Podcast
Læsetid: 1 min.

Podcast: Sådan gik den sidste armlægning inden dommen i rigsretssagen mod Inger Støjberg

Er sagen om adskillelse af asylpar virkelig værre end Tamilsagen? Det er et af de spørgsmål, Anton Geist og Ulrik Dahlin kommer omkring i denne udgave af ’Støjbergs instruks’, hvor de gennemgår styrker og svagheder ved anklagernes og forsvarernes procedure
Er sagen om adskillelse af asylpar virkelig værre end Tamilsagen? Det er et af de spørgsmål, Anton Geist og Ulrik Dahlin kommer omkring i denne udgave af ’Støjbergs instruks’, hvor de gennemgår styrker og svagheder ved anklagernes og forsvarernes procedure

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
27. november 2021

Retsmøderne i den sjette rigsretssag i danmarkshistorien sluttede af med stærke procedurer fra både anklagere og forsvarere. Det var den sidste armlægning efter afhøringen af 38 vidner og gennemgangen af tusindvis af siders dokumentation.

Begge hold hævdede, at det vil gå hårdt ud over det danske folkestyre, hvis ikke rigsretten giver dem medhold.

Anklagerne mente, at det ikke længere vil være muligt at holde ministre ansvarlige for deres gerninger, hvis Inger Støjberg bliver frikendt. Og forsvarerne advarede imod et embedsmandsvælde, hvis en minister ikke må lægge et vist pres på sit embedsværk for at få dem til at indfri hendes politiske ønsker. 

I denne udgave af podcasten ’Støjbergs instruks’ peger Anton Geist og Ulrik Dahlin på styrker og svagheder ved anklagernes og forsvarernes fremstilling af sagen.

Blandt andet kommer de omkring en ny og opsigtsvækkende fortolkning af den meget omtalte pressemeddelelse, som Inger Støjberg fik udsendt om sin adskillelse af asylpar. Og de diskuterer, om det virkelig giver mening, når anklagerne hævder, at sagen om adskillelse af asylpar er værre end Tailsagen.

Podcast

Støjbergs instruks

Hvis du vil følge rigsretssagen mod Inger Støjberg, skal du lytte til podcasten ’Støjbergs instruks’ med Informations Anton Geist og Ulrik Dahlin. De to var oprindeligt med til at afdække sagen journalistisk, og i denne podcast analyserer og diskuterer de hver uge udviklingen i rigsretten.

Seneste podcasts

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her