RUC vil uddanne grønne økonomer, der skal udfordre de økonomiske modeller

Økonomerne spiller en stor rolle i den grønne omstilling. Det er nemlig deres anbefalinger, der skal hjælpe beslutningstagerne med at træffe de rigtige beslutninger, om så det drejer sig om salg af elbiler eller højere CO2-afgifter. 

Men der er bare ét problem, lyder det ofte fra kritikere: De selv samme økonomer og deres modeller og metoder fra mainstreamøkonomien bidrager ikke i tilstrækkelig grad med løsninger til samtidens store kriser som for eksempel finans-, corona- og særligt klimakrisen. Økonomien er for vækstafhængig. Incitamenterne til den grønne omstilling er ikke stærke nok. Og så skal økonomistudiet i højere grad forankres i pluralisme og virkeligheden frem for i abstrakte modeller, har kritikken blandt andet lydt.

Netop den kritik vil Roskilde Universitet (RUC) nu imødegå med en spritny uddannelse i samfundsøkonomi. En uddannelse, der skal centreres om pluralisme – hvor økonomi ses som videnskabeligt genstandsfelt frem for en metode – tværfaglighed, bæredygtighed og frem for alt den grønne omstilling. Det siger lektor Jakob Vestergaard:

»Grøn omstilling er et af de helt centrale punkter ved uddannelsen sammen med pluralisme. Det er vigtigt, at vores studerende mestrer den neoklassiske økonomi, men de skal også være velbevandrede i en række andre vigtige skoler, så vi får økonomer, som kan betjene sig af forskellige økonomiske begrebssæt.«

Information har sat ham stævne sammen med kollegerne professor Jesper Jespersen og lektor Camilla Jensen. Tre skikkelser, der står bag RUC’s vision om en uddannelse, der skal forme morgendagens grønne økonomer.

Og det er ikke småting, uddannelsen skal udrette, kan man forstå på de tre. Den skal ligefrem fungere som en slags katalysator for en reformation på området, siger de.

»Sigtet med uddannelsen er at uddanne nogle kandidater, der kan blive grønne forandringsagenter. Vi vil sende samfundsøkonomer fra RUC ind i Finansministeriet for at lave bedre modeller, der sikrer en grøn omstilling. For den sags skyld også i kommuner, regioner og virksomheder,« siger Jakob Vestergaard.

»For mange af de modeller, der i dag finder anvendelse, kan ikke i tilstrækkelig grad løse udfordringer som klimakrisen.«

Uddannelsen er endnu ikke endeligt godkendt i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det forventes dog at ske i begyndelsen af det nye år.

Pluralisme

Jesper Jespersen mener, at Finansministeriet i skrivende stund faktisk er ved at gøre ondt værre med den igangværende udarbejdelse af den såkaldte MAKRO-model i samarbejde med DREAMgruppen, der udvikler samfundsøkonomiske analyseværktøjer. En model, der for fremtiden skal samle økonomisk mikro- og makroteori i en modelmæssig syntese, der især skal anvendes til at vurdere konjunkturer, fremskrivninger og konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag.

»Problemet er, at det første, der sker, når samfundsøkonomien kommer i søgang, er, at Finansministeriets store forkromede model bliver suspenderet. Den bliver simpelthen lagt til side ud fra den erkendelse, at den ikke kan give noget som helst svar på, hvordan man kommer igennem en krise som finanskrisen eller som nu under coronakrisen,« siger Jesper Jespersen.

Det samme gør sig ifølge professoren gældende for den kommende MAKRO-model, der heller ikke tager hånd om klimakrisen, den finansielle sektor eller den voksende indkomstulighed.

»Derfor risikerer vi at komme til at leve i en vedvarende modelmæssig undtagelsestilstand, i takt med at problemerne med klimakrisen, den finansielle sektor og fordelingen af goder kun vokser sig større, da modellerne ganske enkelt ikke har svaret på, hvordan problemerne skal løses,« siger han.

Den udfordring skal den nye uddannelse forsøge at ruste fremtidens samfundsøkonomer i at klare gennem »pluralisme, som er en forudsætning for at forstå den verden, der udspiller sig«, lyder det fra Jesper Jespersen. Han så også gerne, at den samfundsøkonomiske diskonteringsrente – renten på penge, der benyttes for at gøre en aktuel investering sammenlignelig med fremtidig indtjening eller tilbagebetaling på investeringen – blev sat nær nul frem for 3,5 procent som i dag. Ifølge Jesper Jespersen kommer der nemlig færre investeringer i grøn omstilling, desto højere renten er, ligesom den høje rente er en »betydelig beskatning af kommende generationers velfærd«.

Dertil skal reformationen ske i kraft af, at der på RUC »er plads til at tænke mere kritisk, fremadrettet og med avantgarde paradigmer«, siger lektor Camilla Jensen.

»Dermed ikke sagt, at der ikke også er brug for en masse af de mere mainstream kandidater fra de andre uddannelser i landet,« fortsætter hun.

Værktøjskassen er god nok

Står det til forskerne på RUC, er der altså meget at komme efter. Og langt hen ad vejen er den nye uddannelse også en kritik af det eksisterende. Så hvordan bliver en sådan grøn uddannelse i samfundsøkonomi mon mødt på Københavns såvel som Aarhus Universitet?

Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, mener, at de økonomer, instituttet i Aarhus sender ud, er mere end gode nok til at varetage modeller, der skal sikre den grønne omstilling.

Omvendt er det ifølge professoren fair nok at spørge, om der er nok fokus på ressource- og klimaøkonomi.

»Her har vi ikke mange fag i dag. Der er klart et marked for at have en mere grøn profil, og det kommer der også i stigende grad mere af på vores uddannelse, hvor flere og flere beskæftiger sig med feltet. Det kan dog godt være, det bør gå hurtigere,« siger Michael Svarer.

Men selv om Aarhus Universitet i de senere år har oplevet en stigning i antallet af studerende, der beskæftiger sig med miljøøkonomi, så kommer et øget fokus på det grønne ikke til at betyde grundlæggende forandringer for økonomiundervisningen:

»Udgangspunktet er klassiske økonomiske redskaber med økonomisk teori og empirisk metode. Det er ikke sådan, at vi udvikler nye kompetencer, men snarere bruger eksisterende på et nyt område som eksempelvis miljøøkonomi,« siger han.

»Det, der er behov for, er, at det bliver dyrere at udlede drivhusgasser, og at give tilskud til udvikling af ny teknologi. Og det kan vi jo sagtens løse med almindelige økonomiske instrumenter.«

Det samme gør sig gældende på Københavns Universitet, der også har fået mere fokus på grøn omstilling i de senere år. Men heller ikke her er der planer om grundlæggende at pille ved mainstreamøkonomien som teoretisk udgangspunkt:

»Omfanget af grønne valgfag er jo blevet opskaleret i de senere år. Vi har en hel forskergruppe, der arbejder med emnet. Så det går i den retning, men det er en fair nok kritik, at der ikke har været nok fokus på det grønne i økonomiprofessionen, og at vi godt kunne have uddannet flere i det,« siger Jeppe Druedahl, lektor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Han tilføjer:

»Tilgangen på vores uddannelse er, at vi giver en masse værktøjer, som så kan bruges ved alle mulige forskellige emner efterfølgende. Selvfølgelig skal man vide nogle grundlæggende ting om klima, men det er også vigtigt, man får et grundigt kendskab til de økonomiske metoder og teorier,« siger Jeppe Druedahl. Han siger også, at kritikken af, at Københavns Universitet ikke har en pluralistisk uddannelse eller kritisk tænkende økonomer, er langt fra virkeligheden.

Grundlæggende er han dog glad for udsigten til, at der kan komme endnu en økonomiuddannelse i landet. I særlig grad, fordi der er udsigt til mere tværfaglige økonomer:

»Hvis vi kan få flere økonomer, der er specialiseret i klima, så synes jeg kun, det er en positiv ting. Især hvis det er nogle økonomer, der er rundet af at kende til anden samfundsvidenskab. Og jeg gætter på, at strukturen på RUC, hvor der er fokus på tværfaglighed, vil give nogle positive synergieffekter. Det kan jeg godt se fordelen i at have, hvor vi på Københavns Universitet let får en mere siloopdelt uddannelse,« siger Jeppe Druedahl.

Et synspunkt, Michael Svarer deler, da der ifølge ham i høj grad er brug for et mere tværfagligt syn på samspillet mellem klima og økonomi.

»Men når vi snakker grundøkonomisk metode, så har vi instrumenterne til at håndtere den grønne omstilling, men vægten af, hvor meget den grønne omstilling skal fylde, kan man altid diskutere, men det er jo også i sidste ende et politisk spørgsmål,« siger han.

Grønt glimrer ved sit fravær

Udlægningen af de forgrønnede økonomiske institutter på Københavns og Aarhus Universitet deler økonom Mads Falkenfleth ikke. Han har en bachelor i økonomi fra Aarhus Universitet og en kandidat fra Københavns Universitet, og i dag er han formand for den danske afdeling af Rethinking Economics, der er et internationalt netværk af studerende og økonomer, der ønsker at fremme pluralisme inden for den økonomiske videnskab, så økonomerne bedre kan løse den grønne omstilling.

Hvad angår netop grøn økonomiundervisning på Københavns og Aarhus Universitet, er meldingen fra Mads Falkenfleth klar:

»De traditionelle økonomiuddannelser forsøger at blive mere grønne, men de er langt bagefter, hvad man kunne forvente i forhold til de udfordringer, samfundet står overfor,« siger han.

»Da jeg afsluttede min kandidatuddannelse i 2019, var der et enkelt kandidatvalgfag, som tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen underviste i, og nu underviser han så også i et valgfag på bacheloren.«

Med valgfagene er der altså fortsat langt til en specifik uddannelse inden for klima- og miljøøkonomi. Og også på Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet glimrer en specifikt grøn uddannelse i økonomi ved sit fravær, lyder det fra Mads Falkenfleth.

At tænke kritisk er der ifølge Falkenfleth heller ikke megen plads til. I hvert fald ikke når det kommer til, hvordan eksaminationerne afvikles. Her har Rethinking Economics Danmark undersøgt, hvilke typer eksamensspørgsmål der gives på de danske økonomiuddannelser ved skriftlige eksaminer, som udgør langt størstedelen af økonomiuddannelsernes eksaminer. I undersøgelsen opdelte man eksamenstyperne i kategorierne ’operer en model-spørgsmål’, ’et beskrivende spørgsmål’, ’et refleksivt spørgsmål’ eller et ’multiple choice-spørgsmål’.

»Her fandt vi, at ’operer en model-spørgsmålene’ i gennemsnit på tværs af alle økonomiuddannelserne fylder 72 procent: Altså spørgsmål, hvor du som studerende bliver bedt om ukritisk at anvende en lært matematisk model til en stiliseret situation uden at overveje, om modellen, situationen eller svarene er realistiske eller brugbare. Så er der de beskrivende spørgsmål, der fylder i gennemsnit 22 procent, mens de refleksive spørgsmål i gennemsnit kun udgør 1,6 procent af eksamensspørgsmålene. Så selv om man forholder sig kritisk til det, man lærer, bliver man nærmest kun vurderet på, om man kan løse problemet med et entydigt facit,« siger Mads Falkenfleth.

»Det tror jeg er farligt, for hvis det er det, man i sidste ende bliver vurderet på, så går der en masse kompleksitet tabt. Og netop med klimaudfordringerne er der tale om ekstremt komplekse problemstillinger.«

Af samme grund ser han et stort lys i den måske kommende RUC-uddannelse:

»Der er stort potentiale i, at vi får økonomer, som går meget mere pluralistisk til værks og fokuserer meget mere på det grønne, som RUC skitserer. Jeg håber også, at det her kan være med til at inspirere de gamle økonomiuddannelser til at blive både grønnere og mere pluralistiske,« siger han.

Hvis RUC’s planer om en uddannelse i samfundsøkonomi med grønt sigte bliver endeligt godkendt i ministeriet, kan de studerende måske allerede fra sensommeren 2022 vælge mellem flere specialiseringer målrettet henholdsvis ’ministerier og organisationer’, ’SMV’er, regioner og kommuner’ og ’den finansielle sektor’.