Analyse
Læsetid: 6 min.

Nedturen i storbyerne er et farligere problem, end Socialdemokratiets top vil erkende

Den massive vælgerlussing til Socialdemokratiet i landets største byer kan hverken bortforklares med minkskandalen eller den lave valgdeltagelse. S-regeringens politiske linje er derfor kommet under kritik fra egne rækker. En intern selvransagelsesproces er netop gået i gang og kan komme til at gøre ondt på partitoppen
Efter stor tilbagegang i de store byer har statsminister og partiformand Mette Frederiksen ikke kunnet komme uden om at erkende, at partiet står med et stigende problem i de største byer. På billedet er flere højtstående socialdemokrater i gang med at fiske stemmer til Sophie Hæstorp Andersen i København.

Efter stor tilbagegang i de store byer har statsminister og partiformand Mette Frederiksen ikke kunnet komme uden om at erkende, at partiet står med et stigende problem i de største byer. På billedet er flere højtstående socialdemokrater i gang med at fiske stemmer til Sophie Hæstorp Andersen i København.

Bax Lindhardt

Indland
20. november 2021

Tømmermændene fra Socialdemokratiets dårlige valg i de fire største universitetsbyer gør ondt helt op i toppen af regeringspartiet. Officielt lyder forklaringen ganske vist, at resultatet var hæderligt på landsplan, og at tilbagegangen hovedsageligt skyldtes lokale forhold. Fra partitoppen fremhæves det, at Socialdemokratiet ikke alene fortsat er det største parti, men også det eneste parti, der er repræsenteret i alle 98 kommuner. Men frustrationerne rumler.

Mønsteret i Socialdemokratiets tilbagegang er nemlig ikke til at tage fejl: Jo tættere befolkningssammensætning, desto større nedtur. Statsminister og partiformand Mette Frederiksen har da heller ikke kunnet komme uden om at erkende, at partiet står med et stigende problem i de største byer. Men spørgsmålet er, hvad Socialdemokratiets partiledelse kan og vil gøre ved den vigende opbakning blandt storbyvælgerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvis man vil have vælgere i fremtiden, er intet vigtigere end skolen. Socialdemokratiet forskertsede chancen sidst til at bringe lys og luft og almen dannelse ind i skolen efter mange års beklumret kvantificering og forarmelse af det menneskelige perspektiv, og det kommer til at svi til partiet meget længe.
Folk vil løftes, ikke gøres til morakkere for et mere og mere uretfærdigt økonomisk system. Socialdemokratiet taber på sin megalomane jagt på vækst i stedet for udvikling og det jævne, gode liv med daglig tilfredshed over at gøre sit bedste.

Kurt Nielsen, Birthe Drews, Steen Obel, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Josephine Kaldan, Marianne Stockmarr, John Andersen, Poul Søren Kjærsgaard, Holger Nielsen, Sven Christensen, Dorte Sørensen, Hanne Utoft, Jette Steensen, Kim Houmøller, Torben Skov, Alvin Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

jeg ved godt at indformation er et storby medie skrevet af storby folk til storby folk,

Mens man overser helt fundemnetalstiske fakta i denne debat som man så mener at der er land versus by, ja storbyen har i årevis OVERVUDERET sin egen økonomiske betydning i dansk økonomi. og uanset om man bryder sig om bøgerne, udkantsmyten og de lærtes tyrani af vores indenrigsminister Kaare Dybvad så rammer de en ret klar sandhed der i årevis har været undtrygt af storbyens tyrani overfor provinsen

undskyld jeg siger det direkte for storby folk var meget klare i spyttet da de i tv2 zulu serien spurgte hvor fanden ligger Herning. så spørger jeg som en dansker der bor og lever i produktions danmark " hvor fanden er fabrikkerne i københavn"

jeg ved godt at flere økonomer ville, påpeje og med rette sig jamen københavn har et højere BNP pr borger end der er i produktionsdanmark så derfor bidrager københavn med mere til økonomien, hvorfor jeg så spørger jamen kan det virkelig være hele sandheden forundret, med refferance til dansk øknomis nøgletal. som der fortæller, at dansk økonomi er mellem 63-67% FYSISK vare eksport, og mellem 37-33% tjenesteydelser mens hovedparten af denne er shipping og service pakker på vindmøller altså fysiske vare tjenesteydeser som der sælges med varen,

kære københavn og danmarks storbyer i overvudere voldsomt jeres egen økonomiske rolle. i dansk økonomi for BNP i storbyerne, fortæller som sådant ikke andet end at det er her vi bruger de mange penge vi opkræver af fællesskabet i skat.

Altså helt enkelt pengene tjeners i mit provins produktions danmark og bruges i storbyerne, og det har nok altid siden adelen sad tungt på magten i 1700 tallet med puder kvist og parryk. at storbyen altid har tjent som magens centrum. og haft sin vækst og økonomi forbundet til at være ja magens centrum.

Problemet er bare at vi underminere hele vores fælles velstand hvis der IKKE kommer en bedre balance mellem land og by, og en fastholdelse af bosætningen på landet. for vi er begyndt og se voldsomme, flaskehals problemer i rekrutteringen af arbejdskraft i provinsen. kære by beboer hverken i i byen eller os på landet kan ændre dette lands demografiske virkelighed. der er mange gamle og få unge, og med en demografisk overvægt i ja mit produktionsdanmark.

denne kerne i fortællingen savner man og se en forståelse for i storbyen der er forblændet af sit eget storhedsvanvid, forblændet af en misforståelse af hvad storbyens velstand faktisk har som sit rodfæste. så kan det godt være at det er upopulært at føre en politik der retter op på dette problem. at man set fra storbyens side ser det som en angreb mod sin eksistens. tro mig i ved ikke hvordan et sådanne angreb på eksistensen ser ud. kan jeg der bor i Ranum fortælle...... og ja det gjorde ondt men vi står stadig væk op efter man lukkede vores seminarium, for hvad er sandheden bag storbyens succes, jo den er at man CENTRALISEREDE MAGTEN, og gjorde det helt voldsomt fra 1980- 2020. altså i ca 40 års målrettet centralisering,

For sandheden er at københavn var visnet i 1980ne og det var det man ville rette op på. så der blev pumpet milliarder på milliarder på milliarder på milliarder efter milliarder mange gange ind i københavn og resultatet ja det ser man idag, i boligpriserne i københavn versus boligpriserne her ude hvor jeg bor.

Personligt ser jeg HOVEDPARTEN de penge jeg betaler i statskat afgifter og moms.
Som penge der er tabt. Penge jeg ALDRIG ALDRIG ALDRIG ser en klemt femogtyve øres værdi af velfærd for . penge der bliver brugt i københavn tjent af os i produktions danmark. men igen sådan har det hele tiden været. siden andelen. gik rundt i kongens københavn med paryk og puderkvist. nu går så ny alden djøfferne rundt på samme måde dog uden paryk og puder kvist
mens man snakker løs om det kultur forladte mørke jylland i foragt,

ja som jyde ser jeg så sandheden på en lidt anden måde.

Jylland er mørkt fordi man bruger den energi vi producere.... til at tænde lys i københavn. ..... og slukker man helt for lyset hos os,...... ja så er der ikke nogen til at passe "vindmøllerne" der giver jer energi og lys i københavn, med henvisning til nøgletallene i dansk økonomi, undskyld men vi laver andet end svine sider og ost i jylland MEGET andet, blandt andet både lego og vindmøller. green tech, mm

ja VI ER DEN GRØNNE omstilling, mens i stadig fyre med regnskove i kongens københavn....

Kurt Nielsen, Egon Stich, Holger Nielsen, Stig Bøg og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

Alt har sin periode, og forsvinder igen. Så længe det dækker et behov, som nogen kan drage fordel af noget, for - eksempel en samfundsorden, - et handelssamarbejde, - eller her et politisk parti, vil det kunne leve og fungere. Men når ingen mere kan se fordele af det, vil det forsvinde igen.

Det gjaldt det uovervindelige Romerrige, der trods mangel på demokrati og retfærdighed, gav de underlagte lande betydeligt sikkerhed mod overfald. Og det gælder for eksempel Nato eller EU. I samme øjeblik de ikke har noget væsentligt at tilbyde, vil de gå til grunde.

Og sådan er det også med et politisk parti. Det kan være Dansk Folkeparti eller som her Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet har givet os, almindelige borgere, stemmeret og borgerlige rettigheder. Det har kæmpet for, at almindelige borgere kan arbejde og leve under rimelige forhold. Og faktisk har de fine gamle socialdemokrati kæmpet for os, og har givet os meget mere end nogen anden.

Men nu har vi, almindelige borgere, åbenbart ladet Socialdemokratiet blive kuppet af andre, der ikke har andre motiver end at holde sig ved magten for enhver pris.

Væk er alle visioner og mål om et bedre samfund med social retfærdighed for almindelige borgere. Men så skal disse kupmagere også være helt klar over, at et parti kun lever, så længe det har noget væsentligt at tilbyde sin befolkning. Når det ikke mere har det, vil det død en stille død og forsvinde uden at nogen vil savne det.

Kurt Nielsen, Egon Stich, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Poul Søren Kjærsgaard, Steen Bahnsen, Holger Nielsen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Synes det er oplagt, at mange vælgere ikke bryder sig om, hvad de ser. I jagten på DF's stemmer i udkantsdanmark, blandt fremmedhederne og pensionisterne er Socialdemokratiet blevet et parti som splitter mere end det samler. Det har aldrig været længere fra at være et parti for "alle danskere", end det er i dag. Operationen lykkedes, men patienten døde. Tragisk.

Peter Meyling, Tone Olsen, Magnus Fischer, Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Marianne Stockmarr, Poul Søren Kjærsgaard, Steen Bahnsen, Holger Nielsen og Sven Christensen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Jeg tror at socialdemokraterne må forstå at de borger, generationer som bor i storbyerne er liberal, liberal i ordens betydning ikke økonomiske betydning, dvs de værner om deres personlig frihed og det samfund socialdemokraterne tegner i horizon er det modsat af det.
Det er et paternalistisk samfund hvor borgerne s forpligtelser virker større end deres rettighed, hvor man bliver nød til at købe hele pakken, hvor børnene bliver indskrevet i vuggestuen automatisk når de bliver født og hvor man skal kontakt de socialmyndighed hvis man ikke vil have det, hvor der er en adfærd regulering af borger som harmonerer ikke med de aspirationer mange har og hvis man tilføjer en uænstændigt udlænding politik, en splittende retorik om by og land, om " friværdig socialister fra København ", arrogance overfor sygplejersker, mangel forståelse for at en del af befolkningen vil gerne et ny orientering i udviklingen og er enormt bekymret så vil de miste magten og kan tage venstrefløjen med i falden.
Både Mette F, Dybvaad og andre udviser en form for snævret syn, provincialisme hvor makrelmad og fofboldkamp tager for meget plads..

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

S og V, K som de store borgmesterbærende partier i de store byer skal gøre sig umage, anstrenge sig for at finde nye veje og holde op med at bygge på eksisterende grønne arealer - skove, parker, overdrev, søer, åer, havnært - herunder spolere borgernes udsigt. Der skal ikke gives dispensationer til lokalplaner hver gang en stenrig investor og byggespekulant kommer med en pose penge og en "plan". Borgerne oplever pseudo-inddragelse i byplanlægning - spises fx af med at kunne "vælge" mellem 5 lige skrækkelige scenarier for byudvikling. De grønne dagsordner er kommet for at vokse, biodiverst og tværs igennem klasserne.

Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg, Gert Romme, Marianne Stockmarr, Holger Nielsen og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar

Det er ikke kun udflytningen af studiepladser og herunder arbejdspladser, der skræmmer. Det er også beskæringen af dimentendsatsen, både i kroner og øre, men også i længden, fra to til et år. Har du ikke fået job efter et år, står du reelt uden forsørgelsesgrundlag, idet de færreste kan få bistandshjælp. Yderligere er der tale om at skære SU'en væk fra kandidatuddannelsen, det er uhyggeligt, og begrænser muligheden for at bryde den sociale arv.

Caroline Lillelund, Marianne Jespersen, Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Den sidste socialdemokratiske statsminister var Anker Jørgensen, da han tabte valget, tabte socialdemokratiet sin oprindelse som arbejderparti, for akademikerne overtog hele butikken, men tabte arbejderne i svinget, for de har svigtet os, og deres løfte om, at hæve velfærden og forbedre sundhedsvæsnet. Det så vi jo meget tydelig ved deres indgreb i sygeplejerskernes strejke. Klimaet er for dem varm luft. Der er så alle de andre steder, hvor de har svigtet gennem tiden. Hvem begyndte at forringe efterlønnen? Poul Nyrup. Hvem gav den dødsstødet, og hvem forringede vilkårene for de ledige. Det er MF dengang beskæftigelsesminister, i dag statsminister, og hun vil ikke rulle de forringelser tilbage. Men give velhavere og virksomheder i pose og sæk, det vil hun gerne, for hun tor det er hendes kernevælgere, men er de mon det? De fik en enorm støtte, jeg kalder det skattelettelser, regeringen kalder det Coronastøtte. Måske nok så længe der er penge nok i statskassen. Jeg er selv på efterløn, men går på pension d 1/12-21, så jeg har tydelig mærket det hele, og jeg er lidt nervøs for at det bliver værre endnu som tiden går. Det ser endnu værre ud for dem, der er 40 og derunder. De yngste bliver på arbejdsmarkedet til de bliver båret direkte til kirkegården. Ironi kan forekomme.

@ Holger Nielsen,

Helt generelt tror jeg du har meget ret i at Anker Jørgensen dannede den sidste socialdemokratiske regering. Men Svend Auken var faktisk, efter min opfattelse, også en fin og ægte socialdemokrat.

Til gengæld er jeg ikke sikker på, du har helt ret i, at partiet reelt døde under Mogens Løkketofts ledelse med Poul Nyrup som stedfortræder, på grund af mange akademikere.

Jeg var medlem fra jeg var ganske ung, og meldte mig ud i 1996 på grund af Løkketofts politik, der forlangte, at vælgerforeningerne skulle acceptere og bakke op omkring partiets politik. En politisk linje som jeg i øvrigt mente, var blevet helt ude af trit den sociale lighed, og på punkter var helt udemokratisk.

Men i min vælgerforening var jeg absolut en af de ganske få akademikere. Og de vælgerforeninger, jeg kendte til var heller ikke ligefrem præget af akademikere. der hvor det dengang gik galt, var på grund af nogle socialdemokrater i den centrale partiledelse, der ikke mere var socialdemokrater. F.eks. Karen Jespersen Bigum med flere.

Men nu er det en ny tid. Og nu er partiet igen kuppet af magtmennesker med andre motiver.

Sven Christensen

Socialdemokratiets nedtur er selvforskyldt og burde nok have været større endnu. Koryfæerne på toppen i partiet taler floromvundent om "velfærd", men har travlt med at forringe løn og arbejdsvilkår for de mange som får velfærdssamfundet til at fungere, lærere, sygeplejersker, offentlige ansatte i de lavere løngrupper osv.

Til gengæld mangler der ikke midler til sværme af "konsulenter og rådgivere" som lystigt fremlægger mere eller mindre håbløse "rationaliseringer og besparelser" af de offentlige virksomheder. Og der mangler heller ikke midler til at forgylde de øverste ledelser i de offentlige hierarkier. Selvom New Public management har fejlet spektakulært i årtier, er det stadigt recepten for vores politiske klasse, også den Socialdemokratiske.

Der er ikke noget underligt i at byernes vælgere søger mod venstre i det politiske spektrum, selvom det kommer til at tage år at få den politiske klasse til at interessere sig for befolkningens reelle vilkår.

Egon Stich, Marianne Jespersen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kommentator Ebbe Overbye skrev nok så profetisk den
12. november, 2021 - 18:11 :

"Måske har Socialdemokraterne snart generet tilstrækkeligt mange minoriteter, så de nu udgør et flertal."

https://www.information.dk/indland/2021/11/valgsejr-enhedslisten-koebenh...

Den forudsigelse må vist siges at holde vand, for at sige det mildt..

Lad mig lige resumere:

Retorikken fra regeringen, især MF herself er splittende :
Storby/provins, akademikere/arbejdere, studerende/lønarbejdere, arbejdsløse/arbejdere, arbejdsløse/erhvervsliv, udlændinge/danskere, vækst/miljø og klima, kriminelle/lovlydige (underforstået udlændinge/danskere), unge/ældre, fortsæt selv.

HVIS der er problemer, foreslås de ikke løst ved større sammenhold og solidaritet med andre, men ved 'samfundssind', (underforstået: blind loyalitet overfor regeringen), øget overvågning, strengere straffe, udsmidning af visse befolkningsgrupper fra almene boliger, og hunden der fodres med sin egen hale i form af nedskæringer for nogle (dimmitendsatsen, indsatser for at hjælpe syge og handicappede, sundhedsvæsenet, børn og unge, etcetera), for at skaffe penge til Socialdemokratiets egne vælgergrupper til Arne-pensionen, samt symbolpolitisk at fodre nationalneurotisisme hos højrefløjens angste for at tiltrække og fastholde dem.

Der er ikke foreslået højere skatter for de rigeste, forbedret arbejdsmiljø, afskaffelse eller tilpasning af drakoniske og belastende regler, der øger kommunernes incitament til at bryde retssikkerheden for udsatte borgere i Jobcentersystemet samt i andre sammenhænge vedrørende det sociale.

Flygtninge har ikke fået forbedrede forhold, og omtales generelt negativt.
Det samme gør sig gældende for herboende og opvoksede indvandrere, der anvendes som prügelknaber retorisk.

Sundhedsvæsenet er ved at bryde sammen, det samme gør sig gældende for folkeskolen og daginstitutionerne, hvor der er færre og færre uddannede medarbejdere, og dårligere normering.
Friheden til at tilrettelægge meningsfulde aktiviteter og til forberedelse er indskrænket til fordel for læreplaner og test.
Alligevel får de ansatte hele tiden at vide, at de bare skal tage sig sammen.

Og så er der miljøet og klimaet.
Regeringens infrastrukturplaner er komplet frakoblet den stigende bekymring i befolkningen om, hvordan det kommer til at gå i fremtidens Danmark, og planer om broer og mororveje der tromler lokalbefolkningens ønsker er vidtgående.
Der tages heller ikke synligt hånd om forurening af miljøet, fx PFOS og vandboringer, og ydermere vil regeringen bremse retten til at klage over manglende miljøundersøgelser af Lynetteholm-projektet, for slet ikke at tale om især Amager Fælled og Stejlepladsen i København.

Og hvad med de stigende huslejer og mangel på almene boliger?
Her har Socialdemokratiet også skudt ansvaret fra sig, og bebrejdet venstrefløjen, som nedsættende kaldes "friværdisocialister".

For at opsummere:

Socialdemokratiet er hverken sociale, demokrater, endsige grønne eller solidariske længere.
De har givet afkald på idealerne til fordel for partiets magt.

Man kan ikke leve på at splitte, når de udskældte vælgergrupper pludselig bliver for store.

Karin Mette Petersen, Peter Meyling, Egon Stich, Steen Obel, Tone Olsen, Magnus Fischer, Marianne Jespersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

20/nov/2021

Problemet for Asocialdemokratiet er,
at Asocialdemokratiet stiller op for
Asocialdemokratiet, medens SF og
Enhedslisten stiller op for Vælgerne !

Med venlig hilsen
Claus

Karin Mette Petersen

Ja, hvem skulle stemme på Socialdemokratiet ? Sygeplejerskerne? Nok ikke. Skolelærerne? De kommende dimittender? Almindelige retsindige borgere, som ikke mener, det er en god idé at regeringstopfolk og rådgivere sletter deres sms'er, så de ikke kan kigges i kortene? Eller borgere, der tager klima, miljø og borgerinddragelse alvorligt?

Alle mulige forskellige venner omkring mig fortæller, at de denne gang har stemt på Enhedslisten eller lokale lister. Folk, som hverken vil have mere motorvej omkring Aalborg eller flere biler ind igennem byen (Aalborg og Nørresundby). Når borgmesteren her, Thomas Kastrup-Larsen(S) citeres for selvkritiske bemærkninger til S-toppen, så er det en mangelfuld analyse. »Jeg synes, Socialdemokratiet skal bruge noget tid til at tænke over, hvad det er for en politik, de har til storbyens vælgere. Jeg kan se, at vi er gået rigtigt meget tilbage dér, hvor der bor mange unge.« Men borgmesteren bør kigge sig i spejlet for at finde årsagen til, at han selv tabte over halvdelen af sine personlige stemmer og partiet næsten 12 % af stemmerne i Aalborg Kommune.

Både unge og gamle i Aalborg har stemt grønt denne gang, hovedsagelig som protest mod Kastrup-Larsens stædige kamp for en klima- og miljøskadelig Egholmmotorvej.