GRINDSTED-RAPPORTEN
Læsetid: 8 min.

ALS-forskere beskylder Region Syddanmark for »injurierende« usandheder i Grindsted-sag

Region Syddanmark er kommet med flere påstande om at have hjulpet to ALS-forskere i sagen om Grindsted-forureningen, som ifølge forskerne er i strid med sandheden. Forskerne mener, at regionen beklikker deres troværdighed og har flere gange forgæves bedt om et offentligt dementi, viser aktindsigter. Regionen beklager forskernes opfattelse af forløbet
Grindstedværket, som står for en af danmarkshistoriens største forureninger, ligger på bygrænsen til Grindsted, hvor der har været bekymring for forekomsten af nervesygdommen ALS.

Grindstedværket, som står for en af danmarkshistoriens største forureninger, ligger på bygrænsen til Grindsted, hvor der har været bekymring for forekomsten af nervesygdommen ALS.

Magnus Hove Johansson

Indland
25. november 2021

Region Syddanmark er over for offentligheden kommet med flere usande påstande om regionens ageren over for to ALS-forskere i sagen om Grindsted-forureningen.

Det skriver de to forskere gentagne gange i mails til regionen, som Information har fået aktindsigt i. Ifølge ALS-forskerne Aase Frandsen og Claire Meehan, der er er ansat på Københavns Universitet, er regionens opførsel over for dem »usympatisk«, har »injurierende karakter« og er miskrediterende for deres »renommé«.

De to ALS-forskere har tidligere advaret om, at den omstridte Grindsted-undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU) gjorde bekymrende mange fund af nervesygdommen ALS. Alligevel valgte Region Syddanmark ikke at følge op med en mere dybdegående undersøgelse af sundheden i Grindsted, som ellers var planlagt.

ALS-forskernes aktuelle opråb til regionen skyldes, at Region Syddanmark ifølge dem i strid med sandheden har hævdet, at regionen skulle have understøttet, at forskerne kunne igangsætte deres egen undersøgelse af ALS. Nervesygdommen ALS er en af de lidelser, som har skabt mest bekymring i Grindsted, der deler bygrænse med en af danmarkshistoriens største forureninger, som stammer fra det tidligere Grindstedværk.

Flere gange har ledende embedsmænd fra Region Syddanmark angiveligt oplyst offentligheden om, at ALS-forskerne blev tilbudt adgang til relevant data til yderligere forskning i ALS og forurening i Grindsted og vejledning i forskellige forskningspuljer, de kunne søge hos regionen for at få finansieret forskningen. Regionens udlægning lød, at forskerne bare havde valgt ikke at gøre brug af denne mulighed.

Men det er ikke i overensstemmelse med sandheden, har Aase Frandsen og Claire Meehan understreget i flere nylige henvendelser til regionen. De har derfor gentagne gange bedt regionen om enten at dokumentere sine påstande eller komme med et offentligt dementi, viser en aktindsigt. Ingen af delene er dog sket.

Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og i mange år har beskæftiget sig med forskningsetik, mener, at der er meget på spil for forskerne i sagen.

»Region Syddanmark mistænkeliggør forskernes troværdighed, faglighed og seriøsitet ved at fremstille forløbet, som om at det er forskerne, der ikke vil benytte regionens tilbud. Det virker som uanstændig opførsel fra regionens side,« siger han.

Region Syddanmark oplyser, at »det har på intet tidspunkt været regionens intention at beklikke de to forskeres troværdighed«.

Ifølge regionen har koncerndirektør Kurt Espersen også forklaret og beklaget direkte over for de to forskere i en mail fra den 2. november i år, en måned efter de to ALS-forskeres første henvendelse. Her skrev han blandt andet:

»Hvis vores udsagn, læserbreve eller andet kan opfattes, som at vi tilkendegiver, at I har siddet denne information overhørig, så vil vi gerne hermed dementere dette. Det har vi på intet tidspunkt ønsket at tilkendegive.«

Regionen har dog ikke offentligt dementeret deres påstande, som de to ALS-forskere ønsker.

Beklikker forskernes troværdighed

Borgere i Grindsted har i årevis været bekymrede for, om man bliver syg af at bo i byen som følge af forureningen fra Grindstedværket, der mellem 1924 og 1976 deponerede massive mængder giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i og omkring byen.

Derfor igangsatte Region Syddanmark i 2018 i samarbejde med SDU en undersøgelse af borgernes sundhed. Grindsted-undersøgelsen, der i Information er blevet kritiseret for at blive til i et alt for tæt samarbejde mellem regionen og universitetet, blev brugt til at sætte et foreløbigt punktum i forureningssagen. Siden har fundet af flere mulige ALS-tilfælde dog ført til, at regionen vil revurdere beslutningen om ikke at igangsætte en planlagt opfølgende undersøgelse.

Efter et forskningsmøde i sommeren 2020 om Grindsted-rapportens resultater, skrev de to ALS-forskere i et brev til Region Syddanmark, at de fandt rapportens ALS-fund bekymrende og kritiserede undersøgelsens metode. Men som DR har beskrevet, gav embedsværket i regionen aldrig de oplysninger videre til den politiske behandling af rapporten i regionsrådet trods løftet om det modsatte.

Og som Information har afdækket, havde regionen allerede tilbage i 2018 mulighed for at hjælpe de to forskere med at få støtte til ALS-forskning i forureningssagen fra Grindsted. Men det afviste en embedsmand – blandt andet med et argument om, at regionen skal følge politiske beslutninger i regionsrådet. Politikerne fik dog aldrig præsenteret forespørgslen.

I en mail fra den 5. oktober i år, som Information har fået aktindsigt i, kontaktede Aase Frandsen og Claire Meehan igen Region Syddanmark om forureningssagen. Her skrev de, at en lokalpolitiker fra Socialdemokratiet havde henvendt sig til dem for at få bekræftet, at forskerne »er blevet forelagt muligheden for at lave yderligere undersøgelser«, samt at forskerne »ikke vender tilbage på jeres (regionens, red.) henvendelser«.

Det skulle regionens koncerndirektør for regional udvikling, Jørgen Bjelskou, angiveligt have oplyst lokalpolitikeren om til et borgermøde om forureningen den 30. september.

I et læserbrev i netmediet Billund Online fra den 4. oktober i år beskrev lokalpolitikeren, at de to forskere ikke længere svarede på Region Syddanmarks henvendelser, »og det kan vi så undre os over, hvordan det kan være«.

Men i et mailsvar til ALS-forskerne skrev koncerndirektøren, at han ikke kan »bekræfte gengivelsen af samtalen med den pågældende« politiker. Han henviste desuden til et læserbrev i Jydske Vestkysten fra 5. oktober i år, som Region Syddanmarks koncerndirektør for kvalitet og forskning Kurt Espersen står bag.

I læserbrevet fastholder Kurt Espersen dog, at regionen »tydeligt« tilkendegav over for ALS-forskerne, at regionen »ville stille viden, erfaring og data til rådighed, hvis de ønskede at igangsætte yderligere forskning«.

»Vi rådgav dem også om, at der i Region Syddanmark er forskningspuljer, som de kan søge med deres forskningsprojekter. Dette har de indtil videre ikke benyttet sig af,« fortsatte han.

I et mailsvar fra den 22. oktober i år skrev Aase Frandsen, at den udlægning »efter vores bedste overbevisning ikke er korrekt«, og at det »beklikker vores troværdighed og anstændighed«.

»Hvad er jeres belæg for at skrive dette?« ville hun vide.

Dementi vil have alvorlige konsekvenser

Tre dage senere, den 25. oktober i år, sendte ALS-forskerne en mail til koncerndirektør Kurt Espersen, da de ikke havde fået svar fra Jørgen Bjelskou. Her gentog de, at de ikke kunne genkende regionens udlægning og bad om dokumentation for den.

Dokumentationen fik de ikke. I stedet fik Aase Frandsen ifølge hende et telefonopkald fra en kontorchef i Region Syddanmark den 26. oktober. Hun sendte efterfølgende et notat om det 56 minutter lange opkald til sig selv, som Information har fået aktindsigt i.

Ifølge Aase Frandsen ville kontorchefen gerne beklage på vegne af koncerndirektørerne, at »deres udtalelser muligvis kan fejlfortolkes, men han vil ikke undskylde«. Hun bad igen om, at regionen kom med et »dementi/undskyldning«, men kontorchefen svarede ifølge hende, at »en sådan skriftlig undskyldning/dementi i givet fald vil få alvorlige konsekvenser for dem«.

Det fremgår også af ALS-forskerens telefonnotat, at kontorchefen oplyste, at hun til »hver en tid kan bede om at få et skriftligt dementi. Men jeg har bedt om det tre gange uden at få det, så det tillægger jeg ikke så stor betydning«. 

To dage efter telefonmødet, den 28. oktober, modtog de to ALS-forskere en ny mail fra Kurt Espersen. Han skrev, at man i Region Syddanmark var glade for, at »at der nu er etableret en fælles forståelse« om, hvorvidt forskerne »har haft mulighed for at blive bibragt budskabet om, at regionen ville stille viden, data og rådgivning om forskningspuljer i Region Syddanmark til rådighed (...)«.

Den udlægning var Aase Frandsen og Claire Meehan ikke enige i. Derfor formulerede de den 1. november i år en lang mail til både regionens koncerndirektører Kurt Espersen og Jørgen Bjelskou samt en kontorchef.

I mailen fra den 1. november, som Information har fået aktindsigt i, skrev forskerne i et vedhæftet brev, at de »gennem den sidste måned flere gange« har henvendt sig for at få »korrigeret ukorrekte udtalelser«.

»På intet tidspunkt i hele forløbet erindrer vi, at I tilbød at give os adgang til alt data og materiale vedrørende forureningerne i Grindsted og heller ikke at orientere os om fondsmuligheder i Region Syd,« fortsatte de to ALS-forskere.

De beskrev endvidere, at Aase Frandsen i telefonsamtalen den 26. oktober havde givet udtryk for, at de var »villige til at se bort fra jeres miskrediterende omtale af os«, fordi de troede på, at den var opstået utilsigtet.

Men, at de blev »både chokerede og vrede«, da de tilfældigt kom i besiddelse af regionens PowerPoint fra borgermødet den 30. september. På et slide fra PowerPoint-præsentationen, som forskerne vedlagde som bilag, står der direkte, at de to forskere blev »tilbudt data og viden, hvis de ville forske videre« samt blev »vejledt om mulige forskningspuljer i Region Syddanmark«.

»De to forskere (har, red.) indtil videre ikke igangsat sådanne projekter«, stod der også.

Ifølge de to ALS-forskere var der således ikke tale om en utilsigtet bemærkning, der kunne misforstås, men »tværtimod en direkte påstand«. 

»En sådan påstand bringer med en til vished grænsende sikkerhed de tilhørende i opfattelse af, at de omtalte forskere ikke er alene er kritiske, men også utilstrækkeligt har varetaget deres hverv,« skrev de i brevet vedhæftet mailen den 1. november. 

Injurierende karakter 

Det var altså ikke kun i læserbrevet i Jydske Vestkysten den 5. oktober, at regionen påstod at have hjulpet ALS-forskerne, men angiveligt også i regionens oplæg på borgermødet, hvor blandt andet en lang række bekymrede Grindsted-borgere deltog.

Ifølge ALS-forskerne fjernede slidet fra regionens præsentation på borgermødet »noget af offentlighedens fokus på Region Syds håndtering« af Grindsted-rapporten fra SDU.

»De udokumenterede påstande om os, og især implikationen af dem, beklikker til gengæld i høj grad vores troværdighed, professionalisme, arbejdsomhed og seriøsitet, hvilket vi finder såvel usympatisk som uacceptabelt,« skrev Aase Frandsen og Claire Meehan i brevet.

De understregede også, at påstandene »får en injurierende karakter; navnlig i forhold til os, men også til en vis grad i forhold til Københavns Universitet«.

Slutteligt bad de »for 4. gang« om dokumentation for regionens påstande, og, såfremt den ikke findes, at regionen »officielt dementerer jeres udtalelser«.

Men det er endnu ikke sket.

Heine Andersen mener, at forløbet er en »fuldstændig uhørt måde at reagere på i forhold til seriøse forskere, som er blevet bedt om at stille deres ekspertviden til rådighed«.

»Der er tale om forskning, der berører liv og helbred. Det er selvfølgelig stærkt belastende for ens faglige anseelse som forsker, hvis det fremstår, som om at man har undladt at benytte et tilbud fra regionen om relevant data og forskningspuljer. Det bør ikke bare passere, at regionen fejlagtigt påstår det. I virkeligheden burde universitetets ledelse støtte forskernes krav om berigtigelse,« siger han.

Tilkendegivelse ikke ført til referat

Region Syddanmark oplyser, at informationen om mulighed for adgang til relevant data og rådgivning om forskerpuljer er gået ud til forskergruppen »som en generel mundtlig orientering – ikke specifikt til Aase Frandsen og Claire Meehan«.

»Det er nævnt for forskergruppen på det afsluttende forskermøde den 11. juni 2020. Det er dog korrekt, at den tilkendegivelse ikke er ført til referat, hvilket regionen også har anerkendt over for de to forskere den 2. november 2021.«

Ifølge regionen har den »på intet tidspunkt i hverken læserbreve eller oplægget på borgermødet i Grindsted den 30. september haft intention om at beskylde de to forskere for have siddet informationen om viden, erfaringer og data overhørig«.

Region Syddanmark svarer ikke på, hvorvidt den vil bringe et offentligt dementi, som forskerne har efterspurgt.

Information har været i kontakt med de to ALS-forskere, som bekræfter forløbet, men ikke ønsker at udtale sig.

Serie

Giften i Grindsted

Grindstedværket stod fra 1924 til 1976 bag en af danmarkshistoriens værste forureninger med sundhedsskadelige kemikalier. Det har skabt en bekymring blandt de lokale i Grindsted for, om man bliver syg af at bo i den sydvestjyske by. I en ny serie afdækker Information sagen om forureningen i Grindsted.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi kan ikke have dette DJØF-regimente, der tror, at de skal beskytte øvrigheden mod borgerne. Øvrigheden tilhører borgerne og skal tjene deres interesser, ikke mindst overfor private virksomheder, politikere og embedsmænd, der ikke har forstået deres moralske forpligtelser.
Troværdigheden ryger, når man ikke vil vedkende sig fejl.

Lillian Larsen, Brian Andersen, Marianne Jespersen, Mogens Holme, Steen K Petersen, Morten Balling, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Poul Søren Kjærsgaard anbefalede denne kommentar

- og hvad mon kendskabet til denne sag i offentligheden inden Regionsrådsvalget ville have betydet?

Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Inge ambrosius, Benta Victoria Gunnlögsson og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

1-0 til forskerne. Jeg havde forventet større redelighed i Region Syd, efter Carl Holst's "fald". Men de omtalte "herrer" hænger fast i det CH-ske ubehagelige og intrigante miljø. Aflønnet af borgerne! Spørg mig lige, hvor der kan spares penge i Region Syd.

Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

@Peter Beck-Lauritzen

CH er ellers ridder af dannebrog. Så kan man da umuligt være en sjuft.

Inger Pedersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

En undersøgelse omkring ALS burde indbefatte sygdommen sclerose. Same same but different, ja, men stadig i samme boldgade.
Har tidligere fået oplyst at der gik et “sclerose-bånd” fra Esbjerg-kanten og så tværs over Jylland i en ØNØ-lig retning, ved ikke om det er rigtigt, men…..værd at tage i betragtning

Regionen har udført en sundhedsundersøgelse, der hidtil ikke har påvist statistisk sikre afvigelser ift. andre byer af de undersøgte sygdomme i Grindsted. Der er lidt ekstra usikkerhed mht. ALS, da antal sikre diagnoser pt. fortsat er usikker. Den største ALS forekomst ligger dog uden for fabriks- og deponeringsarealer samt de værste jord- og vandforureninger. Pt. således ikke noget der peger på., at ALS i østområdet har noget med jordforurening at gøre?

Derfor kunne det være interessant at høre mere om, hvad det er ALS-forskerne gerne ville undersøge fremadrettet og hvilke miljø- og sundheds-undersøgelser, der rent faktisk vil give statistisk mening?

Selv om dette her var kendt før kommunal- og regionsvalget, så ses det ikke at have påvirket det stemmetal, som Næstforkvinde i Venstre, Stefanie Lose, kunne hive hjem.
Hun har fortsat et solidt flertal bag sig, hvilket da vist kun kan udlægges som at flertallet af vælgere i Region Syddanmark er ligeglade med hvad der sker med Grindsted værkets ofre.

til den konkrete artikel: uden at have adgang til den hele korrespondance mellem parterne er jeg lidt usikker på, hvad der er op og ned.

I regionen har nogle politikere og visse embedsmænd udadtil udtalt sig mere eller mindre korrekt, evt. selvmodsigende ang. dels hvad sundhedsundersøgelserne kunne bruges til og dels ang. orienteringen af ALS-forskerne. Fordi ikke alle, der udtaler sig, er inde i alle detaljer? Det kan ske i en mulig mediesag, hvor man ikke fra første færd har én enkelt benhårdt administreret kommunikations-sluse både på de indre og ydre linjer, og hvor medierne som hér VIL have en meget skarp, ensidig vinkel. Hvis man praktiserer åbenhed og mange forsøger løbende at kommunikere direkte til borgere, politikere, medier osv., kan det gå ret galt. Lidt trist, men sådan er det.

Hvad vil det være mest hensigtsmæssigt lige nu at bruge sin tid på som interesseret ALS-forsker: at hjemskaffe sagsmaterialet og læse op på dette samt søge de relevante fonde, man nu kender til? Eller at bruge krudt på at fremtvinge dementier fra regionen angående, hvad man er blevet orienteret om, hvad ikke, hvornår og hvordan? Umiddelbart ville jeg nok selv have brugt krudtet på det første, uanset hvor muligt berettiget irriteret jeg måtte være over forløbet.

Arne L: "..flertallet af vælgere i Region Syddanmark er ligeglade med hvad der sker med Grindsted værkets ofre..."

Jeg mener, at der mht. mulig forureningsudsættelse er stor forskel på de, der har arbejdet på Grindstedværket og borgerne, der bor i Grindsted by.

Hidtidige undersøgelse siger intet om Grindstedværkets arbejdere (selv om data må være der).

Den 1. undersøgelse af byens borgere generelt har ikke vist tydelige statistisk sikre afvigelser fra andre byer. Der er udsving blandt de mere sjældne sygdomme, men inden for den statistiske usikkerhed. På det grundlag alene, forstår jeg ikke, hvordan nogen ved yderligere omfattende sundheds-undersøgelser i Grindsted kan få statistisk mere sikre resultater, hvis befolkningsgrundlaget er og bliver for lille.

Peter Beck-Lauritzen

MB: ridderkorset er vist ikke en blåstempling af, at personen er ordentlig! Tænker på Chr.Kjær! Endsige elefantordenen, her shahen, kejseren etc.
Problemet for forskerne er, at regionen "beklikker" deres forskning, bl.a. ved borgermødets power point. Har også hørt, at ikke alle ALS tilfælde er medtaget. Men, det største problem er nok grundvandsstrømmene, hvorfra byen får vand.

Jeg synes også Informations artikel er mærkelig. Er problemet at nogen er krænket? At forskellige mennesker opfatter udtalelser forskelligt, er vel snare reglen end undtagelsen. Troværdighed? Har nogen betvivlet at de opfattede situationen som de siger de gjorde? De to forskere, om jeg forstår det hele rigtigt, er universitetsansatte – ikke amatører. Men – deres ”specialist kundskab” ligger i detail viden om enkelte cellers funktion - ned på molekylært niveau, at dømme efter deres publikationer. Ingen af dem har epidemiologisk expertice, og vil derfor knapt kunne ha glæde af den information om patienter som Regionens sundhedsvæsen måtte ha. Til Lone Bech: de er ikke epidemologer, det du efterlyser ligger udenfor deres fagområde. Dette er kværulanteri.

hej Kjeld H: tænkte lidt det samme som du, men det kunne jo være, at de to ALS-forskere har de påkrævede epidemiologiske redskaber i skufferne eller har planer om samarbejde med nogen, der har.

En undersøgelse af ALS og mulig arbejdsmiljømæssig udsættelse for opløsningsmidler i Danmark, 2020, viste en vis sammenhæng for mænds vedkommende, men ingen for kvinders. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7176306//. Methylenchlorid gav størst effekt blandt de valgte stoffer. Undersøgelsen målte alene mulig udsættelse?: ja/nej, da der selvsagt ingen viden er om konkrete stofkoncentrationer. Dér hvor udsættelsen har været størst, på arbejdspladserne, hvor man har håndteret opløsningsmidlerne, er resultaterne noget uldne eller direkte ubrugelige mht. kvinderne (efter min mening, uden at være ekspert).

Videre undersøgelser af sundhed og jordforurening vil vel kun give mening, hvis man har ret præcise data for udsættelse af hvilke personer, for hvilke stoffer, i hvilke koncentrationer og hvilke tidsrum. Desværre mangler mennesker modsat visse andre væsener årringe, hvor man kan tidsfastsætte kemiske spor ret præcist.

NB: Jeg så personligt meget gerne at der forskes meget, meget mere i kemikalier og neurologiske effekter, men som sagt på mere sikkert målegrundlag.

"..Men, det største problem er nok grundvandsstrømmene, hvorfra byen får vand..."

Dér er de i det mindste så heldige/fornuftige, at indvindingsboringerne til vandværket ligger øst for og opstrøms forureningerne:
http://grindstedforurening.dk/videnbank/drikkevand/