Grindsted-rapporten
Læsetid: 14 min.

Skarp kritik: Samarbejde mellem region og Syddansk Universitet var alt for tæt i Grindsted-sagen

Syddansk Universitet lod Region Syddanmark spille en magtfuld rolle under udarbejdelsen af omstridt Grindsted-rapport, viser aktindsigter. Regionen ledte styregruppen, godkendte projektbeskrivelse og delresultater og fik indført flere rettelser. Det har intet med armslængde og uvildig forskning at gøre, mener eksperter
Grindstedværket en fabrik, som i årene 1924 til slut 70'erne så meget let på, hvordan man skaffer sig af med affald. Det betyder, at der i dag er fire områder i Grindsted, som er meget forurenede. Værst er dog i dag, at forureningen løber ind under størstedelen af byen med kurs mod åen, og derved passerer en lang række villakvarterer og kolonihaver.

Grindstedværket en fabrik, som i årene 1924 til slut 70'erne så meget let på, hvordan man skaffer sig af med affald. Det betyder, at der i dag er fire områder i Grindsted, som er meget forurenede. Værst er dog i dag, at forureningen løber ind under størstedelen af byen med kurs mod åen, og derved passerer en lang række villakvarterer og kolonihaver.

Tobias Nicolai

Indland
28. oktober 2021

Den omstridte Grindsted-rapport fra SDU viser sig nu at være blevet til under stor påvirkning af Region Syddanmark, der oprindeligt bestilte undersøgelsen hos Syddansk Universitet (SDU). Regionen har som en ledende del af projektets styregruppe spillet en fremtrædende rolle i udarbejdelsen af rapporten, hvor regionen blandt andet har skullet godkende delkonklusioner og projektbeskrivelse, har kunnet tilbageholde udgivelsen og har fået formuleringer om forureningen både ændret, fjernet og tilføjet.

Det afslører mails og dokumenter, som Information har fået aktindsigt i.

Flere udenforstående eksperter, der har fået forelagt relevante dokumenter fra forløbet, betegner det som dybt kritisabelt og et klart brud på princippet om forskningens uvildighed, at Region Syddanmark har fået så stor indflydelse på en universitetsrapport, uden at det tætte samarbejde er blevet deklareret i rapporten. 

Juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet vurderer, at samarbejdet mellem SDU og Region Syddanmark »meget tydeligt rejser spørgsmål om forskningens uafhængighed«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Jamen det er vel bare Århus Universitet og landbrugslobbyen om igen...?
Den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles

Claus Bødtcher-Hansen, Peter Mikkelsen, P.G. Olsen, John Andersen, Kim Houmøller, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Forbilledligt journalistarbejde, tak! Personligt ville jeg ikke købe en brugt bil af Stephanie Lose og Kurt Espersen.

Claus Bødtcher-Hansen, Dorte Schmidt-Nielsen, John Andersen, Poul Søren Kjærsgaard, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

- fra 1924 til 70'erne så Grindstedværket meget let på, afskaffelsen af affald!
I bagklogskabens klare lys: bør, mere korrekt, sættes i tidsperiodens klare lys!
Men, sådan er der så meget. Denne adfærd afspejler den viden og erkendelse, der handles efter. Suppleret med de givne offentlige retningslinier. Dengang var der sikkert et sogneråd, der havde noget at skulle have sagt. Gad vide om der fandtes statslige miljøregler?
Så kære skribenter, billedteksten hører ikke til tiden dengang forureningen fandt sted. Da I var pattebørn, gik I sikkert også i små sko, sammenlignet med jeres nuværende. En sådan tidsforskydning skader seriøsiteten!

Thomas Helbo Hansen

@ P B-L
Stupiditet og arrogance er aldrig gode undskyldninger...

Kim Houmøller

Har arbejdet i den grafiske branche hvor stærkt problematisk affald blev opbevaret i tønder i årevis indtil kommune kemi kunne tage over.
Grindsted værket vidste udmærket godt hvad de burde gøre, men de var ligeglade.

Ruth Sørensen, John Andersen og Thomas Helbo Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

THH: Jeg kommenterer kun billedteksten!
Så, et tre ugers kursus i at læse inden-ad, kunne måske være relevant for dig.
Kim H: omtalte periode, under billedteksten, er 1924 til 70'erne. Kommunekemi blev oprettet primo 70'erne og firmaet var kunde fra første dag.
Mine bemærkninger går til skribenterne og mine bemærkninger er ikke noget forsvar for diverse virksomheders belastning af miljøet med den dengang herskende smid-væk-kultur. Enig i kritikken af myndighedernes håndtering, som har været aldeles uansvarlig, ligeså rapporteringen af miljø-svineriet. Men politikkeres tidshorisont er kortsigtet=4 år max.

Kim Houmøller

@Peter Beck-Lauritzen - De vidste udmærket det var noget svineri, og ja vi brugte skrappe sager og de blev ikke hældt i kloakken. Men at bruge som undskyldning at det var lovligt holder ikke. Man har for ussel mammon forgiftet natur og mennesker. Politikerne i dag dækker over fortidens synder uden at rydde op!

Har ikke læseadgang til denne artikel, kan derfor kun forholde mig til det læsbare.
Som tidl. ansat i RSYD jordforurening vil jeg lige nævne, at regionerne får udført bjerge af rapporter, hvor man benytter forskellige eksterne rådgivere. De har så benyttet sig af universitet som rådgiver i denne sag.

Det er helt kotyme, at regionen påvirker formuleringer i disse rapporter. Somme tider kan der stå ting, hvor en rådgiver måske skriver om lovgrundlaget og myndighedsrollen fremadrettet, hvilket rådgiveren langt fra altid er inde i og/eller først skal efterfølgende skal afklares med jurister og/eller regionsråd. Eller rapporten er uoverskuelig/afsnit uklare, evt. kan der være direkte tekniske fejl/mangler. Jeg ved ikke i denne sag, om regionens ændringer i denne sag har været rimelige eller ej, men blot nævne, at rapport-kommentering og justering er en udbredt praksis nok hos de fleste myndigheder, og dette behøver ikke at være forkert i sig selv. Kun hvis justeringerne er forkerte eller fordrejer i misvisende retning.

Egentlig havde jeg overvejet et abonnement på Information i den aktuelle anledning, men klapper hesten lidt. Jeg har fundet vinklingen mere ensidig end alsidigt oplysende; der står SKANDALE hen over store dele dækningen. Hvis regionen virkeligt har storklokket i det, skal dette selvfølgelig for dagen. Jeg er blot endnu ikke overbevist om det helt storskandaløse i denne sag, sagligt set. Men er da forberedt på at bliver klogere.

Tænker pt. at vinklingen lugter lidt af valgkamp mellem dronningerne Mette F og Stephanie L (som Inf selv har beskrevet som Mettes værste mareridt). Hvis den ene har en minksag, så kan den anden sørme få sig en Grindstedsag. Nu får vi at se, om hun virkelig har fortjent den.

Er der virkeligt basis for de meget skarpe udmeldinger i denne sag, og har kritikerne forholdt sig konkret til aktuelle jordforureninger vs. aktuel sygdomsforekomst?

For at tage de 3 sygdomme i Grindsted, Inf selv har fremhævet i en særskilt overskrift: prostatakræft, fostermisdannelser og ALS.

PROSTATA-KRÆFT:

var ifølge Grindsted-sundhedsrapporten statistisk forøget 1940-1990, stadig forøget i 90'erne (nu statistisk ikke-signifikant), men helt på niveau med de øvrige byer i 00'erne. Således kan prostata-kræft i Grindsted da ikke skyldes AKTUELLE miljøforhold, der er særegne for byen? Iøvrigt svarer denne udvikling til det internationale billede, hvor sygdommen i de enkelte lande udbredes voldsomt over en årrække og topper så, for derefter at falde (den er meget livsstilsbetinget - overvægt, rygning, motionsmangel, men kan også være miljøbetinget):

Figur fra 1975-2010 i https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6280714/bin/cshperspectmed-... The Epidemiology of Prostate Cancer, 2018.

FOSTERMISDANNELSE:

Grindsted-sundhedsrapporten sammenfatning: "Blandt børn født af kvinder, der har boet i Grindsted i graviditetens 1. trimester, ses der ingen statistisk sikre forskelle i antallet af børn per 1.000 fødsler med lav fødselsvægt, antallet af børn, der er født små, antallet af børn født tidligt og antallet af dødfødsler sammenlignet med børn født af kvinder, der har boet i sammenlignelige byer i graviditetens 1. trimester. Blandt børn født af kvinder, der har boet i Grindsted under graviditetens 1. trimester, er der et lavere antal børn med misdannelser inden for det første leveår per 1.000 fødsler sammenlignet med børn født af kvinder, der i 1. trimester af graviditeten har boet i sammenlignelige byer".

Tilbage er der så de af Information fremhævede provokerede aborter pga. misdannelser, hvor der vitterligt er et forøget antal i Grindsted på 10 versus 5 i sammenlignelige byer, men dette forbliver statistisk ikke-signifikant. Når Information fremhæver dette ene ikke-signifikante tal og ignorerer øvrige fødselsrelevante data, da overdriver man vist budskabet noget?

ALS:

Jeg faldt over en kilde til ALS på landsplan i Danmark:
Age-Period-Cohort Analysis of Trends in Amyotrophic Lateral Sclerosis in Denmark, 1970–2009
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3792730/.

"...Among those 45 years of age or older, 4,265 deaths (incidence rate = 5.35 per 100,000 person-years) and 3,228 incident diagnoses (incidence rate = 5.55 per 100,000 person-years) were recorded...Age-adjusted incidence rates increased by 1.6% annually after 1982...". Det svarer til 0,5-0,6 ALS/10.000 på landsplan.

I Grindsted sundhedsrapporten ses antal nye tilfælde af ALS fra 1971-2010, side 64, figur 6.51. Det fremgår, at der har været 0,3-0,5 nye tilfælde per år ud af 10,000 borgere; sammenligner man med de landsdækkende tal, synes ALS i alle områder af Grindsted at ligge på niveau (område 3) eller UNDER de overordnede tal på landsplan.

Dertil kommer, at område 3 med den største ophobning af ALS ligger uden for de kendte, forurenede områder. Uanset hvad er ALS-tallene i Grindsted statistisk for små til helt sikre konklusioner, men niveauerne synes ikke at kunne bruges til at vise en rygende pistol.

Jeg er ikke sundhedsforsker, men ved et og andet om jordforurening og studser over den meget stejle vinkling af historien. NB: jeg synes det vil være storartet med meget mere forskning i neurologisk sundhed og forureningsudsættelse, men ud fra strengt faglige og saglige kriterier. Og finansieret af nogle andre kasser end de, der sigter på enkeltsager inden for jordforurening.

»Min ytringsfrihed er ikke blevet kompromitteret på nogen måde,« udtaler forskningslederen bag Grindstedrapporten.
Rekvireret er sjældent noget gennemgribende kønt syn for sarte sjæle. Så ok at Information giver rapporten en tur i pindehuggeriet. Og fint nok at slæbe stumperne forbi Heine Andersen og Claus Emmeches m.fl. metaforskeres forstørrelsesglas.
Men hvorfor overser I kritiske, unge mennesker den mest opsigtsvækkende detalje i hele dette hurlumhej. Stephanie Lohse citeres et par gange for at have fremhævet at dødeligheden i Grindsted er lavere en de 12 andre byer der sammenlignes med! Det er vel baggrunden for st hun tør sige at det er sundhedsmæssigt trygt at bo i Grindsted.
Vil I ikke godt gå denne detalje igennem med tættekam og forstørrelsesglas? For det er da virkelig bemærkelsesværdigt. Er det statistisk signifikant, eller strander beregningen ligesom de forskellige fremhævede tal for specifikke sygdomme også på statistisk usikkerhed?

Faldt til min fornøjelse over en Inf-pusher i nærområdet, og har nu læst hele den lange artikel. Først al kritikken, derefter får forskerne bag rapporten og regionen selv lov at udtale sig. Skandalen synes umiddelbart til at overse. Artiklen i helhed virker så lidt mere nuanceret og grundig end den tilgængelige on-line tekst udenfor abonnement gav indtryk af. (Læserfiskeri? Ja, ja da så, aviser skal også leve).

De skrappeste 'eksperter' og kritikere af forløbet (nogle jurister og kommunikationsfolk) har vist ikke megen erfaring med risiko-kommunikation fra shit-orkanernes øje. Man er nødt til at veje hvert ord på en kolibri-vægt, inden det slippes løs, eller Fanden er løs i Laksegade. Uden at man skjuler virkeligheden eller væsentlige pointer. Og regionen synes vist at have fundet balancen.

Folk flest er ekstremt meget mere skræmte over og fokuserede på 'eksotiske' og uigennemskuelige trusler, fx forurening fra industrigrunde, end over hverdagsagtige trusler. Så fx almindeligt udbredte livsstils-forureninger samt bilkørsel på motorvejen (hvor måske op til 30 % sms'er eller har sprut/narko i blodet) er mange ulogisk cool over for. Men grundigt undersøgte og indpakkede jordforureninger, som man ikke kan udsættes for, når man bor og færdes på overfladen, virker meget mere truende.

Det er så de sidste, især medierne generaliserende og noget teatralsk har kaldt for 'gift-grunde', uden at tage stilling til de reelle påvirkninger og risici fra de enkelte grunde. Jf. artiklen har SDU-forskerne så indledningsvist taget gift-ordet til sig. Det synes mig ret velbegrundet, at regionen ønskede ordet udskiftet med det mere neutrale: 'forurenede grunde'.

Inger Pedersen

Lone Bech

Godt forsøgt.
Håber du på en konsulent-ansættelse, eller er du bare max loyal over for tidligeree arbejdsgiver?

"Godt forsøgt. Håber du på en konsulent-ansættelse, eller er du bare max loyal over for tidligere arbejdsgiver?" Til Inger Pedersen.
I så fald havde jeg nok råbt ’GIFT-grunde’ ud over det ganske land, for jo oftere G-ordet anvendes, jo flere penge afsættes der :-).

Men jeg har haft ca. 35 års arbejdserfaring inden for jord- og grundvand og en mangeårig fritidsinteresse i sundhed og miljø. Set på de primære kilder, forskningsartiklerne, der ofte er proppet med overvejelser om statistiske sammenhænge mellem kemikalier og sundhed. Interessen har noget med egne skavanker at gøre. Jeg er nok en del mere obs på kemikalier, luftforurening og sundhed end folk flest. Og meget på hvornår, der er risiko og hvornår ikke, og hvor sikkert/usikkert et vidensgrundlag er.

Og vil fastholde, at udtrykket ’giftgrund’ brugt generaliserende om alle forurenede grunde er teatralsk og misvisende. Et stof kan have en giftvirkning i sig selv. Dem er der masser af. Men en sundhedseffekt forudsætter, at man vitterligt bliver udsat for stoffet, altså at det kommer i kontakt med eller i kroppen i betydeligt omfang, hvilket så er stofspecifikt.

Langt de fleste forurenede grunde indeholder primært immobile tungmetaller, tunge kulbrinter og tjærestoffer. Lægger man havejord oven på, KAN man ikke udsættes for sundhedsrisiko. Men man indånder fx stadig tjærestoffer, tungmetaller og en række ubehagelige kemikalier, fx dioxin fra naboernes brændeovne. Uden at disse betegnes som ’gift-ovne’ af denne grund. (I modsat fald får man virkeligt ørerne i maskinen).

Danske forskere vurderer ud fra grundige undersøgelser, at der dør ca. 4000 mennesker før tid i DK om året pga. luftforurening. Jævnt fordelt burde der vist alene i Grindsted dø 6-7 stykker om året pga bilos og brændeovne. Nu er dødeligheden som en anden debattør påpegede tilsyneladende lavere i Grindsted. Hvem ved - måske pga. mindre luftforurening.

NB: Det er for mig helt ok at kalde de store generationsforureninger, Grindsted inkl., for giftgrunde pga. kemikaliernes art og mængde. Det er også en rigtig god ide, at holde styr på både de store og små forurenede grunde. Og at forske i, formidle og debattere sundhedseffekter derfra, men jeg foretrækker at det sker på en alsidig, saglig og meningsfuld måde. Finder Informations overskrifter og en del af debatten noget ensidig.