapporten for at være mangelfuld og fyldt med så mange metodiske begrænsninger, at den kan klandres for at skabe falsk tryghed for de borgere, der deler bygrænse med en af Danmarks største forureninger.

Ifølge eksperterne er der som beskrevet flere bekymrende sygdomsfund i rapporten. De burde have givet anledning til den opfølgende undersøgelse, som Region Syddanmark oprindeligt valgte at droppe. Efter at være blevet gjort bekendt med eksperternes kritik af Information har regionen meldt ud, at den vil drøfte muligheden for alligevel at lave en opfølgende undersøgelse.

Regionen opfinder årsagssammenhæng

Forskningslederens kommentar til Loses udtalelse var ikke det eneste, som Region Syddanmark ikke medtog i pressemeddelelsen om Grindsted-undersøgelsen.

Som led i undersøgelsen opdelte forskerholdet Grindsted i mindre områder i forhold til forureningen for at se, om der var tegn på lokale forekomster af forskellige sygdomme. Som Information har beskrevet, blev der i den forbindelse gjort flere opsigtsvækkende fund, for eksempel af en 70 procent højere forekomst af skjoldbruskkirtelkræft i et af de forurenede områder. I regionens pressemeddelelse blev det fund forklaret med, at man havde undersøgt en lille population.

»Går man helt ned på byområder bliver udsvingene endnu større på grund af en meget lille befolkningsstørrelse. Derfor finder man eksempelvis en øget forekomst af skjoldbruskkirtelkræft langs de forurenede områder, men til gengæld også 31 pct. færre tilfælde af brystkræft i Østbyen,« stod der.

Men formuleringen »derfor« opponerede forskningslederen fra SDU også mod i en kommentar til udkastet til pressemeddelelsen. Det var ikke »helt korrekt«, skrev hun og forklarede, at »der er stor usikkerhed på grund af færre observationer, men det er jo ikke nødvendigvis forklaringen på, at noget bliver signifikant«.

Det rettede Region Syddanmark heller ikke ind efter. I den pressemeddelelse, som blev sendt ud til offentligheden i maj 2020, er der altså konstrueret en årsagssammenhæng mellem få observationer og et fund af flere tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft, stik imod forskningslederens påtale.

»Det er ikke farligt som i Tjernobyl at bo i Grindsted, men der kan være sygdomme forårsaget af forureningen, som vi ikke kan afdække ordentligt med denne her undersøgelse.« Det budskab burde være formidlet i pressemeddelelsen, hvis det stod til Johnni Hansen, som er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

Tobias Nicolai

Ifølge Claus Emmeche er det »direkte manipulation«.

»Tilsammen betyder det her jo, at det ikke er forskernes budskab, der kommer til offentlighedens kendskab gennem den pressemeddelelse.«

Stephanie Lose fortæller, at det er en »beklagelig fejl«, som er årsag til, at den kommentar fra forskningslederen blev ignoreret. Ifølge Lose slettede forskningslederen ikke ’derfor’, da hun redigerede i udkastet med brug af værktøjet ’track changes’, men knyttede bare en kommentar til ordvalget. Så i den version, Lose så, var både ’derfor finder’ og forskningslederens forslag til en ny formulering ’man finder’ medtaget.

»Og så ender det med i en senere korrekturlæsning, at sætningen desværre bliver rettet tilbage til den originale derfor-formulering,« forklarer Stephanie Lose.

»Så det har været vores hensigt at indarbejde forskningslederens ændring, men ved en beklagelig fejl, så endte det med at være den oprindelige formulering, der kom med i den pressemeddelelse, som er udsendt.«

Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og har læst Grindsted-rapporten undrer sig også over Region Syddanmarks formidling af dens resultater til offentligheden.

I pressemeddelelsen fremhævede regionen eksempelvis, at der var fundet 31 procent færre tilfælde af brystkræft i Østbyen, selv om det fund ikke var statistisk signifikant. Til gengæld medtog regionen eksempelvis ikke det statistisk signifikante fund af flere astmatilfælde blandt dem, som har boet i Grindsted i perioden 1991 til 2010.

»Det giver jo en mistanke om lidt svingende objektivitet i formidlingen,« siger Hans Sanderson.

Ifølge ham er det desuden vigtigt at bemærke, at statistisk signifikans »ikke alene er afgørende i forhold til, hvilke fund der er sikre og vigtige«.

Stephanie Lose understreger, at »det under ingen omstændigheder« har været Region Syddanmarks intention at formidle SDU-rapporten på en bestemt måde.

»Vi har hele tiden ønsket at stille os på borgernes side i denne her undersøgelse. Der har ikke på vores side været noget som helst ønske om unuanceret kommunikation. Det mener jeg faktisk. Der bliver listet en lang række sygdomme op i pressemeddelelsen, både nogle med øget og mindre forekomst i Grindsted,« siger hun.

Forskningsleder fjerner fund om neurologiske lidelser

Der er også inputs fra forskningslederen, som Region Syddanmark valgte at medtage. I et udkast til pressemeddelelsen havde regionen oprindeligt beskrevet rapportens fund af en øget forekomst af neurologiske sygdomme i området Østbyen i Grindsted. Østbyen er ikke blevet undersøgt for forurening fra Grindstedværket.

Det fund foreslog forskningslederen fra SDU dog at fjerne fra pressemeddelelsen, og i det tilfælde lyttede regionen til hendes input. Fundet blev altså ikke beskrevet i den endelige pressemeddelelse, til trods for at Grindsted-undersøgelsen faktisk viste en markant øget forekomst af den alvorlige neurologiske sygdom ALS i netop Østbyen. Ligesom der også blev fundet en generel højere forekomst af både Parkinsons sygdom i området. Østbyen har længe haft de lokale i Grindsteds opmærksomhed, da der har været mistanke om et unormalt højt antal tilfælde af ALS i det område.

Forskningsleder Annette Kjær Ersbøll fortæller i et skriftligt svar, at de i Grindsted-rapporten specifikt har undersøgt demens, Parkinsons sygdom og ALS, samt alle neurologiske lidelser som en samlet sygdomskategori – inklusive de tre nævnte diagnoser.

»Forekomsten af alle neurologiske lidelser som en samlet sygdomskategori er ikke signifikant højere i Østbyen i forhold til forekomsten i de sammenlignelige byer. Rapporten viser, at der er en syv procent øget forekomst af alle neurologiske lidelser i Østbyen i forhold til de sammenlignelige byer. Dette er ikke signifikant. Jeg foreslog derfor en rettelse til pressemeddelelsen, hvor en øget forekomst af neurologiske lidelser som en samlet sygdomskategori i Østbyen blev fjernet,« udtaler hun.