Kommentar
Læsetid: 13 min.

Søren Maus marxistiske analyse af økonomisk magt rejser vigtige spørgsmål, men giver mangelfulde svar

Det er underbelyst, hvad økonomisk magt betyder for samfundsudviklingen. Søren Maus nye bog ’Stum tvang’ påstår, at en grundig analyse kræver et marxistisk perspektiv. Men mainstreamøkonomisk teori har faktisk meget at sige om spørgsmålet, når der tælles efter
Mau udviser et imponerende overblik over Marx’ samlede værk og dets receptionshistorie de sidste godt 150 år i en utroligt velskrevet bog, men han fremsætter en række påstande om mainstreamøkonomi, som de færreste mainstreamøkonomer kan nikke genkendende til, mener Jeppe Druedahl

Mau udviser et imponerende overblik over Marx’ samlede værk og dets receptionshistorie de sidste godt 150 år i en utroligt velskrevet bog, men han fremsætter en række påstande om mainstreamøkonomi, som de færreste mainstreamøkonomer kan nikke genkendende til, mener Jeppe Druedahl

Sigrid Nygaard

Indland
18. oktober 2021

Vi lever i en verden med enorm global ulighed. Mange mennesker føler, at deres liv og hele samfundets udvikling bestemmes af økonomisk kræfter, som de ikke forstår, og som er ude af deres og demokratiets kontrol. Søren Maus nye bog Stum tvang – en marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt er i dette perspektiv et spændende indspark i samfundsdebatten. Det giver mainstreamøkonomer en anledning til at tænke nærmere over, hvad økonomisk magt er, hvad det betyder for samfundsudviklingen, og hvordan den kan tøjles demokratisk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bent Nørgaard

Lad ham nu starte med en lang analyse af hvorfor det aldrig, som I aldrig, er lykkedes med marxistisk økonomi i nogle lande. Jo, der er et sted, men det snakke vi ikke højt om. Kibutzsene i Israel er bygget på marxistisk grundlag. Det hele var fælles, alle havde ansvar for enheden. Men sig det kke til nogen. Der kunne komme uorden i nogle korrekte cirkler.

Troels Holm, Alvin Jensen, Thomas Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

at det aldrig er lykkedes handler om magt, som har en kedelig tendens til at korrumpere magthaveren, og det handler om egoisme som jo forhindrer at man tænker på samfundet/fællesskabet i stedet for at tænke egennyttigt, i øvrigt er det vel ikke helt sandt at marxisme er dømt til at mislykkes, det gælder vist kun hvis kriteriet er økonomisk succes altså rigdom, hvilket vist slet ikke nødvendigvis er meningen med livet, og så er fællesskaber som er ekskluderende ikke ægte fællesskaber, de er kliker hvor man bare er egoistisk i flok.

Inger Pedersen, Peter Knap, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Utoft, P.G. Olsen, John Andersen, Kurt Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Problemet med marked er netop at det aldrig sørger for lighed, bæredygtighed eller at etiske og moralske grænser ikke brydes og selv om arbejder kan ,de sted hvor demokratiet tillader det, organisere sig i fagforeninger , politiske partier er det for dem den evige kamp for at undgå ubegrænset udbytning.
Kapitalismen er på mange måder grusomt for bagved marked med sit belejligt anonymitet som en ånd over os der styrer vores liv med sin stumpt tvang findes der mennesker, marked er ikke en naturkraft, det er menneskeskabt så burde man kunne regulere det.

Steen K Petersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Arne Thomsen, John Andersen, Kurt Nielsen, Jan Fritsbøger og johnny volke anbefalede denne kommentar

"uinddæmmet profitjagt har ført til en eksistentiel klimakrise"
"det går langsomt fremad på den lange bane"
"større frihed og lighed kan sikres for det store flertal"
Hvordan inddæmmer vi profitjagt?
Hvor på den lange bane er det gået fremad?
Hvor stort (og hvem) er det store flertal?
Set i et antropologisk perspektiv, har vi ikke indsigt i og kontrol med de destruktive processer, som vores produktions- og fordelingsprocesser indebærer.

Inger Pedersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Palle Yndal-Olsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Bent Nørgaard: Du har jo ret i - så vidt jeg ved - at marxistisk økonomi hidtil ikke er lykkedes - er dog i tvivl om, hvad det er, de gør i Kina.
Uden nogen forstand på økonomi tænker jeg alligevel på, at drivkraften i det private erhvervsliv vel er overlevelse og profit.
Den drivkraft er der jo ikke i offentlig virksomhed.
Kunne man mon iværksætte alternative incitamenter til kvalitet og effektivitet?

René Arestrup

Den Marxistiske analyse er et fantastisk værktøj til at påpege det kapitalistiske systems fejl og mangler. Men løsningerne er, i bedste fald, mangelfulde.

René, Marx foreskrev ikke mange 'løsninger' - fordi han manglede grundlag for det, men hans vision var kommunismen; missionen i første omgang at få etableret proletariatets diktatur (som faktisk ikke ligger langt fra idealet om det liberale nærdemokrati).

René Arestrup

@Hanne Utoft
Og det er jo netop derfor mange marxister er gået galt i byen. Uanset hvor skarp analysen er, er konklusionen - eller visionen, som du foretrækker at kalde den - fuldstændig forfejlet - illustreret ved at ingen har formået at omsætte 'visionen' til en bæredygtig, humanistisk samfundsmodel.

Og i øvrigt, man kan nærmest ikke forestille sig en større kløft end mellem 'proletariatets diktatur' og det liberale demokrati.

René Arestrup, din argumentation svarer lidt til at anføre at fordi det endnu ikke er lykkedes at bygge en rumfærge, som kan bringe mennesker til Mars - så kan det ikke lade sig gøre. Den kunne også svare til at du i årene før 1909 havde anført at kvinder ikke kunne få valgret i Danmark, fordi ingen havde formået at realisere dette.

Det virker ikke blot pessimistisk - men også ret urealistisk at bruge fortiden mod fremtiden (som vi pr. definition, jvf. den tilgængelige viden, ikke kender).

Torben Skov, Palle Yndal-Olsen, Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Hanne Utoft, hvor mange skal dø i dit utopia, før du indser, at det kommunistiske menneske ikke findes? Teorier er skønne - så længe de ikke føres ud i den virkelige verden. Man kan ikke forme mennesker efter sine egne ideer. Nok derfor der også er så store problemer i lande, hvor det er religion, der er den ledende teori.

Bent Nørgaard, Marx' idé om kommunisme handlede snarere om at frisætte mennesker fremfor at forme dem i noget bestemt ideal - og i modsætning til kapitalismen er kommunismen de facto kritisk overfor religiøsitet, hvorfor din kobling til lande, hvor 'religion er den ledende teori' forekommer en malplaceret.

Torben Skov, Vibeke Olsen, Steen K Petersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

forekommer en anelse malplaceret, skulle der stå.

Bent Nørgaard

"Man kan ikke forme mennesker efter egne ideer. " Nok ikke den store forskel, om det er økonomiske eller (menneskeskabte)religiøse ideer. Derfor.

Jan Fritsbøger

findes det kapitalistiske menneske, eller det socialistiske (sociale) , næh men mennesker har vel potentiale for begge dele, og her kommer den gældende kultur så ind og fremmer bestemte potentialer, og den kultur vi lever i fremmer desværre både grådighed og egoisme, så vi bør opfinde en ny kultur som fremmer empati, beskedenhed, og ydmyghed, af hensyn til andre mennesker, og til naturens økosystemer, som vi burde være en naturlig del af i stedet for at forholde os destruktivt til dem, for at skabe lebensraum for os selv.

Jan Fritsbøger

i øvrigt var der slet ikke en reklamebranche og ingen propaganda, hvis det ikke var muligt at forme et menneskes ideer og dets adfærd,
og hvor mange er døde i den verden Bent tilsyneladende foretrækker, hvor grådighed og egoisme og stræben efter magt skaber den ene krig efter den anden sådan nærmest rutinemæssigt.
i øvrigt synes jeg det er groft når Bent gør andres visioner onde uden noget belæg for at de er det, godt nok virkelig dårlig stil, og i den grad malplaceret !

Torben Skov, Vibeke Olsen, Steen K Petersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

@ Druedahl

"Moderne pristeori er simpel i den forstand, at den ikke bygger på et mere eller mindre metafysisk begreb om en underliggende værdi."

Aah, hva?

Marx og Smiths begreber om arbejde er ikke metafysiske. Der er noget ufravigeligt, der hedder behov - selvopholdelse.
Hvis vi ikke kerede os om det, ville vi ikke kunne skrive på vores computere. Der er altså tale om fysiske behov, og hvis man ser lidt firkantet på det, angår økonomi - eukonomia, hjemmets selvopretholdelse - først og fremmest fysiske behov. Værdien, der skabes (i hjemmet, på markerne, fabrikkerne og virksomhederne) er fysisk. Det tager tid og energi at skaffe mad (i øvrigt visner livet, hvis kroppen ikke rører sig).

"Her adskiller menneskedyret sig fra andre dyr ved hovedsageligt at afhænge af produktion med redskaber (herunder værktøj og maskiner)."

Nej. Det er kun pga. knaphed, at vi er sociale væsner, der godt kan lide byer, forbrug og dimser samt at nogle er mindre sociale, som udøver rovdrift og okkuperer territorier (læs: ejer og får lov at gøre krav på mere jord, end de har brug for) (jordkvaliteten er selvfølgelig også vigtig: om den kan dyrkes, og om der foregår mange/øgede naturkatastrofer det sted) [Hvorfra og hvem har bidraget mest til den globale opvarmning? Hvem går den mest udover?]

@ Bent Nørgaard

"Hanne Utoft, hvor mange skal dø i dit utopia, før du indser, at det kommunistiske menneske ikke findes?"

Folk dør som fluer i hobetal i den markedskapitalistiske verden. Måske er det mest dem, du solidariserer mindst med. I givet fald behøver du ikke, bekymre dig...

Vibeke Olsen, Hanne Utoft, Jan Fritsbøger og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Teorierne er ikke i nærheden af at kunne forklare, hvorfor mennesker har kunnet udvikle de teknologiske og mentale fremskridt, vi lever højt på, i dag selv i de fjerneste afkroge til en vis grad.
Det skyldes ikke konkurrence og strid, men samarbejde og evnen til at kommunikere, lytte, forstå, blive klogere, se, hvad andre kan, og gentage det på sin egen unikke måde - for at bidrage og opnå anerkendelse.

Inger Pedersen, Troels Holm og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Hanne Utoft
Hvor mange humanistiske og økologiske katastrofer skal der så til før det vitterlig lykkes at skabe det ideale kommunistiske samfund? Formentlig uendelig mange, al den stund, at der alene er tale om teoretisk tankespind. Det er ikke et udslag af rene og skære tilfældigheder, at det endnu ikke er lykkedes at skabe en samfundsmodel, som blot tilnærmelsesvis harmonerer med diverse venstreintellektuelles idealistiske sværmerier. Det skyldes slet og ret, at den kommunistiske samfundsmodel er behæftet med fundamentale systemfejl.

René Arestrup, hvad forstår du som den kommunistiske 'samfundsmodel'? Det er vist tilrådeligt at vi lige sikrer os at vi taler om den samme ideologi.

@ René Arestrup

Det er ikke tilfældigheder, skriver du? Alting er vel til dels kontingent.

Men jeg tror heller ikke, det primært er tilfældigheder.

Fundamentale systemfejl? Det lyder som om, det er socialismen, altså statskapitalismen, du tænker på.

Kommunismen er bestemt ved at lade social organisering præge så lidt af systemer som muligt til forskel fra kapitalismerne.

Er der en tredje faktor, du ikke har nævnt? Er der måske nogen - et ikke så uanseligt antal med ikke så få midler til rådighed - som gang på gang har obstrueret det?

Måske er det det, du mener med fundamentale teoretiske fejl. Jeg tror bare, du tager fejl, hvis du tror, Marx og Engels mv. var specielt naive.

René Arestrup

@Hanne Utoft
Jeg sigter til alle de forsøg, der med afsæt i Marxistisk teori og tankegods er gjort for at skabe mere 'retfærdige' samfund. Ultimativt forestillingen om 'paradis på jord'.

@Marc Wilkins
Ja, det er fuldstændig evident, at kapitalen vil gøre alt for at obstruere en socialistisk samfundsomvæltning. Men er det ikke et lidt sølle forsvar for de talrige mislykkede forsøg?

Og i øvrigt; Jeg mener ikke at hverken Marx eller Engels var naive. Blot kan man ikke forvente en fuld og konsekvent analyse, undfanget på bagkant af 1800-tallets industrielle revolution.

René Arestrup, samtlige historiske forsøg på at revolutionere samfund iht. marxistisk tankegods er blevet obstrueret, hvis ikke direkte ombragt, af kapitalen - fuldstændigt som Marx beskrev og forudsagde ... og som du selv erklærer dig (delvist) opmærksom på. At Venezuelas økonomi længe har været stranguleret af amerikansk/europæisk sanktioneringer, at talrige kup- og destabiliseringsforsøg fra amerikansk side har fundet sted og at en amerikansk/europæisk defameringskampagne i globale institutioner løbende har stået på siden den revolutionære proces indledtes, er ikke 'sølle forsvar' - men absolut afgørende faktorer for revolutionens udvikling.

Du kan anføre noget tilsvarende om Cuba, om Kina, om Korea, om Rusland og andre lande, hvor mere eller mindre Marxistisk inspirerede revolutioner har fundet sted. Og med til enhver af disse revolutionsforsøg hører en betydelig mangfoldighed, samt modsætninger, i fortolkningerne af Marxismen - foruden allehånde kulturelle/historiske konditioner og forhold, som også fik/får betydning for udviklingen.

I øvrigt er det notorisk naivt at operere med en forventning om at 'fulde og konsekvente' samfundspolitiske analyser nogensinde kan foretages; hovedparten af forudsætningerne for en sådan er konstant i bevægelse - og totaliteten af betydende faktorer i samfundspolitiske udviklinger kan a priori ikke indkredses. Derfor stiller du også urealistiske og uredelige krav til marxistisk ideologi og tankegods; krav som andre ideologier og samfundsøkonomiske analyser bestemt heller ikke vil kunne indfri.

Mikael Velschow-Rasmussen, Torben Skov og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Hanne Utoft
Det bliver uvægerligt til en diskussion om hønen og ægget, om årsag og virkning. Jeg føler mig temmelig overbevist om, at Hugo Chavez 'revolution' i Venezuela - uanset de tilsyneladende noble hensigter - ville degenerer i ineffektivitet, korruption og magtmisbrug, uanset de amerikanske sanktioner. Javel, USAs embargo gjorde det ikke nemmere for Hugo & Co, og man kan påstå, helt omkostningsfrit, at det var eneste årsag til, at Hugo & Co. ikke formåede at forvandle Venezuela til et paradis på jord. Men det er både for nemt og for bekvemt.

Det er i hvert fald helt sikkert, at det er bundløst naivt at have en forestilling om at noble motiver - i sig selv - er nok.

Og så skriver du frejdigt:

'I øvrigt er det notorisk naivt at operere med en forventning om at ’fulde og konsekvente’ samfundspolitiske analyser nogensinde kan foretages; hovedparten af forudsætningerne for en sådan er konstant i bevægelse - og totaliteten af betydende faktorer i samfundspolitiske udviklinger kan a priori ikke indkredses.'

Det var netop derfor jeg skrev: Blot kan man ikke forvente en fuld og konsekvent analyse, undfanget på bagkant af 1800-tallets industrielle revolution.

I virkeligheden er diskussion reduceret til et spørgsmål om hvorvidt Marxistisk tankegods overhovedet kan være bærende for en given samfundsindretning; Om man overhovedet kan tage det alvorligt. Det vælger jeg så at gøre fordi rædsels-eksemplerne står i kø og fordi vildfarne intellektuelle hele vejen fra Mao Zedong til Pol Pot ville frelse verden og gøre den mere retfærdig.

René Arestrup, du reducerer 'diskussionen' til at handle om hvorvidt marxistisk tankegods overhovedet kan tages alvorligt som bærende for en samfundsretning - mens jeg var optaget af at forholde mig til om obstruktion/destruktion af marxistisk inspirerede revolutioner reelt påvirker revolutionsudviklingerne i negativ retning, fordi du påstod at dette blot er et 'sølle forsvar'.

I tillæg; jeg skriver hverken at amerikanske sanktioner og kupforsøg er/var eneste årsag til at den venezuelanske revolution kom/er i vanskeligheder - eller at målet var paradis på jord (målet var bl.a. en reduktion af ulighed og nedbringelse af fattigdom - Chavez har direkte udtalt at der ikke findes et paradis på jord), så du indlægger disse stråmændsbetragtninger i samtalen og forrykker dermed grundlaget for den.

Læs hvad jeg reelt skriver. Og. naturligvis har du ret i at andre forhold spiller en rolle for hvordan det gik og går i Venezuela; det omtalte jeg også i min kommentar. Jeg er helt indforstået med at du føler at revolutionsprocessen under alle omstændigheder ville være gået galt - ellers ville denne debat nok ikke have kunnet finde sted.