På Krøyers Plads i Københavns Havn ligger i dag et smukt byggeri. Tre femetagers boligblokke med nogle af de allerdyreste lejligheder i København.
I 2018 blev byens på det tidspunkt dyreste lejlighed sat til salg i byggeriet, og Michael Laudrup har købt en lejlighed der – uden bopælspligt.
Det dyre og flotte byggeri er ifølge Dansk Arkitektur Center en både »empatisk fortolkning af de gamle pakhuse« og en »respektfuld tilføjelse til det charmerende Christianshavn«.
Inden luksusbyggeriet skød op, var pladsen en gigantisk politisk slagmark.
Den hollandske arkitekt Erick van Egeraat havde i 2003 tegnet et spektakulært byggeri med seks boligtårne på op til 55 meter i højden, som i årevis var blevet forsøgt realiseret på grunden. Men der var udbredt modstand mod et byggeri, der ville være markant højere end de omkringliggende huse.
’Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse’ protesterede mod byggeriet, og der blev spændt et banner op i en kran i det, der ville blive byggeriets fulde højde:
»NEJ« stod der.
Jonas Bjørn Jensen, der er Socialdemokratiets politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, står på Krøyers Plads og kigger op ad den røde murstensfacade.
»Det er det første svanemærkede byggeri i København, og udearealerne fungerer enormt godt. Man har tænkt på det hele, bare ikke på, at der også skulle være plads til nogle almindelige mennesker,« siger han.
Daværende overborgmester Ritt Bjerregaard forsøgte dengang at realisere sit valgløfte om 5.000 billige boliger til 5.000 kroner om måneden, men mødte stor modstand. Blandt ideerne var byggeri på det åbne areal på Kløvermarken, og ifølge Jonas Bjørn Jensen forsøgte man også at realisere billige boliger i højhusbyggeriet på Krøyers Plads. Ideen var, at de dyre boliger i toppen skulle betale for de billige i bunden.
»Ritt Bjerregaard troede, at hun kunne gå til udviklerne og sige, at I kan få lov til at bygge, hvis der kommer billige boliger. Men hun kunne ikke samle flertal for at bygge, og derfor kollapsede planen,« siger Jonas Bjørn Jensen.
I stedet kom luksusboligerne uden nævneværdige protester fra omverdenen, og københavnerne kan nu nyde det velfungerende byrum foran lejlighederne, hvor kun de rigeste har råd til at bo.
»Det her er nok det mest ikoniske, der står tilbage fra hele Ritts billige boligprojekt: nogle dyre boliger. Det er klart, at der er nogen, der vil synes, at det ville være grimt at bygge så højt, men det var det, der skulle til for at få de billige boliger ind i projektet,« siger Jonas Bjørn Jensen.
Enhedslisten imod alt
Ritt Bjerregaards kollapsede plan om de billige boliger bliver stadig hevet frem i boligdebatten i København. Det var hendes klareste valgløfte, og løftebruddet har siden da betydet, at Socialdemokratiet står med et troværdighedsproblem, når de i alle de efterfølgende valgkampe har lovet, at de nok skulle sørge for at bygge boliger, der var til at betale for almindelige mennesker.
I dag er boligpolitikken igen i centrum af den københavnske valgkamp, og særligt Socialdemokratiet og Enhedslisten slås højlydt om, hvem der har skabt problemet, og hvordan man skal løse det i fremtiden.
Boligpriserne er steget eksplosivt i hovedstaden de seneste 20 år, og det byggeri, der er blevet bygget, har været langt mere dyrt udlejningsbyggeri end billige almene boliger. Politiske beslutninger på Christiansborg har bestemt heller ikke hjulpet, og særligt da prisfastsættelsen af andelsboliger blev liberaliseret af Fogh-regeringen i midten af 0o’erne, førte det til, at titusindvis af yderligere boliger i dag er uden for rækkevidde for mennesker med gennemsnitsindkomster.
»Det er gået fuldstændig amok, og det har vi været for lang tid om at opdage. Jeg tror, vi opdagede det, da det skete, men at dæmme op for det er noget, der har et meget langt aftræk,« siger Jonas Bjørn Jensen.
»I starten handlede det om at gøre plads til dem, der var på kanten af arbejdsmarkedet. Nu står vi jo i den situation, at hvis ikke vi gør noget, så er det kommunalt ansatte, journalister, pædagoger, lærere og politibetjente, som ikke kan bo i byen.«
»Når der er nogen, der bliver sure, så ryster venstrefløjen i bukserne og løber skrigende væk,« siger Jonas Bjørn Jensen (S) om Enhedslisten.
»Når man skal bygge billigt, bliver man nødt til at gå på kompromis. Enten skal man bygge et sted, hvor der ikke er noget i forvejen – for eksempel på Amager Fælled, bygge højt som på Krøyers Plads eller tage en lille del af et offentligt areal som på Kløvermarken. Man skal opgive noget hver gang, man bygger billigt, ellers kan det ikke lade sig gøre,« siger han.
Særligt Borgerrepræsentationens næststørste parti, Enhedslisten, svigter ifølge Jonas Bjørn Jensen, hver gang det for alvor bliver konkret.
En opgørelse, som Indenrigs- og Boligministeriet har foretaget på baggrund af et spørgsmål fra SF’s Halime Oguz, viste, at Enhedslisten i en periode fra januar 2017 til juli 2021 kun stemte for 36 procent af de almene etagemeter, når lokalplanerne blev sat til afstemning i Borgerrepræsentationen.
Til sammenligning stemte SF for 89 procent og Socialdemokratiet for 97 procent af etagemeterne i lokalplanerne – der blandt andet inkluderer Østre Gasværk, Amagerbanen Syd og de omstridte områder på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen.
»Enhedslisten i København stemmer oftest imod nye boliger til ’fattigrøve’«, hed det i overskriften på en artikel i Berlingske i august på baggrund af opgørelsen.
»Når det kommer til byudvikling, så har Enhedslisten bare været imod alt, der gør København til det, København er i dag. Metroen, anlæggelsen af Amager Strandpark, boligbyggeri og infrastrukturen. Hvis man havde fulgt Enhedslisten de seneste 30 år, havde København været en radikalt anden by,« siger Jonas Bjørn Jensen.
Ifølge Enhedslistens gruppeformand på rådhuset, Karina Vestergård Madsen, var opgørelsen ikke retvisende i forhold til partiets holdning til almene boliger. Og partiet havde flere gange stillet forslag om flere almene boliger i andre lokalplaner, som ikke blev stemt igennem, påpegede hun.
»De gange, vi har stemt imod lokalplaner med almene boliger, har det ikke været på grund af de almene boliger, men for eksempel fordi vi er imod højhuse på Posthusgrunden, fordi trafikløsningerne ikke var i orden og tilsvarende problemer,« sagde Karina Vestergård Madsen til Berlingske.
Et svar, som ifølge Jonas Bjørn Jensen kun bekræfter pointen.
»Sådan er det med Enhedslisten. De kan godt lide metroen, de vil bare ikke finansiere den. De vil gerne have billige boliger, de vil bare ikke bygge dem. Det bliver forlorent og er en stor del af forklaringen på, hvorfor der ikke er flere billige boliger i byen. Hver gang de materialiserer sig, og det bliver fysisk og konkret, så vil der altid være nogen, der bliver sure. Og når der er nogen, der bliver sure, så ryster venstrefløjen i bukserne og løber skrigende væk,« siger han.
Brug for drastiske tiltag
»Boliger til mennesker – ikke til spekulanter,« står der på en valgplakat med Enhedslistens overborgmesterkandidat, Line Barfod, klædt i rød-grønt ved siden af Pelle Dragsted, kandidat på Frederiksberg.
At Enhedslisten ifølge opgørelsen fra Indenrigs- og Boligministeriet har stemt imod størstedelen af de almene boligetagemeter, der er vedtaget i Københavns lokalplaner de seneste år, har ikke forhindret partiet i at føre benhård kampagne på boligpolitikken.
Line Barfod afviser da også klart, at det er Enhedslistens ansvar, at der ikke er flere billige boliger i København, og henviser tilbage til Københavns historie i 1980’erne og 90’erne.
»Det var socialdemokraterne, der sammen med Venstre stoppede byggeri af almene boliger og solgte de 20.000 billige boliger, som Københavns Kommune ejede på Vesterbro. Det er Socialdemokratiet, der har lagt planerne om, at By & Havn skal sælge ud af de offentlige arealer til højestbydende, så man fik så mange penge ind som muligt og har fået mange dyre boliger,« siger Line Barfod.
»Det er først inden for de senere år, at socialdemokraterne overhovedet har fået det ønske at bygge billige boliger igen.«
I et boligudspil lanceret i oktober gjorde Enhedslisten det klart, at det ønsker en »grundlæggende forandring af den eksisterende markedsdrevne byudviklingsmodel«.
Det skal blandt andet ske igennem etableringen af en kommunal jordfond, der skal opkøbe jord og ejendomme for at etablere billige boliger, ligesom partiet ønsker, at kommunen skal begynde at yde lån eller lånegarantier til byggeri af almene boliger.
Partiet ønsker også, at der fremover i alle lokalplaner i nye byudviklingsområder skal stilles krav om, at 75 procent af lejlighederne får en begrænsning af den pris, en udlejer må tage pr. kvadratmeter, som er politisk vedtaget. Et forslag, som man godt er klar over, vil få store finansielle konsekvenser for de nuværende grundejere og de bygherrer og investorer, som kunne tænke sig at udvikle et område.
»Betingelserne vil formentlig gøre det uinteressant for de fleste profitmotiverede spekulanter at bygge, således at almene boligorganisationer, profitfrie andelsboligforeninger og byggefællesskaber vil blive hovedaktører i en overvejende del af kommende byudviklingsområder,« som der står i forslaget.
I dag er der kun mulighed for at stille krav om 25 procent almene boliger i en lokalplan, men det vil Enhedslisten altså vende på hovedet, så det er 75 procent, der bliver krævet billige, og 25 procent, der bliver dyrere.
»København er en fantastisk by, men den er ved at udvikle sig i den helt forkerte retning, hvor dem, der arbejder i byen, og de børn, der flytter hjemmefra, ikke har råd til at bo her. Hvis vi skal have ændret den udvikling, skal vi tage drastiske midler i brug,« siger Line Barfod.
Gennembruddet
Jonas Bjørn Jensen står ved kajen på Krøyers Plads og peger over mod Papirøen, hvor der i øjeblikket er en byggeplads.
»Lige herovre på den anden side bygger de nogle af de dyreste boliger i København, men også nogle af de billigste. Der er krav om 25 procent almene boliger på Papirøen, og det er et eksempel på det gennembrud, vi har fået med det redskab,« siger Jonas Bjørn Jensen.
Fra 2015 fik kommunen muligheden for via lokalplaner at stille krav om, at mindst 25 procent af et nybygget boligområde skulle prioriteres til almene boliger.
På Papirøen bliver der lige nu bygget nogle af de dyreste boliger i København. Der er også krav om, at 25 procent af byggeriet skal være almene boliger. Det har dog tidligere, ved andre byggerier, vist sig svært at få bygget alle de almene boliger, der var krav om.
»Det var en hård pris, vi skulle betale. Der var byggeri i nogle kystområder, som vi normalt ville være imod, men det var det, Venstre skulle have for, at vi ville kunne forsikre den her 25 procents-bestemmelse,« siger Jonas Bjørn Jensen og tilføjer:
»Det stod Enhedslisten i øvrigt også uden for.«
Redskabet med de 25 procent almene boliger har Københavns Kommune siden brugt flittigt til at sikre, at der ikke kun blev bygget dyre private lejemål på de attraktive grunde som for eksempel Carlsberg Byen, Papirøen og områder ved Amager Strandpark.
Men samtidig har det vist sig, at det har været svært rent faktisk at få de almene boliger bygget. En opgørelse fra Økonomiforvaltningen fra februar viser, at det private byggeri på grundene stort set står færdigt, mens det almene slet ikke er påbegyndt endnu.
Det boligudspil, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad fremlagde i oktober, forsøger at adressere det problem med nye redskaber til at tvinge udviklerne til rent faktisk at bygge de almene boliger hurtigere. Regeringen vil også forsøge at få hævet grænsen fra 25 til 33 procent almene boliger ved kommende forhandlinger om planloven.
Mens Socialdemokratiet altså prøver at få 33 procent billige boliger igennem, ønsker Enhedslisten, at andelen skal langt, langt højere op, men uden selv at være en del af det forlig, der kan løse det. Samtidig kræver en række af de andre forslag i Enhedslistens plan også, at der er andre store aktører, der skal ændre deres hidtidige tilgang, hvis det skal blive til noget.
Hvis By & Havn stort set kun skal bygge billige boliger på sine arealer, kræver det både et flertal i kommunen, og at staten – der er medejer af By & Havn – er med på den plan. Det kræver også en ny plan for finansiering af metrogælden, og at man finder andre store finansieringskilder til infrastruktur ud til de nye byudviklingsområder.
Enhedslistens plan indebærer også, at DSB Ejendomme og Freja Ejendomme disponerer deres grunde til billige boliger i stedet for at sælge dem, hvilket vil være en markant overførsel af værdier fra staten til kommunen og godt kunne give landspolitisk ballade.
»Det er fugle på taget. Der er ikke politisk opbakning til det. Det er bare undskyldninger for ikke at ville bygge de boliger, der rent faktisk bliver lokalt planlagt,« siger Jonas Bjørn Jensen.
Han mener også, at der kan være gode grunde til at stoppe ved 33 procent alment byggeri og ikke kun bygge billige boliger i de fremtidige byudviklingsområder.
»Man skal huske på, at hvis ikke der bliver bygget noget privat, så vil det marked gå endnu mere amok, end vi har set i forvejen. Vi har brug for alle slags boliger i København – ejerboliger, ungdomsboliger, lejeboliger og almene boliger. Det handler om at finde en fornuftig nøgle, og jeg tror, at 33 procent almene boliger i et område er et fornuftigt sted at lande,« siger Jonas Bjørn Jensen.
Må tage en forhandling
Ifølge Line Barfod bliver man nødt til at forholde sig til, at der i de sidste årtier er blevet bygget alt for meget dyrt byggeri i København.
Derfor skal andelen markant op på de resterende arealer, der er tilbage at udvikle, hvis problemet skal løses. Hun afviser, at partiets nejstemmer til lokalplanerne med almene boliger er et udtryk for ikke at ville tage ansvar for, at der bliver bygget i byen.
»Vi har stemt imod Amager Fælled og Stejlepladsen. Og der vil vi gerne i stedet for have flere billige boliger andre steder byen. Husk på, det er kun en mindre del af Amager Fælled og Stejlepladsen, der er billige boliger, det meste er dyre boliger,« siger hun.
»De andre planer har vi ikke stemt imod, fordi vi ikke ville have bygget. Vi har stemt imod et højhus, eller fordi der var nogle trafikale forhold, der ikke var i orden.«
Enhedslisten vil gerne fremrykke byggeplaner ved Kløverparken på Amager, der i kommuneplanen foreløbigt kun er perspektivområde frem til 2031, fordi man mangler afklaring af infrastrukturen i hele området samt nærtliggende forurenende virksomheder.
Kløverparken er i dag ejet af den private udvikler Skanska, som Enhedslisten håber at kunne presse ved en forhandling til at realisere mange billige boliger på grunden, da der er såkaldt hjemfaldspligt, og Skanska derfor risikerer at skulle sælge grunden tilbage til kommunen inden for en overskuelig årrække, hvis ikke området udvikles.
Partiet håber også at kunne presse sig til en forhandling med staten, når det kommer til prioriteringen af Godsbaneterrænnet og By & Havns tilbageværende arealer i Nordhavn.
»Godsbaneterrænet er jo ejet af staten, så dér kan man tage en forhandling med staten og argumentere for, at der er et kæmpe behov for at sikre, at der kommer nogle boliger der er til at betale,« siger Line Barfod.
– Har I været gode nok til selv at pege på løsninger?
»Vi har stemt for 32 ud af 38 lokalplaner. Der er lokalplaner, hvor vi har foreslået almene boliger, og det har de (Socialdemokratiet, red.) stemt imod. Det kan vi godt slå hinanden oven i hovedet med. Men hvis socialdemokraterne virkelig mener det med billige boliger, så lad os da sætte os ned og lave en aftale, bygge massevis af de billige og holde op med at bygge de dyre.«
I de nye områder, som skal udvikles i de næste valgperioder, er der altså talrige konflikter, der bare venter på at blive udløst.
Hvor meget plads skal der være til kultur og erhverv på Refshaleøen, og hvor tæt og højt skal der bygges? Hvor meget plads skal der bruges på parkeringspladser? Hvordan skal områderne betjenes af både biltrafik og kollektiv trafik, og hvordan skal man finansiere anlæggene, hvis byggerierne samtidig skal være så billige som muligt?
Kampen om, hvordan man løser Københavns boligproblem, vil fortsætte mange år endnu.
Kommunalvalget 2021
Rundt omkring i landets kommuner kæmper man på hver sin måde med den grønne omstilling og dens dilemmaer. Særligt i de store bykommuner er kampen om plads og boliger det helt store slagsmål. Og så er der de kommuner med politisk opbrud, hvor der er ved at blive vendt helt op og ned på styrkeforholdene. Alt dette dækker Information op til kommunalvalget 16. november
Seneste artikler
Søren Pape Poulsen vandt – stille og roligt – kommunalvalget. Den strategi bør han holde fast i, siger eksperter
26. november 2021Kommunalvalget var en kæmpe konservativ triumf. Søren Pape Poulsens ikkeideologiske linje trak vælgere over hele landet og sikrede partiet det bedste kommunalvalg i 36 år. Nøglen til videre succes for De Konservative er at fortsætte med stille og rolig borgerlig politik uden revolutioner, vurderer eksperterKlima flyttede stemmer ved kommunalvalget, men det gjorde flere parkeringspladser formentlig også
24. november 2021Fra højre til venstre har klimaet bidt sig fast som en af de allervigtigste kommunalpolitiske dagsordner, lyder konklusionen fra flere sider. Om de grønne visioner fra valgkampen nu også vil skabe varige ændringer i de kommunale budgetter, er dog for tidligt at konkludere»Jeg ved ikke, om jeg skal sig’ tilløk’ mæ’ed. Men tilløk’ mæ’ed«: Valgdagen fortalt fra tre byer
18. november 2021Dansk Folkepartis kollaps, regeringspartiets modgang og masser af lokale konstitueringsdramaer. Her er kommunalvalget fortalt gennem Nye Borgerlige, Venstre og Socialdemokratiets kandidater tre forskellige steder i Danmark
04/nov/2021
Asocialdemokratiet er ikke
en del af venstrefløjen :-( ...
Med bekymret hilsen
Claus
Andels Boligforeninger som byggede for medlemmerne og de som søgte bolig , var efter 1950 udbudt i licitation mellem 3 af de lokale Andels murer, tømrer snedkere og gartnere og det var en valgt bestyrelse i byen og kontoret som drev det. Det er derfor blevet en udspekuleret glidebane at omskrive den andels-tanke... til lignende popsmarte ord som er ren spekulation, selskaber som ikke er spor almene, men spekulative på alle planer om grunde, boligudformninger og finansiering af x-y-zz. Projekter som intet har at gøre med det behov borgerne har, det er godt at BO godt" .. Se Landsbyggefonden og Boligforeningernes Landsforening har erfaringerne !
At Danmarks største sportsmand nogensinde har en af Københavns dyreste lejligheder uden bopælspligt ligner ham godt nok. Han investering i CEPOS har helt sikkert medvirket til at han har råd til det. Måske han også er blandt de investorer, der hærger verdens storbyer for at skaffe sig sikre ejendomsinvesteringer. F.eks. via Blackstone.
I den seneste nyhedsmail fra icij.org står
So far in our Pandora Papers exposés, we’ve focused a lot on who we found in the data, such as politicians, tycoons, billionaires and high profile criminals.
This week, we’re taking a deeper dive into what they’re investing in using the offshore system. ICIJ’s analysis shows billions of dollars being poured into real estate by the rich and famous, whose ownership is obscured by shell companies, trusts, and other offshore entities.
Real estate is a stable investment that often appreciates in value. By purchasing property via offshore vehicles, the uber wealthy can get added benefits like tax breaks or shielding their identities from law enforcement authorities and creditors – while fueling inequality and driving up prices for the rest of us.
Reporter Margot Gibbs explains why real estate has become a go-to store of offshore wealth. The Pandora Papers shows that investors are not only secretly putting money in expected places, like luxury homes in Miami or London, but in a diverse range of properties and developments in every corner of the world. And these cross-border investments can often pose drawbacks for local populations. Explore nine case studies in this new interactive, with examples from Tasmania to the West Bank to American suburbs and more.
https://www.icij.org/investigations/pandora-papers/secret-real-estate-pu...
Ja Ritt Bjerregaard kunne ikke få lov at opføre sine billige boliger - men glemmes ikke historien om, at Folketinget ikke ville hjælpe med ændringer i boliglovene, så der kun sælges billiger grunde osv. til almene boliger? Var det ikke hovedgrunden til at der ikke kan/bliver opført billige boliger nogen steder??
Ligeledes hvorfor er det de lovpligtige 25 pct. almene boliger, der ikke er blevet opført??? Hvorfor er de 25 pct almene boliger ikke blevet bygget som det første?
Ligeledes hvorfor bliver der ikke opført almene BILLIGE-boliger i alle boligområder over hele landet - så folk med lave indkomster og få et "frit" boligmarkedet. Var det ikke en bedre måde at skaffe blandede boligsammensætninger på end at rive gode billige boliger - og i flere tilfælde nyrenoverede boliger- ned?
Det er jo et faktum at hyklerne fra Enhedslisten i København er det parti i kommunen som suverænt har stemt for færrest nye almene boliger de seneste pr. år.
Bor i en andelslejlighed fra 1924 hvor kommunen ønsker huslejen sat op. Er en deklarationsejendom hvor kommunen er forpligtet til at føre tilsyn. Desværre er det Teknisk forvaltning med Nina Hedager i spidsen der lader sine embedsmænd slippe afsted med brud på deklarationen. Det betyder at ventelister bliver brudt samt en bestyrelse skalter og valter med vores økonomi efter forgodtbefindende. SWAP lån med kommunens velsignelse er blot et eksempel på et alvorligt brud på vores deklaration.
Så længe vore politikere kun har øje for sig selv og blæser på love og regler, skal vi ikke forvente forbedringer!
Enhedslisten går ind for mere vild natur står der på plakaterne i Hovedstaden. Det er jo et standpunkt, men måske står det netop i vejen for billige boliger. Det ville være langt mere interessant at få at vide hvor og hvordan man vil skaffe disse. Fælledparken måske, her er ingen vild natur og Hedeager fælder alligevel løs på de gamle bøgetræer.
Det er sødt af idealister at ønske billige boliger i midten af en dyr by. Det kræver bare, at man enten opgiver ideen om frihed til at købe og sælge sin bolig, eller at man bevidst saboterer værdien ved at bygge grimt og dårligt.
Det giver mere mening at bruge de samme penge på massiv, hurtig, gratis, sikker offentlig transport, ud til de egne hvor boliger er gratis.
Så kan rigmænd og højtlønnede yuppier nyde deres dyre boliger, mens vi fattigrøve kan bo billigt og grønt udenfor.
Hvis det ikke skal drukne i biltrafik, så skal der masser af gratis og ren og sikker transport til.
Jeg arbejder hjemmefra, så jeg kan drikke billig kaffe i Palermo, mens min rige arbejdsgiver betaler for sine dyre kontorer i san fransisco, og hvis vi allesammen kan sætte farten lidt ned, kan vi afskaffe myldretiden. Og boligmanglen.
Det offentlige har styrken til ikke at underlægge sig markedet og markedets vilkårlige prisdannelse.
Det er også det offentliges rolle: igennem denne styrke at etablere det, man vil have, og som løser fællesskabsproblemer såsom betalelige boliger til alle.
Enhedslisten går ind for mere vild natur står der på plakaterne i Hovedstaden. Det er jo et standpunkt, men måske står det netop i vejen for billige boliger. Det ville være langt mere interessant at få at vide hvor og hvordan man vil skaffe disse. Fælledparken måske, her er ingen vild natur og Hedeager fælder alligevel løs på de gamle bøgetræer.
Hmmm - men det er socialdemokratiet som fastholder en ghetto-lov som nedriver billige almene boliger. Mvh Jeanette
Det er let som en plet at skaffe boliger.
Boligministeren vil bygge billige boliger og til den øvelse vil han bl.a. snuppe lejernes formue som er genereret af, for meget opkrævet husleje. Ministerens forslag er, mildt sagt, ingen nyskabelse men mere et prestigeprojekt i bureaukrati som ikke vil skaffe én bolig mere end det private initiativ ville kunne og det - uden tilskud.
Der kan nemlig ganske enkelt, bygges billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. Ministeren og folketinget skal blot skabe et lovgrundlag, så man kan organisere lejeboliger i selvejende boligforeninger, såkaldte stiftelser eller selvejende fonde. På denne måde bliver både bureaukrater og kapitalister frataget al indflydelse og mulighed for at lave profit på lejerne.
Metoden er den ganske enkle, at optage de nødvendige lån med staten som garant – det koster ikke noget. Afdragstiden bør være noget længere end lån til privates boligfinansiering, måske 40 år. Dette vil sikre, at staten ikke behøver at yde tilskud til betaling af huslejen, i det mindste til betydeligt færre, end det antal borgere der i dag får huslejetilskud.
Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales af, kan man nedsætte lejen eller forbedre ejendommen. Lejen vil være betydelig lavere end i en privatejet- eller almenkonstruktion, idet der ikke skal genereres profit til udenforstående. Konstruktionen forhindrer desuden, at politikere, lejere og spekulanter kan få adgang til boligforeningens ejendom og formue som ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.
Konstruktionen som vi kender den nu, hvor det offentlige snupper en del af boligforeningernes penge og flytter dem til landsbyggefonden, må i øvrigt anses for, at stride mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, så træder ejendomsretten 100% i stedet og den kan staten eller lovhjemlede fonde som landsbyggefonden, ikke gøre indhug i.
Konstruktionen med stiftelser som ”ejere”, kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag, der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. På samme måde kan man, som Grundloven giver mulighed for, ”i almenvellets interesse” ekspropriere ejendomme og lægge dem i en stiftelse.
Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver afkastbeskatning (ikke ejendomsskat), af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.
Alt der behøves for at komme i gang, er velvilje og handlekraft fra gode kræfter i folketinget og - viljen til at skrotte den evigt begrænsende vanetænkning på området.
Skylden ligger da primært hos dem der giver politikerne deres mandater og for hvem billige boliger ikke bør/skal være nogen prioritet, eller som måske decideret tjener på at det ikke skal være det.
Skam fungerer. Udpeg, udspørg og udskam venligst de vælgersvin, der giver mandater til politikere der ikke prioriterer almene boliger til den almene - ikke blot velstillede - befolkning. Den slags politik fortsætter så længe disse svin kan gemme sig og vide at der findes politikere, der i samme grad af magelighed kan udnytte, ydmyge, nedgøre og undertrykke den moderne rakkerstand og trygt regne med mandaterne til at fortsætte samme behandling og favorisering af egne interesser. Skam fungerer. Ingen ved dette bedre end rakkerne.
Til venstre i billedet ser vi meget rigtig nogle af Københavns dyreste ejerlejligheder på Krøers plads... Og til højre i billedet ser vi de lysegrå almene boliger (kendt som Hvide Snit) hvor huslejen er så lav at de fleste kan være med. Ca 8.000 + forbrug for 90m2 (mange med bedre udsigt end naboen på Krøyers plads)
@Christian Ek
8000 kr + forbrug er muligvis et sted hvor "de fleste" i middelklassen kan være med, men hvis du kun får 8000 kr udbetalt (eller derunder hvis man f.eks. er på det der tidligere hed integrationsydelse) i overførselsindkomst, så kunne de almene boliger dér ligeså godt være et palads med privat flyveplads i Gentofte.
Virkeligheden er, at Soc. Dem. har forhindret byggeri af utroligt mange almene boliger i København. Soc. Dem. har nemlig forhindret, at der kom krav om mindst 25 % almene boliger i alle nye lokalplaner, som Enhedslisten hele tiden har ønsket det.
I løbet af denne valgperiode er der så blødt lidt op, men der er stadig en masse steder, hvor Soc. Dem. forhindrer bygning af almene boliger.
Så deres historiefortælling om at det skulle være os i Enhedslisten, der har forhindret byggeri af almene boliger er ikke rigtig.
@Bjørn Pedersen En husleje på 8.000 for en der er på overførselsindkomst er selvfølgelig i overkant, men meget rimmeligt for en lille familie med to helt alm indtægter. Min pointe er at der findes mange billige almene boliger i Kbh også på de 'dyre adresser', det ikke kun er prioriteret til 'de rige'.
Her er lidt mere om de almene boliger i Papirøen, som socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen lovpriser sit parti for:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-almene-boliger-er-pa-vej-pa-p...
"Ungdomsboligerne får en gennemsnitlig størrelse på 42 kvadratmeter og en gennemsnitlig husleje på cirka 4.000 kroner om måneden. Familieboligerne bliver gennemsnitlig 93 kvadratmeter store og får en gennemsnitlig husleje på cirka 10.000 kroner om måneden."
Altså, samme problematiske prisklasse som Christian Ek ovenfor (ubevidst) gør opmærksom på mht. et andet alment boligbolig i København.
København, som engang var en arbejderby, er nu underlagt en boligspekulation, som giver så dyre lejligheder at de færreste har råd til at flytte ind i dem, og dermed reel bolignød for mange. De nye spekulationsbyggerier står nogle steder så tæt, at lys og luft i de nederste lejligheder nærmer sig tilstandene i det baggårdsslum i brokvartererne, man i 1970erne nedrev. Ghettolovens krav om nedrivning eller salg af gode almene boliger forværrer situationen yderligere. Der mangler en samlet plan for placering af boliger, erhverv og hermed sammenhængende offentlig transport for hele Sjælland; i stedet for en kamp mellem de enkelte kommuner om tiltrækning af rige skatteydere til dyre boliger. Til kommunevalget er der dog denne gang mulighed for at stemme på en reel repræsentant for arbejderklassen, for eksempel Jan Mathisen eller Brian Grønvold fra Kommunistisk Parti.
@Christian Ek
Fair nok, men "billige" boliger er de jo bare ikke, mere end en Tesla er "billig"...hvis man har penge nok. At flere i middelklassen kan få råd til dem, er da ok (for dem), men almene boliger burde også være til dem der ikke har samme indtjeningsmuligheder som middelklassen, såsom fleksjobbere, efterlønnere, folkepensionister, flygtninge med opholdstilladelse/asyl, og de mange langtidsledige med varige lidelser som betragtes som jobparate af jobcentrene.
Det er umådeligt trivielt at Socialdemokratiet beskylder Enhedslisten for at stemme nej til det hele. OG Jonas Bjørn og hele det socialdemokratiske apparat ved at det er løgn. Men det er bare deres desperate spin.
Sandheden er at EL har stemt for 32 ud af 38 lokalplaner i perioden, og desuden rejst forslag om almene boliger en række steder, som Socialdemokratiet har nedstemt. Fakta er også at der er masser af steder at bygge, uden at man bebygger natur og havn. Men indtil videre insisterer Socialdemokratiet på fortsat at bygge en stor mængde dyre boliger, og fremskynde udskiftningen af københavnere med almindelige indtægter til fordel for den højere middelklasse.
Det skal stoppes og derfor bør Socialdemokratiet dominerende indflydelse på byudviklingen i København afskaffes ved valget den 16/11.
Nyt almennyttigt byggeri har altid været dyrt, og det er det, de senest tilkomne boligsøgende kan komme i nærheden af - selvom de næppe slipper udenom minimum 3 års ventetid.
Tidligere kompenserede vi det med et skjult tilskud til alment nybyggeri i form af boligsikring, og det er, hvad vi må gøre igen.
Dertil kommer, at 25% almennyttigt i nyt byggeri er for lidt - med de gældende priser må det kunne lade sig gøre at skabe et pænt overskud på ejerboliger, hvis de udgør en tredjedel af et byggeri.
Fra talrige (værtshus-)diskussioner med unge DSU-ere, har jeg erfaret, at det er en del af deres politiske "uddannelse" altid at skyde skylden på Enhedslisten. Iflg. dem er SDs dårlige valgresultater forårsaget af at Enhedslisten overhovedet stiller op til valg. Det være sig til Folketinget eller lokalt/regionalt. Foreholdt den hypotese, at SDs problemer kunne skyldes, at der ikke længere er helt så mange, der synes om deres politik, er de fuldkommen afvisende. Det forstår jeg sådan set godt, for de mener jo, at SDs politik er den eneste rigtige. Og når "folk" ikke kan indse det, må de jo enten være dumme og/eller vildført af Enhedslisten. At "folk" er i stand til at tænke selv, falder dem overhovedet ikke ind.
Markedet løser problemerne, hører man (for) tit; men de problemer, markedet formodes at løse, er problemer, markedet skaber, og i realiteten også vilkår, som den demokratiske stat aktivt må, hvis ikke bekæmpe, så modificere.
Københavns boligpolitik er skammelig og udemokratisk med det magtfyldte socialdemokratiske flertal og bureaukrati som motor. Lad det slutte.
Hvorfor skal nybyggede lejligheder på 42 m2 være forbeholdt unge? Jeg er ikke ung, men jeg kan sagtens klare mig med 42 m2. Næste størrelse er på 60-80 m2 og dermed for dyr, hvis man bor alene - hvad rigtig mange af os jo gør. Det er som om der kun er én målgruppe i nybyggeriet: kærnefamilien, med to nydelige børn og et par veluddannede og velaflønnede forældre. Måske bliver det bare lidt for firkantet?
Kunne man ikke fortælle HVOR EL's billige lejligheder skal ligge. Det er da ikke urimeligt at spørge om. Andre har jo udpeget Amager Fælled til manges utilfredshed.