Grindsted-rapporten
Læsetid: 14 min.

Skarp kritik: Samarbejde mellem region og Syddansk Universitet var alt for tæt i Grindsted-sagen

Syddansk Universitet lod Region Syddanmark spille en magtfuld rolle under udarbejdelsen af omstridt Grindsted-rapport, viser aktindsigter. Regionen ledte styregruppen, godkendte projektbeskrivelse og delresultater og fik indført flere rettelser. Det har intet med armslængde og uvildig forskning at gøre, mener eksperter
Grindstedværket en fabrik, som i årene 1924 til slut 70'erne så meget let på, hvordan man skaffer sig af med affald. Det betyder, at der i dag er fire områder i Grindsted, som er meget forurenede. Værst er dog i dag, at forureningen løber ind under størstedelen af byen med kurs mod åen, og derved passerer en lang række villakvarterer og kolonihaver.

Grindstedværket en fabrik, som i årene 1924 til slut 70'erne så meget let på, hvordan man skaffer sig af med affald. Det betyder, at der i dag er fire områder i Grindsted, som er meget forurenede. Værst er dog i dag, at forureningen løber ind under størstedelen af byen med kurs mod åen, og derved passerer en lang række villakvarterer og kolonihaver.

Tobias Nicolai

Indland
28. oktober 2021

Den omstridte Grindsted-rapport fra SDU viser sig nu at være blevet til under stor påvirkning af Region Syddanmark, der oprindeligt bestilte undersøgelsen hos Syddansk Universitet (SDU). Regionen har som en ledende del af projektets styregruppe spillet en fremtrædende rolle i udarbejdelsen af rapporten, hvor regionen blandt andet har skullet godkende delkonklusioner og projektbeskrivelse, har kunnet tilbageholde udgivelsen og har fået formuleringer om forureningen både ændret, fjernet og tilføjet.

Det afslører mails og dokumenter, som Information har fået aktindsigt i.

Flere udenforstående eksperter, der har fået forelagt relevante dokumenter fra forløbet, betegner det som dybt kritisabelt og et klart brud på princippet om forskningens uvildighed, at Region Syddanmark har fået så stor indflydelse på en universitetsrapport, uden at det tætte samarbejde er blevet deklareret i rapporten. 

Juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet vurderer, at samarbejdet mellem SDU og Region Syddanmark »meget tydeligt rejser spørgsmål om forskningens uafhængighed«.

Ifølge Claus Emmeche, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, er forskningsprojektets konstellation »helt besynderlig« og »et tydeligt brud på armslængdeprincippet«.

»Når man kigger på rapporten, så fremgår det ingen steder, hverken af forside eller forord, hvor meget Region Syddanmark har været inde over. Det er meget problematisk,« siger han.

Også Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og i mange år har beskæftiget sig med forskningsfrihed, udtrykker skarp kritik.

»Det her er graverende. Kontrakten og kommissoriet for forskningsprojektet strider mod principperne for god forskningsskik,« siger han.

Det var efter stigende pres i medierne, fra Christiansborg og bekymrede lokale, at Region Syddanmark tilbage i april 2018 tog initiativ til en undersøgelse, som skulle kortlægge, om indbyggerne i Grindsted var mere syge end i resten af Danmark.

Rapporten, som Statens Institut for Folkesundhed på SDU udgav i maj 2020, er af flere eksperter i Information blevet kritiseret for at være uegnet til formålet. Eksperterne undrer sig også over, at Region Syddanmark ikke foretog en planlagt opfølgende undersøgelse, fordi rapporten ifølge dem gør flere bekymrende sygdomsfund, der potentielt kan være knyttet til forureningen. Det gælder eksempelvis nervesygdommen ALS, flere kræfttyper og aborter som følge af misdannelser. 

Efter nye mulige fund af ALS i Grindsted vil regionen nu indkalde en tværfaglig forskergruppe for at genoverveje den opfølgende undersøgelse.

Regionen ledte magtfuld styregruppe

Allerede da Region Syddanmark i april 2018 fik tilsendt det første oplæg til forskningsprojektet fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU, var en afdelingschef hurtig til at sikre regionen flere beføjelser, end universitetet ellers havde lagt op til.

Det fremgår af dokumenter, Information har fået aktindsigt i, at afdelingschefen foreslog at tilføje i udkastet, at styregruppen »godkender den endelige forskningsprotokol/ projektbeskrivelse og følger i øvrigt projektet tæt i hele projektperioden«. Og sådan endte det i det endelige oplæg.

Da forskningsprojektet blev påbegyndt i sensommeren 2018, sad Region Syddanmark for bordenden i projektets styregruppe. Det endte med at blive regionens koncerndirektør Kurt Espersen, som fik formandsposten. Den ansvarsfordeling fremgår dog ingen steder af den endelige rapport.

Og der var lagt op til, at den regionsledede styregruppe skulle spille en magtfuld rolle i forskningsprojektet. Af kommissoriet fremgår det, at styregruppen »skal følge og lede registeranalysen tæt i hele projektperioden«, og at analysen skal gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed på SDU »i et tæt samarbejde med Region Syddanmark«.

Der står også, at styregruppen skal »drøfte og godkende« blandt andet inklusion af sygdomsgrupper (diagnoser) i analysen. Samt at styregruppen »inden offentliggørelse« skal »modtage, drøfte og godkende« eventuelle delresultater og »endelig afrapportering af registeranalysen«.

Helt uacceptabelt

Heine Andersen finder styregruppens sammensætning og beføjelser »helt uacceptable« i forhold til de grundlæggende principper for forskningens uvildighed.

»Det er en nærmest ren ekstern sammensat styregruppe, hvor det er dem, som har bestilt forskningen, der leder den,« siger han.

»Og så skal styregruppen tilmed godkende eventuelle delresultater, registeranalysen og planen for afrapportering. Det vil sige, der ikke kan komme noget ud, før det er godkendt af styregruppen. Det er mildt sagt overraskende, at universitetet er gået med til det her. Jeg mener faktisk, at den ansvarlige ledelse på SDU har svigtet universitetslovens krav om at værne om forskningsfriheden,« siger han.

Heine Andersen har tidligere i Information gjort opmærksom på, at Region Syddanmark potentielt havde store interesser på spil i forhold til forskningsprojektet og dets resultater.

»Region Syddanmark kan have en interesse i at give et billede af, at der ikke er grund til at være nervøs, fordi forureningssagen i Grindsted kan påvirke huspriserne, regionsvalget og så videre,« udtalte han.

Også Claus Emmeche mener, at styregruppens magt i forskningssamarbejdet er »et minefelt«.

»Styregruppen skal åbenbart blåstemple, hvad der må publiceres. Jeg kan slet ikke få øje på noget, der ligner armslængdeprincip eller forskningsfrihed i kommissoriet for styregruppen,« siger han.

Begge eksperter drager paralleller til sagen om oksekødsrapporten, som Information også har afdækket. Her kritiserede eksperter i skarpe vendinger, at landbrugslobbyen var repræsenteret i forskningsprojektets styregruppe. Herudover havde Landbrug & Fødevarer skrevet hele afsnit i rapporten og valgt dens forsidefoto og titel. 

»Beklageligt«

Morten Grønbæk, som er direktør for Statens Institut for Folkesundhed på SDU, fortæller i et skriftligt svar, at han »finder det beklageligt, at kommissoriet har fået denne ordlyd«. 

»Vi er opmærksomme på formuleringerne i kommissoriet, men jeg lægger vægt på, at Region Syddanmark ikke har haft indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen, herunder på analysevalg, resultater og konklusioner. SIF (Statens Institut for Folkesundhed på SDU, red.) udførte dette forskningssamarbejde med det sædvanlige armslængdeprincip og forskningsfrihed,« udtaler han. 

Professor Annette Kjær Ersbøll, der var forskningsleder på Grindsted-rapporten, oplyser i et skriftligt svar, at hun »naturligvis« er opmærksom på ordlyden i kommissoriet for styregruppen. 

»Men jeg vil gerne understrege, at Region Syddanmark ikke har haft indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen, herunder på analysevalg, resultater og konklusioner. Vi har alene holdt styregruppen orienteret om, hvordan vi ville foretage undersøgelsen,« udtaler hun og tilføjer:

»Styregruppen har ikke godkendt hverken projektbeskrivelse, delresultater eller rapporten uanset ordlyden af kommissoriet. Dette materiale har kun været forelagt styregruppen til orientering.«  

Annette Kjær Ersbøll påpeger også, at styregruppen ud over regionen var sammensat af borgere fra Grindsted, repræsentanter fra Billund Kommune og en fra Styrelsen for Patientsikkerhed. 

»Jeg har bestemt ikke opfattet styregruppen som magtfuld.«

I et skriftligt svar til Information understreger koncerndirektør Kurt Espersen, som ledede styregruppen, at »Grindsted-forureningen berører enormt mange mennesker, og derfor var det naturligt, at styregruppen var med til at kvalificere, hvilke sygdomsgrupper der skulle undersøges, fulgte registerundersøgelsen tæt og i øvrigt havde mulighed for at komme med input«.

Formålet med, at styregruppen skulle godkende delresultater inden offentliggørelse var ifølge Kurt Espersen »at levere den bedst mulige undersøgelse, der kunne bruges videre i den politiske beslutningsproces, og for at sikre, at formidlingen af resultaterne skete i den rigtige rækkefølge over for vores mange interessenter«.

Han tilføjer, at regionen »aldrig har forsøgt at påvirke resultaterne af undersøgelsen, men alene drøftet mulige design og faglige vinkler, og jeg tror, at forskerne fra SIF er enige med mig i det«.

Region får indført flere rettelser

Det fremgår af dokumenter, Information har fået aktindsigt i, at Region Syddanmark under rapportens tilblivelse gjorde brug af sin store magt.

Efter flere gange at have efterspurgt rettelsen fik regionen ændret formuleringen ’giftdepoter’ til ’forurenede områder’, både i en figur og i rapportens endelig tekst.

»I har et par gange nævnt, at I gerne vil have ændret overskriften i figuren med angivelse af giftdepoterne, hvor ’giftdepoter’ skal ændres til ’forurenede områder’. Vil I lave denne rettelse og sende en ny figur til os,« skrev forskningslederen fra SDU eksempelvis til regionen i en mail den 20. april 2020.

Heine Andersen finder, at rettelsen har en »klar effekt«.

»Det lyder jo ikke så skræmmende at kalde noget forurening frem for gift. Det er ret tydeligt,« siger han.

Der var også et helt afsnit i rapportudkastets afsnit om undersøgelsens begrænsninger, som Region Syddanmark bad om at få ud – og fik det.

Afsnittet beskrev, at der »potentielt« kan »opstå en cocktaileffekt« af de forskellige stoffer fra forureningen efter Grindstedværket, »hvor effekten af eksponering fra flere stoffer samtidig kan medføre andre eller flere sundhedsmæssige konsekvenser end eksponering for enkeltstofferne. Derfor har det ikke været muligt at definere eksponering på basis af koncentrationen af de forskellige stoffer og stoftyper«.

I en kommentar satte en fuldmægtig i regionen spørgsmålstegn ved, om det ikke kom »lidt abrupt«. En medierådgiver ved regionen foreslog, at man »eventuelt tager dette afsnit helt ud«. I den endelige rapport indgår der ikke et afsnit om rapportens begrænsninger i forhold til cocktaileffekten.

Det finder Claus Emmeche opsigtsvækkende og »meget uheldigt«.

»Det er relevant at gøre opmærksom på den mulige cocktaileffekt. At regionen går så dybt ned i materien og blander sig i formuleringerne i den endelige rapport udfordrer hele princippet om armslængde og svækker jo også forskningskommunikationen om den videnskabelige usikkerhed,« siger han.

Ifølge Claus Emmeche tegner der sig et billede af, at Region Syddanmark har haft »alt for store interesser i at få rapporten til at se ud på en bestemt måde«.

Uigennemskueligt

Heine Andersen finder det generelt »graverende«, at Region Syddanmark har været så meget inde over rapporten. Det burde SDU ifølge ham ikke have accepteret.

»Hvis forskerne synes, at det kan være værdifuldt at få rettelser fra regionen, så skal det fremgå af rapporten, enten som medforfatter eller i forordet. Men her er det helt uigennemskueligt for læseren,« siger han.

I et rapportudkast, der blev sendt rundt mellem Region Syddanmark og SDU, stod regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og koncerndirektør Kurt Espersen på som mulige medafsendere af rapportens forord. Men de blev fjernet i den endelige version.

Her er SDU’s logo på forsiden, der er kun forskere fra SDU på forfatterlisten, og så står der i kolofonen, at »rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU, for Region Syddanmark« sammen med regionens logo.

Claus Emmeche mener ikke, at der er »nogen transparens om, hvordan det her reelt er foregået«.

»Region Syddanmark bliver jo nærmest skjulte medforfattere,« siger han.

Ikke god forvaltningsskik

Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet og sammen med Heine Andersen er ved at skrive en bog om forskningsfrihed, er enig og gør opmærksom på, at netop »skjult forfatterskab« strider mod god forskningsskik.

På spørgsmålet om, hvorfor regionen ønskede at få afsnittet om cocktaileffekten ud af rapportens begrænsninger, oplyser Kurt Espersen i et skriftligt svar, at »det har fra starten været helt klart, at den registerbaserede undersøgelse – uanset resultatet – ikke kunne sige noget om eventuelle sammenhænge mellem sygdomsforekomst og forureningerne i byen«.

I forhold til den fjernede formulering om ’giftdepoter’ fortæller han, at regionens fagfolk inden for miljøområdet har »forsøgt at kvalificere formuleringerne, så de er dækkende«.

»Ordet ’giftdepot’ var og er misvisende i denne sammenhæng, da en del af forureningen er spredt via spildevandsudledning og dermed ikke ligger som et samlet depot.«

I sit skriftlige svar oplyser forskningsleder Annette Kjær Ersbøll, at »begrebet ’giftdepoter’ blev ændret til ’forurenede områder’ fordi det er den terminologi, som Region Syddanmark bruger om dette emne«.

»Af rent formidlingsmæssige hensyn valgte vi at benytte samme terminologi som Region Syddanmark. Jeg kan godt forstå, at det kan tolkes som om, at jeg er blevet underkendt, men jeg skal understrege, at det ikke har været tilfældet.«

På spørgsmålet om, hvorfor hun tillod, at afsnittet om cocktaileffekten blev fjernet fra rapporten oplyser hun, at »som en begrænsning ved studiet havde vi en lang beskrivelse af, at det ikke var muligt at definere eksponering for forureningen på basis af koncentrationen af de cirka 1.100 stoffer, der var fundet i forbindelse med forureningen«.

»Denne lange forklaring udelod vi, idet vi i stedet på side 7 i rapporten beskrev, at undersøgelsen ikke direkte kan benyttes til at vurdere, om en eventuel øget sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted kan skyldes forureningen.«

Tæt kontakt

Af de tusindvis af mails og dokumenter, der er i sagen, fremgår det, at der igennem hele forskningsprojektet har været en tæt kontakt mellem Region Syddanmark og forskerne på SDU.

Der er blevet afholdt flere møder, både fysisk og telefonisk, mellem forskningslederen fra SDU og repræsentanter fra regionen om Grindsted-undersøgelsen, hvor det er uvist, hvad der konkret er blevet drøftet.

Men det står klart, at rapportudkast løbende blev sendt mellem universitetet og forskellige repræsentanter fra Region Syddanmark, blandt andet regionens koncerndirektør Kurt Espersen, der som nævnt var formand for styregruppen.

»Jeg har læst det tilsendte rapportudkast igennem, og jeg har fået en tilbagemelding fra Kurt Espersen. Du får vores bemærkninger allerede nu, idet der muligvis dukker flere bemærkninger op, når mine kollegaer har haft tid til at læse det – i øvrigt fine! – rapportudkast igennem,« lød det eksempelvis i en mail fra en afdelingschef i regionen den 10. december 2019.

Da udgivningsdatoen nærmede sig begyndte der også at være delresultater med i de rapportudkast, som blev sendt til regionen. Det til trods for, at en fuldmægtig i Region Syddanmark ellers tidligere havde slået fast, at det udkast, som blev sendt til styregruppen »naturligvis« skulle være »renset for evt. foreløbige resultater, da styregruppen ikke skal tage stilling til det«.

I en mail fra den 22. april 2020 – tre uger inden den færdige rapport blev udgivet – konstaterede en afdelingschef, at »spændingen til dels« er »udløst« som svar på det rapportudkast, han havde fået tilsendt forinden. I det udkast, som Information har fået aktindsigt i, fremgår flere af rapportens resultater.

Den fuldmægtige skrev endvidere, at »det ser jo ret ’fredeligt’ ud, omend vi nok bør vente med de konklusive analyser, til du har præsenteret resultaterne for os i morgen, og borgerne og politikerne har haft lejlighed til at fordøje resultaterne«.

Der er tale om »en meget tæt kontrol«, mener Heine Andersen.

»Det er langt over stregen, at bevillingsgiveren får lov at følge så tæt med og får så meget at skulle have sagt, som det er tilfældet her.«

Kurt Espersen oplyser i et skriftligt svar, at regionen fik tilsendt rapportudkastet med resultater, »så vi kan forberede dagsordenen til regionens politikere, og så vi kan forberede formidlingen af resultaterne i midten af maj (2020, red.)«.

Ifølge Annette Kjær Ersbøll var fremsendelsen af rapporten med delresultater til regionen alene til orientering. 

»Cirka tre uger senere (11. maj 2020) blev den færdige rapport sendt til Region Syddanmark. Der er ikke blevet ændret i konklusioner eller talmæssige opgørelser i perioden mellem de to fremsendelser, der blev alene foretaget sædvanlig sproglig korrektur.«

Potentielt ulovlig samarbejdsaftale

Danske Regioners formand Stephanie Lose, som også er regionsrådsformand i Region Syddanmark, slog fast i en pressemeddelelse, at »vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted«, da rapporten udkom i maj 2020.

Men som Information har afdækket, gjorde forskningslederen fra SDU ellers i en kommentar til pressemeddelelsen opmærksom på, at der ikke var dokumentation for den udlægning af rapporten.

Spørgsmålet er, om det overhovedet var muligt for SDU-forskerne bag undersøgelsen at udtale sig om deres fortolkning af den i månederne efter rapportens udgivelse.

For også i samarbejdsaftalen mellem Region Syddanmark og SDU havde regionen fra begyndelsen haft et ønske om at maksimere sin indflydelse. Da aftalen skulle forhandles på plads, efterspurgte en jurist fra regionen i en mail sendt den 30. august 2018, at »det bør indføres i samarbejdsaftalen, at der ikke kan offentliggøres resultater af undersøgelsen, uden styregruppens godkendelse«.

Det afviste SDU dog.

»Det strider mod universitets virke og formål, at den forskning, vi foretager, ikke kan komme det almene samfund til gode, at vi er underlagt andres godkendelse for at kunne udbrede,« skrev en af universitetets jurister i en mail den 3. oktober 2018.

Klart problematisk

Ifølge juristen kunne universitetet »dog acceptere« en udskudt ret til at publicere. Og sådan endte det. Af den endelige samarbejdsaftale, som først blev underskrevet flere måneder efter, at forskningsprojektet var begyndt, fremgår det, at SDU først to måneder efter den endelige afrapportering har »ret til frit at publicere og formidle den endelige rapports resultater og forgrundsviden (viden tilvejebragt i projektet, red.)«.

Der står desuden, at parterne kan udskyde offentliggørelsen i op til fire måneder, men at denne ret »ikke skal fortolkes for at forsinke offentliggørelsen unødigt eller forhindre denne«.

Heine Andersen mener, at den del af samarbejdsaftalen kan skabe tvivl om, hvorvidt det var muligt for forskerne bag Grindsted-rapporten at anfægte Region Syddanmarks formidling af den.

»Der står jo, at SDU først to måneder senere har ret til at formidle rapportens resultater. Hvad ligger der i det? Og i øvrigt fremgår det jo af kommissoriet, at styregruppen skal godkende delresultater. Spørgsmålet er, om det kunne risikere at holde forskerne tilbage,« siger han.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller betegner det som »klart problematisk«, at to offentlige instanser, nemlig en region og et universitet, »aftaler tavshed som udgangspunkt«.

»Nok kan der aftales en vis tavshedstid, men den skal være velbegrundet, for eksempel som følge af muligheden for at patentere opfindelser. Jeg har meget svært ved at gennemskue, hvad grunden til den tavshed skulle være her. Man får mistanken, at det er af hensyn til regionens pressestrategi,« siger han.

»Det er min vurdering, at en helt ubegrundet tavshedsperiode på to måneder ikke er lovlig. Det ser ikke godt ud.«

Også Michael Gøtze fra Københavns Universitet problematiserer samarbejdsaftalen.

»Det er set før. Man giver forskerne mundkurv på, men det er trods alt en midlertidig mundkurv.«

Ikke nogen styring

Kurt Espersen oplyser i sit skriftlige svar, at formålet med den omstridte paragraf i samarbejdsaftalen med SDU var, at regionen kunne forberede sig på resultaterne og iværksætte de indledende forberedelser til den eventuelle opfølgende undersøgelse. Regionen er ifølge ham »ret uforstående« over for kritikken.

»Paragraffen gav os mulighed for at kunne gennemgå resultaterne og kvalificere kommunikationen til de rigtig mange mennesker, der har interesse i Grindsted-forureningen.«

Morten Grønbæk fortæller i sit skriftlige svar, at »vi er opmærksomme på formuleringen« om, at SDU først to måneder efter den endelige afrapportering havde ret til frit at publicere og formidle rapportens resultater.

»Men jeg skal understrege, at der i dette forskningssamarbejde ikke var nogen form for mundkurv eller styring af vores forskning. Regionen ønskede en frist på to måneder for vores publicering, det accepterede vi, da der var risiko for, at rapporten kunne få væsentlig økonomisk og samfundsmæssig betydning,« udtaler han.

»Forskeren har frit kunnet udtale sig om undersøgelsens resultater.«

Også Annette Kjær Ersbøll selv understreger i sit skriftlige svar, at hun »frit har kunnet udtale« sig om undersøgelsens resultater. 

»Min ytringsfrihed er ikke blevet kompromitteret på nogen måde,« udtaler hun. 

»Det her er et projekt, som er gennemført på baggrund af principperne om forsknings- og ytringsfrihed og armslængde til Region Syddanmark og styregruppe, som ikke har haft indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen, herunder på analysevalg, resultater og konklusioner.«

Serie

Giften i Grindsted

Grindstedværket stod fra 1924 til 1976 bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier. Det har skabt en bekymring blandt de lokale i Grindsted for, om man bliver syg af at bo i den sydvestjyske by. I en ny serie afdækker Information sagen om forureningen i Grindsted.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Jamen det er vel bare Århus Universitet og landbrugslobbyen om igen...?
Den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles

Claus Bødtcher-Hansen, Peter Mikkelsen, P.G. Olsen, John Andersen, Kim Houmøller, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Forbilledligt journalistarbejde, tak! Personligt ville jeg ikke købe en brugt bil af Stephanie Lose og Kurt Espersen.

Claus Bødtcher-Hansen, Dorte Schmidt-Nielsen, John Andersen, Poul Søren Kjærsgaard, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

- fra 1924 til 70'erne så Grindstedværket meget let på, afskaffelsen af affald!
I bagklogskabens klare lys: bør, mere korrekt, sættes i tidsperiodens klare lys!
Men, sådan er der så meget. Denne adfærd afspejler den viden og erkendelse, der handles efter. Suppleret med de givne offentlige retningslinier. Dengang var der sikkert et sogneråd, der havde noget at skulle have sagt. Gad vide om der fandtes statslige miljøregler?
Så kære skribenter, billedteksten hører ikke til tiden dengang forureningen fandt sted. Da I var pattebørn, gik I sikkert også i små sko, sammenlignet med jeres nuværende. En sådan tidsforskydning skader seriøsiteten!

Thomas Helbo Hansen

@ P B-L
Stupiditet og arrogance er aldrig gode undskyldninger...

Kim Houmøller

Har arbejdet i den grafiske branche hvor stærkt problematisk affald blev opbevaret i tønder i årevis indtil kommune kemi kunne tage over.
Grindsted værket vidste udmærket godt hvad de burde gøre, men de var ligeglade.

Ruth Sørensen, John Andersen og Thomas Helbo Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

THH: Jeg kommenterer kun billedteksten!
Så, et tre ugers kursus i at læse inden-ad, kunne måske være relevant for dig.
Kim H: omtalte periode, under billedteksten, er 1924 til 70'erne. Kommunekemi blev oprettet primo 70'erne og firmaet var kunde fra første dag.
Mine bemærkninger går til skribenterne og mine bemærkninger er ikke noget forsvar for diverse virksomheders belastning af miljøet med den dengang herskende smid-væk-kultur. Enig i kritikken af myndighedernes håndtering, som har været aldeles uansvarlig, ligeså rapporteringen af miljø-svineriet. Men politikkeres tidshorisont er kortsigtet=4 år max.

Kim Houmøller

@Peter Beck-Lauritzen - De vidste udmærket det var noget svineri, og ja vi brugte skrappe sager og de blev ikke hældt i kloakken. Men at bruge som undskyldning at det var lovligt holder ikke. Man har for ussel mammon forgiftet natur og mennesker. Politikerne i dag dækker over fortidens synder uden at rydde op!

Har ikke læseadgang til denne artikel, kan derfor kun forholde mig til det læsbare.
Som tidl. ansat i RSYD jordforurening vil jeg lige nævne, at regionerne får udført bjerge af rapporter, hvor man benytter forskellige eksterne rådgivere. De har så benyttet sig af universitet som rådgiver i denne sag.

Det er helt kotyme, at regionen påvirker formuleringer i disse rapporter. Somme tider kan der stå ting, hvor en rådgiver måske skriver om lovgrundlaget og myndighedsrollen fremadrettet, hvilket rådgiveren langt fra altid er inde i og/eller først skal efterfølgende skal afklares med jurister og/eller regionsråd. Eller rapporten er uoverskuelig/afsnit uklare, evt. kan der være direkte tekniske fejl/mangler. Jeg ved ikke i denne sag, om regionens ændringer i denne sag har været rimelige eller ej, men blot nævne, at rapport-kommentering og justering er en udbredt praksis nok hos de fleste myndigheder, og dette behøver ikke at være forkert i sig selv. Kun hvis justeringerne er forkerte eller fordrejer i misvisende retning.

Egentlig havde jeg overvejet et abonnement på Information i den aktuelle anledning, men klapper hesten lidt. Jeg har fundet vinklingen mere ensidig end alsidigt oplysende; der står SKANDALE hen over store dele dækningen. Hvis regionen virkeligt har storklokket i det, skal dette selvfølgelig for dagen. Jeg er blot endnu ikke overbevist om det helt storskandaløse i denne sag, sagligt set. Men er da forberedt på at bliver klogere.

Tænker pt. at vinklingen lugter lidt af valgkamp mellem dronningerne Mette F og Stephanie L (som Inf selv har beskrevet som Mettes værste mareridt). Hvis den ene har en minksag, så kan den anden sørme få sig en Grindstedsag. Nu får vi at se, om hun virkelig har fortjent den.

Er der virkeligt basis for de meget skarpe udmeldinger i denne sag, og har kritikerne forholdt sig konkret til aktuelle jordforureninger vs. aktuel sygdomsforekomst?

For at tage de 3 sygdomme i Grindsted, Inf selv har fremhævet i en særskilt overskrift: prostatakræft, fostermisdannelser og ALS.

PROSTATA-KRÆFT:

var ifølge Grindsted-sundhedsrapporten statistisk forøget 1940-1990, stadig forøget i 90'erne (nu statistisk ikke-signifikant), men helt på niveau med de øvrige byer i 00'erne. Således kan prostata-kræft i Grindsted da ikke skyldes AKTUELLE miljøforhold, der er særegne for byen? Iøvrigt svarer denne udvikling til det internationale billede, hvor sygdommen i de enkelte lande udbredes voldsomt over en årrække og topper så, for derefter at falde (den er meget livsstilsbetinget - overvægt, rygning, motionsmangel, men kan også være miljøbetinget):

Figur fra 1975-2010 i https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6280714/bin/cshperspectmed-... The Epidemiology of Prostate Cancer, 2018.

FOSTERMISDANNELSE:

Grindsted-sundhedsrapporten sammenfatning: "Blandt børn født af kvinder, der har boet i Grindsted i graviditetens 1. trimester, ses der ingen statistisk sikre forskelle i antallet af børn per 1.000 fødsler med lav fødselsvægt, antallet af børn, der er født små, antallet af børn født tidligt og antallet af dødfødsler sammenlignet med børn født af kvinder, der har boet i sammenlignelige byer i graviditetens 1. trimester. Blandt børn født af kvinder, der har boet i Grindsted under graviditetens 1. trimester, er der et lavere antal børn med misdannelser inden for det første leveår per 1.000 fødsler sammenlignet med børn født af kvinder, der i 1. trimester af graviditeten har boet i sammenlignelige byer".

Tilbage er der så de af Information fremhævede provokerede aborter pga. misdannelser, hvor der vitterligt er et forøget antal i Grindsted på 10 versus 5 i sammenlignelige byer, men dette forbliver statistisk ikke-signifikant. Når Information fremhæver dette ene ikke-signifikante tal og ignorerer øvrige fødselsrelevante data, da overdriver man vist budskabet noget?

ALS:

Jeg faldt over en kilde til ALS på landsplan i Danmark:
Age-Period-Cohort Analysis of Trends in Amyotrophic Lateral Sclerosis in Denmark, 1970–2009
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3792730/.

"...Among those 45 years of age or older, 4,265 deaths (incidence rate = 5.35 per 100,000 person-years) and 3,228 incident diagnoses (incidence rate = 5.55 per 100,000 person-years) were recorded...Age-adjusted incidence rates increased by 1.6% annually after 1982...". Det svarer til 0,5-0,6 ALS/10.000 på landsplan.

I Grindsted sundhedsrapporten ses antal nye tilfælde af ALS fra 1971-2010, side 64, figur 6.51. Det fremgår, at der har været 0,3-0,5 nye tilfælde per år ud af 10,000 borgere; sammenligner man med de landsdækkende tal, synes ALS i alle områder af Grindsted at ligge på niveau (område 3) eller UNDER de overordnede tal på landsplan.

Dertil kommer, at område 3 med den største ophobning af ALS ligger uden for de kendte, forurenede områder. Uanset hvad er ALS-tallene i Grindsted statistisk for små til helt sikre konklusioner, men niveauerne synes ikke at kunne bruges til at vise en rygende pistol.

Jeg er ikke sundhedsforsker, men ved et og andet om jordforurening og studser over den meget stejle vinkling af historien. NB: jeg synes det vil være storartet med meget mere forskning i neurologisk sundhed og forureningsudsættelse, men ud fra strengt faglige og saglige kriterier. Og finansieret af nogle andre kasser end de, der sigter på enkeltsager inden for jordforurening.

»Min ytringsfrihed er ikke blevet kompromitteret på nogen måde,« udtaler forskningslederen bag Grindstedrapporten.
Rekvireret er sjældent noget gennemgribende kønt syn for sarte sjæle. Så ok at Information giver rapporten en tur i pindehuggeriet. Og fint nok at slæbe stumperne forbi Heine Andersen og Claus Emmeches m.fl. metaforskeres forstørrelsesglas.
Men hvorfor overser I kritiske, unge mennesker den mest opsigtsvækkende detalje i hele dette hurlumhej. Stephanie Lohse citeres et par gange for at have fremhævet at dødeligheden i Grindsted er lavere en de 12 andre byer der sammenlignes med! Det er vel baggrunden for st hun tør sige at det er sundhedsmæssigt trygt at bo i Grindsted.
Vil I ikke godt gå denne detalje igennem med tættekam og forstørrelsesglas? For det er da virkelig bemærkelsesværdigt. Er det statistisk signifikant, eller strander beregningen ligesom de forskellige fremhævede tal for specifikke sygdomme også på statistisk usikkerhed?

Faldt til min fornøjelse over en Inf-pusher i nærområdet, og har nu læst hele den lange artikel. Først al kritikken, derefter får forskerne bag rapporten og regionen selv lov at udtale sig. Skandalen synes umiddelbart til at overse. Artiklen i helhed virker så lidt mere nuanceret og grundig end den tilgængelige on-line tekst udenfor abonnement gav indtryk af. (Læserfiskeri? Ja, ja da så, aviser skal også leve).

De skrappeste 'eksperter' og kritikere af forløbet (nogle jurister og kommunikationsfolk) har vist ikke megen erfaring med risiko-kommunikation fra shit-orkanernes øje. Man er nødt til at veje hvert ord på en kolibri-vægt, inden det slippes løs, eller Fanden er løs i Laksegade. Uden at man skjuler virkeligheden eller væsentlige pointer. Og regionen synes vist at have fundet balancen.

Folk flest er ekstremt meget mere skræmte over og fokuserede på 'eksotiske' og uigennemskuelige trusler, fx forurening fra industrigrunde, end over hverdagsagtige trusler. Så fx almindeligt udbredte livsstils-forureninger samt bilkørsel på motorvejen (hvor måske op til 30 % sms'er eller har sprut/narko i blodet) er mange ulogisk cool over for. Men grundigt undersøgte og indpakkede jordforureninger, som man ikke kan udsættes for, når man bor og færdes på overfladen, virker meget mere truende.

Det er så de sidste, især medierne generaliserende og noget teatralsk har kaldt for 'gift-grunde', uden at tage stilling til de reelle påvirkninger og risici fra de enkelte grunde. Jf. artiklen har SDU-forskerne så indledningsvist taget gift-ordet til sig. Det synes mig ret velbegrundet, at regionen ønskede ordet udskiftet med det mere neutrale: 'forurenede grunde'.

Inger Pedersen

Lone Bech

Godt forsøgt.
Håber du på en konsulent-ansættelse, eller er du bare max loyal over for tidligeree arbejdsgiver?

"Godt forsøgt. Håber du på en konsulent-ansættelse, eller er du bare max loyal over for tidligere arbejdsgiver?" Til Inger Pedersen.
I så fald havde jeg nok råbt ’GIFT-grunde’ ud over det ganske land, for jo oftere G-ordet anvendes, jo flere penge afsættes der :-).

Men jeg har haft ca. 35 års arbejdserfaring inden for jord- og grundvand og en mangeårig fritidsinteresse i sundhed og miljø. Set på de primære kilder, forskningsartiklerne, der ofte er proppet med overvejelser om statistiske sammenhænge mellem kemikalier og sundhed. Interessen har noget med egne skavanker at gøre. Jeg er nok en del mere obs på kemikalier, luftforurening og sundhed end folk flest. Og meget på hvornår, der er risiko og hvornår ikke, og hvor sikkert/usikkert et vidensgrundlag er.

Og vil fastholde, at udtrykket ’giftgrund’ brugt generaliserende om alle forurenede grunde er teatralsk og misvisende. Et stof kan have en giftvirkning i sig selv. Dem er der masser af. Men en sundhedseffekt forudsætter, at man vitterligt bliver udsat for stoffet, altså at det kommer i kontakt med eller i kroppen i betydeligt omfang, hvilket så er stofspecifikt.

Langt de fleste forurenede grunde indeholder primært immobile tungmetaller, tunge kulbrinter og tjærestoffer. Lægger man havejord oven på, KAN man ikke udsættes for sundhedsrisiko. Men man indånder fx stadig tjærestoffer, tungmetaller og en række ubehagelige kemikalier, fx dioxin fra naboernes brændeovne. Uden at disse betegnes som ’gift-ovne’ af denne grund. (I modsat fald får man virkeligt ørerne i maskinen).

Danske forskere vurderer ud fra grundige undersøgelser, at der dør ca. 4000 mennesker før tid i DK om året pga. luftforurening. Jævnt fordelt burde der vist alene i Grindsted dø 6-7 stykker om året pga bilos og brændeovne. Nu er dødeligheden som en anden debattør påpegede tilsyneladende lavere i Grindsted. Hvem ved - måske pga. mindre luftforurening.

NB: Det er for mig helt ok at kalde de store generationsforureninger, Grindsted inkl., for giftgrunde pga. kemikaliernes art og mængde. Det er også en rigtig god ide, at holde styr på både de store og små forurenede grunde. Og at forske i, formidle og debattere sundhedseffekter derfra, men jeg foretrækker at det sker på en alsidig, saglig og meningsfuld måde. Finder Informations overskrifter og en del af debatten noget ensidig.