Overblik
Læsetid: 3 min.

Mere end hver tredje borgmester er ny. Og andre vigtige tal fra kommunalvalget

Her kan du se, hvordan valget er gået og se din nye borgmester efter tirsdagens kommunalvalg. Der er nu kun få kommuner tilbage, hvor der ikke er udpeget ny borgmester. Vi dykker ned i de vigtigste tal, der både byder på snævre sejre og en danmarksrekord
Her kan du se, hvordan valget er gået og se din nye borgmester efter tirsdagens kommunalvalg. Der er nu kun få kommuner tilbage, hvor der ikke er udpeget ny borgmester. Vi dykker ned i de vigtigste tal, der både byder på snævre sejre og en danmarksrekord
Indland
17. november 2021

Efter tirsdagens valg står De Konservative som valgets vinder – også selv om højborgen Frederiksberg, der har været på konservative hænder siden 1909 nu må lide den tort at have en socialdemokratisk borgmester.

Det billede står relativt klart, selv om der rundt om i kommunerne i skrivende stund stadig kun er endelige optællingsresultater fra cirka en tredjedel af kommunerne.

Der er nye borgmesterposter til De Konservative på Bornholm – hvor Enhedslisten ellers gik fem mandater frem til syv ud af 23 mandater, og dermed blev det største parti – og i Kolding, hvor valgkampen længe havde fokus på det, der blev kaldt ’præsidentvalget’ mellem den tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og Eva Kjer Hansen (V), tidligere minister for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejde.

 
 

Tirsdag aften meddelte den konservative spidskandidat Knud Erik Langhoff imidlertid, at han havde samlet kommunens magt bag sig:

»Jeg har kunnet samle den flok, som nu skulle samles for at få en borgmesterpost. Det er det, jeg har sagt under hele valgkampen. Vi går til valg på at sætte os for bordenden og samle partier til et bredt samarbejde,« sagde byens nye borgmester.

 

Socialdemokratiet må sole sig i den massive fremgang i Holbæk, hvor borgmester Christina Krzyrosiak Hansen kan se frem til en valgperiode med svimlende opbakning fra vælgerne. Socialdemokraten fik 18.590 personlige stemmer, hvilket svarer til 46 procent af alle afgivne stemmer i kommunen. Angiveligt den højeste personlige stemmeandel nogensinde i dansk kommunalpolitik.

Efter valget i 2017 satte Socialdemokratiet sig på ni af byrådets 31 sæder. I år er tallet mere end fordoblet til 19 mandater, og dermed har den socialdemokratiske borgmester sparket samtlige andre partier til hjørne.

Sådan er det absolut ikke gået for Socialdemokratiet i resten af landet, hvor det regeringsbærende parti fremstår svækket, særligt med tilbagegang i de store byer.

Også i regionsvalget kan Socialdemokratiet notere et nederlag. Den nordjyske regionsformand Ulla Astman har været formand siden 2007, men kunne i år kun hente 20 mandater til rød blok mod 21 til de borgerlige partier, og derfor bliver det i stedet Mads Duedahl, (V), der overtager formandsposten. 

 

Onsdag eftermiddag stod det klart, at De Radikale peger på regionsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) som formand for Danske Regioner, hvor han afløser Stephanie Lose (V). Venstre havde ellers et godt valg i Region Syddanmark, hvor Lose er formand og havde en fremgang på 6,8 procentpoint.

 

Valgets helt store taber er Dansk Folkeparti, der er gået tilbage i samtlige af landets kommuner. Efter valget i 2015 var Danmark delt i tre mellem Socialdemokratiet, Venstre og så altså Dansk Folkeparti, der særligt i Sønderjylland havde vælgernes opbakning. Men den opbakning er altså nu forsvundet.

Med det sviende nederlag er Dansk Folkeparti nu kastet ud i en landspolitisk krise. På landsplan hentede Dansk Folkeparti 4,1 procent af stemmerne, hvilket er en halvering i forhold til valget i 2017 og det fjerde valgnederlag i træk for partiet.

Kristian Thulesen Dahl afgav sin stemme på Thyregod Skole i sin hjemby Vejle, og selv her er det gået tilbage med mere end en halvering af stemmerne. 

 

Gør man de kommunale mandater og stemmer op på landsplan, så gik de to store partier Socialdemokratiet og Venstre begge samlet tilbage ved tirsdagens kommunalvalg. Fremgang fik SF, Enhedslisten og De Radikale. Blandt partier med markant fremgang er også Nye Borgerlige.

Valgdeltagelsen var ikke imponerende, med en stemmeprocent på blot 67,2 procent. Askø på Lolland var i stand til at mønstre mest demokratisk pligt med en stemmeprocent på 95, men med til den historie hører, at det var 42 af de blot 44 stemmeberettigede, der mødte op og gav deres stemme.  Lavest stemmeprocent så man i København og omegnskommunerne.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her