68 procent af kommunale bygninger har energimærke D eller værre: »Vi har en kæmpe opgave foran os«

»Det er mere aktuelt end nogensinde at spare på energien,« skriver Energistyrelsen på sin hjemmeside om energibesparelser og energieffektivisering, SparEnergi.dk.

Den internationale forsyningskrise har forstyrret energimarkedet og drevet priserne på både varme- og elforsyning markant op og dermed gjort det til en ekstra god forretning at nedbringe energiforbruget. Ikke mindst for landets kommuner, der mange steder kæmper med budgetterne for at kunne sikre velfærden.

Ikke desto mindre står det rigtig skidt til med energitilstanden i de kommunale bygninger landet over. En ny analyse lavet for interesseorganisationen Synergi af rådgivningsfirmaet Transition viser, at de danske kommuner i vid udstrækning fyrer for gråspurvene. Energi og penge går til spilde, og atmosfæren belastes med CO2.

68 procent af de godt 23.000 kommunale bygninger på landsplan har således energimærker i den dårlige ende af skalaen – mærkerne D til G – og kun 32 procent i den gode, grønne ende, A til C. Energimærket er en varedeklaration over en bygnings energimæssige tilstand og et overblik over, hvor det kan betale sig at investere i at nedbringe energiforbruget.

»Undersøgelsen slår fast med syvtommersøm, at der ikke er nogen gode argumenter for ikke at få sat gang i energirenoveringerne. Vejen til at nå det danske klimamål for 2030 kan blive meget lang og dyr, hvis ikke man høster de lavthængende frugter, som det er at mindske energispildet i de offentlige bygninger,« siger Bendt Bendtsen, formand for Synergi.

Analysen fortæller, at energiforbruget i de kommunale bygninger hvert år koster kommunerne 2,5 milliarder kroner plus en klimabelastning på 360.000 ton CO2. Hvis der investeres fem milliarder i energieffektivisering, vil der kunne spares 428 millioner årligt i energiudgifter samt 80.000 ton CO2 årligt i klimabelastning.

»Denne investering kan således tjenes hjem på 12 år, og herefter er det rene årlige besparelser på 428 millioner – penge lige ned i foret til skoler, daginstitutioner og plejehjem,« påpeger Bendt Bendtsen, der kalder det »grøn omstilling, der finansierer sig selv«.

Hvis man dertil medtager energiprojekter, som ikke nødvendigvis er rentable i sig selv, men kan gennemføres i sammenhæng med renovering, der alligevel foretages, kan besparelsen på den kommunale energiregning bringes op på 620 millioner kroner årligt, vurderer Synergi.

»Det er svært at komme på billigere og bedre måder at spare CO2 på – det siger ikke kun jeg, men også Klimarådet – men det er mit indtryk, at meget få kommuner har styr på potentialerne på dette område,« siger Bendt Bendtsen.

En 2019-liste over energimærkningen i alle landets kommuner fra Dansk Byggeri fortæller blandt andet, at andelen af de dårlige energimærker er 80 procent eller derover i 23 af landets kommuner, mens kun fire kommuner holder andelen af de dårlige energimærker på 50 procent eller derunder.

Værdierne afspejler den kommunale indsats for energirenovering og -effektivisering, men også om kommunen er præget af gamle eller nyere bygninger.

København er for eksempel præget af mange gamle bygninger ejet af kommunen og har en andel af de dårlige energimærker på hele 76 procent. Men her skal der nu skrues op for renoveringsindsatsen, fortæller Jonas Bjørn Jensen, politisk ordfører for Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen og medlem af økonomiudvalget.

»Vi er bevidste om, at der er meget at hente. Vi har et kæmpe vedligeholdelsesefterslæb på vore kommunale bygninger i det hele taget – ikke kun på energirenoveringen. Det kommer af, at København var en ludfattig kommune i årtier, samt at København er en gammel by med en gammel bygningsmasse.«

Kommunen ejer over 830 ejendomme – skoler, institutioner, plejehjem, biblioteker, administrationsbygninger med mere – og mange af dem trænger til energirenovering. Ifølge den kommunale ejendomsforvaltning, KEID, er bygningernes samlede energiforbrug gennem de seneste ti år skåret ned med 16 procent, men der er potentiale til at nå op omkring 28 procent i 2025, målt i forhold til 2010, hvis ikke pengene sætter begrænsninger.

København er under stort pres for at leve op til sit eget klimamål om at blive CO2-neutral i 2025, og energibesparelser i kommunens bygninger er et oplagt redskab hertil.

»Den eneste udfordring med energieffektivisering er pengene,« siger Jonas Bjørn Jensen.

»Mange af de andre greb indebærer enten, at vi skal satse på teknologier, som vi ikke ved hvor meget giver – for eksempel CO2-fangst – eller de kræver, at københavnerne ændrer adfærd, især på trafikområdet. Så energieffektivisering er umiddelbart en nemmere vej at gå.«

»Vi har en kæmpe opgave foran os, men i de økonomisk gode år, vi senest har haft, har vi været presset af anlægsloftet, der tvinger os til hele tiden at veje energirenoveringer op mod alle de andre ting, vi skal,« siger Jonas Bjørn Jensen med henvisning til det loft over de kommunale anlægsinvesteringer, der er fastsat i kommunernes årlige økonomiaftale med finansministeren.

»Kunne vi få fritaget vores energiinvesteringer fra anlægsloftet, ville det være markant nemmere at få det prioriteret. Vi kunne lave en meget mere langsigtet plan, så vi ikke i kommunen skulle håndtere det budget for budget, men kunne arbejde os systematisk gennem bygningsmassen og rykke meget mere.«

Ifølge Jonas Bjørn Jensen er det i sig selv et problem, at energieffektivisering ikke er så synlig.

»Selv om alle nu er optaget af klimaproblemet, er der ikke nødvendigvis nogen, der mærker, at man laver energieffektivisering. Der er en tilbøjelighed til, at politikerne hellere vil lave noget, som borgerne kan se.«

Mere støtte via finansloven?

I Rødovre Kommune har 88 procent af de over 100 kommunale ejendomme et energimærke i den dårlige ende af skalaen. Ejendomschef Robin Rahbek erkender, at »der over årene har været et efterslæb på vedligehold af kommunens bygninger«.

»Men med budget 2022 og frem er der tilført økonomiske midler til bygningsmassen, som gør det muligt med tiden at få kategoriseret de kommunale bygninger til minimum klasse C,« siger han.

Rødovre er netop indtrådt i det såkaldte DK2020-projekt, et klimaprojekt for kommuner med fokus på CO2-reduktion i bygningsmassen i et samarbejde mellem Realdania, den grønne tænketank Concito og KL. Næste år vil der i Rødovre Kommune blive gennemført investeringer for 53 millioner kroner i energirenoveringsprojekter, fortæller Robin Rahbek.

Men flere penge kunne muliggøre en endnu større indsats.

»Alle økonomiske subsidier, som understøtter energirenovering af kommunens bygningsmasse, er velkomne,« siger ejendomschefen.

Samme melding kommer fra Frederikshavn, der under overskriften ’Energibyen’ har haft fokus på energi og klima siden 1999, men som ifølge 2019-opgørelsen har 66 procent af de cirka 125 kommunale ejendomme placeret i den dårlige ende af energimærkeskalaen.

Afdelingsleder Bo Niebuhr, Frederikshavns Kommune, siger, at en del af energimærkerne er af ældre dato, og nogle af bygningerne i mellemtiden afviklet, så reelt er billedet nok bedre, end statistikken fortæller.

»Mange af de lavthængende frugter er taget, når det gælder energi og klima, så debatten om energirenovering giver rigtig god mening. Og det er vigtigt at tænke energi med, når man alligevel renoverer bygninger – ellers går der måske 30-40 år, før man har fat i dem igen,« siger han.

I Frederikshavns Kommune, der har faldende børnetal og dermed faldende arealbehov i institutioner og skoler, er en del af strategien at reducere det kommunale bygningsareal ved at tage bygninger ud af drift eller simpelthen rive de energimæssigt dårligste ejendomme ned.

»De seneste ti år er vores energiomkostninger faldet med cirka en tredjedel, både ved at indskrænke det samlede areal og nedrive de energimæssigt allerdårligste bygninger,« fortæller Bo Niebuhr.

Han mener, »det vil give rigtig god mening« med en ekstra pulje på finansloven til støtte for den kommunale energirenovering og -effektivisering, og det samme mener Københavns Jonas Bjørn Jensen.

»Det ville være en kæmpe hjælp,« siger han, men tilføjer:

»Nogle gange er man også i kommunerne lidt hurtige til at pege på Christiansborg og sige, at de må løse problemerne. Der er meget, vi selv kan gøre, og det er vi nu ved at afsøge. Det skylder vi københavnerne.«

Bendt Bendtsen foreslår konkret, at Folketinget ved færdiggørelsen af finansloven lægger 300 millioner kroner oven i de 295 millioner, der i forvejen er afsat, så kommuner og regioner kan få tilskud til grønne energiforbedringer.

Krav på vej fra EU?

Udvidet statslig støtte til kommunernes energirenovering og -effektivisering vil give særlig mening, hvis EU vedtager det reviderede energieffektiviseringsdirektiv, der indgår i den store klimapakke Fit for 55, og som vil pålægge alle offentligt ejede bygninger – statslige, kommunale og regionale – at energieffektivisere tre procent af arealet pr. år.

I Danmark gælder dette treprocentkrav allerede de statslige ejendomme, men klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) sagde i juni nej til et beslutningsforslag fra De Konservative om at udstrække kravet til de kommunalt og regionalt ejede bygninger – omkostningerne var for store, mente ministeren.

EU’s energi- og klimaministre skal torsdag drøfte forslaget til revideret energieffektiviseringsdirektiv, og om det siger Dan Jørgensen i en mail til Information:

»Vi er ved at analysere på EU-Kommissionens forslag for at se, hvad det konkret vil betyde i Danmark. Når det arbejde er klart, vil jeg vende det med Folketinget. Regeringen arbejder overordnet for, at det nuværende mål for energieffektivisering for EU som helhed skal være mere ambitiøst og hæves, så vi i 2030 bruger 40 procent mindre energi, end vi gjorde i 2007.«

Ministeren tilføjer, at regeringen i sommer har indgået en aftale med KL om »at arbejde henimod, at kommunerne følger en tilsvarende målsætning« som den statslige om tre procent energibesparelser årligt.

»Hvis man nu via EU-direktivet udvider målsætningen om tre procent årlig energirenovering for statslige bygninger til også at gælde kommunerne, så er der nødt til at følge nogle penge med,« siger Bo Niebuhr, Frederikshavns Kommune.

Han skønner, at kravet vil forpligte Frederikshavn til at energirenovere 9.000 kvadratmeter om året til en samlet omkostning på 45 millioner årligt.

»I så fald ville vi have brug for, at der kom noget udefra.«

»Jeg håber virkelig, at der nu bliver flertal mellem medlemslandene såvel som i Europa-Parlamentet for, at treprocentkravet også skal gælde kommunalt ejede bygninger. For hvorfor pokker skal der være forskel,« siger Bendt Bendtsen og påpeger, at de statslige ejendomme i Danmark kun udgør 13 procent af den samlede offentligt ejede bygningsmasse.

Sig navnet: ESCO

For kommuner, hvor anlægsloftet spænder ben, peger Synergi på en anden mulighed.

»Kommuner, der på grund af anlægsloftet ikke kan finansiere energirenoveringer, kan bruge den såkaldte ESCO-model,« siger Bendt Bendtsen.

ESCO står for Energy Service Company, og modellen går ud på, at et eksternt firma står for at gennemføre energispareprojektet og garanterer den kommunale bygningsejer en bestemt årlig besparelse. Firmaets betaling er bestemt af, hvor store besparelser der nås, og det er dermed ESCO-leverandøren, der påtager sig den økonomiske risiko ved projektet – kommunen kan finansiere det ved låntagning uden om anlægsloftet.