Hvordan får man indvandrere og efterkommere til at stemme? Alternative vælgermøder er måske svaret

Det er ikke så ofte, at Frederiksholm Kirke i Københavns Sydhavn summer af liv på en torsdag aften. Men denne torsdag er kirkens kælderlokale fyldt af duften af marokkansk mad og lyden af snak fra de cirka 25 beboere, der er dukket op til aftenens alternative vælgermøde.

Ved fem borde sidder familier med småbørn og nysgerrige beboere vendt mod de otte stole i den ene ende af lokalet, som om en halv time bliver besat af lokalpolitikere, der skal debattere.

De fremmødte er dukket op for at blive klogere på kommunalvalget, og hvem de muligvis skal stemme på den 16. november. Fælles for dem er, at de kommer fra udsatte boligområder i Sydhavnen, hvor ikkevestlige indvandrere og efterkommere samt personer uden for arbejdsmarkedet er overrepræsenteret.

Rundt om et af bordene sidder 40-årige Samira Jan sammen med sin familie og grubler over, hvilke spørgsmål hun vil stille politikerne. Hun er i gang med at uddanne sig til SOSU-assistent og bor ved Mozarts Plads i Sydhavnen. Hun er mødt op, fordi hun føler, hun ikke er oplyst nok til at kunne stemme til valget.

»Der har været nogle år, hvor jeg slet ikke har stemt. Nu er jeg kommet, fordi jeg føler, at jeg kan få ansigt på politikerne og kan blive klog på deres holdninger,« siger Samira Jan.

Som i mange andre socialt udsatte boligområder er valgdeltagelsen notorisk lav i Sydhavnen sammenlignet med andre boligområder. I de udsatte boligområder i Valby og Sydhavnen lå den gennemsnitlige stemmeprocent til det seneste kommunalvalg på 42,9 procent sammenlignet med 73,4 procent hos resten af befolkningen, viser tal fra en rapport lavet af valgforsker Kasper Møller Hansen.

Derfor er torsdagens vælgermøde, arrangeret af AOF Storkøbenhavn og AOF Danmark i samarbejde med den boligsociale helhedsplan MitKvarter under boligselskabet 3B, et forsøg på at gentænke debatten. Formålet er at imødekomme beboernes valgtvivl og dermed hæve stemmeprocenten i de udsatte boligområder, når danskerne går til valg på tirsdag.

Ikke nok oplysning

Et par beboere skriver løs på små papirsedler, som skal være anonyme spørgsmål til politikerne. Det er en del af det alternative ved vælgermødet, og når politikerne skal svare, skal de ved hjælp af et skilt med en grøn og en rød side markere, om de er enige eller uenige i udsagnet. Rød for nej, grøn for ja.

Sådan kan beboerne nemmere navigere i politikernes holdninger, så debatten gøres lidt lettere, forklarer Sophia Forchhammer, konsulent ved AOF Storkøbenhavn.

Det er blandt andet hende, der har stået for arrangementet, og når hun i dag forhører sig hos beboerne fra de udsatte boligområder, er mange dukket op på grund af en manglende forståelse for kommunalvalget.

»Jeg tror, en del af problemet er, at der ikke er god nok oplysning til målgruppen om, hvad kommunalvalget betyder for dem,« siger hun.

Ifølge loven kan indvandrere uden dansk statsborgerskab eller EU-borgerskab stemme til kommunalvalg, hvis de har boet i Danmark i mindst fire år.

Kristina Bakkær Simonsen, som er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har forsket i politisk deltagelse blandt indvandrere og efterkommere. I forskning bliver valgdeltagelsen brugt til at tage temperaturen på, hvor inkluderende samfundet er for forskellige grupper, forklarer hun.

Derfor mener hun, at den lave valgdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere er et demokratisk problem, når vores politiske system er indrettet, som det er:

»Når man har givet stemmeret til indvandrere uden statsborgerskab, der har boet her i fire år, er det, fordi der et ønske om at have gruppen med. Derfor peger den lave valgdeltagelse på, at der er et problem.«

Manglende viden 

På bordene flyder det med brochurer på engelsk om, hvad kommunalvalget betyder for en borgers hverdag, og hvordan man stemmer. Ved siden af ligger fiktive stemmesedler, som til forveksling kunne ligne dem, man støder på i stemmeboksen. De er der for at give beboerne en fornemmelse af valghandlingen.

Ifølge Samira Jan er det også den basale forståelse af kommunalvalget og valghandlingen, der afholder hendes omgangskreds fra at stemme.

Forklaringen på det er todelt, siger lektor Kristina Bakkær Simonsen:

»Hvis man er kommet til landet som voksen, har man ikke fået indlejret de samme normer og forståelse for det politiske system, som folk, der er vokset op i Danmark, har. Det kan virke simpelt for os bare at møde op på valgdagen, men nogle indvandrere mangler den viden og erfaring.«

Den anden del af forklaringen lyder, at nogle af indvandrerne kommer fra lande med udemokratiske styreformer, og dermed har de aldrig stiftet bekendtskab med deres demokratiske rettigheder.

»Jeg kender mange, der har været her i fem år, som ikke har stemt til kommunalvalget, fordi de troede, man skulle have dansk statsborgerskab. Det er også gået op for mig, at min mand, som har været i landet i næsten fire år, kan stemme til næste valg,« siger Samira Jan.

Det er alfa og omega, at indvandrere som Samira Jans mand får stemt første gang, mener Kristina Bakkær Simonsen.

»For de, der kommer fra lande uden erfaring med valghandling, er det afgørende at stemme første gang. Så holder det ved og bliver en vane,« forklarer hun.

Efterkommerne

Samira Jans 17-årige datter, Sarah Jan, bærer en tallerken med mad ned til bordet. Mad kan være et incitament, som især kan få den gruppe, der ikke ville gå ned i stemmeboksen, med til politiske arrangementer, påpeger Kristina Bakkær Simonsen.

Men Sarah Jan er her i højere grad, fordi hun har et ønske om at blive mere politisk motiveret.

»Det her vælgermøde er anderledes, fordi vi mere tydeligt kan se, hvad de forskellige politikere går ind for. Selv om jeg ikke kan stemme endnu, engagerer jeg mig alligevel i politik,« siger Sarah Jan.

Ifølge Kristina Bakkær Simonsen er det især den lave valgdeltagelse blandt efterkommere, man burde bekymre sig om. De er født og opvokset i Danmark og har samme skolegang som deres etnisk danske venner, men stemmer ikke i lige så høj grad som dem.

Én af årsagerne kan være, at der blandt efterkommere hersker en negativ opfattelse af politik.

»Det dominerende er, at de opfatter politik som noget, der i høj grad handler om indvandrere og integration, og derfor bliver det personligt på en negativ måde. De opfatter det, som om det er dem, der tales om, og at de ikke er ønsket i samfundet,« siger Kristina Bakkær Simonsen og tilføjer, at reaktionen fra dem bliver at trække sig fra at gå op i politik.

En anden forklaring er, at efterkommernes »politiske horisont« er landspolitik frem for lokalpolitik, eftersom de i højere grad stemmer til folketingsvalget og måske ikke tænker over lokale dagsordener.

Selv om man skal være 18 år for at stemme, mener Sarah Jan alligevel, at vælgermødet kan være interessant for unge minoriteter. For det er hendes opfattelse, at det ikke nødvendigvis er, fordi unge i hendes omgangskreds har et underskud af politisk interesse.

»Jeg tror, at unge ikke ved nok om det. Derfor er de måske bange for at sige noget forkert eller deltage i noget, de ikke ved, hvad handler om,« siger Sarah Jan.

Debatten

Der bliver tysset på børnene, og lyden af bestik mod tallerken stilner af. Beboerne vender blikket mod de otte lokalpolitikere, der er dukket op. Nogle af beboerne sidder på kanten af stolen, mens andre læner sig mere henslængt tilbage.

»Det er jer, der er mest oplyste i jeres boligområder. I dag skal vi finde ud af, hvad I vil prioritere,« lyder det fra ordstyreren i lokalet.

Kandidaterne er blandt andet Jino Victoria Doabi (B), Lars Vestergaard (DF) og Klaus Goldschmidt (Ø). Det er især den førstnævnte kandidat, som får nogle beboere til at spidse ører, for hun har ikke dansk statsborgerskab, men kan stadig stille op til kommunalvalget, forklarer ordstyreren.

Der lyder et lavmælt »oooh« fra forskellige steder i lokalet. 

»Er det for besværligt at få førtidspension i dag?« lyder første spørgsmål. Næsten alle, undtagen en enkelt kandidat, rækker den grønne side af skiltet op.

»Jeg har svært ved ja- eller nej-spørgsmål,« svarer kandidaten, Daniel Askebo (V).

»Der kommer til at være nogle måske’er i aften,« griner ordstyreren.

Næste spørgsmål handler om, hvorvidt jobcentrene skal afvikles. Politikerne tøver lidt, og en af kandidaterne sætter grinende sit skilt på halv. De ender dog alle med at svare ja.

»Mennesket før systemet,« siger Lars Vestergaard.

»Ja tak,« udbryder en af beboerne.

I løbet af den næste time går debatten på alt fra parkeringspladser til tosproget undervisning. Der tages også mere lokale sager op som Anker Jørgensens Plads i Sydhavnen, hvor udsatte borgere, som ikke har noget sted at tage hen, holder til.

»Hvad med at sætte nogle skure op til dem?« lyder det fra en kvinde blandt publikum.

Og politikernes ansigtsudtryk viser, at det måske ikke er en dårlig idé.

Forslaget kommer fra 52-årige Dorte Hansen, som bor i Sydhavnen og søger førtidspension. Hun er mødt op, fordi hun aldrig har »fattet en brik« om kommunalvalg. Men de rød-grønne skilte har gjort det nemmere.

»Jeg har aldrig stemt til kommunalvalg, fordi jeg aldrig har vidst, hvad jeg skulle stemme. Nu er jeg blevet meget klogere og har faktisk en idé om, hvor jeg skal sætte krydset.«

Sætte krydset

Samira Jan står foroverbøjet ved et af bordene og kigger på en af de fiktive stemmesedler.

»Når du så skal stemme, skal du sætte et kryds ved den kandidat, du gerne vil stemme på,« lyder det fra en af arrangørerne, der forklarer, mens Samira Jan lytter med.

Politikerdebatten er nu overstået, og flere beboere går rundt i lokalet og taler med politikerne. Nogle går med raske skridt, mens andre tøver med at stille deres spørgsmål.

»Jeg er blevet mere motiveret, og det har givet meget, at jeg har kunnet se politikerne og ved, hvad de vil gøre for samfundet,« fortæller Samira Jan.

Det kan påvirke den politiske motivation, hvis man deltager i noget, der bryder de vante rammer om, hvordan politik ellers ser ud, forklarer Kristina Bakkær Simonsen.

»Det kan have en positiv mobiliserende effekt at bo tæt på nogen med samme etnicitet i kraft af den lokale forankring og at kunne mødes i anderledes rammer. Vælgermøder som dette kan godt skabe et forum for dem, der ikke i forvejen ville stemme.«

Klokken nærmer sig 20.30, og de fleste beboere vender hjemad, mens enkelte er blevet for at tage en sidste snak med politikerne. Hvis bare én eller to er blevet motiveret til at deltage i demokratiet, er det en succes, mener Sophia Forchhammer.

»Jeg talte med en, som før aftenens debat syntes, at det var som at vælge mellem pest eller kolera, i forhold til hvem hun skulle stemme på. Men efter debatten vidste hun godt, hvem hun skulle stemme på, og hun havde taget en valgseddel med hjem,« siger hun.