Ny rapport
Læsetid: 4 min.

Vismænd vil gøre det nemmere at gennemskue Finansministeriets regnemaskine

De økonomiske ministerier skal dokumentere det grundlag, der ligger bag deres vurderinger og regnestykker, langt bedre, end det sker i dag. Det foreslår De Økonomiske Råd i en ny rapport
Finansministeriets regneprincipper er det, der bestemmer hvor stort et arbejdsudbud, man som regering kan fremvise, hvis man for eksempel skærer i kontanthjælpen eller ændrer på dagpengesystemet. Og det har ført til talrige politiske konflikter mellem de politiske partier de senere år. Derfor foreslår de økonomiske vismænd nu, at de økonomiske ministerier bliver langt mere klare og åbne omkring, hvilke forudsætninger der ligger bag deres beregninger.

Finansministeriets regneprincipper er det, der bestemmer hvor stort et arbejdsudbud, man som regering kan fremvise, hvis man for eksempel skærer i kontanthjælpen eller ændrer på dagpengesystemet. Og det har ført til talrige politiske konflikter mellem de politiske partier de senere år. Derfor foreslår de økonomiske vismænd nu, at de økonomiske ministerier bliver langt mere klare og åbne omkring, hvilke forudsætninger der ligger bag deres beregninger.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
13. oktober 2021

Finansministeriets vurderinger har en enorm betydning i den offentlige debat.

Ministeriets regneprincipper er det, der bestemmer, hvor stort et arbejdsudbud man som regering kan fremvise, hvis man skærer i kontanthjælpen, ændrer på dagpengesystemet, investerer i at forbedre arbejdsmiljøet eller sænker topskatten. Og det har ført til talrige politiske konflikter mellem de politiske partier de senere år.

Derfor foreslår de økonomiske vismænd nu, at de økonomiske ministerier bliver langt mere klare og åbne omkring, hvilke forudsætninger der ligger bag deres beregninger, når de præsenterer et politisk forslag eller en reformplan.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard håber på sigt, at arbejdet vil bidrage til, at kvaliteten af regnereglerne med tiden bliver bedre, men i første omgang handler det om at sikre, at det bliver mere gennemskueligt, hvad beregningerne baserer sig på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.

Bare en bemærkning til dagpengenes »tilgangseffekt« Hvorfor har der ikke været en ligene »tilgangseffekt« til en skattenedsættelse, med at flere vil undlade at arbejde så og så længe og det vil betyde mindre tilgang til det hellige arbejdspligt ,samt derfor endnu mindre til at betale for samfundets forpligtelser.

Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen, Torben Skov, Alvin Jensen, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg forudser en gedulgt kamp med næb og klør imod dette forslag.

Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Jensen, Vibeke Olsen, Torben Skov, Alvin Jensen, Rolf Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

I et åbent og demokratisk retssamfund skal presse og borgere kunne følge de politiske beslutninger og det, den fakta - herunder beregninger der er forudsætningen.

Sådan er det altså ikke med denne regering, der ønsker at mørklægge mest muligt, og derefter gøre hvad den har lyst til uden borgernes indblanding. Ud fra dette, skulle man faktisk tro, det var Østrig og ikke Danmark.

Susanne Kaspersen, Bjarne Jensen, Vibeke Olsen, Torben Skov, Alvin Jensen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Gert Romme, retfærdigvis er det ikke den nuværende regering, der har implementeret de famøse regnemodeller i Finansministeriet.

I de sidste tre dekader har der været ført neoliberalistisk økonomisk politik fra embedsværket i dette ministerium, uanset om regeringen har været rød eller blå.

"Præmissen er, at Finansministeriets beregninger bygger på fire teser, der dels har en kraftig borgerlig slagside og dels ikke er tilstrækkeligt dokumenteret videnskabeligt. De fire liberale teser er: At lavere kompensationsgrad (offentlige ydelser) ved arbejdsløshed sænker ledigheden. At lavere skat øger arbejdstiden. At der ikke er positive dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer. At øget udbud af arbejdskraft hurtigt fører til øget beskæftigelse.

Pointen er altså, at de officielle regnemodeller i Finansministeriet – som i dag og uantastet ligger til grund for alle politiske forhandlinger i Danmark – ikke er politisk neutrale: Skattelettelser til de vellønnede er altid en god forretning, yderligere nedskæringer i de offentlige overførsler endnu bedre, mens investeringer i f.eks. vuggestuer altid giver bragende underskud. Og påstanden er videre, at så længe disse teser er bygget ind i regnemodellerne, vil det være næsten umuligt at kende forskel på en regering ledet af Venstre,  Socialdemokratiet eller et tilfældigt tredje parti."

https://foljeton.dk/66807/ny-rindalisme

Enhedslisten har lavet en rapport om regnedrengenes modeller:

https://enhedslisten.dk/den-politiske-regnemaskine

P.G. Olsen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Jensen, Inger Pedersen, Vibeke Olsen, Torben Skov, Jytte Lind, Alvin Jensen, Gert Romme, Ole Henriksen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Den politiske regnemaskine

610 millioner kroner.

Det var prisen, som Finansministeriet regnede sig frem til, da Enhedslisten i 2014 ville sikre nogle få hundrede arbejdsløse en kontanthjælpslignende ydelse, hvis de faldt ud af dagpengesystemet. Selve ydelsen ville kun koste 10-15 millioner i 2015, så hvordan kunne det løbe op i over en halv milliard? Jo, fordi Finansministeriet antog, at øger man overførselsindkomsten for selv en lillebitte gruppe arbejdsløse, så vil det påvirke hele befolkningens vilje til at udbyde arbejdskraft og føre til faldende skatteindtægter – såkaldt dynamiske effekter. Finansministeriet kunne sådan set godt selv se, at tallene virkede besynderlige, men det var nu engang de tal, deres regnemodel spyttede ud.

Oplevelser som denne fik Enhedslisten til at undersøge Finansministeriets regnemodeller. Det har mundet ud i en omfattende rapport med en klar konklusion: Regnemodellerne hviler på et usikkert empirisk grundlag. De giver ufuldstændige og fejlagtige svar på, hvad samfundsøkonomiske konsekvenser er af forskellige økonomiske tiltag. Og disse svar bærer præg af en klar bias til fordel for højreorienteret økonomisk politik.

Hele rapporten kan downloades her."

https://enhedslisten.dk/den-politiske-regnemaskine

Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Jensen, Inger Pedersen, Vibeke Olsen, Ib Christensen, Torben Skov, Jens Ole Mortensen, Jytte Lind, Alvin Jensen, Gert Romme og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@ Eva Schwanenflügel,

Uden aft på nogen måde retfærdiggøre regeringens politik, som jeg ikke har nogen sympati for, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at en del af makroøkonomien - altså nationalregnskabet er ganske kompliceret.

Faktisk er der en del af beregninger, der ikke kan tages ud af helheden, og tabuleres isoleret med blot nogen sikkerhed i matematiske formler eller funktioner. Derfor fungerer regneark heller ikke.

F.eks. kræver tabulering af afledte dynamiske effekter en matematisk samfundsmodel med et stort antal input og output samt "gennemkørsler". Og hver gang man har kørt, tager man outputs og fodre inputs med, hvorefter man "kører" igen. Dette gennemføres et stort antal gange, indtil outputs kun har marginal størrelse.

Eksempel på nødvendigheden af dette, er netop ved ændringer på arbejdsmarkedet, ved øgede sociale ydelser og så videre.

Hvis en regering f.eks. øger de såkaldte "overførte indkomster", det kan være dagpengeniveauet, vil brugerne formentlig straks begynde at efterspørge flere varer og tjenester.
- Herved øges statens indkomst, og i første omgang er det indkomstskatter, samt moms og afgifter af det øgede forbrug.
- I næste omgang forudsætter denne øgede efterspørgsel, at der bliver flere lønmodtagere til at producere de efterspurgte varer og tjenester. - Altså flere kommer i arbejde.
- Når flere bliver ansat, øges statens indtægter igen. Og som før er det først de nyansattes indkomstskatter.
- Men efterfølgende efterspørger de nyansatte også varer og tjenester, hvorefter endnu flere bliver ansat.
- Og sådan kører spiralen opad i en længere periode, indtil det hele falder til ro igen men på et højere niveau.

Disse økonomiske bevægelser påvirker også mange andre faktorer. F.eks. fysisk nedslidning, nedslidning og teknisk forældelse af landets infrastruktur, efterspørgsel efter rå- og hjælpestoffer samt energi og så videre.

Men det er ikke det sammen som, at en regering blot kan operere hen over hovedet på offentligheden og andre politikere, uden af berette overfor borgerne om, hvordan man er kommet frem til sit beslutningsgrundlag - eller hvordan alternativerne tegner sig.

Og det er absolut muligt at anskueliggøre alle tabuleringer.

Jeg er økonom og Master, og jeg byggede engang en matematisk samfundsmodel på excel med omkring 80 in- og outputs, som jeg gennemkørte et stort antal gange. Men en rimelig sikker "model" kræver mindst 900 in- og outputs.

Til gengæld er den slags "modeller" i dag en handelsvare, som selv kan føre rigtige outputs til tilsvarende inputs, og gennemkøre det hele automatisk på få minutter. Og jeg mener faktisk, at de politiske partiers sekretariater bør skaffe sig en samfundsmodel, så de er ligestillede med regeringen i politiske forhandlinger.

Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Olsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Gert Romme, tak for gennemgangen.
Men jeg er altså selv klar over hvordan det forholder sig.

Det jeg mente med min kommentar 13:07 er, at der er magtfulde organer/organisationer der vil modarbejde ethvert forsøg på transperans, og at de ikke nødvendigvis er fra de folkevalgte.

Socialdemokratiet er selv gået til valg på et opgør med Finansministeriets regnemodeller, men viser sig nu, ligesom foregående regeringer, at falde totalt til patten, selvom de har chancen for at lave om på den neoliberalistiske NPM styring.

Sådan er det, når man får magten, og det er tilsyneladende magten, der vinder over agten til enhver tid.

P.G. Olsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Olsen, Torben Skov, Gert Romme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

"Vismænd vil gøre det nemmere at gennemskue Finansministeriets regnemaskine"

Det kunne være en rigtigt god ide. Men indtil nu har alle regeringer (uanset partifarve og tilhørsforhold) afvist at lægge kortene på bordet og beskrive har baggrunde i beregninger er.

Bjarne Jensen, Inger Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

"Uden aft på nogen måde retfærdiggøre regeringens politik, som jeg ikke har nogen sympati for, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at en del af makroøkonomien - altså nationalregnskabet er ganske kompliceret."

Enig. Og udfordringen er at politikere derefter skal sige til deres vælgere: "Det ved du ikke noget om" når deres vælgere siger "hvorfor gør du ikke noget?"

@ Nils Bøjden,

Hvorfor, Nils Bøjden?

Hvorfor skulle de ikke hellere løbende forklare borgerne sandheden om økonomien, og hvordan de er kommet frem til denne "sandhed" blandt et utal af andre "sandheder".

Alle disse lukkede afgørelser og beslutninger er helt urimelige, i det der burde være et helt åbent og demokratisk retssamfund. Det er i hvert fald sådan, at samfundet og demokratiet med alle dens lovkomplekser er designer.

Samfundet er ikke designet til lukkehed og jeg-alene-vide -politik og derfor er regeringens politik absolut ikke god forvaltningsskik.

Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Olsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er så meget økonomer og politikere ikke forstår.
Incitamenter og forudsigelighed :
Solceller efter års-nettoafregning blev lidt for attraktivt - og man ændrede til en ordning, hvor man købte og solgte til forskellig pris.
OK, at en ordning er for attraktiv og skal justeres. Men med ændringen gik man samtidig fra en ordning, hvor man kunne lægge et præcist budget til en ordning, der afhang af forbrugsfordelingen på døgn og år, som ingen kendte - med det resultat, at solcellemarkedet helt kollapsede . "Et helt erhverv blev nedlagt!"
Jeg er sikker på, at den nye ordning var afbalanceret til stadig at være attraktiv, men så længe husejeren ikke kan lave et ædrueligt budget, investerer han ikke.
Når man så efterfølgende har reguleret i afregning til eksisterende anlæg, falder tilliden til at investere i noget, som man få år forinden blev opfordret til.

"Hvorfor, Nils Bøjden?"

Fordi de ikke aner hvad der foregår!