Læger på en række af landets akutafdelinger lader sig ansætte som konsulenter til markant højere løn end de fastansatte. På Nordsjællands Hospital, hvor tendensen er markant, er 75 procent af bagvagterne dækket af konsulentlæger.
Det viser tal, som Information har fået indsigt i.
Akutafdelingerne, og altså særligt Nordsjællands Hospital, skriver sig ind i en tendens om et presset sundhedsvæsen, hvor flere hospitaler gør brug af private vikarbureauer eller konsulenter for at kunne dække manglen på læger og sygeplejersker. Det betyder først og fremmest stigende udgifter til lønninger, da konsulenter tjener en markant højere løn end fastansatte læger.
Tendensen kalder sundhedsøkonom og professor på SDU Jes Søgaard »en ond spiral«.
»Jeg kan godt forstå både læger og sygeplejersker, for vikarbureauer er gode til, at man får en større valgfrihed, og man får også højere løn. Men det er et kæmpe problem for sygehusene,« siger han.
Den omfattende brug af konsulentlæger på Nordsjællands Hospital er ifølge ledende overlæge Jesper Juul Larsen nødvendig, fordi han ikke kan rekruttere læger til faste stillinger. I alt har hospitalet oplyst Information, at de i øjeblikket mangler 22 læger, før de kan dække vagterne med fastansatte læger.
Ligesom Jes Søgaard ser Jesper Juul Larsen med bekymring på tendensen. Udover de højere udgifter til lønninger, forringer det nemlig også sammenhængskraften på den specifikke afdeling, som ikke har et stort fast team af læger, fremhæver den ledende overlæge.
»Men hvis ikke jeg har konsulentlæger, så har jeg ikke nogen til at tage imod patienterne.«
100.000 om måneden
Det er en god forretning for den enkelte læge at sige sit faste job op og blive ansat igen på konsulentvilkår.
Ifølge aftalen for timelønnede læger ansat til akuthjælp i Region Hovedstaden, tjener en speciallægekonsulent 786 kroner i timen i dagstiden. Det vil sige, at man ved at have en almindelige 37 timers arbejdsuge kan komme op og tjene rundt regnet 116.000 kroner om måneden.
Til sammenligning er grundlønnen for en fastansat speciallæge ifølge overenskomst for overlæger fra april 2021 lige godt 62.000 kroner om måneden inklusive eget pensionsbidrag. Hertil kommer 11,6 procent i pension, som arbejdsgiver betaler.
Man kan altså ved at have relativt få vagter tjene en fuldtidsløn, konstaterer Jesper Juul Larsen.
»Det er virkeligt svært at se et incitament til at lade sig fastansætte. Blandt de konsulentlæger, der har været tilknyttet min akutafdeling i flere år, er der ikke én eneste, der har ladet sig fastansætte. Der er heller ikke en eneste af dem, der har rejst fra min afdeling – for det er ikke dårligt at være konsulentansat.«
Men det er ikke kun prisen på en konsulentlæge, som er et problem for Jesper Juul Larsen, forklarer han. Det er også et problem for sammenhængskraften, kontinuiteten og tilrettelæggelsen af vagter på afdelingen.
»Hvis der nu er sygdom, kan jeg ikke pålægge konsulenter at tage en vagt. Det er derimod en forpligtelse i din ansættelse som fast læge, ligesom man heller ikke altid kan sige nej til at arbejde i julen og om søndagen,« siger han.
Der er altså mange fordele ved at være konsulentlæge, påpeger han.
»Man kan ikke fortænke konsulenterne i at agere i det marked, fordi det er så åbent, som det er.«
Han mener derfor, at man må skride ind fra politisk side.
»Man må tage en generel beslutning på regionalt niveau om, at det er en usund mekanisme, der er i gang, fordi vi undergraver vores egne, lokale forhold. Derfor er man nødt til at lave det sådan, at det økonomiske incitament kan matche det at være konsulent, altså sætte lægers lønninger op. Eller også bliver man nødt til at gøre det superbesværligt at være konsulent,« siger han.
Sygeplejerskevikarer
I denne uge har Berlingske bragt historier om, at manglen på sygeplejersker har tvunget Region Hovedstaden til i stigende grad at gøre brug af eksterne vikarbureauer. De bliver også ansat til markant mere i løn.
Fra januar til september i år har Region Hovedstaden ifølge Berlingske haft udgifter til eksterne vikarbureauer for knap 19 millioner kroner, hvilket er 5,1 millioner kroner mere end hele sidste år.
Tendensen har fået Morten Freil, formand for Danske Patienter, til over for Berlingske at advare om, at man er i færd med at udhule de faste stillinger i sundhedsvæsnet.
»Det skaber utryghed og manglende kontinuitet, og dermed kan det i sidste ende gå ud over patientsikkerheden,« siger han til avisen.
Jes Søgaard forklarer, at det også førhen har været en tendens blandt sygeplejersker, at de har ladet sig ansætte via private vikarbureauer. Men det er »så vidt han er orienteret« nyt, at lægerne dropper de faste stillinger.
Når det er sådan, skyldes det formentlig ifølge ham de mange ubesatte stillinger i sundhedsvæsenet, som tvinger sygehusene til at finde andre løsninger, fremhæver han.
»Og så kan man spørge, hvorfor de ikke vælger at tage en rigtig stilling og blive ansat på en afdeling? Eller blive ansat på deltid. Her er svaret simpelthen løn og fleksibilitet.«
Han deler Morten Freils bekymring for patientsikkerheden.
»Det er ikke nogen god udvikling, fordi det bliver dyrere og dårligere. Det er ikke, fordi den enkelte sygeplejerske eller læge er dårligere. Man mangler bare den her kontinuitet,« siger han.
Mangler speciallæger i akutmedicin
Information har foretaget en rundspørge hos landets øvrige akutafdelinger og har fået en række svar tilbage, dog ikke fra Region Sjælland eller Region Nordjylland. Blandt de hospitaler, der er vendt tilbage, er tendensen mest tydelig på Nordsjællands Hospital, men også andre akutafdelinger er nødt til at anvende konsulenter for at kunne dække vagtlagene.
På Aarhus Universitetshospital oplyser de, at der på akutafdelingen er sket en lille stigning i brugen af konsulenter de seneste år. De har fire konsulentlæger ansat som speciallæger. De dækker tilsammen to fuldtidsstillinger.
På Esbjerg Sygehus er der tilknyttet fire-fem læger som speciallægekonsulenter, og ifølge hospitalet er mellem nul og 30 procent af vagterne dækket af konsulenter. De oplyser, at tendensen har været stigende de seneste to til tre år på grund af manglen på speciallæger.
Formand for Akutmedicinsk Selskab, Henrik Ømark, kender til tendensen. Han fremhæver, at specialet i akutmedicin er relativt nyt, hvorfor der generelt mangler speciallæger på akutafdelingerne. I Slagelse, ved han, benytter akutafdelingen sig derfor blandt andet af svenske akutmedicinere, som er ansat via et vikarbureau.
»Nogle regionshospitaler oplever, at hvis man skal have den her butik til at køre, så står man simpelthen og mangler folk på vagtplanen, indtil de her akutmedicinere bliver uddannede,« siger han.
Han påpeger, at det er planlagt at oprette 35 hovedstillinger om året i akutmedicin. Ifølge selskabets prognose betyder det, at der vil være nok speciallæger i det nye akutmedicinske speciale om 20 år.
»Vi er bekymrede for det her,« konstaterer Henrik Ømark.
Med til historien hører ifølge Henrik Ømark også, at det er svært at rekruttere læger til akutmedicin, fordi arbejdsvilkårene er hårde.
»Arbejdsintensiteten er så ekstremt høj i akutafdelingerne, at mange læger ikke tør satse deres lægeliv, selv om de rigtig godt kan lide specialet. Det er også en ond spiral,« siger han.
Henrik Ømark er mere bekymret for kvaliteten og patientsikkerheden end det økonomiske.
»Men der er ingen tvivl om, at det kunne gøres billigere, hvis man havde sine egne læger. Jeg har det da heller ikke godt som samfundsborger med, at vi ikke bruger pengene mere fornuftigt. Men jeg har svært ved at se andre løsninger, medmindre man vrider armene om på folk.«
Jes Søgaard ser, at der er løsninger på det.
»Man kunne forestille sig, at man siger, at man ikke vil betale så højt for vikarbureauerne,« foreslår han og uddyber:
»Undskyld udtrykket, men med den løn, konsulenter kan få, skal man næsten være idiot for ikke at gå over og være konsulent. Hvis man skal regulere, må man gå sammen og hjælpe hinanden sygehusene imellem – og gerne på regionsniveau. Det kan for eksempel også være ved at give fastansatte mere mulighed for forskning eller for mere fleksibilitet, så man bedre kan se sig selv i en fast stilling.«
"»Man må tage en generel beslutning på regionalt niveau om, at det er en usund mekanisme, der er i gang, fordi vi undergraver vores egne, lokale forhold."
Jamen er det ikke lige præcis det, der har været meningen med etableringen af den såkaldte sundhedsreform?
I nogle øjne er det formentligt ikke usundt, men særdeles sundt...
Altså: Længe Leve Privatiseringen - når det offentlige system er erklæret dødt.
Minimalstat ad bagvejen.
Fortælingen om, at privatisering og udbud effektiviserer driften, og mindsker udgifterne, fremstår tiltagende tydeligt som en lodret løgn.
Jeg troede egentlig at det at blive læge vare et ønske om at få et spændende og udfordrende arbejde samtidig med en dyb interesse i at hjælpe medmennesket.
Ansvaret og den lange uddannelse skal selvfølgeaflønnes med en smule mere end et almindeligt beskidt lønarbejder job.
Men at disse læger i den grad tænke ri kroner og ører skuffer mig dybt.
100000 om måneden for at kalde sig konsulent-må vi være her! Det er bestemt ikke samfunds ansvarlighed og så klager de over for meget arbejde.
Jeg troede egentlig at det at blive læge vare et ønske om at få et spændende og udfordrende arbejde samtidig med en dyb interesse i at hjælpe medmennesket.
Ansvaret og den lange uddannelse skal selvfølgeaflønnes med en smule mere end et almindeligt beskidt lønarbejder job.
Men at disse læger i den grad tænke ri kroner og ører skuffer mig dybt.
100000 om måneden for at kalde sig konsulent-må vi være her! Det er bestemt ikke samfunds ansvarlighed og så klager de over for meget arbejde.
Udviklingen af den danske totalitære velværestat synes i tiltagende grad været baseret på ønsketænkning og drømme – som de forekommer i det øverste Djøf og det velpolerede politiske fernislag i toppen af samfundet. ”en læge” og ”en sygeplejerske” med flere er abstrakte enheder, der som konkrete mursten kan, kan skaffes ved behov. Og to mursten er ens, opfylder samme funktion. I gårds dagens ”avis” kunne man læse at læger gør sygeplejerske job på en klinik, betalt mere end vi vil betale en sygeplejerske. I en Djøf-verden er en ”læge”, og en ”sygeplejerske” mursten i samme byggeri. 1000 nye sygeplejersker, nærsygehuse mm. Ja hvorfor ikke? Vi tar’ bare nogle ”sygeplejersker”, ”læger” ”psykologer” og hvad vi ellers behøver. Det er ikke mennesker de taler om. Det danske samfund er blevet umenneskeligt.
Og selv drømmen om et Niels Bohr institut – et byggeri, hvor alt findes at købe – det rækker begavelsen ikke til at få gjort til virkelighed. Jeg begynder at forstå den tredjedel unge som ikke klarer konfrontationen mellem det at være det menneske de ER, med kravet at blive en funktion. Vi behøver al den pigtråd vi kan finde som værn mod mennesker.
Ja den udvikling kan "vi" bl.a. takke Poul Schlüter for, da han fik indført konsulenthjælp i statsadministrationen. Dengang blev flere ansatte i ministerierne ansat som konsulenter til en højre løn og med samme opgaver som de havde udført i ministeriet - nu kunne de bare ikke hjælpe med de andre opgaver i ministeriet.
Penge (løn) og arbejdsvilkår er to måder til adfærdsregulering, hvis man vil rekruttere og fastholde medarbejdere. Og det gælder også indenfor sygehusområdet. Længere er den ikke.
Og det har gemerelt set altid været sådan at indenfor det offentlige, at der har medarbejderene opnået markant bedre vilkår ved at stemme med fødderne, ikke ved at konflikte. Det er nemlig håbløst og reelt set også resultatløst.
Hvis nogen tror det her er slemt. Så bare vendt. Det bliver meget meget være. For blå blok har siden 2001 været i gang med at undergrave velfærdsstaten ved at udnytte Dansk Folkeparti som deres brækjern gennem udlændinge politikken. Og Dansk Folkeparti har naivt lovret med halen hver gang Venstre eller De Konservative har smidt en hundekiks for deres fødder og slubret den i sig. Og det har de gjort med kæmpe succes. Ved det næste folketingsvalg vil det ikke være klimaet, som står på dagordenen - Det vil afvikling af velfærdsstaten være.
Og de blå har gode kort på hånden. For der er INGEN som foralvor siger imod. INGEN.
I Danmark har vi været stolte over, hvordan vi behandler mennesker. Nu skal vi være stolte over, hvordan vi behandler penge.
Det er jo nemt og bekvemt. Ikke meget pædagogik i det. Politik omhandler i dag, foruden at råbe og skrige efter hinanden, penge. Og intet andet. Klima, der skal bare flyttes penge, så er det løst. Sundhedsvæsen, der skal bare flyttes penge, så er det løst. Ældrepleje, børn, lykke, trivsel, arbejdsforhold. Ja, du kender svaret. Der skal bare flyttes penge. Problem løst.
Og er problemet ikke løst. Ja, så skal der jo bare flyttes penge.
Overenskomsterne med speciallægerne er en del af den danske model og det faglige system, som vi er stolte af. Hvis der er noget vi vil have ændret så må vi tage det op i det faglige system. Jeg forstår godt speciallægerne siger deres faste jobs op - med de vilkår de er budt ude i regionerne. De skal ofte flytte familien rundt i landet fra job til job, har døgnarbejde året rundt - også med små børn og partnere med egen karriere.
Ikke nok med, at det er langt mere lukrativt for læger at arbejde som konsulenter.
Efter sygeplejerskerne strejkede og blev underløbet af et regeringsindgreb uden fokus på uligeløn og arbejdsmiljø, har mange sygeplejersker nægtet at tage ekstravagter og arbejde over.
Men pyt, så overtager lægerne da bare:
"Læger overtager sygeplejerskers job til tårnhøje lønninger."
https://www.a4overenskomst.dk/artikel/laeger-overtager-sygeplejerskers-j...
Gad vide hvor mange af disse konsulenter der sidder og nikker bekræftende ad deres TV og telefonskærme, når Mette Frederiksen og de borgerlige fortæller dem at det er de langtidsledige, indvandrere og unge studerende der ikke er solidariske nok.
Fællesskabet har været med til at finansiere lægernes uddannelse og hvad gør de når der er færdige med at uddanne sig, tænker kun på at udnytte systemets svagheder, og de er fuldstændig iskolde.
Margit Johansen:
Principielt kan du have ret, men det behøver det ikke være rigtigere af, og ja lægerne bliver flyttet rundt og måske bør de kigges på. Men mennesket har altså selv et ansvar for jagten på guldkalven og begæret. Reelt burde moralen nok være en tak højere ud fra at vi må gå ud fra at disse læger m.v. burde være en smule taknemmelige for at de var/er i stand til det job de har.
Margit Johansen:
Principielt kan du have ret, men det behøver det ikke være rigtigere af, og ja lægerne bliver flyttet rundt og måske bør de kigges på. Men mennesket har altså selv et ansvar for jagten på guldkalven og begæret. Reelt burde moralen nok være en tak højere ud fra at vi må gå ud fra at disse læger m.v. burde være en smule taknemmelige for at de var/er i stand til det job de har.
Nu har speciallæger altid haft mulighed for at få indtægterne til at passe med forbruget. Speciallæger som man ikke kunne komme til på hospitalet kunne man ved betaling på samme hospital få til at kigge på en efter kl. 14.00. Mange speciallæger har egen praksis ved siden af. Jo det kan gerne være at lægerne scorer kassen, som de altid har gjort og gør, men hvad er det man så gerne vil ? Jeg synes da 30 dages reglen var rar da jeg skulle opereres. Måske var lægen på Hamlet faktisk også ansat på et offentlig hospital hvem ved. At læger er særligt menneskekærlige, selv om de har aflagt lægeløftet, tror jeg nu ikke. Vi er bare så forbandet afhængige af dem så lidt venlighed gør os glade. Langt de fleste jeg har mødet har dog været venlige, forstående og imødekommende, ligesom resten af personalet. Ja nogle tjener kassen her i landet og tak for det.
Flemming Jensen og Viggo Okholm:
Så når sygeplejersker forlader de horrible forhold på offentlige sygehuse og søger over i det private eller til vikarbureauer er det fuldt forståeligt og de har vores sympati.
Hvis læger gør det samme er det fordi de er grådige og ikke værdsætter den uddannelse de har fået og bare burde få sig en højere moral eller hvordan? Læger er vel da også en slags mennesker med familier, som måske ikke orker at arbejde fast i mange år på kronisk underbemandede afdelinger med supertravle døgnvagter og uendelige tilkald på deres fridage. Er man som medarbejder "kun" tilmeldt er vikarbureau har man en hel anden frihed til at få familielivet til at gå op, man slipper for tvungne tilkaldevagter og når lønnen så også er bedre er det vel ikke så mærkeligt, at læger som så mange andre faggrupper i det offentlige i stigende grad siver ud til det private.
En hurtig googlesøgning viser, at læger som faggruppe har én af de højeste forekomster af stress og udbrændthed (og selvmord!) som faggruppe. Hvorfor lægerne altid skal udskammes for at ønske sig lidt bedre arbejdsvilkår er mig en gåde.
Eva S.:
Når sygeplejerskerne ikke vil/kan udføre arbejdet er sygehusledelsen da i sin gode ret til at spørge en anden faggruppe som også har kompetencerne. Det handler vel først og fremmest om at få bedøvet patienterne og få flowet på operationsgangen til at glide tænker jeg. Jeg er i hvert fald dybt taknemmelig over, at en pårørende nu stadig kan blive opereret for sin potentielt livstruende sygdom og ikke skal udsættes igen! Og lægerne skal vel som alle andre faggrupper have deres løn for alt det overarbejde de lige nu laver?
Også selvom lægerne overtager arbejdet for en anden faggruppe. Da SOSU'erne forsvandt fra mange afdelinger og sygeplejersker skulle overtage deres arbejdsopgaver (oven i deres egne!) fik de da også stadig sygeplejerske-løn for dette og gik ikke ned på ikke SOSU løn. Er det så også uretfærdigt?
Ditte Jensen::
Kan ikke helt finde ud af dine argumenter, men opfatter dine bemærkninger som om bare at tage hvad der er muligt uanset de konsekvenser det medfører i vores samfund.
Har jeg ret?
Behøver jeg at skrive at jeg mener at vi alle bør tage en smule mere hensyn til almenvellet, fremfor egen nydelse sådan groft sagt?
Ditte Jensen::
Kan ikke helt finde ud af dine argumenter, men opfatter dine bemærkninger som om bare at tage hvad der er muligt uanset de konsekvenser det medfører i vores samfund.
Har jeg ret?
Behøver jeg at skrive at jeg mener at vi alle bør tage en smule mere hensyn til almenvellet, fremfor egen nydelse sådan groft sagt?
Hvilken rolle spiller vort medlemsskab af EU mon for denne markedsgørelse af det danske sundhedsvæsen? EU's neoliberale udviklingsprogrammer (specielt semestrene) spiller en betydelig rolle for omkostningseffektiviseringsregimet, fritvalgskravene og privatiseringer/udbud i ikke blot Danmark(s sundhedsvæsen), men i samtlige EU-lande. I flere sydeuropæiske medlemslande har ECB tilmed via låneaftaler presset for helt konkrete nedskæringer i bl.a. sundhedssektoren, hvilket medvirkede til at disse lande iht. bl.a. Corona-pandemien havde forringede offentlige beredskaber. Tilmed gives der i Spanien, Italien og Portugal eksempler på at kommissionen har kunnet gribe direkte ind i såkaldt 'makroøkonomiske ubalancer', som de nationale lovgivere ønskede at gå anderledes til.
Læs gerne bl.a. denne rapport fra Corporate Europe Observatory: https://corporateeurope.org/sites/default/files/2021-01/healthcare-priva...
Ditte Jensen
"Da SOSU’erne forsvandt fra mange afdelinger og sygeplejersker skulle overtage deres arbejdsopgaver (oven i deres egne!)"
Ja sosu'erne forsvandt fordi sygeplejerskerne fik dem udmanøvreret ligesom de på et tidspunkt også overtog mange lægesekretærers arbejde. At de så nu er overbebyrdede kan de i en pæn grad takke sig selv for.
Det er som sådan ikke den enkelte sygeplejerske, men Dansk Sygeplejeråd, der fører penne og dolken. Selvfølgelig valgt af et flertal af medlemmerne, der så stadig bakker op om en formand og ledelse, der ikke tager konsekvenserne af deres egne handlinger = 2 x opfordrer til at stemme ja til et forhandlingsforslag, som nedstemmes, sidste gang med et stort flertal. Formand og ledelse siddder der stadig, det virker ret ambivalent.
Ditte Jensen
"Da SOSU’erne forsvandt fra mange afdelinger og sygeplejersker skulle overtage deres arbejdsopgaver (oven i deres egne!)"
Ja sosu'erne forsvandt fordi sygeplejerskerne fik dem udmanøvreret ligesom de på et tidspunkt også overtog mange lægesekretærers arbejde. At de så nu er overbebyrdede kan de i en pæn grad takke sig selv for.
Det er som sådan ikke den enkelte sygeplejerske, men Dansk Sygeplejeråd, der fører penne og dolken. Selvfølgelig valgt af et flertal af medlemmerne, der så stadig bakker op om en formand og ledelse, der ikke tager konsekvenserne af deres egne handlinger = 2 x opfordrer til at stemme ja til et forhandlingsforslag, som nedstemmes, sidste gang med et stort flertal. Formand og ledelse siddder der stadig, det virker ret ambivalent.
@ Ditte Jensen
At lægerne overtager sygeplejerskernes arbejde til en betydeligt højere løn, understreger blot, at det ville være billigere og bedre i længden, hvis man satsede på at afskaffe uligeløn og forbedre arbejdsmiljøet på hospitalerne.
@ Ditte Jensen
Men der er jo ikke tale om, at lægerne er blevet tilmeldt vikarbureauer, hvor de får 10% mere i løn.
De har opstartet selvstændig virksomhed, hvor de har opnået lønstigninger på 100%.
Det kan jo slet ikke sammenlignes med sygeplejekonflikten, hvor sygeplejerskerne bad om ca. 10% mere i løn.
En læge er blandt de 10% bedst uddannede i landet og blandt de 10% bedst lønnede.
En sygeplejerske er blandt de 20% bedst uddannede og får en løn der svarer til lønnen for gennemsnitlig dansk lønmodtager.
@ Lone Hansen
Sygeplejerskerne bad ikke om sekretær, rengørings og portør arbejde. Det er en påstand du får svært ved at dokumentere.
Det er ren spareøvelse, for der blev jo ikke ansat flere sygeplejersker på afdelingerne af at der forsvandt andet personale.
Det er rigtig, at der på visse kritiske afdelinger, som akut afdelinger og hjerteafdelinger, blev ansat sygeplejersker istedet for assistenter. Forskningen viste gang på gang, at dødeligheden blev mindre af det!
Jeg talte engang med en af min kones kollegaer på en sygehusafdeling, som havde søgt om mulighed for, at blive sygeplejerske. Hun var social og sundhedsassistent.
Hun skulle alligevel ikke. Grunden var at, hun ved endt uddannelse, ansat i samme afdeling ville opnå en markant lønnedgang. Det ville først blive udlignet efter 10 år og aldrig blive mere en 1000 kr. ekstra i mdn. Før skat.
Da hun var en vis alder havde hun regnet sig frem til, at det økonomisk ville blive en underskudsforretning og så skulle hun have mere ansvar og dermed mere stress.
Min kone så lidt chokeret ud da vi talte om det, hun hørte det også først da jeg talte med hendes kollega.
Så en social og sundhedsassistent er ikke forfærdelig lavere lønnet end en sygeplejerske. CPOS har bare ikke endnu opgjort deres løn til tårnhøj ved, at tage hjemmeplejeledere, plejehjemsledere osv med i en assistent løn.
Ditte Jensen
"Er man som medarbejder "kun" tilmeldt er vikarbureau har man en hel anden frihed til at få familielivet til at gå op, man slipper for tvungne tilkaldevagter og når lønnen så også er bedre er det vel ikke så mærkeligt, at læger som så mange andre faggrupper i det offentlige i stigende grad siver ud til det private."
Ja, og man slipper for diverse møder og konferencer, der af ledelsen betragtes som "interessetimer" = ulønnet tid.
Ditte Jensen
"Er man som medarbejder "kun" tilmeldt er vikarbureau har man en hel anden frihed til at få familielivet til at gå op, man slipper for tvungne tilkaldevagter og når lønnen så også er bedre er det vel ikke så mærkeligt, at læger som så mange andre faggrupper i det offentlige i stigende grad siver ud til det private."
Ja. Og man slipper for diverse møder og konferencer, der af ledelsen betragtes som "interessetimer" = ulønnet tid, tyveri af fritid
Suk!
Nu igen.
Det ville være virkelig dejligt, hvis Information fik styr på, at man kunne se, hvornår et indlæg er sendt.
Eller ikke.
Beklager!