Analyse
Læsetid: 6 min.

Regeringens forklaringer i Minkkommissionen er pludselig ikke så enslydende længere

Fredag blev Nicolai Wammen og Magnus Heunicke afhørt i Minkkommissionen. Overraskende nok huskede de to ministre vigtige dele af forløbet forskelligt, og så kom der nogle hidtil ukendte noter frem
Sundhedsminister Magnus Heunicke ankommer til afhøring i Minkkommissionen i Retten på Frederiksberg fredag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke ankommer til afhøring i Minkkommissionen i Retten på Frederiksberg fredag.

Nils Meilvang

Indland
27. november 2021

Hvis nogen troede, at regeringen havde koordineret sine forklaringer til Minkkommissionen minutiøst, blev det tilbagevist fredag.

Dagen bød på to afhøringer: finansminister Nicolai Wammen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Men sidstnævnte havde måske ikke fulgt med i mediedækningen af den første. Deres forklaringer var i hvert fald ikke nær så enslydende, som vidneforklaringer fra regeringen hidtil har været.

Det kan også være, at Heunicke bevidst kom med en anden forklaring. En væsentlig forskel var i hvert fald deres erindring om et møde i Økonomiudvalget den 30. september, hvor Nicolai Wammen mener at have givet Magnus Heunicke og Mogens Jensen til opgave at afklare lovgrundlaget, hvis man engang i fremtiden ville aflive alle mink. Den opgave mindes Magnus Heunicke ikke at have fået.

Og når hans forklaring fremstår relativt troværdig, skyldes det især, at han medbragte sine håndskrevne noter fra mødet, hvor det ganske rigtigt ikke står.

Noterne var i øvrigt lidt af en overraskelse for kommissionen. De er nemlig først blevet sendt i denne uge – vel og mærke efter afhøringerne af eksempelvis Mogens Jensen og Barbara Bertelsen, hvilket kommissionsformanden også kritiserede.

De vender ikke hele sagen på hovedet, men hvis gengivelsen er korrekt, fik vi afklaret nogle centrale pointer: blandt andet, at man ikke diskuterede hjemmel på det vigtige koordinationsudvalgsmøde, og at Mette Frederiksen (S) ikke var af den opfattelse, at man lukkede hele erhvervet.

Hvad fisker du efter?

Da regeringen holdt økonomiudvalgsmøde den 30. september sidste år, var situationen med smitte på minkfarme efterhånden blevet kritisk. »Helt generelt må man sige, at alvoren står malet i ansigtet på alle deltagere på det møde,« sagde Nicolai Wammen under sin afhøring.

Men de forslag, embedsmændene havde indstillet, var meget milde situationens alvor taget i betragtning, mente han. Og derfor bad han på mødet om, at Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede en form for værktøjskasse med forskellige tiltag, der kunne sættes i værk i fremtiden.

»Jeg beder om, at der bliver lavet et arbejde, hvor man forbereder de scenarier, der måtte komme. Lige fra den lille del af værktøjskassen og helt op til at slå alle mink ned,« sagde han. »Så skulle det vise sig på et senere tidspunkt at blive nødvendigt, er man klar.«

Den beslutning var der fuldstændig opbakning til fra både Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet, som skulle sætte arbejdet i gang, sagde Nicolai Wammen i retten.

Og da der blev spurgt, om de kunne være i tvivl om opdraget, svarede han: »Det har jeg svært ved at forestille mig, for det var en meget klar beslutning.« Og det skal ske »ASAP«.

Men Magnus Heunicke gav et par timere senere udtryk for, at den beslutning måske alligevel ikke var så klar.

Efter hans hukommelse var beslutningen på mødet kun, at sagen skulle op på coronaudvalgsmødet den følgende dag, hvor man ville træffe yderligere beslutninger.

»Hvad med fremadrettet? Du har ikke nogen erindring om, at der blev konkluderet i den retning?« spurgte udspørgeren.

»Jeg forstår ikke, hvad du fisker efter,« svarede Magnus Heunicke.

Kommissionen forsøgte at give ham nogle stikord – lidt som til en eksamen, hvor læreren prøver at hjælpe én på vej. Skulle der afklares noget mere dybdegående? En fælles indsats? Måske forskellige scenarier, man skulle gennemtænke og forberede?

»Nej, jeg husker ikke, at jeg hørte det sådan, at der blev besluttet at sætte arbejde i gang om et eventuelt scenarie tre. Det mener jeg ikke, vi satte i gang,« sagde Heunicke.

Begge ministre forsøgte tydeligvis at fremstå handlekraftige. Men det er svært at komme uden om, at deres respektive forklaringer stiller den anden i et dårligere lys.

Hvis Wammen har ret, er det under al kritik, at Heunickes ministerium ikke efterfølgende løste opgaven. Men hvis Heunicke har ret, tager det luften ud af Wammens fortælling om, hvordan han handlekraftigt, som en dygtig leder, satte hjemmelsarbejdet i gang allerede en måned før beslutningen om at aflive alle mink.

Arbejdet blev aldrig sat i gang

Undervejs i afhøringen af Nicolai Wammen brød Mette Frederiksens bisidder ind og spurgte, hvem der eventuelt ville kunne standse den beslutning, der blev truffet på mødet i økonomiudvalget, og sige, at den ikke skulle eksekveres alligevel.

»Der er som udgangspunkt ingen, der har kompetencen til at sige, at det arbejde ikke skal laves,« svarede han. Når et enigt coronaudvalg først har taget beslutningen, kan et enkelt fagministerium ikke bare selv aflyse den. Alligevel blev arbejdet aldrig iværksat.

De følgende dage blev der så holdt møde i regeringens coronaudvalg. Og i det materiale, der blev udarbejdet til mødet, står der, at Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet skulle lave »tekniske afklaringer« af lovgrundlaget, såfremt man på et senere tidspunkt besluttede af aflive mink i større omfang.

Det læste Magnus Heunicke ikke. 

»Jeg har ikke nogen viden om, at det arbejde bliver sat i gang,« sagde han.

Vi har tidligere hørt fra en højtstående embedsmand i Justitsministeriet, at hun heller ikke var bevidst om, at arbejdet skulle sættes i gang. Og vi har for snart mange uger siden hørt afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup, give udtryk for, at man havde for travlt til at gå i gang med at kigge på den slags fremtidige scenarier.

Dengang fremstod argumentet forståeligt. Det lød som en bisætning i dokumentet, som ikke engang omhandlede den aktuelle krise. Men hvis Nicolai Wammens udlægning er rigtig, har der været en langt klarere ordre om at udarbejde en »værktøjskasse« hurtigst muligt.

I det hele taget er det som om Tejs Binderup, der ellers i begyndelsen kunne læses som fortællingens helt, fremstår mere og mere som en, der forsøger at redde sig selv. Mere og mere taler også imod hans beskrivelser af, at den manglende hjemmel var nærmest almen viden, og at hans ministerium klart og tydeligt advarede de rette om det. 

Men – og der er et vigtigt men: En stor del af ansvaret for det tilfalder umiddelbart stadig Tejs Binderups overordnede, nemlig departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard, som altså ligeledes var bekendt med den manglende hjemmel.

Fødevareministeriets ansvar

Nicolai Wammen sagde under sin afhøring klart og tydeligt, at de relevante ministerier, som forinden var blevet bedt om at afklare lovgrundlaget, burde have råbt op på mødet, hvor man besluttede af aflive alle mink.

Men sjovt nok, og som snart mange gange før, er det også tydeligt, at »de relevante ministerier« egentlig kun tæller Miljø- og Fødevareministeriet.

»Hvis der sad nogen, der havde en viden om, at der ikke var hjemmel, så går jeg sandelig ud fra, at de siger til. Og her kan man tilføje, at ansvaret for det juridiske var Fødevareministeriets,« sagde Nicolai Wammen.

Magnus Heunicke fik ligeledes sagt mellem linjerne, at det er i Mogens Jensen ministerium, ansvaret ligger. »Dem, der skal eksekvere, skal være sikre på, de har hjemmelen til det,« lød det. »Jeg er ikke optaget af andre ministres lov.«

Men da Magnus Heunicke læste højt fra sine noter, kom der pludselig også nogle interessante detaljer frem om Johan Legarth, departementschefen i Justitsministeriet, der var alene med på mødet, fordi hans minister havde corona. ’Legarth – Mink slås ned’ står der i Heunickes noter.

»Er det en konklusion?« spurgte kommissionen.

»Ja, det er det,« svarede Magnus Heunicke. »Han fremlægger sagen. Sagen er den, at der ikke er nogen anden vej udenom.«

Ingen af de mødedeltagere, der er blevet afhørt indtil nu, har ellers kunnet pege på, hvem der først bragte ideen på bordet. Vi har bare hørt forskellige variationer af, at »det ligesom lå i luften« eller »det var stemningen på mødet«.

Men nu tyder noget altså på, at det var Johan Legarth, der som den første formulerede, at man var nødt til at slå alle mink ned. Og da en bisidder spurgte, om Legarths oplæg var koordineret med hans minister, svarede Heunicke: »Min opfattelse var klart det modsatte. At han var hjemme og ret syg.«

Meget længere kom vi dog ikke. Da klokken blev 18.00, besluttede kommissionen af stoppe og udskyde resten af dramaet til januar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Men hvis Nicolai Wammens udlægning er rigtig, har der været en langt klarere ordre om at udarbejde en »værktøjskasse« hurtigst muligt".

Måske kunne man på den baggrund have haft et "forarbejde", der ville have lettet arbejdet med i den konkrete situation at afklare hjemmels - spørgsmålet i forhold til det, der blev besluttet på KU - mødet d. 3. november.

Wammens og tilsvarende BBBs forklaringer i kommissionen får dog karakter af afledning fra det helt afgørende spørgsmål, uanset hvor meget forarbejde ("værktøjskasse"), der måtte have foreligget, nemlig hvorfor statsministeren meldte beslutningen ud d. 4. november, og miljøministeriet sendte ordre om aflivning ud til minkavlere, UDEN at det fundamentale spørgsmål om hjemmel var blevet afklaret forinden.

Hvorfor var der ingen "advarselslamper" der "blinkede"? Hvem havde mere fundamentalt set ansvaret for at advare statsministeren og tilsvarende de embedsmænd, der sendte skrivelserne ud til minkavlerne?

En kommentar til: "--- departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard, som altså ligeledes var bekendt med den manglende hjemmel".

Det var han i forhold til de to forslag, der blev fremsat fra hans ministerium, MEN som også BBB fremhævede for kommissionen, var det et helt nyt tredje forslag, der blev fremsat og besluttet på mødet d. 3. november (formodentlig i håb om, at det ikke ville give hjemmels - problemer?).

Hvad en arbejdsgruppe i justitsministeriet alligevel nåede frem til, at det gjorde. I øvrigt et par timer efter, at statsministeren d. 4. november havde holdt sit møde med pressen.

En kommentar til:
" --- ansvaret for det juridiske var Fødevareministeriets,« sagde Nicolai Wammen".

Her må dog fremhæves, at opgaven med at undersøge hjemmel - spørgsmålet tidligere på dagen ved møder blandt berørte departementschefer var blevet overdraget til justitsministeriet - fordi "nogen" var utilfredse med miljøministeriets "mangelfulde "forarbejde.

Bjarne Toft Sørensen

Hvis man vil fastholde ministeransvarlighedsloven, bliver man også nødt til at stå fast på, at ministre i andre ministerier, fordi de føler sig højere stillet i et uformelt "hierarki" blandt ministre, ikke bare kan give "ordrer" til andre ministre og forvente, at de bliver udført.

Man kan ikke overføre en form for hierarki i partiet Socialdemokratiet til også at medføre, at "højerestående" ministre kan give ordrer med hensyn til, hvad der skal ske i "laverestående" ministres ministerier.

Det samme må gælde for departementcheferne. F.eks. kan et departementchef i Statsministeriet ikke give politisk orienterede ordrer til departementchefer i andre ministerier. F.eks. at departementchefen i Miljøministeriet skal få sin minister til at agere på en bestemt politisk måde, eller at Miljøministeriet fratages retten til selv at afklare juridiske spørgsmål, der vedrører Miljøministeriets ansvarsområde.

Jesper Frimann Ljungberg og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

Når minkkommissionen gennemtravler flere møder i slowmotion, så bliver der lavet for mange delkonklusioner med nye og gamle helte. Det fremstår som en SOAP serie, der altid lovede svar på spørgsmål, men svarrene kom aldrig, der kom bare nye spørgsmål. Overblikket mangler.

Kjeld Christensen, Inge Lehmann, Ole Svendsen, Rikke Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Henning Kjær

Måske kan du (og andre) bruge disse to artikler af Frank Korsholm til at få overblik?

https://pov.international/frank-korsholm-hvor-er-selve-grundlovsbruddet/

https://pov.international/mette-er-ren-men-politisk-domt/

Jens Carstensen, Jesper Sano Højdal, Jørgen Larsen, Helle Walther, Nille Torsen, Marianne Jespersen, Steen K Petersen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, men det der er omtvistet er om sagen handlede om lovgrundlaget for "lukning af minkerhvervet" (herunder aflivning af alle mink) eller om sagen handlede om fx "aflivning af alle ikke smittede mink herunder avlsdyr". Forskellene er ikke klar og er taget forskelligt ned i de forskellige ministerier på forskellige møder og tidspunkter viser afhøringerne.

Jeg undrer mig lidt over denne artikel, jeg mener ikke at den bidrager med noget nyt, måske skulle man vente med flere artikler, til der er noget afgørende nyt på bordet.

Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Eva S@ Jeg har læst begge de artikler du henviser til samt den fra JP af Rune Toftegård, konservativ blogger, som mener MF er frikendt og udsat for heksejagt fra blåt hold især V K og LA. samt en del kommentatorer og medier.
Jeg syntes både Wammen og Heunicke var ret klare i spyttet. Om en uges tid er det Mette F s tur og mon ikke hun klart kan sige til og fra.
Jeg har lige fået 3. stik og det gik perfekt, de har 100% styr på det, her hvor jeg bor. På tirsdag er alle de 5-11 årige booked.

Eva Schwanenflügel

@ Helle Walther

Du mener vist Rune Selsing?
Så ham i Deadline igår overfor Rasmus Jarlov.
Det gik ikke godt for Jarlov, hans argumenter blev skudt ned.
Selvfølgelig kan Mette F sige både til og fra, deri ligger hendes forcer.

Det glæder mig, du har fået tredje stik, du holder fanen højt som altid, Helle :-)

Ak ja. Hvis man har enslydende forklaringer, så er det galt. Har man det ikke, så er der noget uldent ved det.

Bjarne Toft Sørensen

@ Eva Schwanenflügel, Helle Walther

Der er nok ikke sket brud på Grundloven fra statsministerens side. Ikke desto mindre er det en alvorlig sag at fastholde trufne beslutninger og at få dem ført ud i livet, selv om man ikke ved, eller først senere finder ud af, at der ikke er hjemmel til at gennemføre dem.

Inden for forvaltningsret gælder, at det er ulovligt at beordre ting gennemført, hvis der ikke klart er et lovgrundlag at få dem gennemført på. Det var der som bekendt ikke d. 4. november, og statsministeren gjorde ikke opmærksom på dette manglende lovgrundlag.

En række departementchefer fra berørte ministerier vidste, at man i justitsministeriet var i gang med at undersøge, om den nødvendige hjemmel var til stede, men hvorfor var statsministeren ikke blevet gjort bekendt med dette? Resultatet forelå et par timer efter statsministerens udmelding. Der var ikke hjemmel.

Reelt vidste ingen på dette tidspunkt, om der i Folketinget ville kunne skaffes flertal til at få den nødvendige lovgivning på plads.

Bjarne Toft Sørensen

Om det med at få den nødvendige lovgivning på plads:

"Det var målet, at den skulle være hastebehandlet og vedtaget den 12. november, men da Venstre bakkede ud af noget, der længe lignede en klar aftale, måtte lovforslaget gå sin slagne gang gennem folketinget og først blive vedtaget den 21. december.

På det tidspunkt var alle mink døde og hverken politiet eller militær nåede ud på slagmarken i zone 3."

https://pov.international/mette-er-ren-men-politisk-domt/

Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Toft Sørensen

Hvis der ikke var hjemmel, (mit forbehold er, at der er blevet rejst tvivl om det i kommissionen af en række bisiddere), så kommer tvivlen statsministeriet tilgode af den simple årsag, at intet indtil videre er bevist om, at nogen dér forsætligt var indblandede i at bryde loven.

Bjarne Toft Sørensen

@Eva Schwanenflügel

Det synspunkt kan jeg kun være enig i, i hvert fald rent juridisk set.

Kronikken i morgendagens Politiken har dog fat i noget væsentligt, som også svarer til det indtryk, jeg har fået.

Rubrik: "Ikke alene departementschefen, men også menige medarbejdere taler åbenbart grimt og respektløst".

Underrubrik: "Afsløringerne i Minkkommissionen viser, at der er noget helt galt med ledelsesstilen i Statsministeriet. De ansatte tør tydeligvis ikke sige fra og sige deres mening."

Et citat:
"Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen fremstår som tydelige og handlekraftige typer, hvilket absolut er nødvendige lederegenskaber. Evnen til at stille krav, udfordre, konfrontere er vigtige egenskaber, det er her, hvor belæring finder sted.

Dette skal så balanceres med evnen til at lytte, inddrage, interesse for den anden og det at stille oprigtigt nysgerrige spørgsmål, som er der, hvor læring kan finde sted. Hvis man ikke formår at få balanceret de to sider, risikerer man at gå glip af informationer, som man har brug for til at træffe de rigtige beslutninger."

https://politiken.dk/debat/kroniken/art8491413/Ikke-alene-departementsch...

Mette Johansson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Toft Sørensen

Det er meget væsentligt, at embedsværket tør sige både til og fra, det er en valid pointe, måske især påvist i den herværende sag, samt i Rigsretssagen.

Sletningen af sms'erne kunne tyde på, at man gerne ville skjule den intimiderende tone, der udgik fra statsministeriet.

Rent politisk har det muligvis afspejlet sig til kommunal- og regionsvalget, at nogle vælgere er blevet skuffede over statsministerens og ministeriets tendens til tromling af divergerende opfattelser, det skal der nok blive analyseret på i den kommende lange tid.

Men rent juridisk vil den hårde tone efter min opfattelse næppe få den store betydning for Granskningskommissionens konklusioner.