Studenteroprørene på CBS: Ledelsen vil lukke uddannelser, der er brug for i den grønne omstilling

Det var en voldsom besked, de studerende og ansatte på Copenhagen Business School (CBS) stod op til sidste fredag. Seks af universitetets samfundsvidenskabelige uddannelser – svarende til 334 studiepladser – skal lukkes næste år. Det har ledelsen foreslået på baggrund af regeringens udflytningsplan. Planen betyder, at universiteterne i de større byer skal skære ti procent af studiepladserne væk inden 2030.

Men CBS-ledelsens forslag om at lukke seks uddannelser har for en gangs skyld fået de studerende på handelshøjskolen på Frederiksberg på barrikaderne med bannere, blokader og underskriftindsamlinger i løbet af den forgangne uge.

»Det her er det første studenteroprør, der har været på CBS. Normalt brokker vi os i medierne, men så sker der ikke så meget andet, men det her berører rigtig mange og sker på et alt for vagt og forhastet beslutningsgrundlag,« siger Leonore Belling, der er en af initiativtagerne til studenteroprøret på CBS og næstformand i studienævnet for erhvervsøkonomi og filosofi.

Lukningerne har i løbet af ugen været til høring blandt de studerende og ansatte, inden bestyrelsen tager endelig stilling den 2. december. Men det er ifølge Leonore Belling alt for lidt tid. Især når ledelsen har kendt konsekvenserne af udflytningsplanen siden før sommerferien.

De studerende er især indignerede over, at ledelsen vil lukke seks uddannelser, når der har ligget et forslag om at reducere 500 studiepladser på en langt bredere vifte af CBS’ uddannelser.

»Det har ledelsen afvist. Vores anke er, at CBS skyder sig selv i foden ved at lukke de her uddannelser, fordi de netop er i stand til at tænke ud over business as usual,« siger Leonore Belling med henvisning til, at alle de seks lukningstruede uddannelser kombinerer de mere traditionelle erhvervsøkonomiske fag med filosofi, kommunikation og innovation.

Og det er netop den type af uddannelser, der er brug for i de kommende år, mener Leonore Belling:

»På mange af de andre uddannelser lærer de ortodoks økonomi og er meget profit- og effektivitetsorienterede, mens vi lærer, at der er mange andre værdier end de økonomiske. Derfor er vores uddannelser afgørende, når vi sammen skal gentænke samfundet i forhold til eksempelvis bæredygtig omstilling.« 

Det er et selvmål

Også de ansatte på CBS er fortørnede over beslutningen om at lukke de seks samfundsvidenskabelige uddannelser. Niels Åkerstrøm Andersen, der er professor og forskningsleder på Institut for Management, Politik og Filosofi, mener, at de lukningstruede uddannelser har været en afgørende del af at udvikle CBS fra handelshøjskole til et universitet.

Især de såkaldte cand.soc.-uddannelser har givet studerende fra andre universiteter mulighed for at få en mere praksisorienteret uddannelse, mener Niels Åkerstrøm. Men alle på nær én cand soc-uddannelse er der nu planer om at lukke.

»Det svarer stort set til at skrælle det væk, som er det transformative CBS,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Ligesom de studerende undrer han sig over, hvorfor ledelsen ikke har brugt den plan, som betød nedlæggelse af 500 studiepladser. Dermed risikerer ledelsen at smide årtier af opbygget erfaring og viden over bord uden at tænke nøjere over konsekvenserne, mener han.

»En ledelse, der ikke spørger til indholdet af disse her uddannelser eller spørger til, hvad vi risikerer ved at lukke dem, er jo en ledelse, der prøver at gøre livet enkelt for sig selv. Og det bliver jo et selvmål for CBS. Og det danske uddannelsessystem,« siger Niels Åkerstrøm med henvisning til CBS’ vigtige rolle, som overbygningsuddannelse for alt fra retorikere til antropologer.

Ledelsens argument for at lukke lige netop de seks uddannelser, er høj dimittendledighed, men Niels Åkerstrøm Andersen påpeger, at der reelt set ingen problemer er med arbejdsløshed på CBS. Men også nyuddannede på barsel eller selvstændige tæller med i ledighedstallene, derfor vil især små studier med mange kvinder bonne ud, og det er de seks lukningstruede studier.

»Vi er nede i så små tal, at en studerende kan afgøre, om en uddannelse nedlægges eller ej. Det er jo ikke ansvarligt,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Sverre Raffnsøe, der er professor i ledelsesfilosofi, mener, at nedskæringen i antallet af studiepladser er en af de største strategiske ledelsesbeslutninger, som CBS har stået over for siden årtusindskiftet. Derfor bekymrer det ham, at den tages ad hoc og uden at blive annonceret før i sidste øjeblik.

»Der tale om en beslutning taget med afsæt i et gammeldags økonomisk paradigme, der ikke er på højde med vores samtid, og det gør, at CBS skyder sig selv i foden,« mener Sverre Raffnsøe.

Han er enig med de studerende i, at lige præcis de lukningstruede uddannelser også er uddannelser, som der bliver behov for i de næste mange års bæredygtige omstilling.

»Det er blevet tydeligt, at mennesket og dets aktiviteter har afgørende betydning for den overordnede sammenhæng på kloden, derfor er det ironisk, at CBS vælger at bortskære netop de former for faglighed, der beskæftiger sig med det,« mener Sverre Raffnsøe.

Nødvendigt at lukke uddannelser

Konstitueret rektor på CBS Inger Askehave mener ikke, at det er fair fortolkning, at CBS nu lukker alle de mere nytænkende uddannelser.

»Vi har rigtig mange uddannelser, der kombinerer økonomi med andre fagområder. Det er faktisk en del af vores strategi at sikre, at studerende får transformative kompetencer, så jeg er slet ikke enig i, at vi er i gang med at nedskalere CBS til en traditionel handelshøjskole,« siger Inger Askehave.

Hun anerkender de studerendes og ansattes protester, men mener ikke, at CBS kommer uden om at skulle lukke uddannelser, fordi universitetet ellers vil mangle op mod 55 millioner kroner årligt. Derfor nytter det ikke bare at skære lidt ned på alle studier, mener Inger Askehave.

»Det kommer til at betyde færre medarbejdere og forringet kvalitet i uddannelse og forskning, hvis vi ikke lukker uddannelser,« forklarer hun.

At regeringens udflytningsplan opfordrer til at udflytte uddannelser, laver ifølge Inger Askehave ikke om på, at CBS skal reducere antallet af studiepladser med op mod ti procent på Frederiksberg, og dermed mister indtægter på 45-55 millioner kroner om året.

At beslutningsprocessen får skyld for at være lukket, er hun ikke enig i, da lukningsplanen kom i høring lige efter, at den blev præsenteret for bestyrelsen. Men hun erkender, at der ikke er lang tid til at tage beslutningen.

»Det er et kapløb med tiden, fordi Uddannelses- og Forskningsministeriet kræver, at vi har en institutionsplan klar ved årsskiftet,« siger Inger Askehave.

Om de studerendes og ansattes protester laver om på lukningsplan er uvist, for bestyrelsen tager stilling den 2. december, men Inger Askehave understreger, at ledelsen lytter.

»Nu har vi en høringsrunde, hvor der kommer input fra både studerende og ansatte, og vi lytter opmærksomt og ser, om der er indsigt og argumenter, der gør det nødvendigt at justere i planen,« siger hun.