Analyse
Læsetid: 6 min.

Efter afhøringen af Barbara Bertelsen er der stadig ingen klare beviser mod Statsministeriet

Trods en dagslang afhøring af Barbara Bertelsen torsdag er vi ikke blevet meget klogere på minksagen. Mette Frederiksens ekstremt velforberedte departementschef pegede ikke overraskende pilen mod Miljø- og Fødevareministeriet, mens der stadig ikke er nogen rygende pistol mod hverken hende eller statsministeren
Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen forlader afhøringen i Minkkommissionen torsdag den 18. November 2021.

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen forlader afhøringen i Minkkommissionen torsdag den 18. November 2021.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
19. november 2021

Det var en velforberedt Barbara Bertelsen, der torsdag mødte op i retten på Frederiksberg.

Statsministeriets departementschef fyldte bordet foran sig med bunker af medbragte mapper, havde næsten bedre styr på sagsekstrakten end kommissionen og overtog til tider afhøringen af sig selv, når hun bad om at få fremvist dokumenter og selv læste op af dem. Det lyder måske indstuderet, men sådan virkede det faktisk ikke.

Grundlæggende fandt vi ikke ud af særlig meget nyt. Der er klart punkter i Barbara Bertelsens forklaring, man kan undre sig over. For eksempel virker det mærkeligt, at hun først blev orienteret om den manglende hjemmel efter en række andre medarbejdere i ministeriet, sin position taget i betragtning. Men der er ingen beviser for, at det er forkert.

Det virker også underligt, at hun fjernede en sætning fra materialet til koordinationsudvalgsmødet, fordi ordlyden var »mærkelig« men ikke bare omformulerede den.

Men i sidste ende er der, efter afhøringen af Barbara Bertelsen, stadig ikke nogen rygende pistol, der peger på hverken hende eller statsministeren.

Fagministeriets ansvar

Barbara Bertelsen havde under afhøringen, i tråd med hvad vi tidligere har set i hendes beskeder, en noget bebrejdende tone over for Miljø- og Fødevareministeriet. Og hun hæfter sig blandt andet ved en sætning, der blev skrevet helt tilbage i starten af oktober 2020.

Af et forberedende dokument til et møde i coronaudvalget den 1. oktober fremgår det, at såfremt man på et senere tidspunkt træffer beslutning om aflivning af alle mink, vil Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet forberede »den tekniske afklaring« af lovgrundlaget.

Vi har tidligere hørt, at højtstående embedsmænd i Justitsministeriet ikke var bekendte med sætningen, og at embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet havde for travlt med alvorligere sager, til at beskæftige sig med et på det tidspunkt hypotetisk fremtidsscenarie.

Alligevel tillægger Barbara Bertelsen sætningen en del vægt. Ifølge hende har ressortministeriet haft »måneder til at være forberedt på det her«, til trods for, at de altså samtidig arbejdede med den faktiske smittebekæmpelse.

»Så er det jo så fagminsiteriet, der må gøre sit arbejde,« sagde hun.

Senere i afhøringen vendte hun tilbage til sætningen: »Det ville have sparet mange for meget, hvis det beslutningsgrundlag havde ligget der,« sagde hun.

Om man virkelig kunne forvente, at de tre ministerier huskede det gamle bilag, som nogen af dem endda ikke kendte til, og så forberedte lovgrundlaget forud for en beslutning, andre af dem ikke vidste skulle træffes, virker lidt urealistisk midt i en krisesituation. Men det udelukker jo ikke, at det er Barbara Bertelsens opfattelse.

En mindre urealistisk forventning er dog, at nogen efter pressemødet gjorde Statsministeriet opmærksom på den manglende lovgivning. Adspurgt af udspørgeren om, hun ikke gerne havde set, at Justitsministeriet informerede hende, svarede hun:

»Det naturlige ville jo være, at det var fagministeriet, man havde hørt det fra.« Altså Miljø- og Fødevareminsiteriet.

Der står skal, skal, skal

Under sidste uges afhøringer undsagde direktør for Fødevarestyrelsen Nikolaj Veje fuldstændig daværende Miljø- og Fødevareminister Mogens Jensens forklaring i retten.

Ifølge Mogens Jensen handlede det slet ikke om regeringens beslutning om at aflive alle mink, da han sagde til pressen, at: »Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.« I stedet henviser »man« til Fødevarestyrelsen – og det, de ikke kunne vente med, var at udsende et brev til minkavlerne.

En noget mærkværdig forklaring, som direktøren for Fødevarestyrelsen altså erklærede sig uenig i.

Torsdag fulgte Barbara Bertelsen trop og pillede Mogens Jensens citater helt ned.

»Vi kunne ikke bare lade som om, at det var meningen,« sagde hun. »Det var ikke rigtigt at sige, man ikke kunne afvente ny lovgivning, før man meldte det ud. Så havde man sagt det på pressemødet.«

Det var blandt andet derfor, hun sendte den famøse række »friske« beskeder, som statsministeren kalder det, til Mogens Jensens departementschef Henrik Studsgaard. Her skrev hun blandt andet, at de skal »lægge sig ned og rulle« og ikke sende ansvaret over på regeringen.

Torsdag fandt vi også ud af, at den vrede sms også var en reaktion på, at Mogens Jensen dengang udtalte, at brevet til minkavlerne – hvori der stod, at de »skal« aflive deres mink – vitterligt kun var en opfordring.

Det var en fejl, det skulle man stå ved og rette den hurtigst muligt, gjorde Barbara Bertelsen klart under afhøringen.

»I brevet, der er sendt til minkavlerne, står der skal, skal skal,« sagde hun.

Her var der altså ingen slinger i valsen fra Barbara Bertelsens side. Hun bød ikke ind på Mogens Jensens kryptiske forklaringer om brevet til minkavlerne, men forklarede klart og tydeligt, at hun prøvede at stoppe den dårlige pressehåndtering, der kom ud af Miljø- og Fødevareministeriet. Og ovenpå afhøringen af Barbara Bertelsen står Mogens Jensen således kun endnu mere isoleret tilbage, og man undrer sig derfor endnu mere over, hvor alle hans mærkelige forklaringer mon er opstået.

Et mærkeligt ord

I sidste uge fandt vi ud af, at det var på opfordring fra Barbara Bertelsen, da man i Justitsministeriet fjernede en vigtig sætning fra det såkaldte ’cover’, altså forberedende materiale, som blev lavet til mødet i koordinationsudvalget.

Sætningen lyder: »En total nedslagtning, inklusive af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen,« og Tejs Binderup fra Miljø- og Fødevareministeriet har blandt andet forklaret, at sætningen skulle forberede ministrene på, at aflivning af alle mink de facto ville lukke erhvervet.

Men sætningen passede ikke ind, forklarede Barbara Bertelsen i afhøringen.

»Formuleringen omkring fatal er et mærkeligt ord. Det ville vi aldrig bruge i et regeringscover,« sagde hun. Ordet har ingen »faglig betydning« påpegede hun.

Men kunne man så ikke have udskiftet det med et andet ord, i stedet for at slette hele sætningen, lød det fra udspørgeren.

»Den siger ikke noget, som ikke var fuldstændig klart på mødet, og som ikke bliver kommunikeret fuldstændig klart på pressemødet,« svarede hun. »Det er næsten selvindlysende for de fleste, at hvis man er nødt til at gøre noget så vidtgående, vil det være svært for erhvervet.«

Hun mener altså ikke, at sætningen fortæller dem, at man de facto ville nedlukke erhvervet, og at det var ulovligt. Og hun »ægrer sig« over, at man ikke i stedet brugte pladsen på at fortælle beslutningstagerne, at der manglende hjemmel.

»Er det ikke en juridisk spidsfindig diskussion? Om det er en lukning eller de facto lukning?« spurgte kommissionen.

»Det ved jeg ikke, det er op til kommissionen at vurdere,« svarede Barbara Bertelsen.

Ikke andre muligheder

Barbara Bertelsen gjorde under afhøringen meget ud af at sige, at det på mødet i koordinationsudvalget stod klart, at der ikke var andre muligheder. Man var nødt til at aflive alle mink.

Ifølge hende bliver der sagt meget klart fra sundhedsminister Magnus Heunicke og hans departementschef, at der på baggrund af sundhedsmyndighedernes risikovurdering ikke var »en anden vej«.

»Derfor er det både den faglige og politisk klare, klare melding, at det var den nødvendige konsekvens af denne her vurdering,« sagde Barbara Bertelsen.

Snakken falder så på avlsdyrene, forklarer hun, og spørgsmålet om, hvorvidt man kan beholde en mindre mængde mink, så bestanden kan opbygges igen. Men her fortæller Miljø- og Fødevareministeriet, at de har været i kontakt med branchen, som har gjort det klart, at man kun vil have avlsdyr, hvis man kan få 20 procent af dyrene – hvilket altså svarer til flere millioner mink.

Så bliver sundhedsministeren, ifølge Barbara Bertelsens gengivelse, spurgt, om det mon kan være »foreneligt med risikovurderingen«, hvortil han svarer klart nej.

Men her er det centralt at huske på, at Statens Serum Institut, som foretog risikovurderingen, ikke kommer med nogen anbefalinger til, hvordan man skal reagere på deres vurderinger.

Derfor virker det lidt mærkværdigt, at et løsningsforslag ikke kan være foreneligt med deres vurdering. Risikovurderingen er selvsagt ikke en facitliste, så nogen må have konkluderet, at det ikke er en brugbar løsning.

Svaret på det kommer vi forhåbentlig nærmere, når sundhedsminister Magnus Heunicke den 26. november skal afhøres i kommissionen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis der er to ting i nyere tid, der har karakteriseret politik og medier og danskeres syn på samme er det korrekte flittig Lise´r og power walk fra ministre og embedsmænd. Begge dele er knæfald for en kultur, der selvhøjtideligt, frygtsomt og langt fra det lidt mere lapsede image vi havde, dengang verden elskede vores uhøjtidelighed, halser efter noget, der aldrig kan nås, nemlig slutmål og perfektion. Hvor er vi forandret som folk. Garanteret dygtige, men frygteligt selvhøjtidelige og paranoide. Intet under vores børn og unge søger nye veje.

Holger Nielsen, Inger Pedersen, John Andersen, Hanne Utoft, Bjørn Høj Jakobsen, Bo Eklund og Franz Nitschke anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"---vil Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet forberede »den tekniske afklaring« af lovgrundlaget".

Ja, det er dem, der bør have ansvaret for det, men for at det kan blive konkret, må man have specifikke lovforslag at forholde sig til.

En kommentar til: "En mindre urealistisk forventning er dog, at nogen efter pressemødet gjorde Statsministeriet opmærksom på den manglende lovgivning".

Det må i højere grad være statsministeriet, der sikrer sig, ved forespørgsel i de relevante ministerier (der har juridisk ekspertice til rådighed), at den nødvendige lovgivning (vedrørende hjemmel) er til stede.

Bemærk: Efter mødet d. 3. november havde statsministeriet fjernet det videre initiativ fra fødevareministeriet og kørte nu "parløb" med justitsministeriet. Det var åbenlyst, at man ikke i statsministeriet var tilfreds med fødevareministeriets tilgang til en løsning, der lagde op til sikring af lovhjemmel vedrørende lukning af et erhverv.

En kommentar til: "Hun mener altså ikke, at sætningen fortæller dem, at man de facto ville nedlukke erhvervet, og at det var ulovligt. Og hun »ægrer sig« over, at man ikke i stedet brugte pladsen på at fortælle beslutningstagerne, at der manglende hjemmel".

En god iagttagelse. Hvor dårlig kan man som departementschef og uddannet jurist tillade sig at være til at udlægge en sådan formulering?

Den beslutning, man alternativt valgte på mødet, svarer lidt til, at hvis det er ulovligt at bruge en spade til et stykke arbejde, så bruger man den alligevel og lægger stor vægt på i sine formuleringer, at det her altså er "en skovl", selv om den ligner en spade.

"--- man undrer sig derfor endnu mere over, hvor alle hans mærkelige forklaringer mon er opstået".

Mogens Jensen var blevet bragt i et ubehageligt dilemma. Allerede på mødet d. 3. november må det være gået op for ham, at han var blevet bragt i en situation (et urimeligt dilemma), hvor hans tid som minister var forbi.

Som det fremgik af afhøringen, mente statsministeriets departementchef, at det på mødet d. 3. november, i relation til det nye beslutningsforslag på mødet om aflivning af alle mink, måtte være op til de relevante ansvarlige fagministerier at rejse hånden og sige til, hvis der manglede lovgrundlag. Ellers antog man i regeringstoppen, at alt var i vinkel.

Vurderet ud fra mødet og den situation, som det blev afholdt på baggrund af, er en sådan holdning udtryk for en utrolig ansvarsfralæggelse.

Der var tale om et helt nyt forslag, fremsat i sidste øjeblik, for at undgå spørgsmålet om nedlukning af et erhverv (der oplagt krævede lovhjemmel).

Så forventer statsministeriets departementschef, at der ENTEN skal være taget stilling i det materiale, som er blevet udarbejdet i ministerierne, og som af gode grunde ikke forholder sig til det nye forslag i relation til hjemmel, ELLER at ministre og ledsagende embedsmænd på stående fod skal forholde sig til hjemmelsspørgsmålet (uden at have rådført sig med juridisk ekspertice) ELLER skal bede om at få udsat en afgørelse, for at ministeriets ekspertice kan nå at forholde sig til det nye beslutningsforslag med henblik på hjemmel.

Forventer statsministeriets departementschef virkelig, at fødevareministeren i den situation skal stille krav til statsministeren om, at mødet må udsættes til et senere tidspunkt, for at tingene, på baggrund af det nye forslag, kan blive undersøgt til bunds, med henblik på hjemmel.

Hvordan ville fødevareministerens fremtid som minister have set ud, hvis han havde stillet et sådant krav? Den situation, han var blevet bragt i, mindede om et valg mellem "pest eller kolera".

Holger Nielsen, Jesper Frimann Ljungberg og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Gætter på at det nu bliver gjort til et problem, at hun var velforberedt.

Jytte Larsson, Kristian Spangsbo, Holger Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Rolf Andersen, Rikke Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, jørgen djørup, Dorte Sørensen, Inger Pedersen, Steffen Gliese, Henning Kjær, Steen K Petersen og Hans Christian Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvad SSI siger, og som åbenbart er svært forståeligt for pressen, oppositionn og andre, der har en åbenlys fordel i at misforstå en enkel besked, er, at den aktuelle mutation ikke var årsagen til bekymringen, den var blot indikationen for, at mink udviklede mutationer, og at mennesker og mink i eksponentielt omfang smittede hinanden.

Marianne Jespersen, Kristian Spangsbo, Holger Nielsen, Rolf Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, jørgen djørup, Dorte Sørensen, Bo Eklund, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Som flere eksperter i forvaltningsret har påpeget (senest her til aften i Deadline), er Mink - sagen et typisk eksempel på en stigende tendens til, at statsministeriet og statsministeren i komplekse og presserende sager går ind og overtager styringen fra de enkelte fagministerier, f.eks. som på mødet i koordinationsudvalget 3. november 2020 med henblik på aflivningen af alle mink.

Problemet er her, at den generelle faglige såvel som forvaltningsretlige ekspertice i de fagministerielle sager med henblik på f.eks lovhjemmel stadig befinder sig i fagministerierne.

Hvis man i statsministeriet og f.eks. i koordinationsudvalget under ledelse af statsministeren træffer beslutninger i sager, der reelt hører hjemme under et fagministerium og en fagminister, må det også være statsministeriets og andre involverede ministres pligt at sørge for at indhente de nødvendige faglige vurderinger, der f.eks har med hjemmel at gøre, i det pågældende ministerium.

Det er selvfølgelig et arbejde, der kræver en vis tid, og som ikke kan afklares her og nu. Når der f.eks. i koordinationsudvalget, under ledelse af statsministeren, træffes hurtige beslutninger, f.eks. i form af beslutning om aflivning af alle mink, uden at man i fødevareministeriet kan nå at forholde sig til lovhjemmel for den trufne beslutning, er det urimeligt efterfølgende at henholde sig til, at beslutningen om aflivning af mink hører hjemme i fødevareministeriet, og at det er fødevareministeren, der må påtage sig ansvaret.

Rasmus Knus, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Hanne Utoft, Jesper Frimann Ljungberg, Christian de Thurah og Bo Eklund anbefalede denne kommentar

Ingen klare beviser mod statsministeriet….bortset fra de har handlet særdeles inkompetent, hvilket iøvrigt strider imod hvad vi tidligere har set fra især BBB.

Holger Nielsen, Arne Albatros Olsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

BB har da ret, det er fagministeriets opgave at se om der er lovhjelm og ellers sørge for de nødvendige ændringer bliver iværksat.
Jeg forstår ikke, at departementschefen fra Miljø og fødevareministeriet ikke kom med denne oplysning på det møde - han skulle efter tidligere oplysninger sidde inde med den viden.

Det er almindelige kendt, at når der ikke siges noget så er alt i orden - Det er embedsmændenes opgave, at alle love og forslag mv. holder sig inden for de eksisterende love ellers skal de komme med forslag om ændringer. Men den tillid findes nok ikke længere - eller var det "bare" en smutter?

Benta Victoria Gunnlögsson, Holger Nielsen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@ Bjarne Toft Sørensen

Spot on!

// Jesper

Jeg er spændt på om Miljøministeriets departementschef Henrik Studsgård bliver siddende efter dette forløb. Han har allerede indrømmet, at han/ministeriet ikke hjalp Mogens Jensen godt nok.

Det sagt, så er jeg glad for, at vi har så skarp en departementschef som BBB, kan godt forstå, at hendes nuværende og tidligere arbejdsgivere har været glad for hende.

Benta Victoria Gunnlögsson, Holger Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Ja, sidder lige her og hører P1, hvor hendes tidligere chef, Søren Pape (tidligere justitsminister, K) roser BBB for hendes dygtighed som departementschef.

Og det var vel også BBB, der tromlede Søren Brostrøm dengang i marts 2020. Søren Brostrøm havde få uger inden 11. marts talen udtalt i et interview i Politiken, at "en nedlukning som den vi har set i Kina, aldrig vil forekomme i den vestlige verden" [frit efter hukommelsen]

Men BBB havde læst lidt international fag-littteratur, og anbefalede derfor nedllukningen af Danmark. Flot!

Jesper Frimann Ljungberg

@Rolf Andersen

Ja, det var BB der under Søren Pape fik lirket Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet igennem, ved at fyre formanden for det råd bestående af eksperter der normalt evaluerer sådan lovgivning, så rådet ikke kunne træde sammen og kritisere lovgivningen.
Det er lovgivning som gør at folk med børn under 15, skal sørge for at vide hvor deres børn er til enhver tid, så de er sikre på, at de kan beskytte dem mod loven.

Det var også BB, der hjalp SP med at fastholde og sylte at lognings bekendtgørelsen, som er i strid med EU retten, blev revideret så vi får en tilstand hvor staten ikke overvåger borgerne 7/24.

Og ja det var BB der stod bag ændringen af Epidemiloven, som jo netop er grunden til at Minksagen eksisterer. Og som er grunden til vi i dag har mistrivsel blandt unge, fordi man lukkede skolerne, på trods af at de ikke var drivende for epidemien. Og ja jeg ved godt at det er anderledes med Delta varianten, det benægter jeg ikke.

Så ja... hvor folk som BB er fantastiske i det private erhvervsliv, kan de udrette stor skade med deres 'get the shit done' evne i den offentlige centraladministration.

// Jesper

@Jesper Frimann Ljungberg

Det er en embedsmands fornemste opgave at føre politikeres vilje ud i livet på lovlig vis.

Så skyd ikke på embedsmanden, der dygtigt udfører sit arbejde uanset politikerens 'farve' .. skyd på politikeren.

Jesper Frimann Ljungberg

@Rolf Andersen
"Det er en embedsmands fornemste opgave at føre politikeres vilje ud i livet på lovlig vis."
Det er embedsmandens fornemste opgave, og dette inkluderer en minister som også er en embedsmand (m/k) at udføre LOVEN. Det er derfor man er den udøvende magt. Når man ændrer love, med timers varsel. Bruger smuthuller til at omgå ting man ikke passer med det, som ministeren (en embedsmand) mener. Når man bevist undlader, at implementere EU lovgivning fordi det ingen konsekvens har at lade være. Så er man ude på et sidespor. Og dette inkluderer både ministeren og dennes nærmeste.

"Så skyd ikke på embedsmanden, der dygtigt udfører sit arbejde uanset politikerens ’farve’ .. skyd på politikeren."

Problemet er jo når tingene flyder sammen, når den lovgivende og udførende magt smelter sammen, og især når den dømmende bliver holdt i defacto kort snor af den udførende magt.
Jeg er så absolut ikke i tvivl om BB's dygtighed, den er tydelig og klar.
Men med 'Stor magt følger stort ansvar', man kan sige at med 'Great skill' gælder noget af det samme. Og der har man en Moral forpligtelse, på flere niveauer, også over for sin minister, at ikke være så dygtig at ens kreativitet skader ministeren.
Men også over for befolkningen, således at man ikke taber overblikket, og tror at man som embedsmand ikke i sidste ende tjener befolkningen.

// Jesper

Klippet fra dagens inf.:
“Men i sidste ende er der, efter afhøringen af Barbara Bertelsen, stadig ikke nogen rygende pistol, der peger på hverken hende eller statsministeren”.

Klippet i dag fra Altingets “Allarp-indlæg”:
“Derfor er støttepartierne og medieaktørers søgen efter en såkaldt rygende pistol, der vil kunne afgøre spørgsmålet om forsæt, efterhånden lidt komisk. Ikke mindst fordi den søgen efterhånden må finde sted i fuld røgdykkeruniform”.

(Nogen gange kaldes det symbolpolitik når man bruger “ikoni” eller metaforer til at omfatte/dække en hel situation. Hvad hedder det når pressen i stedet for nyheder bringer billeder? Symbolske nyheder?)

Nåh men til kommentaren. Tak for transskriptioner (og renskrivninger?) af afhøringerne. De bringer dog oplysninger, som jeg så i stand til at drage egne konklusioner udfra. Ligesom andre i kommentarsporet gør det.
Min kommentar i dag skal være, at når en kvinde siger at man var bange på mødet, så var man bange. Noget ved situationen er trængt ind, som har påvirket overblikket.
Det der fulgte af den situation er man i færd med at belyse.
Hvad man formelt set skulle have gjort er noget andet. Ministeransvarsfordelingen er noget andet.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Der er klart punkter i Barbara Bertelsens forklaring, man kan undre sig over. For eksempel virker det mærkeligt, at hun først blev orienteret om den manglende hjemmel efter en række andre medarbejdere i ministeriet, sin position taget i betragtning. Men der er ingen beviser for, at det er forkert."

Den samme argumentation kan anvendes i forhold Mette Frederiksen i hendes position som statsminister.

Inden for retsplejeloven gælder princippet "In dubio pro reo":

"In dubio pro reo er et princip inden for strafferetsplejen, hvorefter tvivlen skal komme den tiltalte til gode. In dubio pro reo-princippet er ikke lovfæstet i Danmark, men utvivlsomt gældende dansk ret. ---
Tvivl skal ikke forstås som enhver usikkerhed, men som rimeligt begrundet tvivl. Kan en sådan påvises, bør den tiltalte frifindes, uanset om retten subjektivt skulle føle sig overbevist om vedkommendes skyld."

https://denstoredanske.lex.dk/in_dubio_pro_reo

I det almindelige daglige liv gælder princippet, at hvis noget ikke er ulovligt, ifølge gældende lov, så er det lovligt.

I forvaltningsretten gælder et modsat princip, at hvis noget ikke er omfattet af en gældende lov, så er det ulovligt.

Det vil sige, at er man som embedsmand i tvivl, har man pligt til at undersøge (med brug af tilgængelig ekspertice), om der er lovhjemmel til at føre en truffet beslutning ud i livet.

Minkkommisionen har fået karakter af en "skueproces", der i stigende grad giver mindelser om H. C. Andersens "Kejserens nye klæder".

Her et par små uddrag:

"Så pegede de på den tomme væv, og den stakkels gamle minister blev ved at spile øjnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. "Herregud!" tænkte han, "skulle jeg være dum! Det har jeg aldrig troet, og det må ingen mennesker vide! skulle jeg ikke du til mit embede? Nej det går ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan se tøjet!"
-----------

""Men han har jo ikke noget på," sagde et lille barn. "Herregud, hør den uskyldiges røst," sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

"Men han har jo ikke noget på," råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud." Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.

https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/kejserens_nye_...

På det famøse møde i koordinationsudvalget sidder Fødevareministeren og hans departementschef - og ingen af dem har åbenbart fundet det opportunt at nøævne hjemmelsproblemet. Det er en skændsel, som jeg godt kan forstå, at de andre mødedeltagere efterfølgenbde er blevet harme over.

Bjarne Toft Sørensen

@Finn Jacobsen

Ifølge vidneudsagn fra mødet i koordinationsudvalget skulle statsministeren flere gange have spurgt de tilstedeværende: "Kan vi det her?", og det må vel også inkludere spørgsmålet om hjemmel?

Når hun ikke får svar fra nogen af de tilstedeværende, i relation til spørgsmålet om hjemmel, må det ses på baggrund af, for det første, at det er et helt nyt forslag, mødedeltagerne bliver præsenteret for, og at to andre forslag, forberedt i fagministerierne, på forhånd bliver forkastet eller tilsidesat.

Det forslag, der var blevet fremsendt fra Fødevareministeriet, ville have krævet sikring af lovhjemmel i form af vedtagelse af en lov i Folketinget.

For det andet har ingen af de tilstedeværende ministre eller embedsmænd, heller ikke fødevareministeren eller hans departementschef, den nødvendige ekspertice i forvaltningsret inden for området til med en vis sikkerhed at kunne svare på spørgsmålet.

Man vedtog alligevel noget i koordinationsudvalget, der blev sat i værk af relevante myndigheder, nemlig aflivning af alle mink, uden på forhånd at forhøre sig hos den juridiske ekspertice i forvaltningsret i fødevareministeriet, hvor den juridiske ekspertice så på et senere tidspunkt konkluderede, at der ikke var lovhjemmel til aflivning af alle mink.

Bjarne TS: jeg køber ikke dit argument.
For det første havde begge de fremsatte forslag et hjemmelsproblem, og det forslag, der så blev kastet ud og vedtaget, var så vidt jeg kan se ikke mindre vidtgående end det ene af de to forslag, der havde et hjemmelsproblem. Altså måtte der også være et hjemmelsproblem her.
For det andet må man forvente, at en departementschef for et sagsområde er så meget hjemme i området, at han umiddelbart bør kunne se, hvornår man overskrider grænsen for det lovlige. Og så er det virkelig skændigt, at han ikke melder ud, når statsministeren spørger: kan vi det her?

Bjarne Toft Sørensen

@Finn Jakobsen

Ud fra mit umiddelbare perspektiv kan jeg kun give dig ret i det, du skriver i det første afsnit.

Det måtte være ret oplagt, at der i forbindelse med det nye forslag, der "blev kastet ud og vedtaget", også ville opstå hjemmelsproblemer?

Når både du og jeg umiddelbart har det indtryk, så undrer det mig, at statsministeren og hendes departementschef overhovedet ikke får tilsvarende tanker og ønsker, at der kommer forvaltningsjuridisk ekspertice ind over til at vurdere lovligheden (hjemmel) af at beordre alle mink aflivet, INDEN beslutningen føres ud i livet.

Siden mit første svar til dig har jeg fundet ud af, at der har været afholdt et forberedende møde mellem de berørte departementschefer (statsministeriet, justitsministeriet, sundhedsministeriet og miljøministeriet), inden mødet i koordinationsudvalget.

Det er faktisk her, at det blev besluttet, at de to fremsatte forslag fra fagministerierne kun skal indgå som bilag til det nye forslag, der senere blev fremlagt og vedtaget i koordineringsudvalget.

Samtidig blev det allerede her foreslået at overlade en undersøgelse af hjemmelsspørgsmålet i forbindelse med det nye forslag til justitsministeriet, fordi "nogen" var utilfreds med de resultater, forvaltningseksperticen i miljøministeriet var nået frem til.

Nogle dage senere kunne eksperticen i justitsministeriet dog meddele, at de var nået frem til samme resultat som i miljøministeriet, og at der manglede hjemmel for gennemførelse af aflivningen af alle mink.

Der var åbenbart nogen blandt departementscheferne, der var meget opsat på, at der senere på dagen skulle træffes en beslutning, hvor der ikke kunne opstå spørgsmål vedrørende hjemmel, og hvor det ikke var nødvendigt først at få vedtaget en lov i Folketinget.

Også blandt departementschefer er der en "hakkeorden", og når ingen ønsker (tør?) at rejse hjemmelsspørgmålet i koordinationsudvalget, så kan der jo være mange årsager til det.

Den mest oplagte, selv om alle departementschefer burde være bevidst om det, ikke mindst på baggrund af det forberedende møde, er departementschefen i miljøministeriet.

Hvorfor ønsker hverken han (hvis ministerium i første omgang i givet fald vil blive stillet til ansvar) eller andre at rejse hjemmelsspørgsmålet og stille krav om, at spørgsmålet bliver afklaret, inden beslutningen effektueres?

Bjarne TS: ja, der er du nok tæt på . Vi kan jo kun gætte på, hvad bevæggrunden til tavsheden måtte være.
Mit gæt er, at det er en blanding af kujoneri og harme over at føle sig kørt over af en damptromle. Atmmosfæren overfor det minkansvarlige ministeriuum har nok været temmelig anstrengt - og det forhold, at opgaven med at belyse de lovgivningsmæssige forhold omkring indgreb overfor minkdriften, tilsyneladende stradig efter en måned ligger og flyder i et tværministerielt vacuum - har ikke gjort stemningen overfor fødevareministeren og hans departemenschef mildere.
Men det er jo motivforskning - bundlinjen er, at ingen tog ansvar for at tænde det gule eller røde lys, selvom de må have kunnet se, at en ulykke var på vej.

Bjarne TS: ja, der er du nok tæt på . Vi kan jo kun gætte på, hvad bevæggrunden til tavsheden måtte være.
Mit gæt er, at det er en blanding af kujoneri og harme over at føle sig kørt over af en damptromle. Atmmosfæren overfor det minkansvarlige ministeriuum har nok været temmelig anstrengt - og det forhold, at opgaven med at belyse de lovgivningsmæssige forhold omkring indgreb overfor minkdriften, tilsyneladende stradig efter en måned ligger og flyder i et tværministerielt vacuum - har ikke gjort stemningen overfor fødevareministeren og hans departemenschef mildere.
Men det er jo motivforskning - bundlinjen er, at ingen tog ansvar for at tænde det gule eller røde lys, selvom de må have kunnet se, at en ulykke var på vej.