Klima flyttede stemmer ved kommunalvalget, men det gjorde flere parkeringspladser formentlig også

Vindmøller, solceller, parkeringspladser, elbusser, kødfri kantinedage, energirenoverede plejehjem og sortering af affald. Den slags temaer har været centrale for vælgerne under valgkampen, og spørger man valgforskere, endte kommunalvalget i høj grad som et klimavalg.

»Klimadagsordenen har virkelig bidt sig fast i kommunalpolitik, og vi må afgjort sige, at valget blev et klimavalg,« siger Robert Klemmensen, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet.

Hans vurdering støttes af en undersøgelse lavet af Electia på baggrund af 1.500 personers stemmeafgivelse, som viser, at klima og miljø for 32 procent af vælgerne enten havde »en høj grad« eller »helt afgørende« indflydelse for deres partivalg.

Ikke overraskende er det stadig velfærdsemner som sundhed, ældrepleje og børn, der topper vælgernes dagsorden. Men undersøgelsen viser, at det grønne faktisk mobiliserede stemmer på tværs af partiskel og den politiske midte. Mens Enhedslisten var det parti med flest grønne vælgere, havde emnet også »betydelig indflydelse« for De Konservative og især Venstre, lyder det.

Oven i det viser en analyse foretaget af Altinget og Roskilde Universitet, at ’miljø og klima’ med 7.010 omtaler var det tredjemest omtalte emne under valgkampen kun overgået af ’sundhed og ældrepleje’ og ’skoler og børnepasning’.

Robert Klemmensen, der har studeret partiernes lokale valgprogrammer, er overrasket over den grønne dagsordens tigerspring. Selv da den udlændingepolitiske dagsorden var på sit allerhøjeste i midten af oo’erne og starten af 10’erne, fik den ikke lige så godt fat på tværs af det politiske spektrum, som klimapolitikken havde ved årets kommunalvalg, vurderer han.

»Klimaet er gået fra at fylde ingenting til at være det tredjevigtigste emne. Og vi kan se, at klimadagsordenen har bredt fat. Det er nærmest umuligt at opstøve en kandidat, der ikke har ført kampagne på miljø eller klima i et eller andet omfang.«

Tvetydige valgresultater

Hvad valgkampens grønne fokus har betydet for valgresultatet, er dog svært at sige noget entydigt om. Det er, som Anna Esbjørn fra den grønne tænketank Concito formulerer det, »for tidligt at vurdere, om det har været et godt valg for klimaet«. 

Op til valget har det piblet frem med historier fra hele landet om borgeres modstand mod opsætning af solceller, biogasanlæg eller vindmøller i lokalområdet. 

I Norddjurs Kommune er borgmester Jan Petersen (S) eksempelvis gået 9,6 procentpoint tilbage efter en valgkamp præget af rasende borgeres oprør mod en solcellepark, som borgmesteren bakker op om.

Omvendt gik Lollands socialdemokratiske borgmester, Holger Schou Rasmussen, 2,1 procentpoint frem efter at have ført valgkamp på at opsætte flere vindmøller. Partiet Din Stemme, der til gengæld har ført valgkamp mod vindmøllerne, tabte 0,5 procentpoint.

Generelt ser det dog ud til, at omstridte planer om solceller og vindmøller har kostet stemmer for de lokale partier bag planerne, viser en gennemgang af otte kommuner foretaget af netmediet Klimamonitor. Også i Hjørring og Guldborgsund Kommune kædes stemmetab sammen med vindmøller eller solceller. 

Hvis sammenhængen er sand, stemmer resultatet overens med et studie udgivet af forskere fra Aarhus Universitet før valget, som viser, at et borgmesterparti gennemsnitligt taber 9,5 procentpoint af stemmerne på den første vindmølle, der opsættes i en valgkreds.

Konklusionen viser, at »den grønne omstilling ikke bare er en teknologisk, men også i høj grad en politisk udfordring«, sagde valgforsker og hovedforfatter Martin Vinæs til ugebrevet Mandag Morgen.

Selv i København, der er kendt for at have mange grønne vælgere, er det på overfladen svært at drage en konklusion. Den nye overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) var ifølge RUC og Altingets undersøgelse en af dem, som i valgkampen har talt mest om klima. Alligevel gik partiet 10,4 procent tilbage. Omvendt har De Konservatives Jakob Næsager i København ført kampagne på flere og billigere parkeringspladser til byens borgere. Hans parti gik 7,5 procentpoint frem.

Pædagoger eller CO2-reduktioner?

Nyvalgte borgmestre og byrødder står desuden i det dilemma, at selv om langt de fleste kommuner har sat ambitiøse klimamål, kan det knibe med at føre handlingen ud i livet. I kommunerne bliver omstillingen hurtigt konkret og kan derfor støde sammen med andre borgernære hensyn som smukke udsigter, omfartsveje eller bedre erhvervsvilkår. 

Når politikerne om lidt skal planlægge de kommunale budgetter, skal de grønne visioner måske pludselig prioriteres på bekostning af ekstra rengøring på plejehjemmet eller et nyt bibliotek.

På samme måde kan kommunernes anlægsloft, som bestemmer, hvor meget de 98 kommuner må bruge til at bygge og renovere bygninger, blive en udfordring for at lave energirenoveringer af bygningsmassen. I en klimasammenhæng er anlægsloftet omdiskuteret, og spørgsmålet er, om Folketinget vil gøre det nemmere for kommuner at klimarenovere kommunale bygninger.

»Det skal staten jo snart til at forholde sig til,« siger Robert Klemmensen.

Læser man en analyse lavet af KMD i juni, lader de kommunale prioriteter stadig til at være ’kernevelfærd før klima’. Ud af de 2.000 adspurgte svarer mellem 56 og 62 procent, at hverken sundhedsområdet, børne- og ungeområdet eller ældreområdet må nedprioriteres til fordel for bæredygtig udvikling. Til gengæld mener flertallet, at der godt kan skæres i kultur- og fritidstilbud, vedligehold af gader og etablering og vedligehold af parker. 

»Nu kommer så konflikterne ude i kommunerne, når de folkevalgte skal finde ud af, hvordan de kommunale budgetter skal struktureres de næste fire år,« siger Robert Klemmensen.

Anna Esbjørn fra Concito mener dog ikke, at klima og velfærd nødvendigvis er hinandens modsætninger. At anlægge en ny grøn park eller flere vejtræer kan både fungere klimamæssigt som værn mod oversvømmelser og velfærdsmæssigt som rekreativt område for børnefamilier. Hun har heller ikke selv oplevet lokale kandidater, der – som landspolitikerne – har talt en konflikt op mellem klima og velfærd. 

»Vi har ikke set de der enten-eller-dagsordener. Jeg har i hvert fald ikke set eksempler på spidskandidater, der kun ville prioritere eksempelvis børneinstitutioner frem for klimaet,« siger Anna Esbjørn.

»Klimaet står ikke længere over for velfærd. Klima er også blevet velfærd. Og når der ikke længere er nogen modstilling mellem de to ting, men de to ting er hver sin side af samme mønt, så begynder vi at kunne prioritere vores midler, så de både fremmer klima og velfærd,« siger Anna Esbjørn.

Alene valgkampens store opmærksomhed på den grønne dagsorden er derfor en åbenlys succes – for dermed kan de folkevalgte ikke tilsidesætte klimaet de næste fire år, mener hun. 

»Derfor har det været et godt valg for klimaet.«