Analyse
Læsetid: 6 min.

Mogens Jensen fredede sig selv og Statsministeriet i Minkkommissionen

Mogens Jensen blev torsdag afhørt i granskningskommissionen som den første politiker indtil nu. Han havde glemt utrolig mange helt centrale oplysninger, men pegede gennem sine lidt kryptiske forklaringer pilen væk fra sig selv og Statsministeriet og hen mod embedsværket
Ifølge Mogens Jensen fik han selv besked om, at aflivningen af alle mink var ulovlig, den 7. november, men torsdag så vi for første gang den mail, der angiveligt var hans første besked om emnet.

Ifølge Mogens Jensen fik han selv besked om, at aflivningen af alle mink var ulovlig, den 7. november, men torsdag så vi for første gang den mail, der angiveligt var hans første besked om emnet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
12. november 2021

Der var cirka dobbelt så mange journalister klemt sammen foran indgangen til Retten på Frederiksberg, som der har været under de foregående afhøringer, og stemningen var lagt an til et stort gennembrud i kommissionens arbejde.

Men Mogens Jensen, som er en af sagens ubestridte hovedpersoner, smed ikke nogen bomber under afhøringen. Han havde faktisk glemt utrolig mange centrale passager i forløbet, og så kom han med en række lidt mystiske forklaringer, som synes svære at få til at passe. Forklaringer, der efterlader én med flere spørgsmål, end man havde til at starte med.

Det er nok for meget sagt, at den tidligere minister ’lagde sig ned og rullede’, som statsministeriets departementschef tidligere har formuleret det i en sms. Han nægtede at have kendt til den manglende hjemmel, men han gav heller ikke ansvaret til Statsministeriet. Og på den måde blev pilen, der i forvejen peger på særligt én embedsmand, kun endnu større.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Mogens Jensen havde faktisk glemt utrolig mange centrale passager i forløbet, og så kom han med en række mystiske forklaringer, som synes svære at få til at passe ind i hændelserne, og lod ansvaret pege mod embedsmændene".

Det er dog utroligt ynkeligt, at såkaldte "ansvarlige politikere" ikke er så meget mandfolk, at de direkte og straks påtager sig det ansvar for de formentlig ulovlige begivenheder, de rent faktisk har i henhold til Lov om ministres ansvarlighed, der er en vigtig og central del af Grundlovens § 13.

Dette ville afgjort gøre det langt lettere for retten at fastslå, hvad der er op og ned på denne lumre sag.

Desuden, - efter principalloven er det faktisk den det øverste myndighed og ansvar i en organisation, - her er det Mogens Jensen i hans ministerium, der har det reelle juridiske ansvar.

Hvis der derefter er interne uoverensstemmelser mellem ministerens opfattelse og embedsmændene. For eksempel hvis embedsværket har foretaget dispositioner, der er i tydelig og markant strid med ministerens udtrykkelige ordrer, må ministeren jo køre sin egen private retssag mod embedsværket.

At minister Mogens Jensen, som andre ministre i denne regering, tydeligt var håndført af statsministeren, er sagen ganske uvedkommende. For en minister har det endelige og helt suveræne ansvar i sin regering. Det kan en statsminister ikke blot "overtage". Men hvis en statsminister er utilfreds med sin fagminister, kan hun jo udskifte ham med en anden.

Poul Søren Kjærsgaard og John Andersen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Gert Romme, nu er det jo sådan at Mogens Jensen rent faktisk gik af på grund af de "formentlig ulovlige begivenheder" (som stadig er formentlig), så hvor er det lige, at han ikke har taget ansvar!

Gitte Loeyche, Helle Walther og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Vi må se det i øjnene, embedsmænd er politiske, de passede ikke på deres ministre. Medierne må tage sig sig sammen, der er for tætte forbindelser mellem oppositionen og ansatte i fødevareministeriet. En drøm er bristet - om de upolitiske embedsmænd og topfolk i administrationen - granskningskommissionen er begravelsestalen. Det gør ondt.

Ja man får da den tanke, at nogle embedsmænd ikke gav de informationer de burde i rette tid til rette person. Og man lægger altså ikke et supervigtigt notat nederst i en bunke bilag, en minister har 6 minutter til at læse, så lægger man det for næsen af ministeren eller man siger det på mødet. Det skal Mogens Jensen altså ikke belastes af, han har taget ansvaret på sig, han gik af! I øvrigt var der hjemmel, senest dokumenteret
af debattør, ret kendt fra Politiken også. Men hans indlæg kommer nok for dagen i G kommissionen på et tidspunkt, jeg har i alt flad foreslået at det sendes til alle medier og til GK.

@ Rikke Nielsen,

Vi taler om noget, der skader skatteborgerne for mere end 20 mia. kroner + rentes renter og andre omkostninger.

En ministerens ansvar for en given hændelse forsvinder da ikke, blot fordi ministeren går af.

Helt analog kan en lastbilchauffør, der skader nogle for blot få tusind kroner da heller ikke kringle sig ud af ansvaret, blot ved at stoppe med at køre lastbil.

@ Margit Johansen,
@ Helle Walther,

Jeg tvivler ikke på, at de seneste 20 års kommercialisering af den offentlige forvaltning gradvis har ændret embedsværket fra at være fuldstændig partineutralt og objektivt til at være ret politisk. Man "jagter" jo ligefrem sine ambitioner for at gavne karrieren.

Og jeg tvivler heller ikke på, at det resulterer i, at embedsmænd ind i mellem agerer bag ryggen på ansvarlige ministre.

Men det ændrer altså ikke på de faktum, at ministeren er personlig ansvarlig for alt hvad der hænder i hans ministerium. Dette fremgår direkte af Lov nr 117 af 15/04/1964 "Lov om ministres ansvarlighed". Her fremgår det som § 2. at den almindelige straffelov finder anvendelse.

Videre fremgår det tydeligt fra Folketingets Ombudsmandsinstitution, at der er et Principalansvar (Husbondansvar). Og efter denne æld gamle lov har i dette tilfælde ministeren det totale ansvar for, hvad hans underordene (embedsværket) gør - eller ikke gør.

Altså - efter gældende love er alt altså Mogens Jensens ansvar helt alene. Og som jeg ser det, er det en virkelig ynkelig og sølle tidligere minister, der nu med underlige og alternative fakta, som ikke passer sammen, forsøger at forklare sig bort fra det ansvar, som landets love faktisk pålægger ham.

Og imens de skændtes steg dagens smittetal til 4.585 :(

Frederikke Nielsen

Gert Romme,vi når selvfølgelig aldrig hinanden, hvis du virkelig mener, at erhvervet er vigtigere end borgernes liv og helbred.

@ Rikke Nielsen,

Lad os blot fastslå, at "vi ikke når sammen".

Men jeg mener ikke, at erhvervene i det hele taget er vigtigere en borgerne og borgernes sikkerhed.

Men jeg mener, at når man (politikere og regeringer) gør noget, skal det ske indenfor lovens rammer. - Hvad ellers?

Og hvis man vil ændre noget, som her, må man arbejde for at ændre loven, så disse politiske beslutninger skabes på et lovligt grundlag. Uanset situationen er det fuldstændig uholdbart, hvis ministre og regeringer blot agere og administrere uden for lovens rammer.

Man skal være helt klar over, at ud over at borgerne mister tilliden til systemet, og et er alvorligt nok. Så vil næste generation af politikere og regeringer benytte forgængernes beslutninger som præcedens for selv at administrere imod gældende love.

I det foreliggende tilfælde, havde minister Mogens Jensen faktisk en gældende lov, Lbk nr 1 af 02/01/2019, "Bekendtgørelse af lov om hold af dyr", som kunne anvendes til at stoppe erhvervet på en hensigtsmæssig måde, men som han ikke anvendte. Og om dette skyldes hans egen uvidenhed i love, han selv har skabt, eller om det skyldes, at embedsværket ikke har henledt hans opmærksomhed på loven, ved jeg ikke.

Men i henhold til 2 andre love, det det i hvert fald alene ministerens ansvar, hvad der foregår i hans ministerium. Og det ansvar har han på ynkelig krystervis forsøgt at kaste over på andre.

@Rikke Nielsen

Jeg er enig med din prioritering, men vi er allesammen så flettet sammen med "erhvervet", at problemer for erhvervet har konsekvenser for alle. Vi slipper ikke for landbrug som laver mad, eller en fabrik som laver de lastbiler, der kører maden væk fra bondegården og derhen hvor den skal bruges.

Minkfarme har absolut ingen vital værdi, bortset fra indtægt til ejerne, men en væsentlig problematik ifm. pandemien, er forsyningssikkerheden. Den har vi også klaret "utroligt" godt i Danmark, men der er flere og flere tomme hylder rundt omkring, og hvis først vi når dertil at vi mangler vitale fornødenheder, så går det virkelig galt. Måske er det derfor man har oprettet en Styrelse for Forsyningssikkerhed i aug 2020. Lige dén, har jeg virkelig svært ved at forstå at man ikke oprettede for mange år siden, men bedre sent end aldrig.