Arkitekt skiftede job, fordi han vil vise branchen, at klimahensyn ikke er en dårlig forretning

»Keep calm and expect to wait,« står der på et gult banner med Københavns Lufthavns logo i nederste højre hjørne. Det hænger på arkitekt Kasper Guldagers kontor, og det er netop, hvad han gjorde i 15 år. Ventede på forandringer inden for byggebranchen, der er kendt for at være en af klimakrisens helt store syndere.

Det er ikke, fordi han ikke forsøgte at påvirke branchen som partner i en større tegnestue og medstifter af den grønne tænketank GXN, der fokuserer på bæredygtige løsninger i byggeriet. Men alligevel blev han gang på gang konfronteret med, hvordan de endelige beslutninger ligger hos den, der betaler, og ikke hos den med de klimavenlige ideer:

»Som rådgiver stopper dine muligheder for at påvirke arkitekturen og byggeriet med din bygherres ambitioner. Og dem kan du jo selvfølgelig forsøge at løfte, men i sidste ende er det bygherren, der bestemmer,« siger Kasper Guldager.

Økonomi vinder over klima

Derfor var han i januar i år med til at stifte virksomheden Home.Earth, et grønt ejendomsudviklingsselskab, der har som vision at bygge og drive klimavenlige boliger i storbyen, som er til at betale, i partnerskab med udviklings- og ejendomsselskabet NREP samt selskabet Breathe, som udvikler værdibaserede virksomheder. Planen er, at de nye boliger blandt andet skal ligge i København, Helsinki og Amsterdam, hvor boligmanglen er stor. Og så skal de primært bygges i træ og biobaserede materialer, hvis det er muligt. Desuden er der planer om at give lejerabatter til beboere, som har behov for det.

Home.Earth holder til i en gammel terminalgang fra lufthavnen, der er blevet skåret op til fem kasser, som ligger placeret i et grønt område på den yderste del af Københavns Nordhavn.

Uden for vinduet blafrer buskenes sidste gulorange blade i vinden, på afstand kører lastbiler frem og tilbage mellem områdets byggepladser, og i horisonten kan man skimte vindmøllerne i Øresund.

Himlen over Nordhavn er grå – i kontrast til den illustration, der hænger på væggen, hvor solen skinner ned på en gruppe legende børn og småsludrende forældre. De befinder sig ved det, der skal forestille Home.Earths første boliger, som skal bygges i træ og udlejes efter et ’betal, hvad du kan’-princip.

Kasper Guldagers arbejdsplads er lavet af en gammel terminalarm fra lufthavnen, som er delt op i kasser, placeret i Nordhavn og genbrugt som tegnestue og kontor.

Magnus Hove Johansson

Ambitioner, der efter planen skal føres ud i livet i 2023. På den måde er Kasper Guldager »rykket om på den anden side af bordet« for at sørge for, at de redskaber og metoder, han selv har udviklet de seneste 15 år, rent faktisk bliver implementeret. Det har nemlig ikke altid været tilfældet.

»Der har været nogle projekter, som vi valgte ikke at gå ind i, fordi bygherren forbandt det at skulle bygge bæredygtigt med en for høj risiko.«

De gode klimaideer, man kan have som arkitekt, bliver altså ikke altid taget imod med åbne arme. Også selv om byggebranchen på globalt plan er ansvarlig for næsten 40 procent af verdens CO2-udledning ifølge et estimat fra FN’s Miljøorganisation. I Danmark står branchen desuden for 30 procent af det affald, vi producerer, men det har altså endnu ikke ledt til nogen revolution inden for byggeriet:

»Når man bygger, forvalter man jo utroligt mange penge. Derfor er branchen ekstremt risikoforskrækket, og det gør, at man ofte gør tingene, som man plejer, selv om det ofte er på bekostning af klimaet,« siger Kasper Guldager.

Økonomi sætter med andre ord ofte en stopper for ambitioner om for eksempel at bygge i mere klimavenlige materialer, oplever Kasper Guldager – ikke nødvendigvis fordi det er dyrere, men på grund af usikkerhed. Derfor er et af målene med Home.Earth at vise andre i branchen, at klimahensynet ikke behøver at være en dårlig forretning.

»Bæredygtighed er ofte blevet forbundet med at være en omkostning, som tit bliver sparet væk. Så det, vi prøver, er at vende det om og sige, at bæredygtighed er en værdi, som man ikke har råd til at undvære. Hvis du tager bæredygtighed ud, så får du lavere kvalitet og dårligere værdi.«

På den måde håber Kasper Guldager, at hans ’show it, don’t tell it’-tilgang, hvor han godtgør, at man godt kan bygge billigt og bæredygtigt, kan få flere i branchen med på bølgen. Samtidig er en bolig en konkret måde at forholde sig til emner som klima eller social bæredygtighed på, som tit kan virke abstrakte for folk, mener han:

»Det er tit, at det kommer til at handle om CO2-kvoter eller partikelniveauer. Så ved at prøve at eksemplificere det meget konkret i materialer og rum synes jeg, at man får diskussionen ned på jorden.«

Reframe bæredygtighed

Kasper Guldager har ofte arbejdet med luksusarkitektur og tegnet boliger med høje kvadratmeterpriser. Samtidig oplever han, at mange i branchen opfatter bæredygtighed som »et luksustilvalg« og som en prioritet, der er for de få. Derfor ligger der en opgave i at reframe, hvad det vil sige at bygge bæredygtigt, mener han.

»Du kan jo sidestille det med, at det er blevet alment accepteret, at det er bæredygtigt at køre i en Tesla. Men det er jo ikke alle, der har råd til det, og det ville være et kæmpe ressourceoverforbrug. Derfor skal vi tænke mere i kollektiv trafik, og det er samme princip inden for byggeriet.«

Han håber på en udbredelse af en såkaldt absolut tilgang til bæredygtighed, hvor hver enkelt bolig bygges med henblik på dens samlede klimaaftryk frem for en relativ tilgang, hvor man blot forsøger at bygge mere bæredygtigt end andre.

Men selv om der er behov for en ny måde at tænke byggeri på, er det ikke, fordi måden at tale om klimahensynet på har stået stille de seneste 20 år, pointerer Kasper Guldager. Særligt hvis han ser tilbage på sin egen studietid, hvor bare det at snakke om bæredygtighed blev anset for nytænkende. 

»Det er jo heldigvis blevet noget, man starter med at snakke om i dag. Så det har været en overgang fra at skulle overbevise andre om vigtigheden af at tænke miljø og bæredygtighed, til at det i dag er noget, der bliver efterspurgt.«

Som arkitektstuderende arrangerede Kasper Guldager en konference om bæredygtig levemåde for studerende i hele Europa, da bæredygtighed endnu var noget, der blev opfattet som noget eksperimentelt og umoderne. Fordomme, han mener bidrog til at gøre bæredygtighedsprojektet mindre prestigefuldt:

»Det var et opgør med, at man hurtigt blev forbundet med at ville bygge huse i muslingeskaller og genbrugsflasker og sådan noget. Hvor min tilgang handler om at vise, at man godt kan lave noget spændende, moderne arkitektur på nutidens præmisser,« siger han.

Ligesom Kasper Guldager håber på at ændre byggebranchen, er han også i sit eget liv gået fra at synes, at det var »fanatisk« ikke at spise kød en gang imellem til i dag, fem år senere, at have udfaset en stor del af sit eget kødforbrug. Samtidig forsøger han at have en klimavenlig livsstil og har forsøgt at eje mindst muligt. I dag leaser han blandt andet sin ladcykel – en tilgang, der ligger langt fra, hvad han er opvokset med:

»Jeg kommer fra en opvækst, hvor man skulle forbruge en masse og have en kæmpe kødfest, når man skulle have det godt. Så der er helt klart noget af det, som jeg har skullet aflære og stadig er ved at aflære.«

Når det kommer til at motivere venner og familie til at træffe klimavenlige valg, synes Kasper Guldager dog ikke, at hans professionelle overtalelsesevner rækker ret langt. De mange års erfaring med at udvikle klimavenlige løsninger og rådgive bygherrerne til at tilvælge dem, kan ikke overføres direkte til familiesammenkomster:

»Så snart man er i privaten, bliver det jo sådan nogle helt almindelige samtaler om de udfordringer og valg, man står over for. Og selv om jeg er engageret i klimaet, er det svært for mig at vide, om det er bedst at spise anden eller flæskestegen.«

– Er det sværere at overbevise sin moster om at spise mindre kød til en julefrokost end at sige til en kunde, at vedkommende bør vælge et mere bæredygtigt materiale?

»Ja, det er det faktisk nok. I mine professionelle rammer er jeg på mere sikker grund, men når det kommer til, hvordan man navigerer som privatperson, er jeg jo stillet ligesom alle andre.«