Forsøgsskole er sluppet for lange skoledage. Det har givet færre konflikter og større glæde

Tre piger har tømt deres kasser med papir, bøger og grej ud på gulvet i 6. b på Spangsbjergskolen, der ligger i nærheden af et højhusområde i det centrale Esbjerg. De bruger pausen mellem timerne til at få ryddet op. De fleste af drengene er en kort tur ude i solskinsvejret – selv om »der er mest rodet i drengenes skuffer«, som en af pigerne siger, da hun sætter sin skuffe på plads i reolen ved døren.

På tavlen er dagens skema sat overskueligt op med gul, grøn, rød og blå. Skoledagen startede klokken otte med en hel times matematik. Klokken ni var der en halv times pause, hvorefter eleverne havde naturfag, og nu skal 6. b have dansk. Efter en halv times middagspause slutter klassen dagen med kristendom, og så har de fri ligesom alle andre elever på skolen.

Spangsbjergskolen er nemlig en del af regeringens frihedsforsøg. Det betyder, at skolen, der er fusioneret med to naboskoler under navnet Cosmos, de næste tre år er sat fri til at drive skole uden at skulle leve op til de samme regler som resten af landets folkeskoler.

Alle folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk Kommune er en del af frihedsforsøget, og skolerne har eksempelvis valgt at bruge de nye frihedsgrader på mere elevdemokrati eller projektorienteret undervisning. På Cosmosskolerne har de så valgt at afkorte skoledagen markant, så eleverne kun har fire timers undervisning om dagen.

I 6. b’s klasselokale begynder eleverne at sive ind på deres pladser i tre rækker foran tavlen. En enkelt elev sidder yderst på bagerste række med en skærm imellem ham og klassekammeraterne. En pige på første række har et fødselsdagsflag foran sig. Flere sidder allerede klar, da klasselærer Mette Wad og kollegaen Majbritt Lassen kommer ind i klassen.

Mette Wad skriver på tavlen, hvad der skal ske i de næste 60 minutter. 6. b har om noveller. Eleverne rækker veloplagt hånden op, især da Mette Wads spørgsmål begynder at handle om den uhyggelige novelle, de har læst til i dag. Strømafbrydelse hedder den.

»Hvad er det for nogle ting, der opbygger spændingen i historien?« spørger Mette Wad. En dreng på bagerste række mener, at det er, da lampen i rummet begynder at blinke. Og en spinkel pige på forreste række synes, at det er, da en af pigerne ikke kommer tilbage fra toilettet. Så bliver eleverne delt op to og to for at svare på spørgsmål til novellen og gå i gang med at skrive deres egen slutning.

Mindre træthed og stress

Noah Arne Wind Rosenkrantz sidder på gulvet i gangen med sin makker for at skrive en slutning. Han synes, at det har været rigtig godt ikke at skulle være så lang tid i skole efter sommerferien.

»Så kan jeg nå hjem og være lidt ude i haven inden fodbold,« forklarer den 11-årige.

Før kunne Noah Arne godt have problemer med at finde energi til at komme til fodbold, fordi han var træt efter en lang dag i skolen.

I 6.b er Nuuno Johannesen (til venstre) og Ditte Ellebæk i gang med at rydde op i deres kasser i en kort pause. De mener, at det er blevet mindre stressende at gå i skole, når de kun skal være i skole fra kl. 8-13.

Magnus Hove Johansson

Også Ditte Ellebæk og Nuuno Johannesen, der brainstormer på en slutning, hvor vikaren er skurken, har været glade for de korte skoledage.

»I femte klasse havde vi nogle gange fri klokken tre, og det gjorde, at man ikke rigtig gad, og skolen blev nederen. Nu glæder jeg mig til at komme i skole, fordi jeg ved, at jeg ikke skal være der så lang tid,« siger Ditte Ellebæk.

Nuuno Johannesen har også kunnet mærke en stor forskel, fordi hun har ADD, som gør, at hun hurtigt bliver stresset.

»Før lagde jeg mig bare ned og sov efter skole, fordi jeg ikke havde mere energi,« fortæller hun.

At der er blevet mere, der skal nås i timerne, har ikke stresset hende.

»For vi har jo tid til at lave det, vi skal, men vi behøver ikke stirre på det hele dagen lang,« siger Nuuno Johannesen.

Ditte Ellebæk har også følt sig stresset over de lange skoledage, fordi de gjorde det svært at nå ting efter skole. Også lektierne føler hun, at der er mere motivation til at få lavet nu, hvor der er bedre tid. Og der er flere i klassen, der får lavet deres lektier nu, vurderer hun.

Før var der ofte konflikter, hvor eleverne kom op at skændes eller slås, fortæller pigerne. Siden sommerferien har der kun været få konflikter.

»Det virker, som om at alle er meget mere positive nu, og vi kan være bedre venner,« siger Nuuno Johannesen, der mener, at det kan skyldes, at både elever og lærere er mindre stressede.

Noah Arne Wind Rosenkrantz mener også, at stemningen i klassen er blevet bedre. Måske fordi der ofte er to lærere i klassen.

»Det er bedre, for lærerne virker ikke så stressede. Vi kan hurtigere få hjælp, og de bliver ikke så let irriterede,« siger han.

Også de fælles aktiviteter på skolen er der mere lyst og energi til end før, siger Noah Arne Wind Rosenkrantz. Derfor overvejer han også at prøve at fiske i Åben Skole, som er en af de aktiviteter, skolen arrangerer, når undervisningen slutter klokken 13. Ud over fritidsklub og lektiecafé er der nemlig ture ud i det esbjergensiske fritidsliv et par gange om ugen.

Efter at undervisningen er slut kl. 13, er der Åben Skole i Esbjerg Bodtennisklub. Klassekammeraterne Noah Nabe Lauritsen (bagerst) og Oliver Rosted Lavsen synes, det er sjovt at prøve noget andet end fodbold eller håndbold.

Magnus Hove Johansson

Nuuno Johannesen er glad for aktiviteterne efter skole.

»Der er alle mulige hyggelige ting, man kan lave – for eksempel fredagscafé,« siger hun.

På en kalender ved siden af tavlen i 6. b står der »bordtennis«, »bag for en sag« og »smykkeværksted« på programmet for Åben Skole i denne uge. 

Arbejdsglæde og forældrekontakt

For 6. b’s klasselærer, Mette Wad, der underviser i udskolingen, har den nye frihed især betydet større arbejdsglæde, fordi der ikke er så mange regler at leve op til. Skoleforsøget skal dog stadig evalueres, så politikerne kan se, hvad der kom ud af frihedsgraderne.

»Nu er det mere op til mig som lærer at levere det, der forventes. Jeg er ikke nær så låst, og jeg kan gå ind i 6. b og hjælpe til i en time, hvis der er behov for det,« siger Mette Wad.

De kortere dage har også gjort undervisningen mere intens, for eleverne skal stadig nå de samme ting, forklarer Mette Wad. Eleverne skal ofte læse mere til timerne, men hun forsøger at give eleverne tid til at nå at læse stoffet i skolen.

»Men de korte dage gør, at du er nødt til at være mere skarp og koncentreret,« forklarer Mette Wad.

Hverdagen i forsøgsskolen har også betydet, at lærerne har færre klasser, fordi lærerne er delt ind i teams af seks, som deles om det meste af undervisningen for en klasse på hver årgang fra 6.-9. klasse. For eleverne betyder det, at de skal forholde sig til færre forskellige voksne end før, og det mener pædagogisk leder Pernille Fast er en stor fordel.

»Når der er få voksne om en børnegruppe, giver det en helt anden tydelig struktur for børnene, hvor de kan være mere sig selv og mere afslappede, fordi der ikke er så mange skift, og det giver også bedre mulighed for fordybelse i hverdagen,« siger Pernille Fast.

De kortere skoledage har derudover frigjort lærerkræfter til, at der kan være to lærere i mange timer. Det gør det nemmere både at give de svageste elever mere hjælp, men også at give de stærke elever ekstra opgaver, forklarer Mette Wad. Men alt i alt er det rigtig godt for alle elever, fordi de kan overskue skoledagen og ikke bliver så trætte som før, mener hun:

»Uanset hvad har ydertimerne efter klokken 13 altid været ugivtige,« siger Mette Wad og fremhæver som eleverne, at der har været færre konflikter efter sommerferien.

De omdiskuterede elevplaner og nationale test er også forsvundet, hvilket udbredes til resten af landets skoler fra næste år.

»Det har dæleme været dejligt, for nogle gange er man jo ved at dø i alt det administrative,« siger Mette Wad, der til gengæld er glad for, at der er kommet mere forældrekontakt.

Skolen stiller nu krav om, at der skal være forældreaktiviteter mindst fem gange om året. Normalt er der i udskolingen kun en skole-hjem-samtale og et forældremøde.

»Det giver da langt bedre mening at have flere aktiviteter med elever og forældre end at sætte krydser i et skema,« mener Mette Wad med henvisning til elevplanerne.

Pernille Fast mener, at det er vigtigt med den øgede kontakt med forældrene, men også mellem elever og lærere til hverdag, hvor færre regler har ført til, at der er mere tid og overskud til bedre kontakt. 

»Lærerne er gået ind i det her med en helt anden energi og lyst til at prøve ting, så vores elever møder i højere grad overskudsvoksne,« siger Pernille Fast.

De korte skoledage har dog også fået kritik. Blandt andet fra professor på Aarhus Universitet Lars Qvortrup, der i en kronik i Politiken har påpeget, at det rammer de svage elever.

Pernille Fast mener omvendt, at de korte og overskuelige dage med få velkendte voksne er en fordel for svage elever.

»De faste team af lærere kan lettere spørge ind til børnenes trivsel og afstemme, hvordan de kan hjælpe eleven og tilrettelægge dagen, så de kan overskue den,« siger hun.

At der er to lærere i mange timer gør det desuden nemmere at hive en gruppe elever ud, som har svært ved nogle ting, og give dem ekstra hjælp, påpeger Pernille Fast.

Koncentrationen røg i de sidste timer

Et andet kritikpunkt af de korte skoledage er, om de forbereder de ældste elever godt nok til afgangsprøven og deres videre vej ud på ungdomsuddannelserne. For fire af eleverne i 9. a er det dog mest den manglende undervisning i coronaperioden, der bekymrer. De lange skoledage har de som regel ikke fået det store ud af.

»Ofte har man alligevel ikke noget overskud i de sidste timer, så man kobler lidt fra,« siger Liva Lausten.

Klassekammeraterne er enige. Solomon Ram mener også, at de kortere skoledage er en fordel i forhold til at få lavet lektier.

»Før var det meget stressende at nå,« siger han.

De fire klassekammerater føler dog ikke, at de har fået flere lektier for end før. Til gengæld skal der virkelig arbejdes i undervisningen, fordi der er mere pres på at nå det hele, siger Victoria Iwersen. Især fordi de har misset så meget undervisning i coronaperioden.

»Det meste af 7. og 8. klasse har vi jo ikke haft normal undervisning, så det ville være rart, hvis vi fik mulighed for bare at få årskarakterer,« siger Victoria Iwersen med henvisning til, at afgangseleverne de seneste par år ikke har været oppe i det samme antal eksamener som normalt på grund af corona.  

Ingen af de fire elever ønsker sig dog de lange skoledage tilbage.

»Det er bedre med de korte dage, hvor man virkelig er på i stedet for de lange dage, hvor man ikke kan koncentrere sig de sidste timer,« siger Sebastian Meyer Thinnesen.

Bordtennis smitter

Klokken er 13, og eleverne begynder at bevæge sig hjem, i SFO, på klub eller i Åben Skole, som er fritidsaktiviteter for alle elever fra 4.-9. klasse i samarbejde med det lokale foreningsliv i Esbjerg.

Godt 20 elever skal i dag med ud i Esbjerg Bordtennisklub. De stiger ind i en bus og et par taxaer og tager afsted til den sydlige del af byen. Indenfor i det grå klubhus er der gang i farverne. På røde gulve står blå bordtennisborde, hvor fire af klubbens seniorer spiller sammen med Spangsbjergskolens elever.

Ved et af bordene er klassekammeraterne Noah Nabe Lauritsen og Oliver Rosted Lavsen godt i gang med første sæt. De har været med i Åben Skole flere gange. Især på gadeidrætshuset Street Mekka, hvor de har spillet basket og løbet på løbehjul.

Noah overvejer at begynde til bordtennis, og Oliver har overvejet at gå til curling.

»Det er sjovt at prøve noget nyt, for der er jo mange andre sportsgrene end fodbold, håndbold og gymnastik,« siger Oliver Rosted Lavsen.

Før Åben Skole tog Noah Nabe Lauritsen mest hjem efter skole, men de kortere dage gør, at han har mere energi. Oliver tog også ofte hjem og lavede lektier.

»Men efter en halv time kom jeg tit til at spille Playstation resten af dagen, og det er jo ikke altid sjovt,« siger Oliver Rosted Lavsen.

73-årige Lis Corbett, der er en af seniorerne i bordtennisklubben og har spillet bordtennis i 60 år, er ikke tvivl: »Den energi, man får af at spille bordtennis, smitter altså. Så det gælder om at få børnene i gang med et eller andet, som de synes er sjovt efter skole.«