Reportage
Læsetid: 5 min.

Lukning af uddannelser har for måske første gang fået CBS-studerende på barrikaderne

Studenterprotesterne på Copenhagen Business School (CBS) førte tirsdag til en debat med ledelsen om gyldigheden af de ledighedstal, som ligger bag forslaget om at lukke seks uddannelser som følge af regeringens udflytningsplan. Ledelsen erkendte, at de har taget fejl i forhold til én uddannelse
De studerende på CBS er i oprør over, at ledelsen vil lukke seks af universitetets samfundsvidenskabelige uddannelser. Til et debatmøde med ledelsen stillede sig især kritiske over for de ledighedstal, som ledelsen begrunder lukningerne med.

De studerende på CBS er i oprør over, at ledelsen vil lukke seks af universitetets samfundsvidenskabelige uddannelser. Til et debatmøde med ledelsen stillede sig især kritiske over for de ledighedstal, som ledelsen begrunder lukningerne med.

Thomas Nielsen

Indland
24. november 2021

En bunke papskilte ligger på gulvet foran Mærsk-auditoriet midt i hovedbygningen på Copenhagen Business School (CBS) på Frederiksberg. »Cand.soc x Fløk Front«, står der på et lille diskret skilt på en halv armslængde. Skiltet refererer til de seks samfundsvidenskabelige uddannelser, som CBS-ledelsen har planer om at lukke fra 2023, fordi universitetet på grund af regeringens udflytningsplan skal skære ti procent ned på antallet af studiepladser.

Forslaget har for måske første gang nogensinde fået de CBS-studerende på barrikaderne med bannere, blokader og underskriftindsamlinger, som Information skrev lørdag. Men trods det gryende studenteroprør, er cbs’erne stadig pæne og belevne her tidligt tirsdag morgen, hvor de skal mødes med ledelsen. En ung fyr i jakkesæt tager smilende imod de studerende og siger: »I er velkomne til at tage et skilt med ind.«

En langhåret kvinde i sort dynejakke tager »sit yndlingsskilt«, hvor der står: »Vi har eksamener, der tager længere tid end den her proces.« Og det er en af de centrale anker fra de studerende, da debatten går i gang i det godt fyldte auditorium.

Hvorfor har de studerende og ansatte først fået besked om, at ledelsen påtænker at lukke uddannelser, kun et par uger inden den endelige beslutning om lukninger skal tages i CBS’ bestyrelse? Universitetsledelsen har nemlig vidst siden før sommerferien, at regeringens udflytningsplan ville føre til, at der skulle skæres op mod ti procent i antallet af studiepladser på universiteterne i de større byer.

Uddannelsesdekan Gregor Halff forsøger at forklare, hvorfor cbs’erne er blevet informeret om lukningsplanerne så sent:

»Vi har haft behov for at samle data, og ja, det har taget længere tid, end vi regnede med, men vi ville være sikre på, om der var ting, vi havde overset.«

Aarhus kan godt

En mandlig studerende på første række nævner ledelsens fællesmail til de ansatte og studerende, som kækt hilser de studerendes engagement velkommen og så konstaterer, at det er nødvendigt at lukke uddannelser.

»Men vi spørger os selv som studerende, hvorfor det er nødvendigt med så forhastet en proces. Der er ingen gudgiven nødvendighed i at lukke uddannelser primært ud fra økonomiske argumenter,« siger han og sammenligner CBS-ledelsens håndtering med Aarhus Universitets (AU).

PÅ AU meddelte ledelsen i sidste uge, at det var nødvendigt at lukke syv uddannelser. Men de ansatte og studerende har været med i hele processen om at finde den bedst mulige løsning. Derfor har nedskæringsplanen ikke vakt furore blandt de ansatte og studerende i den jyske hovedstad.

Og det skuffer de studerende, at ledelsen ikke har taget beslutningen om at lukke uddannelser mere alvorligt og involvere de studerende og ansatte, siger taleren, der har forberedt en længere talk på engelsk. Han slutter af med at spørge:

»Har ledelsen principper, eller kigger den kun på økonomi?«

Den bemærkning får uddannelsesdekanen op på de høje nagler.

»Vi kommer ingen vegne, hvis vi dehumaniserer hinanden. Din smerte er vores smerte,« siger han, hvilket resulterer i højlydte fnys fra de studerende.

De studerendes undersøgelse

En kvindelig studerende mener ikke, at bestyrelsen bør stole på de ledighedstal, som ledelsen har brugt som kriterie for lukningerne. De studerende har ikke kunnet få indsigt i de tal, som ledelsen har brugt, selv om de har bedt om dem, forklarer hun.

Derfor har de studerende selv iværksat en undersøgelse blandt 142 af de færdiguddannede for at undersøge ledigheden. For de pågældende uddannelser har ifølge de studerende og ansatte ikke de store problemer med ledighed.

Den kvindelige studerende fortæller, at flere i undersøgelsen var på barsel. Og lige præcis de lukningstruede uddannelser har flere kvindelige studerende end de mere finansielle uddannelser. De studerende fandt også ud af, at 37 procent af kandidaterne har startet egen virksomhed op, hvilket især uddannelsen i innovation selvklart lægger op til. Hovedproblemet med ledighedsstatistikkerne er dog, at de lukningstruede uddannelser er relativt små.

»Derfor kan en eller to ledige studerende se ud som høj ledighed,« forklarer hun.

Ledelsen bedyrer, at kandidater på barsel ikke indgår i ledighedsstatistikken. Om de mange selvstændige indgår, er der ikke noget klart svar på. Men ledelsen forklarer, at de har tallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, og at der er tale om uddannelser med længerevarende høj ledighed.

Fejl i statistikken

Men der er åbenbart også fejl i statistikken. Uddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi har nemlig ifølge en intern CBS-undersøgelse omtalt i Akademikerbladet ikke højere ledighed end de øvrige uddannelser.

»Så hvordan kan vi som studerende stole på, at ledelsen overholder sine egne kriterier?« lyder det retoriske spørgsmål fra en studerende med kasket.

Uddannelsesdekanen indrømmer, at den information har ledelsen først fået under den seneste uges høringsdebatter. Den studerende mener dog også, at ledelsen fejler på andre områder i forhold til ledighedstallene. For selvfølgelig er det nemmere for de mere rene kandidater i økonomi eller finansiering at få arbejde, end kandidater med en mere tværfaglig uddannelse, der kombinerer økonomi med innovation, filosofi eller kommunikation.

»Ved at sammenligne uddannelser på kvantitative mål fejler I i forhold til de mål, som er sat op af jer selv,« siger den studerende med henvisning til, at CBS-kandidater skal være med til at skabe nye virksomheder og job.

»Så vil ledelsen følge sine egne mål og se på, hvilke kandidater der er med til at skabe job?«

Inger Askehave forsikrer den studerende om, at ledelsen ikke kun har set på ledigheden. Heller ikke lønniveau har været udslagsgivende.

Køn og samfundsforandring

En kvindelig studerende skifter emne. For at lukke seks af universitetets samfundsvidenskabelige uddannelser vil betyde, at CBS fremover får op mod 1.000 færre kvindelige studerende. Så går hun efter rektor Inger Askehave, som skulle have opfordret kvinder til at læse nogle af de mere traditionelle økonomiske fag.

»Hvordan kan CBS retfærdiggøre at nedlægge uddannelser med mange kvinder og så bare opfordre dem til at læse de samme fag, som mænd gør?« spørger den studerende.

Inger Askehave mener ikke, at det var hensigten med opfordringen. Men køn kan ifølge den konstituterede rektor ikke bruges som estimat for, hvilke uddannelser der skal bevares frem for andre.

Den kønsbekymrede studerende påpeger, at CBS også går direkte imod sin egen strategi om at uddanne kandidater, der kan være med til at forandre samfundet.

Uddannelsesdekan Gregor Halff forklarer, at der er planer om at få de mere samfundsforandrende elementer ind på flere uddannelser på CBS. Det kræver dog, at studienævnene er enige.

»Så det er en overtalelsesproces,« siger han.

Den kvindelige studerende konstaterer, at det virker sært at lukke ned for de mest transformative forskere og undervisere, før der er en plan for, hvordan den type undervisning kan indgå på de andre uddannelser.

»I stedet risikerer I nu at skylle 25 års forskning ud med badevandet,« siger den studerende.

Gregor Halff protesterer og prøver igen at forklare de studerende, at de særlige samfundsforandrende CBS-kompetencer sagtens kan leve videre i en anden form. Og mere enige bliver de studerende og ledelsen ikke, inden mødet er slut.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Go CBS. Vi mangler kritiske røster, som kan bruge et regneark og pille magtens argumenter fra hinanden med rå faktaark. Håber at se mere til jer i kampen.

Igen:

Kære regering. Start med at oprette de universitetsuddannelser ude i landets stationsbyer først.

Og når det så viser sig - efter jeres forventning - at de studerende foretrækker det internationale studiemiljø i stationsbyerne, så kan I derefter begynde at nedlægge studiepladser på det etablerede universiteter.

Altså: Tilbud og ikke Tvang.