Sophie Hæstorp Andersen skal løfte en tung arv for Socialdemokratiet

Det er ikke hvilken som helst mandag morgen, Sophie Hæstorp Andersen ankommer på en hvid cykel til Dronning Louises Bro på Nørrebro i København.

Klokken er lidt over halv otte, solen er så småt ved at lyse byen op fra en skyfri himmel, og luften er frisk og føles ikke nær så kold, som man måske kunne have forventet af en efterårsmorgen som denne. Folk er for længst på vej på arbejde, og det er cykelstiens travle vejfarende, som Sophie Hæstorp Andersen er her for at møde.

Det er denne morgen, at Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København, skyder sin valgkamp i gang.

Og der ligger et stort pres på hendes skuldre.

Siden november sidste år har hun været partiets spidskandidat, efter tidligere overborgmester Frank Jensen trak sig. Socialdemokratiet har siddet på posten i mere end 100 år, og lige så længe har partiet været det største på Københavns Rådhus. Men det er ikke givet, at Socialdemokratiet igen bliver størst i hovedstaden. En meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget tre uger inden valget indikerede nemlig, at Enhedslisten kan overhale S. 

Det er altså en tung arv, Hæstorp skal løfte, og den er ikke uden udfordringer.

Men hvem er overborgmesterkandidaten fra Socialdemokratiet, og hvad vil hun med Danmarks største kommune? Det har Information sat sig for at undersøge.

Københavner

Først og fremmest er Sophie Hæstorp Andersen »københavner med stort K«, som hun selv siger det.

»Jeg bor på Vesterbro, jeg er rundet af København, det er her, jeg har taget min uddannelse og fået mine børn. Jeg elsker København og vil så gerne have, at byen skal være et forbillede internationalt, men også i Danmark, der viser vejen frem i forhold til at gå nye veje,« siger hun.

Og det er ifølge Noa Redington, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), en af hendes store fordele: Bliver hun overborgmester, vil hun være den, der siden Jens Kramer Mikkelsen har haft København mest inde under huden.

Til gengæld har hun også nogle udfordringer, mener han: 

»Dels er hun ikke så kendt et ansigt i København. Dels er Socialdemokratiet ikke et særligt populært parti hos mange af byens vælgere. Det skyldes partiets landspolitiske gennemslagskraft og den måde, regeringen tumler rundt på lige nu. Desuden har partiet skubbet København fra sig med planerne om at flytte uddannelser ud og fokusset på vælgersegmentet i provinsbyerne,« siger Noa Redington.

Sophie Hæstorp Andersen er ikke enig i præmissen om, at Socialdemokratiet har lavet »københavner-bashing«, og at regeringens fokus skulle være på vælgerne i provinsen. Men hun mener, at København skal tales op og ser gerne byen vokse.

»København er Danmarks ansigt udadtil som hovedstad. Vi skal tale hovedstaden op, vi skal stå ved, at den er med til at sikre internationale investeringer, derfor skal vi også selv investere i hovedstaden. Det kræver også, at vi tør udvide byen til flere, og til flere unge,« siger hun.

Derfor er hun også »dybt bekymret« over, at studiepladserne flyttes fra København, hvis der ikke gives penge til at oprette flere studiepladser i hovedstaden, fordi byen har »massiv mangel« på arbejdskraft.

Socialdemokrat hele vejen

47-årige Sophie Hæstorp Andersen har været aktiv i politik, siden hun var 18 år.

Hun meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms (DSU) afdeling i Gladsaxe, hvor hun er vokset op med en mor, der er kostumekoordinator, og en far, der er tegner.

Hvis hun sætter sig til rette i (over)borgmesterstolen den 16. november, bliver hun heller ikke den første borgmester i familien. Hendes morfar, Svend Åge Andersen, var borgmester i Svendborg i 21 år, og næsten lige så længe var hendes onkel Ole Andersen borgmester i Gladsaxe Kommune – begge for Socialdemokratiet.

Sophie Hæstorp Andersen ønsker som overborgmester i København blandt andet at sørge for flere grønne områder samt bygge på Lynetteholmen.

Anders Rye Skjoldjensen

Sophie Hæstorp Andersen har en kandidatgrad i statskundskab, og i løbet af sin studietid var hun studentermedhjælper hos Poul Nyrup Rasmussen, der husker hendes iver for at gøre noget for de mest udsatte.

»Det, jeg husker bedst, er, at hun fortalte historier om de grønlandske udsatte, der boede i hendes opgang på Halmtorvet. Det skinnede så stærkt igennem, hvor engageret hun var for de udsatte, og at der da burde kunne gøres mere for de stakkels mennesker,« fortæller Poul Nyrup Rasmussen.

Hun boede også på Vesterbro – side om side med kvarterets stofbrugere – da hun blev valgt ind i Folketinget første gang i 2001, 27 år gammel. Og det var netop udsatteområdet herunder forholdene for stofbrugerne, der drev hende.

»Jeg stillede op, fordi jeg oplevede, at den måde, vores lovgivning gik målrettet efter stofbrugerne på, ikke harmonerede med, at vi samtidig gerne ville række ud og hjælpe dem. I stedet for at blive hjulpet endte mange med at dø af en overdosis,« siger hun.

Som sundhedsordfører var Sophie Hæstorp Andersen en af de helt store drivkræfter bag lovliggørelsen af kommunalt opstillede fixerum i 2012, fortæller Camilla Hersom, der dengang var sundhedsordfører for De Radikale.

Også Astrid Krag (S), der i 2012 var folketingsmedlem for SF og sundhedsminister, fortæller om Sophie Hæstorps engagement og kamp for fixerummene i årene op til lovliggørelsen.

»Sophie havde kendskab til den allerhårdeste stofscene. Hun boede dør om dør med det, og det kunne hun fortælle om, når vi havde politiske møder. Hverdagens problemstillinger var aldrig langt væk, når man diskuterede lovforslag og andre ting til ordførermøderne og i ministeriet,« fortæller Astrid Krag og fortsætter:

»Jeg har altid oplevet Sophie som en, der har været på fornavn med de skæve eksistenser. Hun har en dybfølt indignation og kan ikke lade være med at engagere sig i de mennesker, hun møder.«

Engagementet for de mest udsatte har hun taget med sig i sit arbejde i regionen, hvor hun har været med til at nedsætte et råd for udsatte, ligesom hun var engageret i Sociolancen, der yder basal sundhedsfaglig behandling til socialt udsatte.

Billige boliger

Men udsatteområdet er langtfra det tema, der fylder mest i den københavnske kommunalvalgkamp. Det gør derimod boliger og byens beboersammensætning.

Sophie Hæstorp Andersen vil have et København, der er til for alle, og det kræver, at folk har råd til at bo i byen. Derfor er det »allervigtigste« for hende og Socialdemokratiet, at der bliver bygget flere almene boliger.

»Boligerne i København skal også være til for musikere, pædagoger, sygeplejersker, unge og ældre. Der ligger allerede planer om, at der skal bygges 15.000 nye almene boliger, dem vil jeg sætte gang i som noget af det første. Og nu har regeringen givet værktøjer til, at vi kan få bygget endnu flere,« siger hun og henviser til regeringens nylige boligudspil.

Information har tidligere skrevet om Socialdemokratiets boligpolitik i København og regeringens boligudspil, hvor regeringen satser på at bygge flere almene boliger i de større byer og en hurtigere etablering af flere studieboliger. Desuden lægger regeringen op til, at det vil blive muligt for kommunerne at kræve op til 33 procent almene boliger i lokalplaner ved nybyggeri – i dag er det 25 procent.

I København har billige boliger længe været et traume for Socialdemokratiet. Under kommunalvalgkampen i 2005 lovede overborgmester Ritt Bjerregaard (S) at skaffe 5.000 nye billige boliger til 5.000 kroner om måneden, men det blev aldrig realiseret, da hun blev overborgmester. Partiets boligpolitik er også blevet kritiseret for at skabe en by med dyre boliger, fordi jord og bygninger er blevet solgt til højest bydende private.

– Hvordan vil du lykkes ved at bygge flere almene boliger, når det ikke rigtig er lykkedes dine forgængere?  

»Regeringens udspil har gjort, at vi kan stille nogle nye krav, når der skal bygges – for eksempel at der skal bygges almene boliger, samtidig med at der bygges private boliger, samt at vi får en fond på cirka ti milliarder kroner i ryggen til at sikre, at priserne på boligerne kan holdes nede,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun anerkender, at disse redskaber ikke løser problemerne alene.

»Jeg vil gøre noget ved sagsbehandlingstiderne, der er alt for lange. Vi har lige nu en teknik- og miljøforvaltning, hvor der er rigtig lange sagsbehandlingstider til at renovere og bygge nye boliger. Det går ikke, at vi har nogle medarbejderne, der går helt ned i detaljen om, hvilken vej vinduet skal vende,« siger hun.

Sophie Hæstorp Andersen deler valgmateriale ud en mandag morgen ved Dronning Louises Bro på Nørrebro i København.

Anders Rye Skjoldjensen

Planerne om en omstridt ø

Det er ikke kun Sophie Hæstorp Andersen, der fører valgkamp på broen denne mandag morgen, flere af hendes kolleger fra Enhedslisten er også mødt op med flyers til vælgerne. »Stop vanviddet« og »Stop det klimaskadelige prestigeprojekt Lynetteholmen«, står der blandt andet på dem.

En af kandidaterne fra Enhedslisten stemmer i, da en forbipasserende råber »stop Lynetteholmen«. Fra Sophie Hæstorp Andersen synes man at ane et smil, men hun siger ikke noget.

Lynetteholmen er nemlig et af de steder, hun forestiller sig, at der skal bygges en masse nye almene boliger til fremtidige generationer. Og det er et af de store spørgsmål, der presser sig på, hvis hun sætter sig i borgmesterstolen.

Projektet om den kunstige ø, der skal anlægges ud fra Københavns havn og fungere som både kystsikring mod stigende vandstande og en ny bydel, som skal huse op mod 35.000 indbyggere i 2070, blev præsenteret af Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen i 2018. Men det er langt fra alle, der er begejstrede for planerne, og for nogle uger siden stævnede Klimabevægelsen staten, fordi det kun er dele af projektet, der er blevet klima- og miljøvurderet. Det mener bevægelsen er i strid med loven, og eksperter mener, at bevægelsen har en god sag.

– Hvad tænker du om Klimabevægelsens sagsanlæg mod Lynetteholmen? Synes du, aftalerne med byggefirmaerne skal sættes på pause, indtil domstolene har truffet afgørelse i sagen?

»Det er jo Folketinget, der har vedtaget den her anlægslov, som Klimabevægelsen har stævnet. Jeg har ikke set den konkrete stævning, så jeg kan ikke forholde mig til indholdet af den. Men Lynetteholmen handler for mig om klimasikring og miljø, fordi vi vil bruge den overskudsjord, vi har i byen, til at klimasikre byen. Ellers skal overskudsjorden køres ud af kommunen, og det synes jeg ikke er særligt klimavenligt. Det har jo også nogle omkostninger at sætte et byggeri på pause.«

– Bør man ikke sætte byggeprojekterne på pause, imens retssagen kører, og indtil der er en afklaring?

»Det er domstolene, der skal tage stilling til, om det skal have opsættende virkning eller ej.«

– Så du vil ikke sætte byggeprojekterne på pause i mellemtiden?

»Nej, det er op til domstolene,« siger hun.

Selv om vælgernes opbakning til Socialdemokratiet skulle gå tilbage, og Enhedslisten skulle ende med at blive det største parti på Københavns Rådhus, ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til, at der efter valget vil være et flertal af kommunalpolitikere imod byggeprojekterne på Lynetteholmen.

Ved at omlægge gadeparkeringspladser vil Sophie Hæstorp Andersen skabe flere grønne byrum i København, og hun har en vision om, at alle i byen skal have adgang til et grønt område inden for fem minutters gang. Der skal gøres plads til bredere fortove og cykelstier til københavnerne, hvor kun en tredjedel af husstandene har en bil. Planlægningen skal ske i samarbejde med lokale beboere, fortæller hun.

Sophie Hæstorp Andersen vil forfølge Københavns mål om, at byen skal være CO2-neutralt i 2025, og så har hun og partiet et mål om, at byen skal være klimapositiv i 2035. For at nå det, er visionen blandt andet at »udfase diesel- og benzinbiler i 2030« og »opsætte tusindvis af el- og lynladestandere i de kommende år«, siger hun.

Det er dog ikke sikkert, at Københavns Kommune reelt bliver CO2-neutral i 2025, som ellers har været byens mål siden 2012. Kommunen har nemlig inkluderet strøm fra vindmøller, der står i andre kommuner, i sit CO2-regnskab, skrev Jyllands-Posten i sidste uge.

Ikke skarpskåret ideologisk fløjkriger

Selv om meningsmålingerne taler til fordel for Enhedslisten som Københavns helt store vinder, og Socialdemokratiet ikke skulle blive det største parti på Københavns Rådhus, ender Sophie Hæstorp Andersen nok alligevel for bordenden på Københavns Rådhus.

»Jeg har ingen fantasi til at forestille mig, at Sophie Hæstorp ikke bliver overborgmester,« siger Noa Redington og fortsætter:

»Jeg kan ikke se, hvilke af de andre partier der vil pege på Enhedslisten som overborgmester. Så skulle det være, fordi Sophie Hæstorp er en skandaliseret kandidat, men det er hun jo ikke,« siger han.

Noa Redington tror, at Sophie Hæstorp Andersen vil have gode forudsætninger for at lykkes på rådhuset.

»Hun kommer som formand for regionsrådet, hvor hendes tilgang har været at samarbejde og lave brede aftaler, og det vil hun tage med sig videre. Det er en god evne at have som overborgmester, hvor det handler ekstremt meget om evnen til samarbejde med de andre partier og forvaltninger på rådhuset, og ikke være smålig med at involvere andre og give andre æren,« siger han og fortsætter:

»Hun har haft nogle møgsager med sundhedsplatformen og 1813-telefonen, og her har hun ikke forsøgt at skubbe andre ind foran sig, men i stedet selv taget ansvaret. Og det gør hende til en meget tillidsvækkende person.«

Noa Redington understreger, at det selvfølgelig bliver et helt andet job, da man som overborgmester i Københavns Kommune bliver en langt mere landspolitisk figur, end man er som regionsrådsformand.

Sophie Hæstorp Andersen selv er »da bekymret« over, at Socialdemokratiet ligger så lavt i målingen i forhold til sidste valg.

»Det understreger jo bare, at der ligger en kæmpe opgave foran os resten af valgkampen om at overbevise københavnerne. Men det er jo resultatet på valgdagen, der tæller,« siger hun senere over telefonen og røber, at hun ikke vil pege på Line Barfod som overborgmester, hvis Enhedslisten løber med prisen som det største parti.

»Uanset hvad er jeg glad for, at meningsmålingerne peger på et rødt København.«