Analyse
Læsetid: 5 min.

Går tilbage i 98 ud af 98 kommuner: Dansk Folkeparti har påbegyndt nedstigningen til ligegyldighed

Dansk Folkeparti gik markant mere tilbage ved tirsdagens kommunalvalg, end Nye Borgerlige tilsvarende gik frem. Samlet set står den yderste højrefløj derfor mere svækket end på noget andet tidspunkt i nyere tid
Uden partifæller ved sin side stillede Kristian Thulesen Dahl tirsdag aften op til interview med medierne efter et voldsomt nederlag til Dansk Folkeparti, der er gået tilbage i samtlige kommuner.

Uden partifæller ved sin side stillede Kristian Thulesen Dahl tirsdag aften op til interview med medierne efter et voldsomt nederlag til Dansk Folkeparti, der er gået tilbage i samtlige kommuner.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
18. november 2021

Nekrologen over Dansk Folkeparti må vente. Lidt endnu. For Kristian Thulesen Dahl kan trods alt stadig tælle til 90. Men efter mere end en halvering ved tirsdagens kommunalvalg og en reel udradering fra en lang stribe byråd står Dansk Folkeparti nu tilbage med blot 91 mandater – og i modsætning til magtbalancen i Folketinget gør det ikke rigtigt nogen nævneværdig forskel, særligt ikke når mandaterne er spredt så tyndt ud over hele landet. Ved kommunalvalget i 2017 fik DF 223 mandater.

Det brutale valgnederlag er endnu et smerteligt slag mod Kristian Thulesen Dahl, som har stået i spidsen for Dansk Folkeparti ved nu fire fiaskoer i træk.

Efter toppunktet ved folketingsvalget i 2015 er partiets vælgeropbakning kun styrtdykket, ved valg efter valg, og med nu kun 4,1 procent af stemmerne på landsplan er Dansk Folkeparti ikke alene sendt tilbage til start, men også helt ud af spillepladen de fleste steder i landet:

»Min ambition har været, at vi er et landsdækkende kommunalt parti. Der er nogle kommuner, vi ryger ud af, som gør rigtig ondt,« siger partiformand Kristian Thulesen Dahl, som heller ikke gør nogen forsøg på at skjule katastrofen.

Allerede på valgnatten stod han alene på de tomme gange i Proviantgården ved Christiansborg og måtte selv påtage sig ansvaret for, at Dansk Folkeparti balancerer på kanten af sammenbrud:

»Vi vidste godt, at vi ville gå tilbage ved det her valg, men vi går mere tilbage, end vi havde håbet,« lød det resignerende fra partiformanden, som med gru kunne konstatere, at Dansk Folkeparti gik voldsomt tilbage i hjertelandet i Syddanmark.

For første gang åbner Kristian Thulesen Dahl også for en diskussion af sin egen formandspost, og så er nedtællingen reelt gået i gang. Når en partiformand først giver offentligt udtryk for, at andre måske ville kunne løfte opgaven bedre, er det slut. Kristian Thulesen Dahl ligner en færdig mand i dansk toppolitik. Ikke mindst efter partiformandens melding onsdag ved middagstid:

»Vi står i en situation, hvor jeg vurderer, at der godt kan være brug for noget helt nyt,« siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter: »Jeg har bare åbnet mine kort og lagt tingene frem og sagt, at jeg er parat til at tage den fulde konsekvens af det her. Og jeg mener, det bør ske ved et ekstraordinært årsmøde, hvor man i givet fald kan vælge en ny formand.«

Eksistentiel krise

Det mest ildevarslende for Dansk Folkeparti er imidlertid, at kampen om posten som partiformand lige nu ikke engang er partiets største og mest presserende problem. Paradoksalt nok fremstår Kristian Thulesen Dahl faktisk fortsat som det bedste bud på en formand, ganske enkelt fordi der ikke findes nogen bedre alternativer. Krisen er eksistentiel.

Med partiets tidligere stemmesluger Morten Messerschmidt dømt ved byretten for dokumentfalsk og svindel med EU-midler – en retssag, som er anket til landsretten, og først afgøres til februar – er den mest oplagte arvtager ikke længere en realistisk mulighed, skønt tidligere partiformand Pia Kjærsgaard længe har kæmpet i kulisserne for netop en sådan rokade.

Selv har Pia Kjærsgaard også på forhånd afvist, at hun selv vil genindtage formandsposten her efter det forventede nederlag. Og da ingen andre i folketingsgruppen har noget nær tilstrækkelig personlig gennemslagskraft til overhovedet at kunne blive taget seriøst som ny DF-formand, er partiet endt i en overlevelseskamp – uden udsigt til en snarlig redning.

 

Umiddelbart forsøger Kristian Thulesen Dahl at vinde lidt tid ved at lægge op til en større selvransagelsesproces: »Det siger mig, at vi lige nu ikke har den direkte forbindelse til vælgerhavet, og det er dybt problematisk, når man har den situation som et parti,« lyder den ærlige erkendelse.

Diagnosen er ubarmhjertig præcis: Dansk Folkeparti har tydeligvis mistet forbindelsen til vælgerhavet. Epoken, hvor Kristian Thulesen Dahl kunne iscenesætte en forførende fortælling, som i hvert fald partifællerne og en stor gruppe vælgere, men også toppen i Socialdemokratiet troede på, om, at netop han – som en anden vølve – kunne skue ind i en mørk fremtid og fungere som et slags medium for det ægte folkedyb, er gået i opløsning.

Valgets tale er jordnær og klar og udstiller, at Dansk Folkeparti allerede tilhører fortiden, og så småt begynder at stå tilbage som en politisk parentes, der definerede 00’erne, men ikke længere har kraft til at kunne forme fremtiden. Folket har forladt partiet på flade fødder.

Svækket højrefløj

Udlændingepolitikken kan ikke længere siges at udgøre et omdrejningspunkt i dansk politik, som tilfældet ellers har været i to årtier. For den nationalkonservative fløj i dansk politik forstærkes Dansk Folkepartis katastrofevalg således af mindst to andre tendenser, der må skabe yderligere mismod på højrefløjen.

For det første udeblev en mulig Støjberg-effekt ved kommunalvalget. Skønt den tidligere udlændingeminister, som aktuelt sidder på anklagebænken i rigsretssagen, har smækket med døren og forladt sit gamle parti Venstre, var det ikke rigtigt noget, som hendes eks-partifæller mærkede noget til på hendes hjemstav i Skive Kommune.

Venstre gik frem i Skive, og den frygt, som partiformand Jakob Ellemann-Jensen naturligt har haft for, at en Støjberg-effekt ville kunne trække jyske vælgere i hobetal ud mod højrefløjen, har foreløbigt vist sig at være ubegrundet. På Støjbergs hjemmebane forblev Venstre-vælgerne i folden, og derfor skal Dansk Folkeparti nok ikke gøre sig forhåbninger om, at hun som eventuel ny formand vil kunne skabe ny magi.

Den massive fremgang til Nye Borgerlige ved kommunalvalget skaber heller ikke for alvor håb for Dansk Folkeparti. Dels er de nye NB-mandater rykket direkte over fra DF’erne og dels fik Nye Borgerlige langt færre ekstra mandater, end Dansk Folkeparti gik tilbage. Isoleret set kan Nye Borgerliges formand Pernille Vermund være mere end tilfreds, men reelt er der tale om to tunge skridt tilbage og et lille hop frem for højrefløjen.

Partierne til højre for De Konservative står betydeligt svækket, og da en række af Nye Borgerliges nye byrådsmedlemmer ydermere ser ud til både at opføre sig parlamentarisk uerfarent og personligt kaotisk, vil Pernille Vermunds tropper på ingen tænkelig måde komme til at kunne udfylde det kommunalpolitiske tomrum, som Dansk Folkeparti nu efterlader.

Spørgsmålet er ikke længere, hvem Dansk Folkeparti skal vælge som afløser for den slagne Kristian Thulesen Dahl, men snarere om de overhovedet behøver at vælge en ny formand. Dansk Folkeparti er på vej ned i en ond spiral af tiltagende ligegyldighed. Det betyder ganske enkelt ikke længere så meget i dansk politik, hvad Dansk Folkeparti gør eller ikke gør.

 

Serie

Kommunalvalget 2021

Rundt omkring i landets kommuner kæmper man på hver sin måde med den grønne omstilling og dens dilemmaer. Særligt i de store bykommuner er kampen om plads og boliger det helt store slagsmål. Og så er der de kommuner med politisk opbrud, hvor der er ved at blive vendt helt op og ned på styrkeforholdene. Alt dette dækker Information op til kommunalvalget 16. november

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvilket parti melder Thulesen Dahl sig ind i? Et spørgsmål dansk presse kan hygge sig med!

Det fryder mig ud over alle grænser at det gik som det gjorde, de har overhoved ingen berettigelse og har aldrig haft det, samtidig kunne vi måske så også blive fri for den lille indestængte husmoder, med det helt ekstreme dårlige menneskesyn, det i sig selv ville være en fryd.

M. Frederiksen har fortæret venstre side af DF og PV har taget sig af den højre side. Resten vil ingen savne , hvis den også forsvinder. PV med Nye Borgerlige samt en genopstanden Løkke vil fortsætte med at fortære Venstre. Det politiske landskab bliver mere gennemskueligt, så alt sammen er slet ikke så slemt.

Rumle Norman Nielsen

Og så har de fået utroligt mange pæne og dannede mennesker til at spy tudser og snoge i uklædelig grad!