Støjbergs instruks
Læsetid: 1 min.

Podcast: På falderebet er der kommet nye detaljer frem i rigsretten – og de er højst interessante

Rigsretten nærmer sig sin afslutning, men i sidste øjeblik er der kommet nye detaljer frem. Dem diskuterer Anton Geist og Ulrik Dahlin i denne uges episode af podcasten 'Støjbergs instruks', hvor de også analyserer de sidste vidneudsagn i sagen
I denne uges afsnit af podcasten, Støjbergs Instruks, analyseres de sidste vidneudsagn fra embedsmænd i Udlændingestyrelsen, der mener, at de blev pålagt en ulovlig instruks. Og vi taler om, hvordan Røde Kors-medarbejdere ude på asylcentrene oplevede reaktionerne fra de asylpar, som Inger Støjberg ville adskille.

I denne uges afsnit af podcasten, Støjbergs Instruks, analyseres de sidste vidneudsagn fra embedsmænd i Udlændingestyrelsen, der mener, at de blev pålagt en ulovlig instruks. Og vi taler om, hvordan Røde Kors-medarbejdere ude på asylcentrene oplevede reaktionerne fra de asylpar, som Inger Støjberg ville adskille.

Nils Meilvang

Indland
13. november 2021

Slutspillet skal til at begynde.

Afhøringerne i rigsretten er overstået. Det sidste bevismateriale er blevet fremlagt. I ugen efter næste uge begynder proceduren, og derefter skal de 26 rigsretsdommere fælde dom.

Men her på falderebet er der kommer et par interessante detaljer frem, som kan få betydning for sagen, og dem samler Anton Geist og Ulrik Dahlin op på i denne uges episode af podcasten ’Støjbergs instruks’.

De analyserer de sidste vidneudsagn fra embedsmænd i Udlændingestyrelsen, der mener, at de blev pålagt en ulovlig instruks. Og de taler om, hvordan Røde Kors-medarbejdere ude på asylcentrene oplevede reaktionerne fra de asylpar, som Inger Støjberg ville adskille.

Desuden fortæller de om et tv-klip, som anklagerne nu vil bruge som bevis imod den forhenværende minister, og de diskuterer betydningen af nye oplysninger om det meget omtalte notat i sagen. Oplysninger, der sår tvivl om vidneudsagnene fra nogle af anklagernes nøglevidner.

Podcast

Støjbergs instruks

Hvis du vil følge rigsretssagen mod Inger Støjberg, skal du lytte til podcasten ’Støjbergs instruks’ med Informations Anton Geist og Ulrik Dahlin. De to var oprindeligt med til at afdække sagen journalistisk, og i denne podcast analyserer og diskuterer de hver uge udviklingen i rigsretten.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, Og det er desværre sket ingen med makrel mette, sagerne ligner utroligt meget hinanden. Hovedpersoner der ignorer loven, bevist ikke udsteder klare referencer til lovgrundlaget beslutning er taget på, spørger bevist ikke ind til lovgrundlaget så de kan efterfølgende kan påstå de ikke viste besked og skyde aben videre til embedsmænd, departementchefer der er mere politiske rådgivere end neutrale embedsmænd, kommunikation over sms, verbal fordi de ved at hvad de gør ikke er rigtigt. Hvis loven er lige for alle må Mette makrel også i retten.

Per Christensen

Jakob Bonde, "makrel Mette". Er du 4 år gammel eller bare dum at høre på?

@jakob bonde

Der er altså lidt forskel på at ekspropriere, og erstatte, et erhverv som kører med stort underskud, og som er en samfundsmæssig trussel, overfor at smadre nogle internerede familier, uden at give kompensation, for at tækkes nogle racister.

Støjbergs mission var at tækkes nogle racister, ved at straffe nogle migranter/flygtninge/deres børn., som var i hendes magt, fordi de far fysisk internerede.

Mettes mission var tilsyneladende at demonstrere sin magt, overfor et erhverv som i årevis har givet underskud, hovedsaglig ansatte udlændinge, ikke var i stand til at hjælpe med smitte sporing, kun kan fungere ved at holde rovdyr i bure, som reelt spredte smitte under en pandemi, og som får erstatning fordi de nu skal holde op med deres underskudsgivende dyremishandler-virksomhed.

Hvis du synes virkelig, "det er det samme", så er din retfærdighedssans altså lidt afsporet.

Jeg er enig i, at vi skal afskaffe al hemmelig forvaltning. Alt, som regering og militær foretager sig i hemmelighed, må forventes at være til skade for den bredere offentlighed, og må formodes at være udført i ond tro. Hvis en minister eller en embedsmand lyver for pressen om sin aktivitet, så må jeg rimeligvis gå ud fra, at DE SELV tror at deres aktivitet er i modstrid med befolkningens ønsker.

Aktindsigt skal være:
1) omgående i 99% af alle tilfælde (næste arbejdsdag)
2) næsten omgående "fortrolig indsigt" der hvor der er personfølsomme data (dagen efter erklæring om tavshedspligt og erklæring om ikke selv at være relateret),
3) en meget, meget kort tidsplan i de få tilfælde, hvor der påstås national sikkerhed

Der er jo for fanden ikke noget nationalt sikkerhed i oplysninger fra sidste år. Og der er ikke noget personfølsomt, hvis den journalist, der sværger fortrolighed, ikke personligt har familie relationer til de indvolverede.

Der skal naturligvis straks (samme dag) gives svar om hvilken af de tre grupper, aktindsigten er kategoriseret i.

Slatne regler for aktindsigt har vist sig, i Danmark, at føre til massiv korruption, især indenfor Venstre og Konservative og Socialdemokratiet.

John Damm Sørensen

"især indenfor Venstre og Konservative og Socialdemokratiet."
burde have stået alle partier, der har været del af en regering.
Ingen nævnt ingen glemt.