Klima
Læsetid: 5 min.

Partier vil gøre Københavns Kommunes indkøb grønnere med intern CO2-afgift

En national CO2-afgift lader foreløbig vente på sig. Derfor ønsker Enhedslisten og Alternativet at gå foran på kommunalt plan med en intern CO2-afgift i Københavns Kommune efter inspiration fra Middelfart. Den helt rigtige tilgang, vurderer økonom
Enhedslisten og Alternativet en CO2-afgift på indkøb i Københavns Kommune, som skal synliggøre, hvad produktet ville koste, hvis der fandtes en national CO2-afgift – og dermed hjælpe til, at den kommunale indkøber træffer det grønne valg.

Enhedslisten og Alternativet en CO2-afgift på indkøb i Københavns Kommune, som skal synliggøre, hvad produktet ville koste, hvis der fandtes en national CO2-afgift – og dermed hjælpe til, at den kommunale indkøber træffer det grønne valg.

Torben Huss/Ritzau Scanpix

Indland
4. november 2021

Mens en CO2-afgift på nationalt plan foreløbig er parkeret i et ekspertudvalg, ønsker flere partier nu, at en af landets største indkøbere, Københavns Kommune, går foran og indregner en CO2-pris ved sine indkøb.

CO2-prisen skal anvendes ved alle centrale kommunale indkøb og skal gøre det mere fordelagtigt at tage det mest klimarigtige valg. Der skal aldrig reelt betales en afgift eller genereres et provenu, det alene skal bruges som et beregningsværktøj, som skal synliggøre, hvad produktet ville koste, hvis der fandtes en national CO2-afgift.

Prisen skal ifølge forslaget starte på 850 kroner pr. ton og gradvist stige til 1.500 kroner i 2030, som det også bliver anbefalet af Klimarådet.

»Alle eksperter peger på, at en CO2-afgift er helt afgørende, hvis vi skal have nedbragt CO2-udslippet fra Danmark. Men det ser ud, som om at de bliver ved med at trække det ud på Christiansborg med at få indført det som lovgivning,« siger Line Barfod, der er Enhedslistens overborgmesterkandidat ved kommunalvalget i København.

»En intern CO2-afgift i Københavns Kommune skal føre til, at man regner indkøb, som om der var en CO2-afgift på. Hvis kommunen med sin kæmpe indkøbsmuskel begynder at efterspørge produkter med meget mindre CO2-udledning, kan det være en måde at få omlagt produktion på,« siger hun.

Helt rigtigt tænkt

Københavns Kommune køber hvert år varer og tjenesteydelser ind for 8,2 milliarder kroner, mens den offentlige sektor i alt køber ind for omkring 380 milliarder kroner. Ifølge Finansministeriet havde de offentlige indkøb i stat, kommuner og regioner en drivhusgasudledning på omkring 12 millioner ton i 2019 – og flere grønne organisationer har længe opfordret kommunerne til at øge indsatsen på indkøbsområdet.

Et forslag om en intern CO2-pris på 850 kroner pr. ton er en af hovedparolerne ved »Folkets Klimamarch« lørdag og skal allerede til afstemning denne torsdag aften – inden kommunalvalget – i Borgerrepræsentationen, hvor forslaget er stillet af Alternativet og Enhedslisten.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, vurderer, at en udfordring, ved at kommunen går foran staten med sin egen interne CO2-pris, er, at det ikke nødvendigvis er nogle af de mest nærliggende og billigste CO2-reduktioner, der ligger i de kommunale indkøb.

»Det er ikke sikkert, at det er på de kommunale indkøb, at man får mest CO2-reduktion for pengene. Så man bruger nogle penge på at reducere noget CO2, som bliver relativt dyrt på indkøbssiden. Der kan også komme noget bureaukrati på indkøbssiden i implementeringen,« siger han.

»Men det kan godt lade sig gøre, hvis man skruer det rigtigt sammen. Hvis man beslutter det politisk, så er man nødt til ikke bare at lave målsætninger, man er nødt til at gøre noget, så det rent faktisk også sker. Og der er måden at gøre det på, at arbejde med sådan en skyggepris. Så det er helt rigtigt tænkt.«

Per Nikolaj Bukhs egne simple beregninger på baggrund af forslaget indikerer dog, at prisen skal være højere end 850 kroner pr. ton for at kunne slå igennem – netop fordi de kommunale indkøb ikke nødvendigvis giver de billigste reduktioner.

Starte gradvist

I Middelfart Kommune har de i omkring et år forsøgt sig med en intern CO2-pris, men det er ifølge kommunens klimachef, Morten Mejsen Westergaard, stadig i sin indledende fase. Kommunen gør brug af en såkaldt »trafiklysmodel«, der skal synliggøre de enkelte kommunale projekters CO2-udledning.

Men deciderede avancerede beregninger på tværs af produktgrupper baseret på en intern CO2-pris er det endnu ikke blevet til meget af – blandt andet på grund af manglende data.

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det et oplagt problem, at der ikke vil være detaljerede nok data for udledninger for de enkelte produkter. Derfor bliver det svært for indkøberne at holde de forskellige muligheder op i forhold til hinanden, når der skal træffes et valg.

»De data, vi har i øjeblikket, er på meget brede kategorier. Men mange af de her ting bliver løst på nationalt plan, når vi får nogle bedre mærkningsordninger,« siger Per Nikolaj Bukh.

Hvis man går gradvist frem og starter de steder, hvor der er bedst data, kan det godt håndteres, påpeger han.

»Hvis man venter med at indføre modellerne, til man har alle beregningerne, så kommer man ingen vegne. Vi skal i gang nu,« siger han.

Ikke den rigtige model

Socialdemokratiet i København har selv fremsat en målsætning i partiets klimaplan om, at kommunens indkøb skal have halveret sit CO2-udslip i 2030.

Overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen forklarer, at man er åben for at diskutere modellen med en intern CO2-pris, men selv mener hun, at et bredere fokus på såkaldte klimabudgetter på tværs af alle kommunens syv forvaltninger vil være mere effektivt til at få kommunens udledninger ned.

»Jeg er glad for, at Enhedslisten også vil gå i retning af, at kommunens indkøb bliver grønnere. For det er varer, der typisk bliver produceret ud over kommunens grænser. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt den her model er den rigtige,« siger hun.

Ifølge Sophie Hæstorp Andersen er fordelen ved de bredere budgetter, at de ikke kun handler om indkøb, men også om andre valg. Hvis kommunen nu vælger at bringe mad ud til en daginstitution i stedet for at producere maden lokalt, kan det have betydning for udledninger, og det vil den bredere budgetmodel fange.

Forslaget er inspireret af Oslo og skal koble forhandlingen af CO2-budgettet med de årlige budgetforhandlinger og sikre en mere »effektiv styring« af kommunens reduktionsmål.

»Et klimabudget giver mulighed for at skrue på flere knapper end kun indkøb,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Også SF’s spidskandidat i København er skeptisk over for modellen med en intern CO2-pris.

»Vi er enige i, at vi skal have langt flere grønne indkøb, men det her er ikke den rigtige model,« siger Sisse Marie Welling, der er nuværende sundheds- og omsorgsborgmester.

Hun peger også på det overordnede klimabudget som en løsning, der kan fokusere kommunens opmærksomhed på at reducere CO2 der, hvor kommunen udleder mest.

»Vi er bange for, at det forslag bare fører til flere økonomer og ikke reducerer særligt meget CO2. Vi bør fokusere på de steder, hvor kommunen udleder meget og træffe nogle kloge valg, så vi kan udlede mindre,« siger hun.

Ifølge Line Barfod er forslaget om klimabudgetter udmærket, men hun mener fortsat, at den interne CO2-afgift er et mere effektivt redskab til at håndtere indkøbsprocessen.

»Jeg synes, det er en fin idé at se på, hvor meget man bruger samlet set, og at man også har et CO2-budget, ligesom man har anlægsmåltal og servicemåltal, men det er noget andet, end når man skal ind og vælge det enkelte produkt. Det er det, vi gerne vil løse med det her.«

Serie

Kommunalvalget 2021

Rundt omkring i landets kommuner kæmper man på hver sin måde med den grønne omstilling og dens dilemmaer. Særligt i de store bykommuner er kampen om plads og boliger det helt store slagsmål. Og så er der de kommuner med politisk opbrud, hvor der er ved at blive vendt helt op og ned på styrkeforholdene. Alt dette dækker Information op til kommunalvalget 16. november

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Børge Jacobsen

Og "vi" vil have alle andre i verden skal leve som os... Det er vist godt det ikke lykkedes.

Kurt Nielsen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis kommunen pålægger sig selv en CO2-afgift, som indbetales til en kommunal fond, der investerer i grøn omstilling, ville jeg gå ind for det.