Forurening
Læsetid: 7 min.

Region vidste fra begyndelsen, at omstridt Grindsted-undersøgelse havde store begrænsninger

Politikerne i Region Syddanmark blev allerede inden de iværksatte Grindsted-undersøgelsen advaret om, at metoden havde betydelige svagheder: Den kan ikke sige noget om sammenhængen med forureningen fra Grindstedværket og er uegnet til sjældne sygdomme som ALS, der havde skabt stor bekymring blandt de lokale. Alligevel blev metoden valgt
Grindstedværket dumpede i perioden fra 1924 til 1976 store mængder giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i Grindsted. En del af de stoffer, som findes i den store forurening, er kræftfremkaldende og mistænkt for at kunne forårsage både misdannelser, fertilitetsproblemer, genetiske defekter og at påvirke hjernens udvikling.

Grindstedværket dumpede i perioden fra 1924 til 1976 store mængder giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i Grindsted. En del af de stoffer, som findes i den store forurening, er kræftfremkaldende og mistænkt for at kunne forårsage både misdannelser, fertilitetsproblemer, genetiske defekter og at påvirke hjernens udvikling.

Tobias Nicolai

Indland
27. oktober 2021

Allerede inden Region Syddanmark valgte, at en registerbaseret undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU) skulle bruges til at undersøge sundhedstilstanden blandt borgere i den sydvestjyske by Grindsted, blev regionen gjort bekendt med undersøgelsens store begrænsninger.

Regionen vidste fra begyndelsen, at undersøgelsen ikke kunne sige noget om sammenhængen med den massive forurening fra Grindstedværket, ligesom den var uegnet til at besvare de bekymringer om sjældne sygdomme, såsom den alvorlige nervesygdom ALS, som borgerne i Grindsted har haft.

Det viser en række dokumenter, som Information har fået aktindsigt i.

Alligevel fravalgte Region Syddanmark at lave den opfølgende undersøgelse, der ellers var planlagt fra begyndelsen, og som kunne rette op på nogle af de betydelige mangler ved den første Grindsted-rapport.

Lørdag kritiserede en række eksperter i Information Grindsted-rapporten for at være uegnet til at undersøge de potentielle helbredsmæssige konsekvenser ved Grindstedværkets massive forurening. Undersøgelsen stammer fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU. Men den kritik burde altså ikke være kommet bag på Region Syddanmark.

I det forskningsforslag fra SDU, som regionsrådet i Region Syddanmark endte med at vælge til undersøgelsen af Grindsted, står der nemlig, at projektet har »nogle begrænsninger«.

Her nævnes, at »grundet Grindsted befolkningens relativ lille størrelse« er det »ikke særlig sandsynligt at kunne vise en eventuel øget forekomst for sjældne sygdomme som ALS«. Der skal være en hele tre gange øget risiko for at få ALS i Grindsted sammenlignet med andre byer, hvis det skal være statistisk signifikant – altså ikke tilfældigt – i undersøgelsen, fremgår det også.

Den alvorlige og aggressive nervesygdom ALS, der nedbryder kroppens muskler, herunder evnen til at synke og trække vejret, var ellers en af de sygdomme, der især har skabt den bekymring blandt borgerne i Grindsted, som var med til at give anledning til undersøgelsen.

Johnni Hansen, som er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse og har forsket i ALS, undrer sig over, at Region Syddanmark alligevel sagde god for metoden.

»Man burde ikke have undersøgt ALS med den anvendte registerdatabaserede metode, fordi man burde vide på forhånd, at man næppe ville kunne konkludere noget,« siger han.

Eksperter har de seneste dage i Information også kritiseret, at man ikke iværksatte den planlagte opfølgende undersøgelse, da den første viste øget forekomst af sygdomme som ALS, kræft og provokerede aborter som følge af misdannelser i forskellige områder i Grindsted. Det er alle sygdomme, der potentielt kan skyldes forureningen. 

På baggrund af nye mulige fund af ALS har regionen nu indkaldt en tværfaglig forskergruppe til at revurdere, om der alligevel er brug for en opfølgende undersøgelse.

»Gået min næse forbi«

Stephanie Lose, som er regionsrådsformand for Venstre i Region Syddanmark og formand for Danske Regioner, fortæller i et skrifltigt svar til Information, at undersøgelsesmetoden blev valgt, selv om den »næppe ville kunne give et endegyldigt svar på alle spørgsmål«.

»Men det kunne til gengæld gennemføres inden for en overskuelig periode og bringe os tættere på et svar på, om der som nuværende eller tidligere borgere i Grindsted er grund til at være bekymret for egen sundhed og sygdom,« udtaler hun og tilføjer:

»Og der var i øvrigt bekymring om rigtig mange sygdomme – ud over ALS – blandt borgerne i Grindsted, og derfor blev der lyttet til disse bekymringer og inkluderet mange forskellige sygdomme i undersøgelsen.«

Karsten Fogde, som er regionsrådspolitiker for SF, »har ikke noget svar på«, hvorfor han ikke studsede over undersøgelsens begrænsninger i forhold til ALS.

»Det er gået min næse forbi, det må jeg erkende,« siger han.

I Socialdemokratiet understreger regionsrådsmedlem Jørn Lehmann Petersen, at meningen aldrig var at undersøge specifikt for ALS.

»Det var ALS, som startede undersøgelsen, og så valgte vi, at vi ville have en generel sundhedsundersøgelse om, hvorvidt man bliver mere syg af at bo i Grindsted end i sammenlignelige byer,« siger han.

Også Morten Brixtofte Petersen fra De Radikale fortæller, at undersøgelsen fra SDU efter hans opfattelse var »indledende« og havde til formål at belyse, om der burde foretages yderligere undersøgelser.

»Derfor fokuserede vi ikke på enkelte sygdomme,« siger han.

Ifølge Vibeke Syppli Enrum, som er regionalpolitiker for Enhedslisten, var det »med åbne øjne«, at hun og de andre regionsrådspolitikere sagde ja til at lave undersøgelsen til trods for dens begrænsninger i forhold til ALS.

»Undersøgelsen kunne jo give en overordnet indikation. Og så er det jo en konstant diskussion, når man skal bevise noget, især når der er få tilfælde, om det så er noget andet, der skal til,« siger hun.

– Men hvorfor vedtog I så ikke den opfølgende undersøgelse, når I fra begyndelsen kendte til Grindsted-rapportens betydelige metodiske svagheder?

»Vi troede, at det var en enig forskergruppe, der anbefalede ikke at gå videre med det. Det har vi jo efterfølgende fundet ud af ikke er tilfældet,« siger Vibeke Syppli Enrum med henvisning til, at to ALS-forskere faktisk mente, at der var grundlag for at gå videre på baggrund af Grindsted-rapportens fund af ALS. Men som DR har beskrevet, orienterede embedsværket i Region Syddanmark ikke regionalpolitikerne om den indvending. 

Morten Weiss-Pedersen, regionsrådsmedlem for De Konservative, fortæller, at han var klar over, det var en usikker undersøgelsesmodel, man valgte til at undersøge Grindsted-forureningen.

»Men da vi ikke fik præsenteret andre, nikkede vi ja til den.«

Kan ikke koble sygdom til forurening

Grindstedværket dumpede i perioden fra 1924 til 1976 store mængder giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i Grindsted. En del af de stoffer, som findes i den store forurening, er kræftfremkaldende og mistænkt for at kunne forårsage både misdannelser, fertilitetsproblemer, genetiske defekter og at påvirke hjernens udvikling.

Men selv om forureningen er årsagen til Grindsted-borgernes helbredsbekymringer, kan SDU-undersøgelsen, der er blevet brugt som foreløbigt punktum i sagen, som beskrevet slet ikke bruges til at sige noget om sammenhængen mellem sygdom og forurening. Også det stod klart fra begyndelsen.

I kølvandet på en DTU-undersøgelse fra 2018, som viste forurening i Grindsted-Varde Å med det skadelige stof vinylklorid, der blev brugt på Grindstedværket, spurgte SF’s formand Pia Olsen Dyhr daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), om hun ville tage initiativ »til en undersøgelse af, om der er en forhøjet frekvens af sygdomme i Grindsted by, der kan relateres til kemisk forurening fra Grindstedværket«.

Allerede dengang oplyste både Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, at det ikke var muligt at lave en sådan undersøgelse, da det »selv ved en veldesignet undersøgelse vil være overordentligt svært at konkludere, om et muligt fund af øget sygelighed skyldes forureningen, andre faktorer eller tilfældigheder«. Det viser dokumenter, Information har fået aktindsigt i.

Og da Region Syddanmark påtog sig opgaven med at få foretaget en undersøgelse af borgernes helbred i Grindsted, orienterede regionens embedsværk regionsrådet om, at resultaterne »formentlig« ville være »behæftet med en vis usikkerhed«.

»Desuden vil der næppe kunne påvises en sikker sammenhæng mellem eventuelt øget forekomst af sygdom og forureningen i Grindsted by,« lød det videre.

Alligevel fremgik det modsatte i kommissoriet for undersøgelsens styregruppe, der i september 2018 blev offentliggjort på Region Syddanmark og Billund Kommunes fælles hjemmeside grindstedforureningen.dk.

Her stod der, at undersøgelsen ville forsøge at afdække »hvorvidt der er en geografisk ophobning af specifikke sygdomme i og omkring Grindsted, og hvorvidt der kan spores en sammenhæng mellem eksponering for forurening i Grindsted og risiko for specifikke sygdomme«.

I et skriftligt svar understreger Stephanie Lose, at regionen ikke har lovet, at undersøgelsen kunne give et svar på sammenhængen mellem sygdom og forurening. Hun henviser til den pressemeddelelse, der blev udsendt den 25. juni 2018, i forbindelse med at regionsrådet havde vedtaget undersøgelsen.

»Registerundersøgelsen kan samtidig ikke sige noget om en eventuel årsagssammenhæng til forureningen,« udtaler Jørn Lehmann Petersen fra Socialdemokratiet i den.

Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab, mener, at det hele tiden har stået klart, at rapporten ikke har kunne »svare på de spørgsmål, befolkningen har haft«.

»Nemlig om de kan blive syge af forureningen. For rapporten kan ikke sige noget om årsagssammenhænge,« siger han.

Stolede på embedsværket

Ifølge Socialdemokratiets Jørn Lehmann Petersen var den registerbaserede undersøgelse, den politikerne fik anbefalet.

»Det, vi fik fremlagt fra administrationen og dem, man havde rådført sig med, var, at den her undersøgelse ville give billedet af, om man kunne få materialet til at gå videre med en fase 2-undersøgelse. Så vi havde tillid til administrationen, når de var gået sammen med forskere. Og på det tidspunkt var der ikke nogen forskere, der havde kritiseret metodevalget,« siger han.

Karsten Fogde fra SF fortæller, at han »stolede på embedsværket i regionen«, da han fik anbefalet undersøgelsesmetoden.

»Vi politikere er jo ikke videnskabsfolk,« siger han.

Men han anerkender, at regionalpolitikerne kunne have været mere grundige i valget af Grindsted-undersøgelsen.

»Vi, mig selv inklusive, har ikke været skarpe nok til at sige ’jamen findes der virkelig ikke andre muligheder, når udfordringen er så stor, som den er’,« siger han.

Han var overbevist om, at undersøgelsen også ville bidrage til at afklare, om der var en sammenhæng mellem de lokales bekymringer for deres sundhed og »den kæmpestore forurening«, forklarer han.

»’Nu sker der da noget’, var den følelse, jeg kan huske, at jeg sad med. Men uden nogen dybdegående kritik af, hvad det så var, der kom til at ske. Havde jeg dog bare vidst, hvad jeg ved i dag,« siger Karsten Fogde.

Stephanie Lose oplyser i sit skriftlige svar til Information, at regionsrådet fik forelagt et forslag fra Statens Institut for Folkesundhed til en sundhedsundersøgelse, »der inden for en overskuelig tidshorisont havde potentiale til at give mere viden om sundhed og sygdom blandt borgerne i Grindsted«. 

»Dette forslag valgte regionsrådet at sige ja til,« udtaler hun. 

Ifølge hende lå der også et hensyn til, at nye data om udsivning af det kræftfremkaldende stof vinklorid i Grindsted år fra DTU tilbage i 2018 havde »næret den generelle frygt« blandt borgerne i Grindsted. 

»Derfor valgte vi en model med en hurtig sundhedsundersøgelse på eksisterende data kombineret med en forberedelse af en grundigere fase 2, hvis der viste sig grundlag for det.«

Serie

Giften i Grindsted

Grindstedværket stod fra 1924 til 1976 bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier. Det har skabt en bekymring blandt de lokale i Grindsted for, om man bliver syg af at bo i den sydvestjyske by. I en ny serie afdækker Information sagen om forureningen i Grindsted.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her